Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN SISIMANNGORNEQ 13. AUGUST 1998-13 Qalerallit pitsaaqutaapput Qalerallit Nunatta avammut tunisaanersat tulleraat NUUK(TK) - Qalerallit nu- nanut allanut tunisat 1996- imit 1997-imut 3.203 tonsi- nik amerlariarput. Taamaalilluni qalerallit Nunatta 1997-imi nunanut allanut tunisaani isumalluar- nanngikkaluami pitsaaqu- taapput, Nunatsinni Naat- sorsueqqissaartarfiup saq- qummersitaani paasinarpoq. Naatsorsorneqarpoq nuna- nut allanut tuniniaaneq 605 millioner kroninik amigar- toorutaasoq - 1992-ip ki- ngorna amerlanersaallutik. Siuariaataanersaapput qa- lerallit suliareriikkat. Taakkunani 1996-imi 4.784 • tonsinit 1997-imi 7.879 tonsinut amerleriarput. Aappaatigut akit eqqar- saatigalguit akikinninngorsi- mapput. 1996-imi agguaqatigiissil- lugu kiilumut 34,83 kroniu- soq, 1997-imi 31,47 kroninut akikilleriarput, kiilumut 3,35 kroninik akikillillutik. Isertitat amerlisut Taamaakkaluartoq tunisat a- merlinerisigut 1997-imi iser- titat 81,7 millioner kroninik amerleriarput, qalerallit suli- areriikkat 248 millioner kro- ninik naleqarlutik, 1996-imi 166,2 millioner kroniullutik. Qalerallit suliarineqanngi- tsut qerisut annikikkaluamik amerleriarput. Nunanut alla- nut tunisat 4.684 tonsinit 4.783 tonsinut amerleriarput - 98 tons amerleriaataalluni. Taakku akitsoriarput. 1996- imi agguaqatigiissillu- gu kiilumut 26,96 kroniusoq 1997- imi kiilumut 28,23 kro- niuvoq. Kisitsisinissaaq paasinar- poq qalerallit amerliartuin- nartut nunanut allanut tuni- neqannginnerini suliarine- qaqqaartarnerat. Allattaaq siuariarput Nunatta avammut tuniniaa- nerata naatsorsorneqarnera malillugu ersippoq aalisak- kat allat tunisaanerat aamma annertusiartortoq. Saattussat 1996-imit 1997- imut 232 tonsinit 1.823 tons- inut amerleriarput. Ajoralu- artumik akikillillutik. 1996- imi kiillumut agguaqatigiis- sillugu 29,96 kronilersorne- qarlutik 1997-imi 26,11 kro- neqarput, kiilumut 3,85 kro- ninik akikillillutik. Akit milligaluartut isertitat amerlipput: 6,9 millioner kronimit 47,6 millioner kro- ninut. Naatsorsueqqissaarnermi erserportaaq nipisat suaannik avammut tuniniaaneq pitsan- ngoriartortoq. 1995-imi 92 tons kiilumut 39 kronilersil- lugu tunineqartul 1996-imi 83 tonsiupput. 1996-mili suaat akitsorput, agguaqati- giissillugu kiilumut 58,29 kronilersinneqartut. Suaat agguaqatigiissillugu akii 1997-imi kiilumut 57,39 kroneqarput. Paarlattuanik 131 tons avammut tuniniar- pagut 7,5 millioner kroninik nalillit. Nunatta avammut tuniniaanerata naatsorsorneqarnerani qalerallit pitsaaqutaapput. Amerliartuinnartut aalisarneqarput, nunanullu allanut tunisaannginnerini suliareriikkat amerliartorput. Hellefisken er lyspunktet i statistikken over Grønlands udenrigshandel. Der fiskes stadig flere, og stadig flere af fiskene forarbejdes, inden de eksporteres. Nipisat suaat avammut tunineqartut 1996-imi 83 tonsiusut 1997-imi 131 tonsiupput. Kiilumut akii agguaqatigiissillugu 60 kroner ataatilaarpaat. Eksporten af rogn fra blandt andet stenbidere steg fra 83 tons i 1996 til 131 i 1997. Den gennemsnitlig pris pr. kilo rogn var lige under 60 kroner. Hellefisken et lyspunkt Hellefisken er Grønlands andenstørste eksportartikel NUUK(TK) - Mængden af hellefisk, der blev eksporte- ret, steg fra 1996 til 1997 væ- sentligt - helt nøjagtigt med 3.203 tons. Hellefisken udgør på den måde et af lyspunkterne i den ellers bedrøvelige statistik over Grønlands udenrigshan- del i 1997, der netop er of- fentliggjort af Grønlands Statistik. En statistik, der viser et underskud på handlen med udlandet på 605 millioner kroner - det største siden 1992. Den absolut største stig- ning tegner de forarbejdede hellefisk sig for. Her er eksporten steget fra 4.784 tons i 1996 til 7.879 tons i 1997. På den anden side er det sket til svagt faldende priser. Hvor der i 1996 opnåedes en gennemsnitspris