Atuagagdliutit - 08.09.1998, Side 4

4 • TIRSDAG 8. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Borksand
- nunaqarfiit
kulturikkut
immersuisuat
Grønlands Tourneen-imi pisortaq
Namminersornerullutik Oqartussanit
nersornaaserneqarpoq
KØBENHAVN (CSL)
Uteriitsuunngikkaanni isu-
magissaartuunanilu inuuner-
mi iluatsitsiffiunngilaq.
Grønlands Tourneen-imi isi-
ginnaartitsisartup pisortallu
Niels Borksand-ip, ukiuni
30-inngulersuni Kalaallit
Nunaanni isiginnaartitsisar-
simasup qujanartumik taak-
ku piginnaaneqarfigingaatsi-
arpai.
Quianartussarsiorneq isu-
magissaamerlu ippassingami
Inatsisartut siulittaasuata An-
ders Andreassen-ip Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
nersornaasiuttagaat, »Ner-
sornaat« sølviusoq 54-inik
ukiulimmut Niels Borksand-
imut nalliuttorsiualaarnerta-
limmik nipilersorfiusumillu
tunniummagu saqqummer-
poq. Tamanna Københavni-
mi Namminersornerullutik
Oqartussat allaffianni pivoq.
Nersomaat inunnut - nuna-
mi innuttaasunut, taamatullu
qallunaanut nunanilu allami-
unut - immikkut ittumik Ka-
laallit Nunaannut sunniute-
qarsimasunut - innuttaasunut
sullissinikkut, inuussutissar-
siornikkut, eqqumiitsulior-
nikkut, ilisimatusarnikkut al-
latigulluunniit - tunniunne-
qartarpoq.
- Kalaallit Nunaanni anga-
lanissanik aaqqissuussinia-
leraangama tamatigut aallaq-
qaataaniit aallartittariaqartar-
punga. Taamåalluni killilii-
sariaqartarpunga, tamannalu
isiginnaartitsissummut aal-
laaviusarpoq. Taamaammat
isiginnaartitsisartut akissarsi-
assaat allanngorarsinnaasar-
put. Oqartoqarsinnaavoq aq-
qutitsinni nerisat alliartortil-
lugit akissarsiassat alliartor-
tarput, Niels Borksand ka-
laallit annoraavannik qaqor-
tumik annorasserluni qu-
ngujulalluni oqarpoq. Qujal-
luni oqaaseqamini naggaser-
lugu erinarsuut tiguartinna-
qisoq appippaa, qaaqqusallu
piumassuserinngisaminnik e-
rinarsuut ingiallorlugu niaq-
qutik isikkatillu aalatilerpaat.
Niels Borksand nunaqar-
finni avinngarusimasuni tik-
Inatsisartunut siulittaasoq Anders Andreassen saamerliuvoq,
nersomiameqartoq Niels Borksand ilagalugu, MIK-ikkut
erinarsugaat tusameqisoq tusamaarlugu.
Til venstre formanden for landstinget Anders Andreassen
med dagens hædersmand Niels Borksand, der overværer
MIK-korets smukke sang.
ikkuminaatsunilu isiginnaar-
titsisartutut immikkut tusaa-
maneqarpoq, avataanni kul-
turimut sammisaqartitsisar-
nernit nukatsitaaginnarani.
Tamannalu pillugu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
nersuerusulersimapput. Ima-
luunniit Inatsisartut siulittaa-
suata Anders Andreassen-ip
kaammattuilluni oqalugia-
nermini oqarneratut:
- Ukiuni 29-ini taamatut
ingerlataqarninni inuttut ilu-
anaarnissat eqqarsaatigisi-
manngilaq. Aap, nuliavit o-
qaluttuaraa suliannut asan-
ninnerit pissutigalugu taa-
maaliortutit. Oqaaseq taanna
uatsinnut eqqumiitsulior-
tuunngitsunut paasiuminaat-
soq.
- Eqqumiitsuliortorpassuit
illoqarfiit annersaattut taa-
neqartartuni isiginnaartitsi-
sarput, kisianni illit sumiiffe-
erannguarnukarniartarputit,
taakkunani isiginnaartitsine-
rit, erinarsomerit piareersa-
gaanngitsunillu aliikkuser-
suisarneq amigaataammat.
- Taakkunani ikinngutitillu
qasusuillusi ukiut tamaasa
aliikkusersuiuartarpusi. A-
ngalaniameq ajomakusoora-
luaqisoq. Sulinermi atugas-
sarititaasut ajomakusooralu-
aqisut. Sila allanngoraralu-
aqisoq. Isumagissaartuuner-
pit isummakkullu nakkajan-
ngissuserpit tamanna ajor-
narunnaarsissimavaa. Nuna-
qarfinni meeqqanut inersi-
masunullu nuannaarutaasu-
mik, Aap, ikinngutitit taak-
kunaniipput. Aammalu eq-
qaamavaatsit, Anders Andre-
assen oqarpoq.
Nersomiameqartoq kisimi
ualeq taanna erinarsuummik
appitaqanngilaq. Aammat-
taaq erinarsoqatigiit MIK-
ikkut supputaasamik ingial-
lorneqarlutik appipput, tama-
tumalu kingorna qaaqqusat
tamulugassanut uiluinnik,
qalerallinik pujuukkanik,
Kalaallit Nunaata raajaannik
mamartunillu allanik immik-
kanut saapput.
Borksand - bygdernes kulturelle lyskaster
Lederen af Grønlands Tourneen tildelt Hjemmestyrets fortjenstmedalje
KØBENHAVN (CSL) -
Inatsisartunut siulittaasup Anders Andreassen-ip Nersomaat
sølviusoq Niels Borksand-imut, ukiuni 29-ini Grønlands
Tourneen-imi pisortaareersumut tunniuppaa.
Formanden for landstinget Anders Andreassen overrækker
fortjenstmedaljen Nersomat i sølv til Niels Borksand, som i
29 år har drevet Grønlands Tourneen.
Uden stædighed og godt
humør går det ikke her i
livet. Og de egenskaber har
skuespilleren og lederen af
Grønlands Tourneen, Niels
Borksand, der gennem snart
30 år har optrådt i Grønland,
heldigvis en god portion af.
Lune og humor trådte såle-
des tydeligt i karakter, da
Landstingets formand An-
ders Andreassen forleden
overrakte Hjemmestyrets
Fortjenstmedalje »Nersor-
naat« i sølv til den 54-årige
Niels Borksand ved en fest-
lig og musikalsk reception i
Hjemmestyrets Danmarks-
kontor i København.
Nersomaat-medaljen tilde-
les personer - såvel landets
egne borgere som danskere
og udlændinge - for en helt
særlig fortjenstfuld indsats
for Grønland, hvad enten det
drejer sig om samfundstjene-
ste, erhverv, kunstvidenskab
eller andet.
- Jeg må starte forfra hver
gang, jeg skal arrangere en
turne i Grønland. På et tids-
punkt må jeg sætte en deali-
ne, og så bliver forestillingen
derefter. Det betyder, at ho-
noraret til skuespillerne kan
svinge. Man kan sige, at
desto mere de spiser under-
vejs, desto større bliver hon-
oraret, sagde en smilende
Niels Borksand iklædt grøn-
landsk anorak, inden han
afsluttede takketalen med at
fylde rammet med så medri-
vende sang, at hoveder og
fødder impulsivt vippede
taktfuldt hos receptions-
gæsterne.
Niels Borksand er især
kendt for at optræde i de af-
sides og svært tilgængelige
bygder, der ikke just er for-
kælet med kulturelle optræ-
dender udefra. En indsats,
som Hjemmestyret gerne vil-
le give sin anerkendelse af.
Eller som landstingets for-
mand Anders Andreassen
sagde i sin motivations-tale:
- I de 29 år, hvor du har
drevet din virksomhed, har
du ikke skelet til personlig
vinding. Nej, som din kone
har fortalt, er det af kærlig-
hed til faget. Ja, et udtryk
som for os ikke- kunstnere
ikke umiddelbart er forståe-
lig-
- Mange kunstnere optræ-
der i vore såkaldte store byer,
men du søgte og søger de
små steder, hvor fortryllelse i
form af skuespil, sang eller
improvisation er en mangel-
vare.
- Der har du og dine ven-
ner utrætteligt optrådt år
efter år. Trods vanskelige
rejseforhold. Trods vanskeli-
ge arbejdsforhold. Trods
lunefuldt vejr. Humøret og
dit uovervindelige tempera-
ment har gjort det muligt. Til
glæde for børnene og de
voksne i bygderne. Jo, der
har du dine venner. Og de
husker dig, sagde Anders
Andreassen.
Dagens hædersmand var
ikke den eneste, der bidrog
med musik denne eftermid-
dag. Også MIK-koret, der til
lejligheden blev akkompag-
neret af en svingende harmo-
nika, satte stemningen i vej-
ret, inden receptions-gæster-
ne kastede sig over pinde-
madder med indbagte kam-
muslinger, røget hellefisk,
grønlandske rejer og andet
godt til ganen.
Kalaallit Nunaat
Kalaallit Nunaanni inut-
tut atugarisat pitsaaneru-
lemialerunarput.
Silaannaap pissusaan-
nik misissuisartut arlallit
naapertorlugit nunarsuup
kissakkiartomera kigaal-
lakkiartunngilaq, aamma-
lu Kalaallit Nunaata i-
martaata kiannerulemera-
ta nassatarisaanik saarul-
linittussanngorpoq. 1960-
ikkut 70-ikkullu ingerla-
neranni imaq saarullinnut
nillerpallaalermat saarul-
leeruppoq.
Immap kissarneruler-
nerata nassatarisaanittaaq
sikorsuakinnerulissaaq,
imaq imarsiortunut atoru-
minarnerulerluni, taama-
tullu nuna qeriuaannartoq
aakkiartulissalluni.
Danmarkimi Kalaallil-
lu Nunaanni nunap pissu-
saanik mississuisartuuti-
tamit GEUS-imi glasio-
log aamma klimatolog
Karl Egede Gøggild taa-
ma naliliivoq. Morgena-
visen Jyllandsposten-
imut oqarpoq Kalaallit
Nunaata kissassusaata
qallunaatsiaat ukioq 985-
imi Kalaallit Nunaannut
pinerisa nalaanni silaan-
naap kissassuserisimasaa
tikingajalaeraa. Ukiut
taakku akornanni sila
issinnerusimavoq, ukiuni
200-t missaanniittuni atu-
uttunik.
Nunarsuaq tamaat isi-
galugu 1990-ikkut kia-
ngaatsiarsimapput, 1998-
imilu sila kiannerpaasi-
malluni. Silaannaap kis-
sannera inuit pilersitarisi-
maneraat taamaanngin-
nersorluunniit ilisimatuut
akunnerminni nalomissu-
tigisimavaat, tamannatul-
li eqqarsaqqajaanarsin-
naasoq silaannaap pissu-
saanik iliisimasalik, Hen-
rik Feddersen Danmarks
Meteorologiske Institut-
imeersoq (DMI) isuma-
qaipoq.
Aammattaaq silaannaap
pissusaanik allanngor-
titsisartoq El Nino silaan-
naap kissanneranut sunni-
uteqangaatsiarsimavoq,
maannangaarlu Alaska-mi
nunap ilua qeriuaannartoq
aatsereersimallugu.
saarullineqqissaaq
Kalaallit Nunaata imartaa
kissakkiartorusaarpoq
KØBENHAVN(CSL)
Imartatta kissannerisigut Nunarput
saarulleqaleqqissaaq.
Øgede havtemperaturer vil skaffe Grønland torsken
tilbage.
Grønlandstorsken
vender tilbage
Opvarmningen af havet omkring
Grønland er i fuld gang
KØBENHA VN(CSL)
Fiskeriets vilkår vil for-
mentlig snart blive bedre
i Grønland.
Ifølge de fleste klima-
forskere fortsætter den
globale opvarmning med
uformindsket styrke, og
det lunere hav omkring
Grønland vil betyde, at
grønlandstorsken vil ven-
de tilbage til Grønland.
Grønlandstorsken »uddø-
de« i en kuldeperiode i
70-erne, fordi vandet blev
for koldt til torsken.
Den igangværende
opvarmning vil også
betyde mindre drivis og
give bedre forhold for
søfarten, ligesom der vil
ske en optøning af perm-
afrosten.
Det vurderer glaciolog
og klimatolog Karl Egede
Gøggild fra Danmarks og
Grønlands Geologiske
Undersøgelser, GEUS.
Til Morgenavisen Jyl-
landsposten siger han, at
temperaturen I Grønland
nu er tæt på det, den var,
da nordboerne i 985 kom
til Grønland. I mellemti-
den har der været en lille
istid, der kulminerede for
cirka 200 år siden.
På verdensplan har
1990’eme været ekstremt
varme og 1998 ser ud til
at sætte varmerekord.
Blandt forskere er der
usikkerhed om, hvorvidt
opvarmningen er menne-
skeskabt eller ej, men det
er nærliggende at antage,
at den er det, mener kli-
maforsker Henrik Fed-
dersen fra Danmarks
Meteorologiske Institut,
DMI.
Vejrfænomenet El
Nino spiller også en væs-
entlig rolle i opvarmnin-
gen, der allerede har fået
permafrost i Alaska til at
tø.
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN