Atuagagdliutit - 13.08.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 13. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Tuttutassiisameq
TUTTUNNIARNISSAQ eqqartugaavoq
attuisinnaasoq, paasinarporlu inuit inuu-
nertik tamaat tuttunniartuartartut tuttunni-
amissaq ukiumi pisunut pingaamemut ila-
gitittarmassuk. Aavameq misigisaavoq tut-
tunniarnivittaanit pikkunarnerujussuaq.
Inuppassuarnut inooqatinik ilaqarfiuvoq
qasuersaarfiullunilu, ilaqutariit ataqatigiin-
nerannik sakkortusaataasartoq inuunermil-
lu imaqalersitsisartoq, aavarneq taamaati-
katareemerani eqqaamasassaq.
Tuttutassat agguaanneqaraangata pissa-
ngasoqartarpoq, taamaattumillu pingaaru-
teqarpoq tuttutassiinermi innuttaasut sapin-
ngisamik amerlasuut ilaatillugillu naaper-
tuuttumik agguaassisamissaq.
Soorunami taamaattoqarniartarpoq. Tun-
ngaviusumilli siunertat ilaat tulluutinngil-
lat.
Piniartut salliutinneqartarput, tuttunniar-
nermi taakkununnga inuussutissarsiutaa-
voq - tassa aningaasarsiorfissaq. Taamaat-
tumik pisassat 75 procentii piniartunut ag-
guaanneqartarput, 25 procent saniatigoo-
ralugu aallaaniartartunut.
Naapertuilluarneruva?
Qanoq isumaqarneq apeqqutaavoq. Tut-
tunniarneq ilumut inuussutissarsiutaappat,
ilaqutariillu aningaasarsiornerannut pi-
ngaaruteqartuuppat, soorunami tupinnas-
sanngilaq piniartut salliutinneqarpata.
Nunatsinni piniartorpassuaqarpoq tullul-
li ikillutik. Piniartumut ataatsimut tuttut
ataaseq marlulluunniit piniamissaat ani-
ngaasarsiorfiorpianngilaq. Tapertaannaa-
voq. Amigartoomeq. Tuttunniameq taak-
kununnga uagutsinnullumi misigisaavoq
nuannersoq.
Nuummi allaavoq. Tassani piniartut
ikipput tuttutassat amerlangaatsiarlutik.
Piniartunut 117-ininut tuttutassat 844-t.
Aningaasarsiutaalluarsinnaavoq, piniartu-
mut ataatsimut 25.000 aamma 50.000 kro-
nit akomanni, soorunami tamanna akile-
raamermut nalunaarsuutini ersissaaq.
Taakku saniatigut Nuummi piniartut tut-
tutassinneqarput tuttut nujuitsoqarfikumi.
Piniartumut ataatsimut tuttut 9-10, 60.000
kroner angullugit aningaasarsissutaasin-
naasoq.
Tuttunniartarnerli taama killeqartigisoq
inuussutissarsiutigissallugu tulluunnerlu-
ni? Assersuutigalugu kulturikkut tunnga-
vik suna najoqqutaralugu piniartut salliu-
tinneqarpat? Kalaallit Nunaanni kiffaann-
gissuseqarluni piniartarnermi kikkut ta-
marmik assigiimmik pineqartuarsimapput.
AAVARNEQ TASSAANERUVOQ misi-
gisaqarfissaq, taamaattumik tamanna tun-
ngavigalugu inuussutissarsiutigalugu pi-
niartut salliutinneqarnerat eqqortuliorne-
runngilaq. Kulturi tunngavigalugu kikkut
tamarmik assigiimmik aallaaniarsinnaati-
taapput, innuttanillu taama assigiinngisitsi-
nerup tuttutassanik agguaassisarnerni
naammagittaalliutinut aallaaviuvoq.
Aappaatigut apeqquserneqarsinnaavoq
saniatigooralugu aallaaniartartunut aggua-
assisarneq naapertuuttuunersoq. Tassani
malittarisassaavoq kikkut tamarmik ukiut
tamaasa qinnuteqarsinnaanerat, taamaali-
omermilu makitsisoqartarluni. Ilaat iluat-
sitsisarput. Allat naamik.
Naapertuilluamerunerpa?
Qanoq isumaqarneq aamma apeqqutaa-
voq.
Ukioq ataasiinnaq eqqarsaatigissagaanni
eqqortuliorneruvoq paasinarlunilu. Ukiulli
arlallit ingerlaneri eqqarsaatigissagaanni
imaassinnaavoq saniatigooralugu piniartar-
tut ilaat ukiorpassuarni iluatsitsinngitsoor-
sinnaapput, allat ukiut tamaasa iluatsitsillu-
tik tuttutassinneqartarlutik.
Tamanna soorunami naapertuilluartuun-
ngilaq, taamaattumik agguaassisarnermi
ukiut arlallit eqqarsaatigisariaqarput. Taa-
ma ileqqoqarneq allani ilisimaneqarpoq -
soorlu kommunip feriarnermut tapiisame-
rani agguaassisarnermi ukiut tamaasa qin-
nuteqartoqarsinnaanngitsoq.
TUTTUNNIARNEQ inooqatinik ilaqar-
nermut kulturikkullu misigisimanermik
misigineq ileqqutoqaavoq inooriaatsimullu
ilaalluni. Taamaattumik saniatigooralugu
pinialuttartorpassuarnut naapertuilluan-
nginnertut misiginartarpoq, assersuutigalu-
gu qallunaat tikisitat tuttutassinneqarsin-
naanerat ukioq taanna tikiffimminni.
Taama agguaassisameq naapertuilluar-
neruva?