på 34,82 kroner pr. kilo på verdens- markedet, sank den gennem- snitlige pris i 1997 til 31,47 kroner - et minus på 3,35 kroner pr. kilo. Væsentligt plus på indtægtssiden Trods det er der - på grund af den væsentligt større mæng- de - tale om et plus på ind- tægtssiden på 81,7 millioner kroner i 1997, hvor de forar- bejdede hellefisk hjembragte 248 millioner kroner mod 166,2 millioner kroner i 1996. For uforarbejdede helle- fisk, der eksporteres frosne, er der også tale om en stig- ning - omend langt mere be- skeden. Her steg eksporten fra 4.685 tons til 4.783 tons - et plus på 98 tons. Samtidig skete det til sti- gende priser. Hvor den gen- nemsnitlige pris i 1996 var 26,96 kroner pr. kilo opnåe- des der i 1997 28,23 kroner pr. kilo hellefisk, der blev eksporteret. Tallene er også udtryk for, at stadig flere af hellefiskene forarbejdes inden de ekspor- teres. Også fremgang for andre arter Af statistikken over Grøn- lands handel med udlandet fremgår det desuden, at der også er fremgang for andre arter end hellefisken. Eksporten af krabber steg fra 1996 til 1997 fra 232 tons til 1.823 tons. Desværre ske- te det til faldende priser. Den gennemsnitlige pris på de eksporterede krabber var i 1996 29,96 kroner pr. kilo - og i 1977 26,11 kroner pr. kilo. Et fald på 3,85 kroner pr. kilo. Trods faldende priser steg indtægeme: Fra 6,9 millioner kroner til knapt 47,6 millio- ner kroner. Af statistikken fremgår det også, at eksporten af stenbi- derrogn er inde i en god ud- vikling. Hvor der i 1995 blev eksporteret 92 tons til 39 kro- ner pr. faldt mængden i 1996 til 83 tons. Rognen blev dog i 1996 afsat til stigende pri- ser, idet der opnåedes en gennemsnitlig pris på 58,29 kroner pr. kilo. Den gennemsnitlige pris på rogn faldt lidt i 1997 til 57,39 kroner pr. kilo. Til gengæld eksporterede vi 131 tons til en værdi af 7,5 milli- oner kroner. Advarsel til den færøske økonomi NUUK - Mens det rådgi- vende udvalg vedrørende Grønlands økonomi kom- mer til Grønland i næste uge, har kollegaerne i det tilsvarende udvalg ved- rørende Færøernes økono- mi allerede tændt advar- selslamperne, selv om fremgangen i den færøske økonomi er mærkbar. I sin årlige redegørelse for den færøske samfund- søkonomi, som udvalget netop har udgivet, bliver det pointeret, at udviklin- gen i økonomien på Færøerne ikke er holdbar. Udvalget nævner flere hovedårsager til den manglende holdbarhed: Udbyttet i store dele af fiskerierhvervet rækker ikke til en fornyelse af pro- duktionsapparatet, og fiskressourcerne omkring Færøerne bliver udnyttet til det yderste. Udvalget advarer også mod et nedslidt produkti- onsapparat indenfor både den private og den ofentli- ge sektor på Færøerne, som i løbet af kort tid vil kræve udskiftninger og dermed også stille store krav til økonomien. Udvalget konkluderer, at det opsving, som er sket på Færøerne i de seneste år, først og fremmest byg- ger på øget produktion på grund af en vækst indenfor Færøernes hovederhverv, fiskeri, og på gode mar- kedspriser. Det er i følge udvalget en fremgang, der er funde- ret på et bedre grundlag end i tidligere færøske opgangstider, der byggede på nye anlægsopgaver, en større offentlig sektor, investeringer og private lån. Udvalget siger, at selv- om der er sket en forbed- ring af konkurrencevil- kårene for fiskerindustrien på land, er det stadig ikke godt nok: - Derfor er det meget vigtigt, at arbejdsmarke- dets parter arbejder sam- men om, at lønstigninger kun sker i henhold til øget produktivitetsvækst. Udvalget peger på, at selv om det færøske lands- styre har fået en god aftale med den danske regering, er udlandsgælden stadig stor: - Den offentlige sektor bør derfor udvise forsigtig- hed og blandt andet afsæt- te penge til dårlige tider til nøvendige investeringer og afbetaling på milliard- gælden.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.