Atuagagdliutit - 08.09.1998, Side 10

10 -TIRSDAG 8. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
- Aaqqissuussinermik sulisussat ilinniartissinnaavagut
Inuusuttut sanaartornermik ilinnialersartut ikinninngorput
’ li i" ‘ * S
- Tunngaviusumik ilinniartitsineq ilinniartitseqqinnerlu
misilittagaqarfigilluarpagut, taamaattumillu
aaqqissuussinemik sulisussat ilinniartissinnaassavagut,
Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfimmi pisortaq Jokum
Møller oqarpoq (tunorlerni talerpilleq).
- Vi har opbygget en stor erfaring i grund- og
efteruddannelser, så vi vil også kunne uddanne og omskole
renoveringsarbejderne, siger forstanderen for Bygge- og
Anlægsskolen i Sisimiut Jokum Møller (til højre i bagerste
række).
NUUK(KK) - Inissianik, atu-
arfinnik, emgup innaallagis-
sallu aqqutaannik aaqqis-
suussinissarsuit ukiuni talli-
mani tulliuttuni 2,6 milliader
kroninik nalillit, kalaallinut
sulisartunut aningaasatigut
iluaqutaajutigaluni aamma
piumasaqarfiussaqaaq.
Tamat isumaqatigiipput
suliartortittakkat oqaluttua-
annanngortut, aaqqissugas-
sallu Nunatta nammineq isu-
magissagai. Suliarinnittussa-
nulli tunngaviusumik ilinni-
arnissamut pisariaqartitsin-
gaarpoq, Sisimiunili Sanaar-
tomermik Ilinniarfik taamaa-
liomissamut piareersimavoq.
- Ukiut ingerlanerini tunn-
gaviusumik ilinniartitsineq
ilinniartitseqqinnerlu misilit-
tagaqarfigillualersimavagut,
ullumikkullu ilinniartitsinis-
sanut atortussat ilinniartitsi-
sullu pisariaqartinneqartut
pigaagut, pisortaq Jokum
Møller AG-mut oqarpoq.
- Ullumikkut ilinniartitsi-
suupput 15-it timelærerillu
arlallit, sanaartomermi suli-
assanut amerlanemut ilinni-
artitsisinnaasut. Taamatut-
taaq immikkut pikkorissartit-
sinerit, ilaatigut mittarfilior-
titernernut atatillugu piler-
saarusiorsimasagut.
- Danmarkimissaaq attavi-
gissaaqaagut, teknikkikkut
atorfmnik AMU-centre-nillu
suleqateqarluta. Assersuuti-
galugu beton-imik aaqqis-
suussinissaq pillugu qallu-
naat immikkut ilisimasallit
suleqatigisinnaavagut, Nuna-
tsinni iluarsaassinissarsuami
atorfissaqassasoq.
Nunatsinni brancheskole-t
sisamat, inuussutissaleriner-
mut Narsami ilinniarfik
INUILI, Nuummi savimini-
lerinermik ilinniarfik, Manii-
tsumik aalisakkerinermut
ilinniarfik ATI kiisalu Sana-
artomermik Ilinniarfik Sisi-
miuniittoq tamarmik Dan-
markimi Teknisk Skolefore-
ning-imut ilaasortaapput, nu-
natsinni ilinniarfiit Nordjyl-
landip immikkoortortaanut
atallutik.
Suleqatigiinneq Nunatsin-
nit iluaqutigineqartareerpoq,
suliassanullu immikkut ittu-
nut aamma atomeqarsinnaa-
soq, soorlu inissianik, atuar-
finnik emgup innaallagissal-
lu aqqutaannik aaqqissuussi-
nemi.
Qallunaat ikiuunnerat
Aaqqissuussinissat eqqarsaa-
tigalugit Sanaartornermik
Ilinniarfik Sisimiuniittoq
Kultureqarnermut, Ilinniar-
titaanermut Ilageeqamermul-
lu Pisortaqarfimmit attavigi-
neqarpoq, Nunatsinni ilinni-
artitsinissamut periarfissat
pilersaamsiomissaat pillugit.
Taama ilinniartitsinermi
Sanaartornermik Ilinniarfik
qanoq pingaaruteqartigissa-
nersoq suliassat qanoq an-
nertutiginerannut aamma a-
peqqutaavoq.
Kalaallit qallunaallu naa-
lakkersuisui ataqatigiissaa-
risussanik pilersitsiniarput,
aaqqissuuttarialinnik paasi-
niaalluartussanik, ilaatigut
namminersornerusut inge-
niørit siunnersuisartunik na-
lunaamsiortitsinerat tunnga-
vigalugu.
