Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 20.08.1998, Síða 17

Atuagagdliutit - 20.08.1998, Síða 17
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 20. AUGUST 1998 • 17 — — — : Marie-p Evallu Evap Qeqertarsuarmi ilisarisimasaasa ilaat, Dina Brønlund naapikkaat. Marie og Eva mødte en af Evas bekendte fra Qeqertarsuaq, Dina Brønlund. punkt at sejle på, og jeg opgav det. »Hans Hedtoft« sank som bekendt på den rejse, og min far reddede altså mit liv. Eva var dengang 16 år, da hun returnerede til Danmark og blandt andet kom et halvt år i huset hos en tandtekniker. - Jeg husker, at min plejemor en dag kom anstigende hos tandteknikeren, mens jeg var i gang med at sæbe af efter håndværkere. Hun var vred og heftig, da hun uforbehol- dent fik sagt, at »sådan kan man ikke tillade sig at mis- bruge en stakkels grønlandsk pige«. Marie fulgte året efter til Danmark. Det var sådan, at de piger, der havde været med i fordanskningsprojektet, var populære som barnepiger, og Marie kom endog i huset hos landshøvding P. H. Lund- steen. Det var da han i 1960 rejste tilbage til Danmark, at Marie fik chancen for at dyg- tiggøre sig yderligere. Hun havde allerede beslut- tet sig for at blive sygeplejer- ske, så hun læste dansk, reg- ning, fysik og kemi og gik derefter i gang med en syge- plejeuddannelse i Esbjerg. Beklageligvis for uddan- nelse - men ikke for den æld- ste søn Bjarke - blev Marie gravid, og så vi det slut med at se godt ud i sygepleje- uniform. Sådan noget kunne man ikke dengang, og uddan- nelsen blev afbrudt. Tre måneder efter fødslen rejste hun hjem til Grønland. Også Eva gik i gang med en sygeplejeuddannelse, og også hun måtte efter nogle år afbryde den. Dog ikke af samme grund - de er trods alt ikke en-æggede - men fordi hun havde fået dårlig ryg ved i barndomme at hente hente vand, og ryggen blev for stort et handicap, når hun baksede rundt med patienterne på et sygehus. Men turen til Danmark var ikke spildt. I 1965 blev Eva nemlig gift med Finn, og sammen tog de til Qeqertar- suaq, hvor Finn kom til at arbejde for Tele. Efter syv år i Qeqertarsuaq satte de kurs mod Danmark. Eva var fyldt 29 år og havde endnu ingen uddannelse, men hun syntes ikke det var sagen at »gå hjemme« og glo på et betonbyggeri på den ene side og en pløremark på den anden. Derfor meldte hun sig til en lægesekretæruddannelse på Frederiksberg, blev færdig på halvandet år og arbejdede i branchen i en halv snes år. Interessen gik dog mere og mere i retning af at have med mennesker at gøre, og i 1980 startede hun på en uddannelse som socialrådgiver. Den af- sluttede hun i 1983 og har siden arbejdet som sådan. Eva og Marie er ikke tvil- linger for ingenting. Også Marie er blevet socialråd- giver. Men først skete der en hel del. Vel ankommet til Kanger- lussuaq måtte Marie finde sig i at tilbringe nogle døgn på baseområdet. Sådan var det ofte i helikopternes storheds- tid. Så hun slog tiden ihjel sammen med lille Bjarke, men havde dog øjeblikke til at lægge mærke til en nydelig ung mand, der åbenbart arbej- dede deroppe. Efter nogen tid i Nuuk hør- te hun en dag, at der var en mand der rendte rundt og g spurgte efter hende. Det viste S sig at være fyren fra Kanger- > lussuaq, Henrik, som åben- | bart ikke kun slå hende ud af § hovedet. De to blev hurtigt e gift, og endnu et par knægte | kom til, først Ulrik og så 1 Christian. På et tidspunkt søgte Marie ind på jordemoderuddannel- sen, men der var stor søgning og lang venteliste, og inden det blev hendes tur, startede en ny uddannelse - SPS. Den begyndte hun på og blev færdig i 1978. Siden har hun arbejdet både i hjemme- styret og i kommunen, og efter en pause ønsker hun nu at komme i gang med faget igen. Sådan er det altså gået de to. Man kan bestemt ikke kalde dem stakler, men de har også været priviligerede i forhold til mange af de andre 20 fra fordanskningsprojektet i 1951. Begge kom de til at arbejde med mennesker indenfor socialområdet. Det kan være et tilfælde, men det kan også skyldes en interesse, der blev grundlagt af de om- stændigheder, der blev ram- men om pigernes liv i en meget vigtig del af deres barndom. Af: Jens Brønden Evap ernera Bo Illum talerperliuvoq, taanna Heming-imi assilisaavoq, tassani ilaatigut Bjarne Riis-ip assiliseqataavoq. Evas søn til højre Bo Illum, her på sejrsskamlen sammen med blandt andre Bjarne Riis i Herning. Eva-p Pele aamma Dora Holm, maanna marlulissat meeraaffianni najugallit uani assiliseqatigai. Eva sammen med Pele og Dora Holm, der bor i tvillingernes barndomshjem. ASSTFOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.