Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Page 16

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Page 16
16 -TORSDAG 13. AUGUST 1998 ATUAGAGDLIUTIT KONGELIG SKISMØRER BLEV FISKERIETS FØRSTEMAND Paaviaaraq Heilmann fylder 40 år i fin form - både på pisten og i landstingssalen J_NJ J ”-T NUUK(KK) - På tirsdag den 18. august fylder landsstyre- medlemmet for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug Paaviaaraq Heilmann 40 år. Den travle førstemand for det grønlandske erhvervsliv til søs og på land runder fød- selsdagen i Tronheim på besøg hos den norske fiskeri- minister. At Paaviaaraq Heilmann er bortrejst på sin runde fødsels- dag er typisk for den travle politiker. Det har altid gået stærkt for Paaviaaraq Heil- mann, både som udpræget konkurrencemennesker i den alpine skisport og som kom- petent repræsentant for det grønlandske fiskeri. Paaviaaraq Heilmann vin- der i dag det alpine mester- skab i old boys-idassen, men hans politiske karriere ligger endnu i juniorklassen. Overraskende for mange, men næppe for ham selv, hen- tede landsstyreformand Lars Emil Johansen i foråret 1995 den kun 36-årige sekretariats- chef i fisker- og fangerorgani- sationen KNAPK ind i mag- tens inderkreds som lands- styremedlem for det magt- fulde, men også politisk ud- satte direktorat for det grøn- landske hovederhverv. I løbet af kun 3 1/2 år i landsstyret og landstingssalen har Paaviaaraq Heilmann vist sig som en af landsstyrets mest driftssikre medlemmer. Tiden har været hård ved Lars Emil Johansens landsstyre fra 1995, men Paaviaaraq Heil- mann har magtet at manøvre uden om de farefulde skær, som har sænket flere af de andre medlemmer på holdet. Paaviaaraq Heilmann læg- ger ikke skjul på, at han lige som skiløber også er meget ambitiøs som politiker. Posten som landsstyremedlem for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug og pladsen i lands- tingssalen på et afbud er kun begyndelsen for ham. Og han har noget at have selvtilliden i. . Fortsætter Paaviaaraq Heil- mann lige så driftssikker og kompetent, som han har be- gyndt sit landspolitiske kar- riere i foråret 1995, venter der flere GM’er på ham i det poli- tiske forhindringsløb. AG: - Nogle gange, når du kommer ind i landstingssalen, ser du så forskrækkelig be- kymret ud? Paaviaaraq Heilmann: - Rynkerne i panden er noget, som ligger til familien Heil- mann. Det kan du også se på familiebi liederne, men jeg sy- nes bestemt ikke, at vi er en familie af sortseere. En rig barndom AG: - Du er en Heilmann, og dermed er du et produkt af Maniitsoq. Hvordan oplevede du som bam Maniitsoq? Paaviaaraq Heilmann: - Når jeg tænker tilbage på min barndom, tænker jeg på et dejligt og positivt liv. Jeg har en stor familie: Seks søsken- de, syv onkler og to tanter. Der var altid masser af brødre og søstre, fætre og kusiner at lege med, og vi havde et meget tæt familiesammen- hold, som vi har fortsat som voksne. - Vi kommer af en familie, som startede med joller i 1940’erne, fortsatte med mo- torbåde i 1950’erne og endte med kuttere i 1960’eme. Vi har i vor familie gennem- levet det grønlandske fiskeris udvikling. - Vi manglede ikke noget som helst. Om sommeren var der altid en jolle fra en af familien Heilmanns kuttere, som vi kunne låne. Vi havde også som drenge rige mulig- hedder for at få hyre, enten hos far eller hos en af vore onkler. Vi var tit med til bundgarnsfiskeri, men det kunne også være rejefiskeri og laksefisken. - Da vi blev store drenge, tog vi med til bundgarnsfiske- ri. De små fisk lagde vi til side, og når vi var færdig med torsken, lavede vi agn til lineme og fiskede efter hav- kat, som vi selv tjente lidt ekstra på. - Jeg under også min far og mine onkler, at de oplevede at fiske i en tid, da der var rige- ligt med fisk i havet. I dag er der mange unge folk, der ger- ne vil fiske, men ikke har muligheden på grund af de færre ressourcer. - Jeg oplevede en barndom med stor optimisme. Min gamle klasselærer Henrik Friis, som var meget film- interesseret, optog en 16 mm- film om familien Heilmann. Man kunne ligefrem se på deres ansigtsudtryk, at de var travle og glade mennesker. De manglede ikke noget. Det må vi misunde de unge i dag, hvor fiskeriet har vanske- ligere betingelser. AG: - Var det et krav, at 1 selv skulle tjene penge til vin- terens ski? Paaviaaraq Heilmann: - Ja, vi blev tidligt lært, at vi kunne opnå, hvad vi ønskede os, men vi skulle først yde en indsats. Selv om man så ikke samme dag kunne få det, som man brændende ønskede sig, var det en god holdning, som vi ikke har laget skade af. Somrene med bedsteforældrene Paaviaaraq Heilmann: - Da jeg blev landsstyremedlem i 1995, fik jeg af min kusine Anso Grødem, datter af Marie og Niels Carlo Heilmann, er billede af min farfar, fanger og fisker Hans Heilmann og min farmor Helene Heil- mann. - Dette billede fra midten af 1960’erne, som rummer så mange minder, står i dag på mit kontor. Når tingene bliver lidt brogede, er det rart sådan lige at kunne lade tankerne vandre tilbage for en stund. - Jeg var tit sammen med mine bedsteforældre om som- meren, når de var ude på telt- lejr og fangede ørred i Isertoq. Hans Heilmann var perfek- tionist. Når man ror hen mod gamet, skal det ske med den største akkuratesse, så man ikke skræmmer fisken. Roede vi forkert, blev der løftet et øjenbryn. Han var en meget påpasselig mand. AG: - Har din farfars hold- ninger påvirket dig? Paaviaaraq Heilmann: - Ja, helt sikkert. Det kunne jeg også mærke for nyligt, da jeg sammen med min fætre, Frants Heilmann og Tønnes Berthelsen var på en 6-dages tur fra Ilulialik til bunden af Isertoq. Vi brugte en kano til at ro på søerne, og jeg kunne huske, hvad min farfar havde lært mig. Jeg var den ældste på denne kanotur, og jeg kun- ne mærke på mine to yngre fætre, at de var lidt irriteret på mine formaninger og min på- passelighed. - Men hellere være for påpasselig end for sløset. Det har min farfar lært mig. Realisme AG: - Blev der diskuteret politik i dit barndomshjem? Paaviaaraq Heilmann: - Nej, det gjorde vi egentlig ikke, men vi var selvfølgelig interesseret i politik. Det var starten af 1970’erne med Jonathan Motzfeldt, Moses Olsen og Lars Emil Johansen. Når der var valg, lyttede vi til radioen, og jeg var. med til at notere valgresultaterne ned, så vi kunne snakke om det. Det var en spændende tid for Grønland. AG: - Nogle af de andre Heilmann’er er blevet med- lem af andre partier. Er det tilfældigt eller bevidst, at du blev medlem af Siumut. Paaviaaraq Heilmann: - Min onkel Niels Carlo Heil- mann var en markant Atassut- politiker, men en anden on- kel, nu afdøde Ottooraq Heil- mann gift med landstings- medlem og borgmester i Ma- niitsoq Ruth Heilmann, blev altså medlem af Siumut. Fa- milien Heilmann er en rum- melig familie, og både Atas- sut og Siumut er brede par- tier, som har sine venstre- og højrefløje. Måske er der alli- gevel ikke den store forskel. - Jeg synes, at de tre politi- kere førte en politik, som var praktiserbar. Jeg mener, at man skal sætte sig mål, som også er realistiske. Derefter kan man sætte sig nye mål, og på denne måde opbygge sig selv og fremtiden i stedet for at sætte sig så høje mål fra starten, at man ender med at knække nakken. Sportsmanden AG: - Hvordan begyndte det sporten ? Paaviaaraq Heilmann: - Da jeg i 10-års alderen flyttede med familien op til boligblok- ken, fandt vi nogle præmier, som min far havde vundet som langrendsløber. Vi havde slet ikke forestillet os vor far som en habil langrendsløber. - Dengang var vi allerede begyndt at interessere os for sport, men det var med til at forstærke interessen, at vi fandt vor fars præmier. Der er mange sportsfolk i familien. Tobias Heilmann var en inter- national skiløber, og han var også et af vore forbilleder. - Jeg startede med lang- rend, men endte med alpint skiløb. Det har også noget at gøre med Tobias, som var alpinist, og Larseeraq Skifte, som på det tidspunkt kom til byen. De var aktive trænere, og de var med til at skabe et godt miljø i klubben KS-69. Vi havde et godt sammen- hold, og vi havde det bedste juniorhold i Grønland i be- gyndelsen af 1970’eme. - Som aktiv løber blev det til alt for mange 2. og 3.plad- ser, og først som old boys løber er det blevet til GM’er de seneste år. Det skyldes, at Jakob Skifte vandt slalom og Jørn Larsen vandt storslalom. Jeg kunne banke Jakob i stor- slalom og Jørn i slalom, men ikke i deres bedste discipliner, så det blev til 2. og 3. pladser. Efter den aktive karriere var Paaviaaraq Heilmann træner for de unge alpine skiløbere, og han lagde et stort arbejde i bestyrelsen for Grønlands Ski Forbund. Skiløbet har givet Paaviaa- raq Heilmann mange gode oplevelser, og han griner skævt, da han finder et billede fra sportscenteret Apussuit frem. Billedet er taget i 1989 i forbindelse med hjemme- styrets 10 års jubilæum, da dronning Margrethe benytte- de lejligheden til at løbe på ski på Apussuit. Paaviaaraq Heilmann fik til opgave at smøre dronningens ski, og som han siger: - Det er sandelig ikke enhver, der har været konge- lig skismører. Og Paaviaaraq ved i dag fortsat, hvordan et par ski skal smøres. - Nu er det ofte sådan, vin- derne hurtigt forsvinder igen; de bliver mætte. Måske skyl- des det mine 2. og 3. pladser, at jeg har fortsat appetit på alpint skiløb. Det er godt, for det holder mig i form. Jeg løber tit, og jeg dyrker vægt- træning lige før skisæsonen starter. Paaviaaraq Heilmann har også løbetøjet med på de mange rejser, og han har opnået at løbe i Moskva og Sankt Petersburg og andre fremmede byer. - Når man løber, ruller blo- det til hovedet, og man tæn- ker mere klart. Mange ting bliver sat på plads under en løbetur. Respekt for taxachaufførerne Paaviaaraq Heilmann: - Jeg startede som timelærer i Maniitsoq lige efter folke- skolen. Jeg skulle have været på Teknisk Skole i Danmark, men jeg stod jo også på ski, så jeg sagde ja til et tilbud fra min gamle klasselærer Henrik Friis om at blive timelærer i Maniitsoq. Min uddannelse kom ret sen i gang, for jeg skulle nå så meget inden. - Op gennem 1980’erne prøvede jeg lidt af hvert. Jeg har været taxavognmand i Maniitsoq og Nuuk, og som taxachauffør kommer du ud for lidt af hvert. Jeg har stor respekt for taxachauffører. Det er ikke en højstatusjob, men jeg ved, at det kræver både diplomati og robusthed at være taxachauffør. Hver gang der bliver hakket på taxachaufførerne, forsvarer jeg dem. - Jeg fiskede også efter laks og rejer med familien Heil- manns både, og alt i alt gav denne tid med mange forskel- lige jobs en meget bred kon- taktflade, og det giver en god ballast at kende alle befolk- ningsgrupper, høj som lav. I 1989 blev Paaviaaraq Heilmann færdig med sin uddannelse som EVU’er på handelsskolen Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk, og hans blev fuldmægtig i KNR’s regnskabsafdeling. Organisationsmand AG: - Men det gik hurtigt i fisk igen ? Paaviaaraq Heilmann: - Jeg har altid haft mod på at arbej- de i fiskeriets organisationer, og jobbet som sekretariats- chef i fisker- og fangerorgani- sationen KNAPK i 1990 var en ønskestilling. - Pavia Nielsen ansatte mig, og senere blev Peter David- sen og til sidst Anthon Sieg- stad formand for KNAPK. De er alle tre meget forskellige, både politisk og tempera- mentsmæssigt. Pavia er fra Uummannaq, Peter fra Qassi- miut og Anthon fra Sisimiut. Alene det giver også en stor forskel. - Jeg er glad for at have kunne arbejde samme med tre så forskellige tillidsfolk. Det var en lærerig periode på fem ar. Aalisamermut, piniarnermut, inuusutissarsiomermut nuna- lerinennullu naalakkersuisup Paaviaaraq Heilmannip allaf- fimmini aatakkuni Hans aamma Helene Heilmann assiuti- gai. Meeraagallarami aatakkuni aasakkut Isortumut ilagi- sarpai, asserlu eqqaamasanik nuannersunik qaffakaatitsi- sarpoq. Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst, erhverv og land- brug Paaviaaraq Heilmann har på sit kontor dette billede af bedsteforældme Hans og Helene Heilmann stående. Barn- dommens somre blev tilbragt sammen med bedsteforældrene i Isertoq, og billedet bringer mange glade minder frem. ASS./FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.