Ataqatigiissaarisussat ka-
laallinik qallunaanillu ilaasor-
taqartussat naalakkersuisunut
aappaagu martsimi nalunaa-
msiussapput. Aningaasarsior-
nermut minister Mogens Lyk-
ketoft aamma aningaasaqar-
nermut minister Marianne Jel-
ved-i 7.-9. august Nuummiin-
nerminni taavaat kalaallit suli-
sartut ilinniartinnerannut qal-
lunaat ikiortigisinnaanerat pe-
riarfissaasoq.
Ilinniartut ikinninngorput
Nunatsinni sanaartornermik
suliallit suliassarpassuit suli-
arisussanngorpaat, taamaat-
torli Sanaartornermik Ilinni-
arfiup sinerissamilu STI-mik
atuarfiit maluginiarpaat uki-
uni kingullemi sanaartomer-
mik ilinnialemsuttut ikiliar-
tuinnartut.
Peqqutit arlaliupput. Inuu-
suttut ukioqatigiikkaat ataa-
siakkaat ukiuni makkunani
ikipput, aammalu 1979-imili
namminersomemneq aallar-
timmalli ilinniarfissatut peri-
arfissat amerlisimallutik.
Ukiuni makkunani inuusuttut
pilemgunneqarput.
Imaassinnaavorlu sanaar-
tornermik suliaqameq ullu-
mikkut inuusuttunit tusaama-
nerlugaavoq. Sanaartorner-
mik suliaqarfiit assigiinngit-
sut eqqartomeqaraangata ilu-
ngersorluni akkordernermik
ullut tamaasa sivisuumik su-
lisarneq eqqaaneqartarpoq,
ilaqutariittut inuunermut tul-
luutinngitsoq.
Taamatuttaaq illoqarfik-
kaani STI-mi atuartut sulif-
finni sungiusarfigisinnaasaat
allanngorarput. Assersuuti-
galugu Nuummi ukiut ta-
maasa annertuumik sanaar-
torfiusartumi praktikkerfissat
pissarsiariuminaapput, illo-
qarfinni allani sanaartorner-
mik suliaqarfinni praktikker-
fissat ajomaannerusarlutik.
- Taamatuttaaq sulisartut
nutarsinnaanerat mianernar-
toq tikipparput, pisortaq Jo-
kum Møller oqarpoq.
- Inuusuttorpassuit ilinnia-
gaq kissaatigisaq pissarsiari-
niarlugu illoqarfinnut allanut
nuunnissartik nakerisanngi-
laat, taarsiullugu allamik i-
linniarfissarsisarlutik, illo-
qarfimminni ilinniarsinnaa-
sartik.
- Sanaartomermi siunis-
sami sulisartut pisariaqartitat
pigissagutsigit pisariaqarpoq
inuit suliassaqarfiusunut
nuukkusussinnaasarnissaat,
Sanaartornermik Ilinniarfiup
pisortaaq Jokum Møller o-
qarpoq.
- Vi kan uddanne renoveringsarbejdeme
Færre unge starter på en håndværkeruddannelse
NUUK(KK) - De store reno-
veringsarbejder på boliger,
skoler og ledningsnet, som er
anslået til 2,6 milliarder kro-
ner i de kommende fem år,
vil foruden den økonomiske
saltvandsindsprøjtning også
stille store krav til den grøn-
landske arbejdskraft.
Alle er enige om, at hånd-
værkerbarakkemes tid er for-
bi, og at Grønland selv skal
udføre renoveringsopgaver-
ne. Det vil imidlertid stille
betydelige krav om grund-
og efteruddannelser af store
dele af arbejdskraften, men
Bygge- og Anlægsskolen i
Sisimiut er parat til at løfte
sin del af denne opgave.
- Vi har gennem årenes løb
oparbejdet en stor erfaring i
såvel gmnduddannelser som
efteruddannelser, og vi har i
dag både de fysiske og pæda-
gogiske rammer til at give de
kommende renoveringsar-
bejdere den nødvendige om-
skoling, siger forstanderen
Jokum Møller til AG.
- Vi har i dag 15 faglærere
og en stab af timelærere, som
til sammen kan dække de
allerfleste opgaver indenfor
bygge- og anlægsbranchen.
Det gælder også forskellige
former for specialkurser,
som vi blandt andet har tilret-
telagt i forbindelse med an-
læggelsen af de regionale
landingsbaner langs kysten.
