Atuagagdliutit - 20.08.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 20. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
AaUaaniamermik
»ingerlatsisinnaanermut aUagartaq«
PAAVIAARAQ HEILMANN Inatsisartut
tuttunniarsinnaanermut akuersissuteqartar-
neq pillugu inatsisiliornissamut aalajangii-
nerat piviusunngortinniarlugu sulilluarsi-
mavoq. Aalajangiinerlki inatsimmut allam-
ut akerliuvoq, allaffissornikkullu aaqqi-
tassat ajomakusoortut aqqusaaqqaartinna-
git atulersinneqarsinnaanani. Suliamut taa-
maattumut piffissaqarluamissaq soorunami
pisariaqarpoq, Paaviaaqqallu suliap ajun-
ngitsumik ingerlannissaa kissaatigisima-
vaa. Taamaallaalli puigorsimavaa aavar-
nissaq sioqqullugu suliaq naammassisima-
nagu ilisimatitsissalluni.
Neriunniartalu siunissamissaaq tamanna
iluatsissanngitsoq!
Pingaartumik qallunaat ukiuni siullemi
marlussunni pissarsisinnaannginnissaannut
kissaateqarneq kusananngilaq. Tamanna
Paaviaaqqap kusanartumik oqaasertassar-
sisimavaa. Sumi inuiaassuseqarneq aallaa-
vigalugu immikkoortitsinertut taavaa, allat
ammip qalipaataanik immikkoortitsinertut
taasaraat.
Tamatuma saniatigut Paaviaaqqap ino-
qutigiit qanoq oqaasertalissanerlugit, ta-
mannalu allaffissomerinnavik eqqarsaati-
galugu qanoq suliarineqassanersoq nalor-
saatigisorujussuuaa. Inatsisartut kissaati-
gaat, saniatigooralugu aallaaniartartut ino-
qutigiinni ataaseq kisimi ataatsimik tuttus-
sinnaatitaassasoq. Isuma tamanna ajoqute-
qanngilaq. Taamaalillunimi amerlanerusut
aallaaniarsinnaalissapput, ilaqutariillu
amerlanerusut ukiumoortumik tuttuttassii-
sarnermi pissarsitinneqarsinnaassallutik.
Paasineqaannarsimavorli oqaatsip - ino-
qutigiit - killissaa sumiinnersoq nassaari-
neqarsinnaanngimmat, inuiaqatigiinni im-
mikkoortut assigiinngitsut sullinneqameri-
ni assigiinngitsunut tunngatinneqartarmat.
Tamanna suli aaqqiiffigineqanngilaq, su-
liarli ingerlateqqinneqarpoq.
ILUMOORLUINNARNEQ ajornarluin-
narsinnaavoq. Aammalu soorunami tuttun-
niartamermut naalakkersuisup maleruagas-
sanik nutaanik atuutsitsilerniarnermini
ajornartorsiutini pillugit nassuiaasimasari-
aqaraluarpoq.
Taakku ilaat inatsisartunut saqqummiun-
neqarluni eqqartoqqinneqartariaqarpoq.
Tassaavorlu maanna sumi inuiaassuseqar-
neq aallaavigalugu immikkoortitsinertut
taagomeqalersoq.
Aalajangemermut tassunga tunngaviu-
soq soorunami tassaavoq, avataanit inuit
tikiinnavillutik, siomatigut tamanna ileq-
qorisimanngivillugu tuttuttassinneqartar-
nerat mamianartutut misinnartarmat. Ta-
manna tamatta misigisarunarparput.
Ukiorpassuami ilaquttat piniaqatigisar-
takkallu ilagalugit aavartarsimagaanni, i-
nuit qaammatialuinnami nunamiissimasut
aallaaniartartutoqqanik qerliisamerat pis-
susissamisoorpasinngilaq.
Kisianni taama inuuneqarpugut. Tikisitat
uatsitulli inuiaqatigiinnut akileraartarput
pisussaaffittalu assiginik pisussaaffeqarlu-
tik, taamaammallu aamma uatsitulli ilua-
naarutissaqartariaqarput. Tuttunmarsin-
naaneq taakku ilagaat, nunamilu innuttaa-
sut nalingalugit soorunami taakku aamma
aavarsinnaasariaqarput.
