Atuagagdliutit - 13.08.1998, Blaðsíða 16

16 -TORSDAG 13. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
KONGELIG SKISMØRER BLEV
FISKERIETS FØRSTEMAND
Paaviaaraq Heilmann fylder 40 år i fin form - både på pisten og i landstingssalen
J_NJ J ”-T
NUUK(KK) - På tirsdag den
18. august fylder landsstyre-
medlemmet for fiskeri,
fangst, erhverv og landbrug
Paaviaaraq Heilmann 40 år.
Den travle førstemand for
det grønlandske erhvervsliv
til søs og på land runder fød-
selsdagen i Tronheim på
besøg hos den norske fiskeri-
minister.
At Paaviaaraq Heilmann er
bortrejst på sin runde fødsels-
dag er typisk for den travle
politiker. Det har altid gået
stærkt for Paaviaaraq Heil-
mann, både som udpræget
konkurrencemennesker i den
alpine skisport og som kom-
petent repræsentant for det
grønlandske fiskeri.
Paaviaaraq Heilmann vin-
der i dag det alpine mester-
skab i old boys-idassen, men
hans politiske karriere ligger
endnu i juniorklassen.
Overraskende for mange,
men næppe for ham selv, hen-
tede landsstyreformand Lars
Emil Johansen i foråret 1995
den kun 36-årige sekretariats-
chef i fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK ind i mag-
tens inderkreds som lands-
styremedlem for det magt-
fulde, men også politisk ud-
satte direktorat for det grøn-
landske hovederhverv.
I løbet af kun 3 1/2 år i
landsstyret og landstingssalen
har Paaviaaraq Heilmann vist
sig som en af landsstyrets
mest driftssikre medlemmer.
Tiden har været hård ved Lars
Emil Johansens landsstyre fra
1995, men Paaviaaraq Heil-
mann har magtet at manøvre
uden om de farefulde skær,
som har sænket flere af de
andre medlemmer på holdet.
Paaviaaraq Heilmann læg-
ger ikke skjul på, at han lige
som skiløber også er meget
ambitiøs som politiker. Posten
som landsstyremedlem for
fiskeri, fangst, erhverv og
landbrug og pladsen i lands-
tingssalen på et afbud er kun
begyndelsen for ham.
Og han har noget at have
selvtilliden i. .
Fortsætter Paaviaaraq Heil-
mann lige så driftssikker og
kompetent, som han har be-
gyndt sit landspolitiske kar-
riere i foråret 1995, venter der
flere GM’er på ham i det poli-
tiske forhindringsløb.
AG: - Nogle gange, når du
kommer ind i landstingssalen,
ser du så forskrækkelig be-
kymret ud?
Paaviaaraq Heilmann: -
Rynkerne i panden er noget,
som ligger til familien Heil-
mann. Det kan du også se på
familiebi liederne, men jeg sy-
nes bestemt ikke, at vi er en
familie af sortseere.
En rig barndom
AG: - Du er en Heilmann, og
dermed er du et produkt af
Maniitsoq. Hvordan oplevede
du som bam Maniitsoq?
Paaviaaraq Heilmann: -
Når jeg tænker tilbage på min
barndom, tænker jeg på et
dejligt og positivt liv. Jeg har
en stor familie: Seks søsken-
de, syv onkler og to tanter.
Der var altid masser af brødre
og søstre, fætre og kusiner at
lege med, og vi havde et
meget tæt familiesammen-
hold, som vi har fortsat som
voksne.
- Vi kommer af en familie,
som startede med joller i
1940’erne, fortsatte med mo-
torbåde i 1950’erne og endte
med kuttere i 1960’eme. Vi
har i vor familie gennem-
levet det grønlandske fiskeris
udvikling.
- Vi manglede ikke noget
som helst. Om sommeren var
der altid en jolle fra en af
familien Heilmanns kuttere,
som vi kunne låne. Vi havde
også som drenge rige mulig-
hedder for at få hyre, enten
hos far eller hos en af vore
onkler. Vi var tit med til
bundgarnsfiskeri, men det
kunne også være rejefiskeri
og laksefisken.
- Da vi blev store drenge,
tog vi med til bundgarnsfiske-
ri. De små fisk lagde vi til
side, og når vi var færdig med
torsken, lavede vi agn til
lineme og fiskede efter hav-
kat, som vi selv tjente lidt
ekstra på.
- Jeg under også min far og
mine onkler, at de oplevede at
fiske i en tid, da der var rige-
ligt med fisk i havet. I dag er
der mange unge folk, der ger-
ne vil fiske, men ikke har
muligheden på grund af de
færre ressourcer.
- Jeg oplevede en barndom
med stor optimisme. Min
gamle klasselærer Henrik
Friis, som var meget film-
interesseret, optog en 16 mm-
film om familien Heilmann.
Man kunne ligefrem se på
deres ansigtsudtryk, at de var
travle og glade mennesker.
De manglede ikke noget. Det
må vi misunde de unge i dag,
hvor fiskeriet har vanske-
ligere betingelser.
AG: - Var det et krav, at 1
selv skulle tjene penge til vin-
terens ski?
Paaviaaraq Heilmann: - Ja,
vi blev tidligt lært, at vi kunne
opnå, hvad vi ønskede os,
men vi skulle først yde en
indsats. Selv om man så ikke
samme dag kunne få det, som
man brændende ønskede sig,
var det en god holdning, som
vi ikke har laget skade af.
Somrene med
bedsteforældrene
Paaviaaraq Heilmann: - Da
jeg blev landsstyremedlem i
1995, fik jeg af min kusine
Anso Grødem, datter af Marie
og Niels Carlo Heilmann, er
billede af min farfar, fanger
og fisker Hans Heilmann og
min farmor Helene Heil-
mann.
- Dette billede fra midten af
1960’erne, som rummer så
mange minder, står i dag på
mit kontor. Når tingene bliver
lidt brogede, er det rart sådan
lige at kunne lade tankerne
vandre tilbage for en stund.
- Jeg var tit sammen med
mine bedsteforældre om som-
meren, når de var ude på telt-
lejr og fangede ørred i Isertoq.
Hans Heilmann var perfek-
tionist. Når man ror hen mod
gamet, skal det ske med den
største akkuratesse, så man
ikke skræmmer fisken. Roede
vi forkert, blev der løftet et
øjenbryn. Han var en meget
påpasselig mand.
AG: - Har din farfars hold-
ninger påvirket dig?
Paaviaaraq Heilmann: - Ja,
helt sikkert. Det kunne jeg
også mærke for nyligt, da jeg
sammen med min fætre,
Frants Heilmann og Tønnes
Berthelsen var på en 6-dages
tur fra Ilulialik til bunden af
Isertoq. Vi brugte en kano til
at ro på søerne, og jeg kunne
huske, hvad min farfar havde
lært mig. Jeg var den ældste
på denne kanotur, og jeg kun-
ne mærke på mine to yngre
fætre, at de var lidt irriteret på
mine formaninger og min på-
passelighed.
- Men hellere være for
påpasselig end for sløset. Det
har min farfar lært mig.
Realisme
AG: - Blev der diskuteret
politik i dit barndomshjem?
Paaviaaraq Heilmann: -
Nej, det gjorde vi egentlig
ikke, men vi var selvfølgelig
interesseret i politik. Det var
starten af 1970’erne med
Jonathan Motzfeldt, Moses
Olsen og Lars Emil Johansen.
Når der var valg, lyttede vi til
radioen, og jeg var. med til at
notere valgresultaterne ned,
så vi kunne snakke om det.
Det var en spændende tid for
Grønland.
AG: - Nogle af de andre
Heilmann’er er blevet med-
lem af andre partier. Er det
tilfældigt eller bevidst, at du
blev medlem af Siumut.
Paaviaaraq Heilmann: -
Min onkel Niels Carlo Heil-
mann var en markant Atassut-
politiker, men en anden on-
kel, nu afdøde Ottooraq Heil-
mann gift med landstings-
medlem og borgmester i Ma-
niitsoq Ruth Heilmann, blev
altså medlem af Siumut. Fa-
milien Heilmann er en rum-
melig familie, og både Atas-
sut og Siumut er brede par-
tier, som har sine venstre- og
højrefløje. Måske er der alli-
gevel ikke den store forskel.
- Jeg synes, at de tre politi-
kere førte en politik, som var
praktiserbar. Jeg mener, at
man skal sætte sig mål, som
også er realistiske. Derefter
kan man sætte sig nye mål, og
på denne måde opbygge sig
selv og fremtiden i stedet for
at sætte sig så høje mål fra
starten, at man ender med at
knække nakken.
Sportsmanden
AG: - Hvordan begyndte det
sporten ?
Paaviaaraq Heilmann: - Da
jeg i 10-års alderen flyttede
med familien op til boligblok-
ken, fandt vi nogle præmier,
som min far havde vundet
som langrendsløber. Vi havde
slet ikke forestillet os vor far
som en habil langrendsløber.
- Dengang var vi allerede
begyndt at interessere os for
sport, men det var med til at
forstærke interessen, at vi
fandt vor fars præmier. Der er
mange sportsfolk i familien.
Tobias Heilmann var en inter-
national skiløber, og han var
også et af vore forbilleder.
- Jeg startede med lang-
rend, men endte med alpint
skiløb. Det har også noget at
gøre med Tobias, som var
alpinist, og Larseeraq Skifte,
som på det tidspunkt kom til
byen. De var aktive trænere,
og de var med til at skabe et
godt miljø i klubben KS-69.
Vi havde et godt sammen-
hold, og vi havde det bedste
juniorhold i Grønland i be-
gyndelsen af 1970’eme.