- Desuden har vi et godt
netværk i Danmark, hvor vi
samarbejder med tekniske
skoler og AMU-centre. Det
betyder for eksempel, at vi
kan trække på dansk ekspeti-
ce omkring renoveringen af
beton, som jo er meget rele-
vant i forbindelse med de
store renoveringsopgaver i
Grønland.
De fire brancheskoler i
Grønland, levnedsmiddel-
skolen INUILI i Narsaq,
Jern- og Metalskolen i Nuuk,
fiskeindustriskolen ATI i
Maniitsoq og Bygge- og An-
lægsskolen i Sisimiut er alle
medlemmer af Teknisk Sko-
leforening i Danmark, hvor
de grønlandske skoler er i
samme kreds som de tekni-
ske skoler i Nordjylland.
Det er et samarbejde, som
Grønland allerede har truk-
ket på, og som også kan ud-
nyttes ved løsningen af kon-
krete opgaver som for
eksempel renoveringen af
boliger, skoler og lednings-
net.
Dansk støtte
Bygge- og Anlægsskolen i
Sisimiut er i forbindelse med
renoveringsopgaveme blevet
kontakter af Direktoratet for
Kultur, Uddannelse og Kirke
i en kortlægning af mulighe-
derne for omskoling og efter-
uddannelse i Grønland.
Hvor stor en rolle Bygge-
og Anlægskolen kommer til
at spille i denne uddannelses-
fase, er selvfølgelig også et
spørgsmål om opgavernes
størrelse.
Det grønlandske landssty-
re og den danske regering har
besluttet at nedsætte et koor-
dineringsudvalg, som skal
kulegrave hele renoverings-
behovet, blandt andet på bag-
grund af hjemmestyrets rap-
port fra det rådgivende
ingeniørfirma Carl Bro A/S.
Dette koordineringsudvalg
med dansk og grønlandsk
deltagelse skal aflevere en
rapport til regeringen og
landsstyret til marts næste år.
Finansminister Mogens Lyk-
ketoft og økonomiminister
Marianne Jelved nævnte
allerede under deres besøg i
Nuuk fra den 7. til den 9.
august muligheden for, at
Grønland kan trække på
dansk ekspertise i forbindel-
se med uddannelsen af den
nødvendige grønlandske ar-
bejdskraft.
Færre elever
Der ligger altså en stor opga-
ve i milliardklasen og venter
på bygge- og anlægsbran-
chen i Grønland, men Byg-
ge- og Anlægsskolen i Sisi-
miut og STI-skoleme langs
kysten har i de senere år op-
levet en faldende interesse
blandt de unge for at vælge
en håndværkeruddannelse.
Der er flere grunde til det-
te fald. Dels er de enkelte
ungdomsårsgange forholds-
vis små i disse år, og dels er
der sket en kraftig udbygning
af uddannelsestilbuddene
siden hjemmestyrets ind-
førelse i 1979. Der er virke-
lig rift om de unge i disse år.
Måske har bygge- og an-
lægsbranchen heller ikke det
bedste ry blandt de unge i
dag. Når snakken falder på
de forskellige håndværker-
fag, bliver der ofte talt om et
hård akkordarbejde med lan-
ge arbejdsdage, som er svært
forenelige med et normalt
familieliv.
Samtidig er antallet af
praktikpladser til STI-elever-
ne meget varierende fra by til
by. I for eksempel Nuuk,
hvor der traditionelt foregår
en hektisk bygge-og anlægs-
aktivitet hvert eneste år, er
det svært at skaffe praktik-
pladser, men der i andre byer
på kysten er nemmere at
skaffe de nødvendige prak-
tikpladser indenfor bygge-
og anlægsbranchen.
- Og så er vi inde på det
følsomme problem, som hed-
der arbejdskraftens bevæge-
lighed, siger forstanden Jo-
kum Møller.
- Mange unge viger tilbage
for at rejse til en anden by for
at få den ønskede uddannel-
se, og i stedet vælger de
måske en anden uddannelse,
som de til gengæld kan tage i
deres hjemby.
- Hvis vi i fremtiden selv
skal kunne dække behovet
for håndværkere i bygge- og
anlægsbranchen, er helt nød-
vendigt, at folk er parat til at
rejse derhen, hvor der nu
engang er arbejde at få, siger
forstanderen på Bygge- og
Anlægsskolen i Sisimiut,
Jokum Møller.