Tamatuminngalu paasinnittartut amerli-
artorput. Taamaammattaaq nutaanik tun-
ngavilersueriartoqarpoq. Tamatumani tiki-
sitat aallaaniamermik ilisimasaqannginne-
rat tunngaviginiameqarpoq. Najugaqavis-
sut kisimik pinngortitami angalaneq nersu-
tinullu taakkununnga iliuuserisassat ilisi-
masaqarfigaat. Johan Lund Olsen oqarpoq,
qallunaat tikerlaat nersutinik taakkuninnga
paatsiveerutsitsisartoq.
Naapertuilluarnissaq tunngavigalugu
ilanngunneqassaaq, allaaserisamini oqar-
mat »aallaasersomermut ilitsoqqussaqan-
ngitsoq aggerfimminiillu påiniarnermik
ataatsimilluunniit misilittagaqanngilluin-
nartoq«, ilumoorluinnarporlu aallaaniar-
nermut ilisimasaqannginneq ulorianar-
tuummat.
Tamannali qallunaanut kalaallinullu eq-
quijuartarpoq. Kalaallit inunngoraangamik
qallunaatulli aallaaniamermik pinngorti-
tamillu ilisimasakitsigisarput. Tamannami
ilinniaqqaagassaammat. Misilittagallit ila-
galugit sungiusagassaalluni.
TUTTUT PILLUGIT OQALLINNERMI
Kalaallit Nunaanni inuppassuit aallaaniar-
lutik ileqqorluttartut taakkartorneq ajor-
pagut. Tamakkuli matumani ilanngutissal-
lugit naleqquppoq.
Aallaavittut Paaviaaraq Heilmann-ip
sumi inuiaassuseqarneq aallaavigalugu im-
mikkoortitsinertut taasaa tunuartittariaqar-
parput. Innuttaasut suminngaanneemerat
aallaavigalugu immikkoortissinnaanngi-
lagut. Kisianni piumasarisinnaavarput aal-
laaniartussat aallaaniamissamut piginnaa-
neqassasut.
Kalaallit Nunaanni aallaasersomeq na-
linginnaasoq amigartorujussuarmik ilisi-
maneqarpoq. Tamanna aallartoornikkut
ajutoortamerpassuit takutippaat. Piniagas-
sanik ataqqinnissinnaaneq amigartorujus-
suuvoq. Tamanna tuttut pissatat, ilaatigut
kangerluit qinnguini eqalunniarfinnut qa-
nittuni takuneqartartut takutippaat - julip
qiteqqunnerani!!!
Isummertamermi, ilisimasaqamermi pi-
ginnaaneqarnermilu ajortoqarpoq, maan-
nalu aallaaniarsinnaanermut inatsisitta i-
laani tunngavigineqartoq, oqaluppalaatoq-
qatut nipilik atorunnaarsimavoq. Pingaar-
tumik Nuummi (imaassinnaavoq piniarto-
qarfinni tamanna allaasoq).
Tikisitat aallaaniamermut ilisimasaqan-
nginnerarneqarnerat annertunerujussuan-
ngorlugu aaqqittariaqarpoq, tassa aallaani-
arsinnaanermut akuersissutinik agguaalin-
nginnermi kikkut tamarmik (!) misilitsit-
tarnerisigut.
Tamattami (!) aamma biilersinnaaniassa-
gutta biilinik ingerlatsisinnaanermut alla-
gartartaaqqaartariaqartarpugut, ilaa...
»Kørekort« til jagt
PAAVIAARAQ HEILMANN HAR gjort
et udmærket stykke arbejde i forsøget på at
ophøje Landstingets beslutning om tilde-
lingen af rensdyr til lov. Beslutningen stri-
der bare imod anden lovgivning og kan
ikke sættes i værk uden store administrati-
ve vanskeligheder. En sådan opgave tager
naturligvis tid, og Paaviaaraq har ønsket at
gøre sit arbejde ordentligt. Han har bare
glemt at orientere om, at han ikke har løst
opgaven før indeværende fangstsæson.
Og lad os da håbe, det heller ikke vil
lykkes i fremtiden!
Specielt er ønsket om på forhånd at ude-
lukke danskere fra jagten de første par år
udtryk for en skidt moral. Paaviaaraq har
fundet et pænt ord for det. Han kalder det
nationaldiskrimination, mens andre kunne
finde på at kalde det racisme.
Samtidig har Paaviaaraq haft meget van-
skeligt ved at finde ud af, hvordan begrebet
husstand skal defineres, og hvordan man
rent administrativt skal operere med det.
Landstingets ønske er, at fritidsjægere kun
skal have mulighed for at skyde ét dyr pr.
husstand. Den ide fejler ingenting. På den
måde kan flere komme på jagt og flere
familier tilgodeses ved den årlige tildeling
af rensdyr.
Det har bare vist sig at være umuligt at
afgrænse begrebet husstand, som i forvejen
optræder som vidt forskellige begreber i
forvaltningen af forskellige samfundsom-
råder.
Det problem er stadig ikke løst, men der
arbejdes videre med det.
FULDSTÆNDIG RET kan man vel aldrig
have. Og landsstyremedlemmet for rensdyr
burde naturligvis have redegjort for sine
problemer med at sætte nye regler i værk.
Et af dem må imidlertid op og vende i
Landstinget endnu engang. Det er det pro-
blem, der nu hedder nationaldiskriminati-
on.
Begrundelsen for denne beslutning er
naturligvis, at det virker umiddelbart anstø-
deligt, at der kommer rejsende folk udefra
og får tildelt et rensdyr, som de ikke har
haft tradition for at gå på jagt efter. Den
følelse har vi vel alle.
Efter mange års fangsttradition med
familie og fangstkammerater virker det
ikke rigtigt, at mennesker, der har boet et
par måneder her i landet, trænger de tradi-
tionelle jægere ud.
Men sådan har vi nu engang indrettet os.
De tilkaldte betaler skat og har de samme
pligter her i samfundet som alle vi andre,
og derfor har de også krav på de samme
goder. Et af dem er rensdyrjagt, og som
lige borgere i landet har de selvfølgelig lige
adgang til jagten.
Det er der efterhånden en hel del, der har
forstået. Og derfor prøver man nye argu-
menter. De går på, at tilkaldte ikke har for-
stand på at gå på jagt. Det er kun de fast-
boende, der ved noget om, hvordan man
skal gebærde sig i naturen og forholde sig
til dyrene. Johan Lund Olsen siger, at
nyankomne danskere stresser dyrene.
Retfærdigvis skal det tilføjes, at han
siger »folk uden jagterfaring i deres hjeml-
and«, og så meget ret har han da, at mang-
lende kendskab til jagt er en skidt ting.
Men det er en boomerang, der rammer
både danskere og grønlændere. Grønlæn-
dere er lige så lidt som danskere født med
en god forståelse for jagt og natur. Det er
noget, der skal læres. Noget der skal trænes
sammen med erfarne folk.
I RENSDYRDEBATTEN snakker vi
aldrig om de mange mennesker fra Grøn-
land, der er søndagsjægere i ordets aller
værste forstand. Men den kan vi så passen-
de tage hul på her. Som udgangspunkt må
vi tage afstand fra det, Paaviaaraq Heil-
mann kalder nationaldiskrimination. Vi
kan ikke skille borgerne op efter, hvor de
kommer fra. Men vi kan forlange, at jæger-
ne også har forstand på at gå på jagt.
Der er i Grønland en udbredt mangel på
kendtskab til almindelig våbenlære. Det
vidner de mange vådeskudsulykker om.
Der er en udbredt mangel på respekt for
vildtet. Det vidner anskudte dyr om, som
man blandt andet kan finde i nærheden af
ørredfangspladser dybt inde i fjorden - i
midten af juli!!!
Der er noget galt med holdning, viden og
kunnen, og det gamle romantiske sludder,
som en del af vor jagtlovgivning bygger
på, gælder ikke mere. I alt fald ikke i Nuuk
(Det er muligvis en helt anden historie i
fangstdistrikteme).
Problemet med de tilkaldtes påstående
ukendskab til jagt skal løses langt bredere,
nemlig med en obligatorisk jagtprøve for
alle(!) forud for tildeling af jagtbevis.
Vi skal jo også alle(!) have kørekort for
at køre bil, ikke sandt...