- Som aktiv løber blev det
til alt for mange 2. og 3.plad-
ser, og først som old boys
løber er det blevet til GM’er
de seneste år. Det skyldes, at
Jakob Skifte vandt slalom og
Jørn Larsen vandt storslalom.
Jeg kunne banke Jakob i stor-
slalom og Jørn i slalom, men
ikke i deres bedste discipliner,
så det blev til 2. og 3. pladser.
Efter den aktive karriere
var Paaviaaraq Heilmann
træner for de unge alpine
skiløbere, og han lagde et
stort arbejde i bestyrelsen for
Grønlands Ski Forbund.
Skiløbet har givet Paaviaa-
raq Heilmann mange gode
oplevelser, og han griner
skævt, da han finder et billede
fra sportscenteret Apussuit
frem. Billedet er taget i 1989 i
forbindelse med hjemme-
styrets 10 års jubilæum, da
dronning Margrethe benytte-
de lejligheden til at løbe på
ski på Apussuit. Paaviaaraq
Heilmann fik til opgave at
smøre dronningens ski, og
som han siger:
- Det er sandelig ikke
enhver, der har været konge-
lig skismører.
Og Paaviaaraq ved i dag
fortsat, hvordan et par ski skal
smøres.
- Nu er det ofte sådan, vin-
derne hurtigt forsvinder igen;
de bliver mætte. Måske skyl-
des det mine 2. og 3. pladser,
at jeg har fortsat appetit på
alpint skiløb. Det er godt, for
det holder mig i form. Jeg
løber tit, og jeg dyrker vægt-
træning lige før skisæsonen
starter.
Paaviaaraq Heilmann har
også løbetøjet med på de
mange rejser, og han har
opnået at løbe i Moskva og
Sankt Petersburg og andre
fremmede byer.
- Når man løber, ruller blo-
det til hovedet, og man tæn-
ker mere klart. Mange ting
bliver sat på plads under en
løbetur.
Respekt for
taxachaufførerne
Paaviaaraq Heilmann: - Jeg
startede som timelærer i
Maniitsoq lige efter folke-
skolen. Jeg skulle have været
på Teknisk Skole i Danmark,
men jeg stod jo også på ski, så
jeg sagde ja til et tilbud fra
min gamle klasselærer Henrik
Friis om at blive timelærer i
Maniitsoq. Min uddannelse
kom ret sen i gang, for jeg
skulle nå så meget inden.
- Op gennem 1980’erne
prøvede jeg lidt af hvert. Jeg
har været taxavognmand i
Maniitsoq og Nuuk, og som
taxachauffør kommer du ud
for lidt af hvert. Jeg har stor
respekt for taxachauffører.
Det er ikke en højstatusjob,
men jeg ved, at det kræver
både diplomati og robusthed
at være taxachauffør. Hver
gang der bliver hakket på
taxachaufførerne, forsvarer
jeg dem.
- Jeg fiskede også efter laks
og rejer med familien Heil-
manns både, og alt i alt gav
denne tid med mange forskel-
lige jobs en meget bred kon-
taktflade, og det giver en god
ballast at kende alle befolk-
ningsgrupper, høj som lav.
I 1989 blev Paaviaaraq
Heilmann færdig med sin
uddannelse som EVU’er på
handelsskolen Niuernermik
Ilinniarfik i Nuuk, og hans
blev fuldmægtig i KNR’s
regnskabsafdeling.
Organisationsmand
AG: - Men det gik hurtigt i
fisk igen ?
Paaviaaraq Heilmann: - Jeg
har altid haft mod på at arbej-
de i fiskeriets organisationer,
og jobbet som sekretariats-
chef i fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK i 1990 var
en ønskestilling.
- Pavia Nielsen ansatte mig,
og senere blev Peter David-
sen og til sidst Anthon Sieg-
stad formand for KNAPK. De
er alle tre meget forskellige,
både politisk og tempera-
mentsmæssigt. Pavia er fra
Uummannaq, Peter fra Qassi-
miut og Anthon fra Sisimiut.
Alene det giver også en stor
forskel.
- Jeg er glad for at have
kunne arbejde samme med tre
så forskellige tillidsfolk. Det
var en lærerig periode på fem
ar.
Aalisamermut, piniarnermut, inuusutissarsiomermut nuna-
lerinennullu naalakkersuisup Paaviaaraq Heilmannip allaf-
fimmini aatakkuni Hans aamma Helene Heilmann assiuti-
gai. Meeraagallarami aatakkuni aasakkut Isortumut ilagi-
sarpai, asserlu eqqaamasanik nuannersunik qaffakaatitsi-
sarpoq.
Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst, erhverv og land-
brug Paaviaaraq Heilmann har på sit kontor dette billede af
bedsteforældme Hans og Helene Heilmann stående. Barn-
dommens somre blev tilbragt sammen med bedsteforældrene
i Isertoq, og billedet bringer mange glade minder frem.
ASS./FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO