Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Síða 2

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Síða 2
2 • TORSDAG 13. AUGUST 1998 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertOK Nielsen, lokal 35 DANMARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78. e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia Tuttutassiisameq TUTTUNNIARNISSAQ eqqartugaavoq attuisinnaasoq, paasinarporlu inuit inuu- nertik tamaat tuttunniartuartartut tuttunni- amissaq ukiumi pisunut pingaamemut ila- gitittarmassuk. Aavameq misigisaavoq tut- tunniarnivittaanit pikkunarnerujussuaq. Inuppassuarnut inooqatinik ilaqarfiuvoq qasuersaarfiullunilu, ilaqutariit ataqatigiin- nerannik sakkortusaataasartoq inuunermil- lu imaqalersitsisartoq, aavarneq taamaati- katareemerani eqqaamasassaq. Tuttutassat agguaanneqaraangata pissa- ngasoqartarpoq, taamaattumillu pingaaru- teqarpoq tuttutassiinermi innuttaasut sapin- ngisamik amerlasuut ilaatillugillu naaper- tuuttumik agguaassisamissaq. Soorunami taamaattoqarniartarpoq. Tun- ngaviusumilli siunertat ilaat tulluutinngil- lat. Piniartut salliutinneqartarput, tuttunniar- nermi taakkununnga inuussutissarsiutaa- voq - tassa aningaasarsiorfissaq. Taamaat- tumik pisassat 75 procentii piniartunut ag- guaanneqartarput, 25 procent saniatigoo- ralugu aallaaniartartunut. Naapertuilluarneruva? Qanoq isumaqarneq apeqqutaavoq. Tut- tunniarneq ilumut inuussutissarsiutaappat, ilaqutariillu aningaasarsiornerannut pi- ngaaruteqartuuppat, soorunami tupinnas- sanngilaq piniartut salliutinneqarpata. Nunatsinni piniartorpassuaqarpoq tullul- li ikillutik. Piniartumut ataatsimut tuttut ataaseq marlulluunniit piniamissaat ani- ngaasarsiorfiorpianngilaq. Tapertaannaa- voq. Amigartoomeq. Tuttunniameq taak- kununnga uagutsinnullumi misigisaavoq nuannersoq. Nuummi allaavoq. Tassani piniartut ikipput tuttutassat amerlangaatsiarlutik. Piniartunut 117-ininut tuttutassat 844-t. Aningaasarsiutaalluarsinnaavoq, piniartu- mut ataatsimut 25.000 aamma 50.000 kro- nit akomanni, soorunami tamanna akile- raamermut nalunaarsuutini ersissaaq. Taakku saniatigut Nuummi piniartut tut- tutassinneqarput tuttut nujuitsoqarfikumi. Piniartumut ataatsimut tuttut 9-10, 60.000 kroner angullugit aningaasarsissutaasin- naasoq. Tuttunniartarnerli taama killeqartigisoq inuussutissarsiutigissallugu tulluunnerlu- ni? Assersuutigalugu kulturikkut tunnga- vik suna najoqqutaralugu piniartut salliu- tinneqarpat? Kalaallit Nunaanni kiffaann- gissuseqarluni piniartarnermi kikkut ta- marmik assigiimmik pineqartuarsimapput. AAVARNEQ TASSAANERUVOQ misi- gisaqarfissaq, taamaattumik tamanna tun- ngavigalugu inuussutissarsiutigalugu pi- niartut salliutinneqarnerat eqqortuliorne- runngilaq. Kulturi tunngavigalugu kikkut tamarmik assigiimmik aallaaniarsinnaati- taapput, innuttanillu taama assigiinngisitsi- nerup tuttutassanik agguaassisarnerni naammagittaalliutinut aallaaviuvoq. Aappaatigut apeqquserneqarsinnaavoq saniatigooralugu aallaaniartartunut aggua- assisarneq naapertuuttuunersoq. Tassani malittarisassaavoq kikkut tamarmik ukiut tamaasa qinnuteqarsinnaanerat, taamaali- omermilu makitsisoqartarluni. Ilaat iluat- sitsisarput. Allat naamik. Naapertuilluamerunerpa? Qanoq isumaqarneq aamma apeqqutaa- voq. Ukioq ataasiinnaq eqqarsaatigissagaanni eqqortuliorneruvoq paasinarlunilu. Ukiulli arlallit ingerlaneri eqqarsaatigissagaanni imaassinnaavoq saniatigooralugu piniartar- tut ilaat ukiorpassuarni iluatsitsinngitsoor- sinnaapput, allat ukiut tamaasa iluatsitsillu- tik tuttutassinneqartarlutik. Tamanna soorunami naapertuilluartuun- ngilaq, taamaattumik agguaassisarnermi ukiut arlallit eqqarsaatigisariaqarput. Taa- ma ileqqoqarneq allani ilisimaneqarpoq - soorlu kommunip feriarnermut tapiisame- rani agguaassisarnermi ukiut tamaasa qin- nuteqartoqarsinnaanngitsoq. TUTTUNNIARNEQ inooqatinik ilaqar- nermut kulturikkullu misigisimanermik misigineq ileqqutoqaavoq inooriaatsimullu ilaalluni. Taamaattumik saniatigooralugu pinialuttartorpassuarnut naapertuilluan- nginnertut misiginartarpoq, assersuutigalu- gu qallunaat tikisitat tuttutassinneqarsin- naanerat ukioq taanna tikiffimminni. Taama agguaassisameq naapertuilluar- neruva? Aamma tassani qanoq isummertarneq apeqqutaavoq. Ilaqutariit ukiut tamaasa tuttuniartuartartut, taakkulu ukiumut aa- vanngikkunik inuunerat allanngomerujus- suartut misiginartartoq, tupinnanngilaq ti- kisitamit ingiameqarlutik ajuallakkaluar- pata. Anguniagarigatsiguli tikisitat sapinngi- samik inuiaqatigiinnut akuliutissasut - akissarsiatigut assigiimmik pineqarlutik, akileraamermi assigiimmik pineqarlutik, meeqqerivinnut utaqqisutut allattorsimal- lutik ilaallu ilanngullugit - tamakkorpiaat peqqutigalugit aamma tuttutassinneqarsin- naaneranni assinganik pineqassapput. Taa- maattoqanngippat assigiinngisitsisoqas- saaq. Ilisimaneqartutullu tamanna pinngit- soortinniarlugu inatsiseqarpoq. Fordelingen af rensdyr RENSDYRJAGT ER et emne, der kan sæt- te sindene i bevægelse, og det er nemt nok at forstå for dem, der gennem hele livet hvert år har set frem til rensdyijagten som et af årets afgjorte højdepunkter. Rensdyr- jagt er nemlig en oplevelse, der går langt ud over selve jagthandlingen. For mange mennesker er det er en social og rekreativ begivenhed, som er med til at styrke fami- liebåndene og give livet et indhold, der rækker langt ud over selve jagtsæsonen. Der er altså noget på spil, når licenserne udloddes, og det er af stor betydning, at fordelingen af rensdyr sker retfærdigt og tilgodeser så mange borgere som muligt. Og det er naturligvis det, man forsøger. Der er bare nogle grundlæggende forud- sætninger, som ikke passer. For det første tilgodeses først og frem- mest fangerne, for hvem rensdyijagten reg- nes for at være et erhverv - altså en forret- ning, der kan tjenes penge på. Fangerne får derfor forlods 75 procent af kvoten og fri- tidsjægeme 25 procent. Er det retfærdigt? Det afhænger naturligvis af, hvordan man ser på det. Hvis fangsten af rensdyr virkelig er et erhverv, der giver et væsen- ligt bidrag til den pågældende families ind- komst i jagtperioden, så er det naturligvis et argument for at tilgodese fangerne. Mange steder i Grønland er der mange fangere og få rensdyr. En tildeling af et eller to dyr til en fanger er ikke nogen god forretning. Det er ren og skær tilsætning. Underskud. For dem er jagten en oplevel- se, som for vi andre. I Nuuk er det helt anderledes. Her er der forholdsvis få fangere til temmelig mange dyr. Der er opgjort 117 fangere, og de har delt 844 vildrener. Det kan godt blive til penge, et sted mellem 25.000 og 50.000 kro- ner pr. fanger, hvilket naturligvis kommer til at fremgå af fangernes selvangivelser. I Nuuk fik fangerne desuden to rensdyr hver fra det tidligere tamrensområde. I alt blev det til 9-10 dyr pr. fanger til en samlet salgsværdi på op mod 60.000 kroner. Men skal en stærkt begrænset rensdy- ijagt gøres til genstand for erhvervsjagt? Hvad er for eksempel den kulturelle bag- grund for, at erhvervsfangeme skal have fortrinsret? Den frijagt i Grønland har altid behandlet alle lige. FØRST OG FREMMEST er rensdyrjagten dog en oplevelse, og erhvervsjægemes for- trinsstilling er på den baggrund ikke rime- lig. Kulturelt har alle krav på lige adgang til jagten, og forskelsbehandlingen af bor- gerne er en af årsagerne til den megen util- fredshed med fordelingen af dyr. En anden ting er så, om fritidsjægemes del af kvoten fordeles retfærdigt. Her er reglen, at alle hvert år kan søge, hvorefter der træk- kes lod. Nogle er heldige. Andre er ikke. Er det så retfærdigt? Det kommer igen an på, hvordan man ser på det. Ser man isoleret på et år, så er det ret- færdigt og ligetil. Men ser man på det over en årrække, så kan der være fritidsjægere, der i mange år er uheldige med lodtræknin- gen, mens nogle kan være heldige og »vin- de« en rensdyr hvert år. Det er naturligvis ikke retfærdigt, og der- for bør tildelingen af dyr ses over en årræk- ke. Det er et princip, man kender fra andre områder - for eksempel ved tildelingen af kommunale ferierejsetilskud, som ikke kan søges hvert år. EN OPLEVELSE af rensdyrjagten som en social og kulturel naturoplevelse har klart nok med traditioner og levevis at gøre. Derfor oplever mange af de uheldige fri- tidsjægere det som dødeligt uretfærdigt, at tilkaldte danskere kan få tildelt et rensdyr samme år, de kommer til landet. Er den tildeling retfærdig? Også det kommer naturligvis an på, hvil- ke briller man har på. Der er ikke noget at sige til, at familier, der har været vant til at tage på rensdyrjagt hvert år, og for hvem tilværelsen er væsentlig anderledes uden den årlige jagttur, føler sig trådt over tæer- ne, når de bliver skubbet ud af en tilkaldt. Men netop fordi vi forlanger, at tilkaldte så vidt muligt skal integreres i samfundet - have samme løn, betale samme skat, stå i samme kø i børneinstitutioner og så videre - så må vi også give samme ret til rensdyr. Alt andet ville være forskelsbehandling. Og det er der som bekendt en lov imod. ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.