Atuagagdliutit - 13.08.1998, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 13. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kalaallit iluarsartuussinissamut pisariaqartitsinerat
iluarsisariaqarpoq, kisianni qallunaat naalakkersuisuinit
Marianne Jelved aamma Mogens Lykketoft kiisalu kalaallit
naalakkersuisuinit Jonathan Motzfeldt aamma Daniel Skifte
tamatuma qanoq sukkatigisumik suullu atortoralugit
iluarsineqarnissaat pillugu iluamik isumaqatigiinngillat.
Det grønlandske renoveringsbehov skal løses, men
Marianne Jelved og Mogens Lykketoft fra den danske
regrering og Jonathan Motzfeldt og Daniel Skifte fra det
grønlandske landsstyre er ikke helt enige om tempo og
redskaber.
Et spørgsmål om
temperament
Danmark og Grønland er ikke så langt fra hinanden,
når det kommer til stykket
NUUK(KK) - Danmark og
Grønland er enig om, at
hjemmestyret fungerer godt.
Er der imidlertid nogle ting,
som kan gøres bedre, skal
det selvfølgelig føres ud i
livet.
Den positive, men meget
generelle og uforpligtigende
holdning til det grønlandske
hjemmestyre er slutkommen-
taren i en pressemeddelelse,
som finansminister Mogens
Lykketoft, Socialdemokrati-
et, økonomiminister Marian-
ne Jelved, Det radikale Ven-
stre, og landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, Siumut,
udsendte mandag den 10.
august som afslutning på de
to ministres besøg i Grøn-
land.
Det lyder umiddelbart ikke
af meget, men diskutionen
omkring den danske delta-
gelse i det store renoverings-
behov i milliardklassen på
boliger, skoler og lednings-
net i Grønland er i virkelig-
heden nok mere et spørgsmål
om temperament end om
kolde kontanter.
Jonathan Motzfeldt har
lagt megen personlig presti-
ge i en dansk deltagelse i re-
noveringsopgaven, og der er
kun et halvt års tid til lands-
tingsvalget i foråret 1999,
hvor de nedslidte skoler og
boliger og det dårlige led-
ningsnet uden tvivl vil indta-
ge en central plads i val-
gkampen.
For Jonathan Motzfeldt
haster løsningen.
Mogens Lykketoft og Ma-
rianne Jelved fik lige før Fol-
ketingets sommerferie den
omstridte Pinse-pakke på
plads, og sammen med en
ikke særlig elegant færøsk og
grønlandsk slingrende dans i
Folketinget op til lovens ved-
tagelse har de to ministre
ingen hast med igen at udfor-
dre »Fru Jensen« med ekstra-
ordinære udskrivninger.
For den danske regering
taget ting tid.
Slå koldt vand i blodet
Den danske regering og det
grønlandske landsstyre har
besluttet at nedsætte et kordi-
neringsudvalg med deltagel-
se fra både Danmark og
Grønland.
Koordineringsidvalget skal,
også på baggrund af hjemme-
styrets rapport fra det rådgi-
vende ingeniørfirma Carl Bro
A/S, analysere det reelle reno-
veringsbehov i Grønland.
Endnu et udvalg lyder ikke
af så meget, men begge par-
ter er helt enige om, at der
skal skred i sagen. Både
Mogens Lykketoft og Mari-
anne Jelved lægger dog ikke
skjul på, at det utålmodige
landsstyre skal slå koldt vand
i blodet:
Mogens Lykketoft: - Da
Jonathan Motzfeldt og Dani-
el Skifte var i København i
maj for at forhandle bloktil-
skuddet på plads for de tre
næste år, rejste de også
spørgsmålet om en renove-
ringsfond med dansk delta-
gelse til løsningen af proble-
merne i Grønland.
- Vi indgik dengang i maj
en aftale om, at der skulle
ske en nærmere analyse af
behovets omfang, og at den
danske regering i overens-
stemmelse med en gammel
aftale skal stille teknisk eks-
pertise fra forskellige statsli-
ge organisationer til rådighed
for en belysning af omfanget
af det ekstraordinære renove-
ringsbehov.
- Derfor vil vi være velvil-
lige overfor denne tekniske
bistand, men vi har ikke på
noget tidspunkt, og heller
ikke i denne omgang i Nuuk,
lagt os fast på den finansielle
side af sagen, og altså heller
ikke i hvilket omfang staten
skal involveres i denne sag.
- Det er en udmærket rap-
port, som Carl Bro har lavet
til hjemmestyret som det
første bud på, hvor stort
omfanget af dette problem
er. Vi vil gerne i de kommen-
de uger i overensstemmelse
med aftalen fra maj også ind-
drage de forskellige statslige
institutioner, som arbejder
med de samme problemstil-
linger i Danmark, som Dani-
el Skiftes direktorat gør det i
Nuuk.
- Parallelt med dette ud-
redningsarbejde kan vi så be-
gynde at se på, hvad der er de
finansielle muligheder. Vi
har peget på, at vi gerne vil
have undersøgt de eksterne
långiveres rolle i denne op-
gave: - Kan realkreditten
komme på banen i Grønland
igen? - Hvad siger den nordi-
ske og den europæiske inve-
steringsbank? Det er muligt,
at nogle af de forholdsvis be-
grænsede statslige midler
øremærket til arktisk miljø
kan bruges til at supplere den
grønlandske indsats på forsy-
ningsområdet. Ingen mulig-
hed må lades uprøvet.
- Desuden mener vi, at
man skal brække det grøn-
landske renoveringsbehov op
i sine forskellige bestanddele
som boliger, skoler, sygehu-
se og ledningsnet.
- Der er måske ikke hvert
eneste problem i Grønland,
som er statens skyld...
Velvilje, men
ingen løfter
Marianne Jelved: - Rege-
ringen kan jo ikke på bag-
grund af Carl Bro-rapporten
siger, at nu giver statskassen
X antal millioner kroner til
denne opgave. Det er sim-
pelthen ikke statsforfatnings-
mæssigt korrekt. Staten må
nødvendigvis vide, hvad
dens penge går til. Derfor
skal vi have nedsat dette
koordinationsudvalg.
- Det er svært for os i dag
at lægge os fast på et bestemt
tal. Der er mange ting at tage
hensyn til, også at vi ikke
støder ind i flaskehalsproble-
mer. Koordineringsudvalget
skal arbejde hurtigt, men skal
også have tid til at komme
med et godt og nuanceret og
prioriteret oplæg.
- Vi vil gerne se på en for-
nuftig støtte fra dansk side,
men vi vil prøve at differen-
cerne. Hvor kan vi fra dansk
side sige: Her ligger med god
ret en opgave, som Danmark
må gå ind og bidrage med en
løsning af?
Det er jo ikke sikkert, at
alt, som er nævnt i Carl Bro-
rapporten, er relevant for den
danske stat.
Mogens Lykketoft: - Jeg
tror, at Grønland skal have
tålmodighed med hensyn til
en afklaring af statens rolle i
den finansielle side af sagen.
- Vi er ikke rede til at byde
på disse spørgsmål, før vi har
fået gennemført de analyser,
som vi nu sætter i gang med
etableringen af koordinati-
onsudvalget. Hvilke typer
problemer og i hvilket om-
fang kan statens gå ind og
hjælpe med løsningen? Det
er spørgsmålet.
- Og så er der jo hele det
politiske spørgsmål internt i
Danmark at tage hensyn til.
Men jeg har opfattet, at også
oppositionen er indstillet på
en dialog med den danske
regering om disse sager.
Atassut har jo inviterer Ven-
stres formand Anders Fogh
Rasmussen til Grønland
senere i august.
Renoveringen:
- Der mangler
1225 millioner
Alligevel vil landsstyret starte i
1999
NUUK(KK) - Der skal i
de næste fem år fra 1999
til udgangen af 2003 bru-
ges 2,6 milliarder kroner
til de akutte renoverings-
opgaver i de grønlandske
boliger, skoler, sygehuse,
havne og ledningsnet.
Det siger de tre inge-
niører Ane-Pia Christen-
sen, Peter Lundhus og
Jens I. Rubow fra det
rådgivende ingeniørfirma
Carl Bro A/S, som i juli
besøgte Nuuk, Kapisillit,
Maniitsoq og Kangaami-
ut for at danne sig et
overblik over det ekstra-
ordinære renoveringsbe-
hov.
Carl Bro A/S har på
baggrund af de tre ingen-
iøres udredningsarbejde
skrevet rapporten »Reno-
veringsbehovet for Byg-
ge- og Anlægsområdet«.
Landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt har
givet først statsminister
Poul Nyrup Rasmussen
og senere finansminister
Mogens Lykketoft og
økonomiminister Marian-
ne Jelved rapporten, som
indgår i diskussionen om
den danske deltagelse i
dette enorme renove-
ringsarbejde.
Carl Bro A/S anslår
altså det samlede renove-
ringsbehov i Grønland til
2.600 millioner kroner.
Landsstyret er parat til at
fremlægge en finanslov,
som i de næste fem år
bruger 1.375 millioner
kroner på opgaven. Til
rest bliver det et udækket
renoveringsbehov på
1.225 millioner kroner.
Det er disse 1,2 milliar-
der kroner, som hjemme-
styret vil have statens
hjælp til at løfte.
Carl Bro A/S gennem-
går i sin rapport seks vita-
le samfundsområder.
Renoveringsbehovet
for boligområdet er på
1.450 millioner kroner.
Landsstyret vil afsætte
690 millioner kroner.
Rest: 760 millioner kro-
ner.
Renoveringsbehovet
for forsyningsområdet er
på 600 millioner kroner.
Landsstyret vil afsætte
400 millioner kroner.
Rest: 200 millioner kro-
ner.
Renoveringsbehovet
for uddannelsesområdet
er på 360 millioner kro-
ner. Landsstyret vil
afsætte 175 millioner
kroner. Rest: 185 millio-
ner kroner.
Renoveringsbehovet
for socialområdet er på
25 millioner kroner.
Landsstyret vil afsætte 25
millioner kroner. Rest: 0
kroner.
Renoveringsbehovet
for sundhedsområdet er
på 70 millioner kroner.
Landsstyret vil afsætte 15
millioner kroner. Rest: 55
millioner kroner.
Renoveringsbehovet
for havneområdet er på
95 millioner kroner.
Landsstyret vil afsætte 70
millioner kroner. Rest: 25
millioner kroner.
Vil selv starte
Selv om staten endnu
ikke har meldt ud, om
den vil hjælpe - og i givet
fald hvordan - med at løf-
te de 1.225 millioner kro-
ner, som mangler i dette
regnestykke, vil hjemme-
styret gå i gang med at
løse de påtrængende re-
noveringsopgaver allere-
de fra næste år.
Landsstyremedlem for
økonomi Daniel Skifte
ønsker endnu ikke at sige,
hvor mange penge der
kommer på landsstyrets
forslag til finansloven for
1999, fordi forslaget end-
nu ikke er offentliggjort.
Jonathan Motzfeldt: -
Vi har allerede indledt
samtaler om renoverings-
fonden, og disse samtaler
vil fortsætte i de kom-
mende dage og i den
kommende tid. Jeg er
glad for, at vi stadig er
idialog med den danske
regering om at finde de
rigtige løsninger.
- Vi har ikke låst os fast
på en bestemt løsning.
Alle døre står fortsat
åbne, understreger Jona-
than Motzfeldt.
- Samtalerne med de to
danske ministre Lykke-
toft og Jelved samt ned-
sættelsen af koordinati-
onsudvalget betyder dog
ikke, at landsstyret venter
på et udspil fra den dan-
ske regering. Nej, vi vil
selv gå i gang med at
renovere boliger, skoler
og ledningsnet.
- Landsstyret vil frem-
lægge et forslag til Fi-
nanslov 1999 for Grøn-
lands Landsting på efte-
rårssamlingen, som inde-
holder store beløb til re-
novering. Vi kan ikke
vente, men skal i gang
allerede fra næste år.
Jonathan Motzfeldt har
tidligere sagt til statsmi-
nister Poul Nyrup Ras-
mussen, at Danmark bør
og skal være med til at
løfte denne ekstraordi-
nære renoveringsopgave i
tæt samarbejde med
hjemmestyret.