Aamma tassani qanoq isummertarneq
apeqqutaavoq. Ilaqutariit ukiut tamaasa
tuttuniartuartartut, taakkulu ukiumut aa-
vanngikkunik inuunerat allanngomerujus-
suartut misiginartartoq, tupinnanngilaq ti-
kisitamit ingiameqarlutik ajuallakkaluar-
pata.
Anguniagarigatsiguli tikisitat sapinngi-
samik inuiaqatigiinnut akuliutissasut -
akissarsiatigut assigiimmik pineqarlutik,
akileraamermi assigiimmik pineqarlutik,
meeqqerivinnut utaqqisutut allattorsimal-
lutik ilaallu ilanngullugit - tamakkorpiaat
peqqutigalugit aamma tuttutassinneqarsin-
naaneranni assinganik pineqassapput. Taa-
maattoqanngippat assigiinngisitsisoqas-
saaq. Ilisimaneqartutullu tamanna pinngit-
soortinniarlugu inatsiseqarpoq.
Fordelingen af rensdyr
RENSDYRJAGT ER et emne, der kan sæt-
te sindene i bevægelse, og det er nemt nok
at forstå for dem, der gennem hele livet
hvert år har set frem til rensdyijagten som
et af årets afgjorte højdepunkter. Rensdyr-
jagt er nemlig en oplevelse, der går langt
ud over selve jagthandlingen. For mange
mennesker er det er en social og rekreativ
begivenhed, som er med til at styrke fami-
liebåndene og give livet et indhold, der
rækker langt ud over selve jagtsæsonen.
Der er altså noget på spil, når licenserne
udloddes, og det er af stor betydning, at
fordelingen af rensdyr sker retfærdigt og
tilgodeser så mange borgere som muligt.
Og det er naturligvis det, man forsøger.
Der er bare nogle grundlæggende forud-
sætninger, som ikke passer.
For det første tilgodeses først og frem-
mest fangerne, for hvem rensdyijagten reg-
nes for at være et erhverv - altså en forret-
ning, der kan tjenes penge på. Fangerne får
derfor forlods 75 procent af kvoten og fri-
tidsjægeme 25 procent.
Er det retfærdigt?
Det afhænger naturligvis af, hvordan
man ser på det. Hvis fangsten af rensdyr
virkelig er et erhverv, der giver et væsen-
ligt bidrag til den pågældende families ind-
komst i jagtperioden, så er det naturligvis
et argument for at tilgodese fangerne.
Mange steder i Grønland er der mange
fangere og få rensdyr. En tildeling af et
eller to dyr til en fanger er ikke nogen god
forretning. Det er ren og skær tilsætning.
Underskud. For dem er jagten en oplevel-
se, som for vi andre.
I Nuuk er det helt anderledes. Her er der
forholdsvis få fangere til temmelig mange
dyr. Der er opgjort 117 fangere, og de har
delt 844 vildrener. Det kan godt blive til
penge, et sted mellem 25.000 og 50.000 kro-
ner pr. fanger, hvilket naturligvis kommer til
at fremgå af fangernes selvangivelser.
I Nuuk fik fangerne desuden to rensdyr
hver fra det tidligere tamrensområde. I alt
blev det til 9-10 dyr pr. fanger til en samlet
salgsværdi på op mod 60.000 kroner.
Men skal en stærkt begrænset rensdy-
ijagt gøres til genstand for erhvervsjagt?
Hvad er for eksempel den kulturelle bag-
grund for, at erhvervsfangeme skal have
fortrinsret? Den frijagt i Grønland har altid
behandlet alle lige.
FØRST OG FREMMEST er rensdyrjagten
dog en oplevelse, og erhvervsjægemes for-
trinsstilling er på den baggrund ikke rime-
lig. Kulturelt har alle krav på lige adgang
til jagten, og forskelsbehandlingen af bor-
gerne er en af årsagerne til den megen util-
fredshed med fordelingen af dyr.
En anden ting er så, om fritidsjægemes del
af kvoten fordeles retfærdigt. Her er reglen,
at alle hvert år kan søge, hvorefter der træk-
kes lod. Nogle er heldige. Andre er ikke.
Er det så retfærdigt?
Det kommer igen an på, hvordan man ser
på det.
Ser man isoleret på et år, så er det ret-
færdigt og ligetil. Men ser man på det over
en årrække, så kan der være fritidsjægere,
der i mange år er uheldige med lodtræknin-
gen, mens nogle kan være heldige og »vin-
de« en rensdyr hvert år.
Det er naturligvis ikke retfærdigt, og der-
for bør tildelingen af dyr ses over en årræk-
ke. Det er et princip, man kender fra andre
områder - for eksempel ved tildelingen af
kommunale ferierejsetilskud, som ikke kan
søges hvert år.
EN OPLEVELSE af rensdyrjagten som en
social og kulturel naturoplevelse har klart
nok med traditioner og levevis at gøre.
Derfor oplever mange af de uheldige fri-
tidsjægere det som dødeligt uretfærdigt, at
tilkaldte danskere kan få tildelt et rensdyr
samme år, de kommer til landet.
Er den tildeling retfærdig?
Også det kommer naturligvis an på, hvil-
ke briller man har på. Der er ikke noget at
sige til, at familier, der har været vant til at
tage på rensdyrjagt hvert år, og for hvem
tilværelsen er væsentlig anderledes uden
den årlige jagttur, føler sig trådt over tæer-
ne, når de bliver skubbet ud af en tilkaldt.
Men netop fordi vi forlanger, at tilkaldte
så vidt muligt skal integreres i samfundet -
have samme løn, betale samme skat, stå i
samme kø i børneinstitutioner og så videre
- så må vi også give samme ret til rensdyr.
Alt andet ville være forskelsbehandling.
Og det er der som bekendt en lov imod.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN