Atuagagdliutit - 08.09.1998, Side 6

6 • TIRSDAG 8. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nunanut allanut akiitsut
uninngasuutinit
akilemeqassapput
Raajanut akileraarutinit isertitat aalisarnermik
nakkutilliisoqarfimmut akiliutaassapput
Ukiutii tulliuttuni Namminersornerullutik Oqartussat nunanut allanut akiitsuni
uninngasuutiminit akilertassavai.
I de kommende år betaler hjemmestyret sin udlandsgæld af likviditeten.
Udlandsgælden skal nu
betales af likviditeten
Rejeafgiften skal dække udgifterne til fiskerikontrollen
(JB) - 1999-imut aningaasa-
nut inatsisissatut siunnersuut,
inatsisartut septemberip 18-
iani ataatsimiilerpata saq-
qummiunneqartussaq ukiuni
kingullerni Kalaallit Nunaata
aningaasaqarnerata ineriar-
torneranut takussutissaavoq.
Aningaasanut inatsisissatut
siunnersuutit siomatigut sin-
neqartoorfiusarsimapput,
Namminersornerullutik O-
qartussat suliffeqarfiutiminnit
pissarsiassaminnik tigooq-
qaasarsimammata. Nammi-
nersortut aningaasanik taama-
tut nuussisamerat sinneqar-
toorutaaneq ajorpoq, taamaal-
laalli akiliisinnaassutsimut
sunniuteqartarlutik.
Maanna pisassarisanik ka-
tersaqarnissaq ajomarsinga-
jalerpoq, taamaammallu uki-
uni tulliuttuni aningaasanut
inatsisissatut siunnersuutit
sinneqartoorfiusinnaajun-
naarput. 1999-imiit ukioq
2002 tikillugu aningaasar-
tuutit isertitallu oqimaaqati-
giissapput, taamaalillunilu
nunanut allanut akiitsut aki-
lernissaannut »sinneqartoo-
ruteqartoqarsinnaajunnaarlu-
ni«. Taakkumi siornatigut
akiitsunik akiliutitut atome-
qartarput.
Kisianni Namminersome-
rullutik Oqartussat uninnga-
suuteqangaatsiarput, taakku-
lu ukioq 2002 tikillugu ukiu-
mut 2-300.000 krouuninik
ilanngarneqartalertussan-
ngorput, tamatumalu kingor-
na uninngasuutit 600 millio-
ner koruuninngortussaapput,
taakkulu Namminersomerul-
lutik Oqartussat pissutsit ato-
ruminnaallinerini atorsinnaa-
vaat.
Tamatuma kingunerisaa-
nik akiitsut nungussapput,
kingunerlunngitsumik.
Iluarsartuussinerit
Ukiuni tullemi inissianik ilu-
arsartuussinissaq sulianut an-
nertuunut ilaasussaavoq.
Maannalu iluarsartuunneqar-
tut arlaqareerput. Ukiunili
tulliuttuni annertoorsuarmik
suliaqartoqartussaavoq, ta-
mannalu aningaasanut inat-
simmi nalinginnaasumi ani-
ngaasanik immikkoortitsivi-
gineqanngilaq. Taamaammat
Aningaasaqarnermut Pisor-
taqarfiup pissarsiarisinnaasa-
ni kingulliit pissarsiarissavai,
tassaappullu Tele Greenland-
imit 320 millioner koruunit.
Kalaallillu Nunaata aki-
itsui tamarmiusut amerlisin-
niamagit akilersuineq ukiu-
mut arfinilinngorlugit aggor-
neqarpoq - ukiuni siullemi
marlunni immikkut 60 milli-
oner koruunit, tulliuttunilu
sisamani immikkut 50-it.
Tamanna Tele Greenland-
ip aningaasanik taarsigassar-
sinianngikkaluarluni sapin-
ngilaa. Niuemeq ingerjallu-
arpoq. Suliffeqarfik kiser-
maassilluni ingerlavoq, uki-
ullu tamaasa sinneqartooru-
teqarluartarluni.
Tele-mit pisassat 60 milli-
oner koruuniusut saniatigut
Pisortaqarfiup 13 millioner
koruunit atorneqanngitsut
nassaarisimavai, taakkulu
Tele-mit pissarsiassanut ilan-
ngunneqarput. Tamatuma ki-
ngorna 1999-imi iluarsar-
tuussinissanut aningaasat 73
millioner koruuninik ilassa-
qalerput - tassa iluarsartuus-
sinissanut illuartitat saniati-
gut.
Maanna iluarsartuussinis-
samut pisariaqartinneqartut
2,59 milliarder koruunit mis-
saannipput, taakkununngalu
1,36 milliarder koruunit illu-
artinneqareerput. Taamaalil-
luni 1,2 milliardit amigaati-
gineqarput, taakkulu ilaatigut
qallunaat naalagaaffiannut
qinnutigineqarput.
Naalagaaffiulli I milliardi-
nik amerlanemsunilluunniit
tunissuteqarnissani eqqarsaa-
tiginngimmagu atuisut aser-
fallatsaaliinermut annertu-
nerusumik akiliisittalerniar-
lugit Pisortaqarfimmit eqqar-
saatersuutigineqarpoq.
Initaarniarluni
taarsigassarsisameq
Namminersortut inissialiorti-
ternerat annertunerulersinni-
arlugu naalakkersuisunut i-
laasortaq Daniel Skifte siun-
nersuuteqarpoq, Namminer-
sornerullutik Oqartussat inis-
sianut aningaasalersuinermut
ikiorsiisalissasut. Tamatu-
mani inuinnaat suliffeqarfiil-
lu pineqarput. Siunnersuum-
mi isumarpiaasoq tassaavoq
namminersortut inissialiorti-
temerini aningaasartuutit 40
procentiinik pisortat taarsi-
gassarsisitsisinnaanerat, uki-
uni 15-ini emiaqaratillu aki-
lersugassaanngitsunik.
Atuisunik akiliisitsisaler-
nissaq pillugu isumassarsiaq
aamma raajarnianut atuup-
poq, taakkulu 1999 aallamer-
figalugu raajanut akitsuumut
annertunerusumik akiliisa-
lertussaapput, taamatullu i-
sertitanit millioni siulleq aki-
tsuusigassaanngitsoq atorun-
naassalluni.
- Raajanut akitsuutip qaf-
fanniarneqarnerani isumaa-
ginnarpoq aalisartut nam-
minneerlutik aalisarnermut
nakkutilliisunut aningaasar-
tuutinut akiliisalernissaat.
Taakku ukiumut 14 millioner
komuninik aningaasartuute-
qarfiusarput, taamaalillunilu
kilisaat ataaseq 600.000 ko-
ruunit missaanni akiliisalis-
salluni.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Daniel Skifte-p naa-
pertuuttuunerarpaa kilisaatit
aningaasartuutinik taakku-
ninnga matusisassappata. -
Raajarniarneq aningaasarsi-
orfiungaatsiartarpoq, aam-
malu ukiualunnguit matuma
siorna nalimmassaanermut
Namminersornerullutik O-
qartussat tapiissutaasa anner-
toorsuit tunniunneqarnerisa
kingorna ingerlalluarsimallu-
ni.
Peqqinnissaq
Peqqinnissaqarfik ingerlatsi-
nermut 615 millioner komu-
ninik missingersuusiorfigi-
neqarpoq, aammalu nunap
immikkoortuinut agguiner-
mut (qupp. 11 atuaruk -
aaqq.) tarnillu pissusaanik
ilinniartitaanermut 1999-imi
3,9 millionit, 2000-imi 8,4
millionit aamma 2001-imi
2002-milu 7,2 millionit im-
mikkoortinneqarput.
Taakku saniatigut Marian-
ne Jensen 1,1 million komu-
ninik, ilisimatusarfimmik pi-
lersitsinissamut atatillugu
misissueqqissaarnemut atu-
gassanik tunineqarpoq, aam-
malu sinerissami qarasaasia-
mut attavilersuinissamut uki-
uni tulliuttuni ukiumut 4 mil-
lioninik immikkoortitsiso-
qarnissaa siunnersuutigine-
qarpoq.
Allat
Kalaallit Nunaanni utoqqaat
amerliartuinnarput, tamatu-
malu nassatarisaanik pensio-
ninut aningaasartuutit amer-
leriamissaannut ukiuni pine-
qartuni ukiumut katillugit 21
millioner koruunit immik-
koortinneqarput.
Meeqqat atuarfiini ajomart-
orsiutinik aaqqiiniarnermut
ukiut taakku ingerlanerini
ukiumut 8 millioner koruunit
immikkoortinneqarput.
(JB) - Finanslovsforslaget
for 1999, som fremlægges på
landstingssamlingen, der
starter 18. september, afspej-
ler den grønlandske økono-
mi, sådan som den har udvik-
let sig de senere år.
Finanslovsforslagene har
tidligere opereret med over-
skud, som er kommet i stand,
fordi hjemmestyret har krad-
set tilgodehavender ind fra
de hjemmestyreejede selska-
ber. I det private erhvervsliv
giver sådanne transaktioner
ikke overskud, men påvirker
alene likviditeten.
Nu er der snart ikke flere
tilgodehavender at kradse
ind, og derfor opererer finan-
slovsforslagene for de kom-
mende år heller ikke mere
med overskud. Fra 1999 og
frem til år 2002 er der balan-
ce mellem udgifter og ind-
tægter, og der er altså ikke
»overskud« til at betale af på
udlandsgælden. Det er nem-
lig, hvad man tidligere har
brugt det til.
Men hjemmestyret har en
usædvanlig god likviditet, og
det er den, der nu skal tæres
på til udlandsgælden med 2-
300.000 kroner hvert år frem
til 2002, hvorefter likvidite-
ten er nede på 600 millioner
kroner. Det svarer til, hvad
hjemmestyret kan få brug for
under ekstreme vilkår.
Herefter skulle gælden
være betalt og Den hellige
grav vel forvaret.
Renoveringer
Renoveringen af boligmas-
sen er en af de væsentliste
£ opgaver i de kommende år.
o Og der renoveres da også
3 allerede en del. Nu skal der
ti)
< imidlertid sættes ekstra ind,
men det er der ikke penge til
indenfor den ordinære
finanslov. Derfor griber øko-
nomidirektoratet til et af de
sidste tilgængelige tilgode-
havender, nemlig 320 millio-
ner kroner fra Tele Green-
land.
Og for ikke at øge Grøn-
lands samlede gæld, splitter
man betalingen op i seks por-
tioner om året - de to første
på hver 60 millioner kroner
og de næste fire på hver 50.
Det kan Tele Greenland
klare uden at låne penge.
Forretningen går godt. Sel-
skabet er ene på markedet,
og der er et fint overskud
hvert år.
Udover de 60 millioner
kroner fra Tele har direktora-
tet fundet 13 millioner
ubrugte kroner, som lægges
oven i Tele-puljen. Herefter
er der i alt ekstra 73 millioner
kroner til renoveringer i
1999 - altså udover, hvad der
i forvejen er afsat til renove-
ringer.
Det aktuelle renoverings-
behov er på cirka 2,59 milli-
arder kroner, og der er allere-
de afsat 1,36 milliarder. Der
mangler altså godt 1,2 milli-
arder, som blandt andet
søges imødekommet fra den
danske stat.
Men staten er ikke indstil-
let på at møde op med en
milliard eller mere, og derfor
overvejer direktoratet en
øget brugerfinansiering af
vedligeholdelsen.
Boliglån
For at få mere gang i det pri-
vate boligbyggeri foreslår
landsstyremedlem Daniel
Skifte, at hjemmestyret yder
hjælp til boligfinansiering.
Det gælder både for privat-
personer og selskaber. Kon-
kret betyder forslaget, at der
til privat byggeri kan ydes
offentlige lån på 40 procent
af opførelsessummen, rente-
og afdragsfri i 15 år.
Ideen om brugerbetaling
indføres med det samme for
rejefiskerne, som fra 1999
skal betale en større rejeaf-
gift, ligesom den første af-
giftsfrie million falder bort.
- Ideen med den forhøjede
rejeafgift er, at fiskerne skal
betale omkostningerne til
fiskerikontrollørerne. De
koster 14 millioner kroner
om året, og det bliver noget
med 600.000 kroner pr. traw-
ler.
Landsstyremedlem Daniel
Skifte finder det rimeligt, at
det er trawlerne, der betaler
denne omkostning. - Rejefi-
skeriet har store indtægter,
og det er især gået godt efter
den meget store støtte til
kondemnering, som hjemme-
styret finansierede for nogle
år siden.
Sundhed
Sundhedsområdet får til
driftsbudgettet 615 millioner
kroner, og i forbindelsen
med regionaliseringen (læs
side 11 - red) og til uddan-
nelser indenfor psykiatrien
bliver der i 1999 afsat 3,9
millioner, i 2000 8,4 millio-
ner og i 2001 og 2002 7,2
millioner kroner hvert år.
Marianne Jensen får desu-
den 1,1 million kroner til for-
undersøgelser i forbindelse
med etablering af en forsker-
park, og der er foreslået afsat
4 millioner kroner årligt til
etablering af EDB-netværk
til kysten.
Diverse
Der bliver flere og flere
ældre i Grønland, og det be-
tyder, at der er indarbejdet
øgede udgifter til pensioner
på i alt 21 millioner kroner
om året.
Til at imødegå problemer
på folkeskoleområdet og læ-
reruddannelsen er der hvert
år afsat otte millioner kroner.
Aalisartut aalisarnermut nakkutilliisunut akiliisarnissaat
Daniel Skifte-p naleqquttuusoraa.
Daniel Skifte synes, det er rimeligt, at fiskerne betaler
fiskerikontrollen.
ASS./ FOTO: AG