Atuagagdliutit - 08.09.1998, Side 14

14 • TIRSDAG 8. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
ALLATOQ ANDERS FOGH RASMUSSEN
Allannguutit tallimat
kalaallit pisariaqartippaat
Partip Ven-
stre-p siulit-
taasua, fol-
ketingimut i-
laasortaq
Anders Fogh
Rasmussen,
a u g u s t i p
naanerani
part i imut
Atassummut
tikeraarluni Kalaallit Nu-
naanniittup isumaliutersuu-
siakkut matumuuna iluarsar-
tuusseqqinnissat tallimat,
inuiaqatigiinnut kalaallinut
pisariaqarsorisani erseqqis-
saatigai.
Anders Fogh Rasmussen
Aarhus Universitet-imi cand.
oecon.-itut ilinniarsimavoq,
45-uinnamillu ukioqaraluar-
luni ukiorpassuami politikki-
mik sammisaqarsimalluni.
1978-imi Partiimit Venstre-
mit Folketingimut qinigaa-
voq aammalu Schliiter-ip mi-
nisteriunerata nalaani 1987-
92-imi akileraartarnermut
ministeriulluni, kiisalu 1990-
92-itni aningaasaqarnermut
ministeriulluni.
Anders Fogh Rasmussen
1985-imi Venstre-p nuna
tamakkerlugu kattujfianni si-
ulittaasup tulliatut qiner-
neqarpoq, ukioq mannalu
martsip 11-iani qinersinerup
kingorna Uffe Ellemann-
Jensen partiip siulittaasuatut
kingoraarlugu.
Aningaasaqarnikkut
imminut napatinneq
Anguniartariaqarpoq Naala-
gaaffeqatigiinnerup iluani
Kalaallit Nunaat namminee-
raluttuinnamissaa.
Kalaallit Nunaat naala-
gaaffittut namminersortutut
takorlooruminaatsippara. 1-
nuttai ikipput, aningaasaqar-
nikkullu tunngaviit ikikka-
mik naalagaaffimmi nammi-
nersortumi ingerlatsiviit na-
patissallugit amigarlutik. Ka-
laallit Nunaata aningaasaqar-
nera pissutsit allanngorneri-
nut aalisakkallu amerlaneri-
nut qajannarpallaaqaaq. Siu-
mut takorluuisinnaasara ta-
maat naatsorsuutigaara Naal-
agaaffeqatigiinneq Kalaallit
Nunaannut pisariaqassasoq.
Naalagaaffeqatigiinnerullu
iluani suliniutigisariaqarpar-
put Kalaallit Nunaat ani-
ngaasaqamikkut imminut na-
patisinnaanissaa. Pisariaqar-
porli Kalaallit Nunaata nam-
mineq tunisassiarisartagaat
annertusiterujussuamissaat.
Kisitsisilerlugu eqqoriar-
neqarsinnaavoq kalaallit tu-
nisassiaat inummut ataatsi-
mut nalilerlugu Danmarki-
mut naleqqiullugu pingajo-
rarterutaata missaannaaniim-
mat. Kalaallit Nunaanni atu-
ineq Danmarkimi atuinerup
naleqqatigiinnangajappaa,
nikingaasoorullu tapiissutinit
matusariaqarluni. Danmarki-
mit EU-millu ukiumut tapiis-
sutit kalaallimut ataatsimut
60.000 kronit missaanniip-
put.
Kalaallit Nunaanni atuga-
rissaarneq kialuunniit anni-
killiserusunngilaa. Kalaallit
Nunaannili inuuneq nunanut
tunisassiorfiusunut malin-
naassappat, tamatumunngalu
ilutigitillugu avataanit tapiif-
figineqartarneq millisillugu,
ataasiinnarmik aqqutissaqar-
poq: Kalaallit Nunaanni
namminersortut tunisassior-
nerusariaqarput.
Kalaallini inuiaqatigiinni
allannguutissat pisariaqartut
tallimat erseqqissarusuppak-
ka.
Pigeriikkat...
Siullermik namminersorlutik
suliffiutillit amerlisariaqar-
put.
Takornariartitsinerup an-
nertunerusumik sammine-
qarnissaa pilerinarpoq. Ka-
laallit Nunaanni pinngortitar-
suaq naliitsoq, uumasut qa-
qutigoortut soqutiginartullu
iluliarsuillu tupinnaannartut
eqqarsaatigalugit nuna pin-
ngortitamik pingaartitsisunut
takomariarfissaqqippoq. Pin-
ngortitamik innarligaanngit-
sumik takornariarusuttut a-
merlaqaat. Takomarissat a-
merlasuut tikittarneri iluti-
galugi pinngortitap illersor-
sinnaanera pikkoriffiusaria-
qarpoq. Tamannali allani ilu-
atsinnikuuvaat, soorlu USA-
mi Afrika-milu.
Kalaallit Nunaannili takor-
nariartitsineq annertusinia-
raanni arlalinnik aporfissa-
qarpoq.
Ajornersaraat Kalaallit
Nunaaliartameq utimullu a-
ngalanemi akit aammalu Ka-
laallit Nunaanni angalanemi
akit ingasappallaarujussuar-
put. Periutsit ilagissavaat
ilaatigut timmisartuussinik-
kut pituttorsimanngitsumik
pikkunartumillu unammille-
qatigiinneq. Kalaallit Nu-
naannili takornariartitsineq
pitsaanerusumik aaqqissuun-
neqartariaqarpoq takornaris-
sat takusaqarluarsinnaanerat
qulakkeerniarlugu, kiisalu
pitsassuarmik kiffartuussi-
neq qulakkeerniarlugu.
Soorunami tamatta Kalaal-
lit Nunaanni aatsitassarsior-
nissarsuarmik takorluuisin-
naavugut. Maannali soorlu
pigeriikkat isumalluutissar-
passuamit pitsaanerusut. Qa-
norluunniit pisoqaraluarpat
kalaallit aningaasaqarnerat
imminut napatissappat aatsi-
tassarsiomeq imaannaanngit-
soq pisariaqarpoq.
Siunissaq ilisimanngisaq
pillugu takorluuiinnarnani
orniginarpoq pigisat piviu-
sullu pigeriikkat aallukkaan-
ni. Takornariartitsineq peri-
arfissaalluarpoq, ilaatigut su-
liffeqarfinnut namminersor-
tunut naleqqiullugu sulisunut
ataasiakkaanut aningaasaliis-
sutit ikinnerusarmata.
Suliffiutillit
eqeersimaartut
Aappassaanik namminersor-
nerusut suliffeqarfiutaasa i-
larpassui namminersortunit
ingerlanneqalernissaat pisa-
riaqarpoq.
Peqqutinut ilaavoq pisortat
kisermaassinerisa suliffeqar-
finnik nutaanik namminer-
sortunit pigineqartunik aal-
lartitsiniamemik kinguarsaa-
taasarmata. Aammalu nam-
minersortunit ingerlanneqa-
lerpata pisariillisaaneq pisa-
riaqartoq kingunerissamma-
gu. Soorlu KNI-p pisiniarfii-
sa ilaat namminersortunut
pisiaritillugilluunniit attar-
tortinneqartariaqarput. Nu-
naqarfinnilu tunisassiorfiit
ullumikkut Royal Green-
landip ingerlatai tamanut
suliarinnittussarsiuunneqar-
sinnaapput. Taamatuttaaq
maleruagassiuussisoqartaria-
qarpoq, suliffeqarfiit pisorta-
nit pigineqartut namminer-
sortullu tulluutinngitsumik
unammilleqatigiittarnerat
pinngitsoortinniarlugu.
Namminersomerusut sulif-
feqarfiini siulersuisut suliffe-
qarfinnik ingerlatsisunik i-
nuttalemeqartariaqarput. Ul-
lumikkut siulersuisunut ilaa-
sortat 52 procentii politikeri-
upput politikeriusimallutillu
kiisalu atorfillit.
Taamatuttaaq suliffeqar-
fimmik namminersorluni
aallartitsiniamissat ingerlats-
inissallu pilerinarsartariaqar-
put. Atuarfimmi ilinniartit-
sissutinut ilaalereertariaqar-
poq.
Akiitsut ikilisillugit
Pingajussaanik Kalaallit Nu-
naanni pisortat ingerlataat
annikillilertariaqarput.
Kalaallit Nunaanni pisortat
aningaasartuutaat nunap tuni-
sassiorsinnaassusiata, BNP,
100 procenteraa! Assersuu-
tigalugu Danmarkimi BNP-p
50 procentinnaraa. Pisortat
suliffiutaat taamaallaat im-
minnut ingerlatilersinnaapput
nunap nammineq akilersin-
naasai apparpata, tunisassia-
nut naammaginartumik aki-
leraaruteqartinnerisigut.
Marluinnik aqqutissaqar-
poq: Pisortat aningaasartuu-
taat ikilisariaqarput, ima-
luunniit namminersortut tu-
nisassiornerulertariaqarput.
Isumaqarpunga tamarmik pi-
sariaqartut. Tamatumunnga
atatillugu pingaarluinnarpoq
naalakkersuisut aningaasa-
qamertik sinneqartoorfiusoq
aalajangiusimanissaaq kiisa-
lu akiitsut ikilisinneqamis-
saat qulakkeerlugu - aamma
namminersomerusut suliffiu-
taasa akiitsui.
Paasiuminameq
Sisamassaannik pisariaqarlu-
innarpoq assigiimmik akeqar-
titsinemp taamaatinnissaa.
Taamaaliorneq paarlaate-
AF ANDERS FOGH RASMUSSEN
Fem nødvendige reformer
for det grønlandske samfund
Formanden
for partiet
Venstre, fol-
ketingsmed-
lem Anders
Fogh Ras-
mussen, der
besøgte
Grønland i
slutningen af
august som
partiet Atasssuts gæst, peger i
denne kronik på fem refor-
mer, som han anser nødven-
dige at gennemføre i det
grønlandske samfund.
Anders Fogh Rasmussen,
der er uddannet cand. oecon.
fra Aarhus Universitet, har
trods sine kun 45 år en lang
politisk karriere bag sig.
Han blev valgt til Folketinget
i 1978for partiet Venstre, og
i Ministeriet Schliiter 1987-
92 var han skatteminister og
i perioden 1990-92 tillige
økonomiminister.
Anders Fogh Rasmussen
blev valgt til næstformand
for Venstres landsorganisati-
on i 1985, og efter valget
onsdag den 11. marts i år
afløste han Uffe Ellemann-
Jensen som partiets formand.
Selvbærende økono
Målet må være, at Grønland
bliver mere og mere uafhæn-
gig og selvstændig inden for
Rigsfællesskabet.
Jeg tror ikke, at det er rea-
listisk at forestille sig Grøn-
land som en selvstændig
nation. Dels er folketallet for
lille og det økonomiske
grundlag for spinkelt til at
bære alle en selvstændig
nations institutioner. Dels er
den grønlandske økonomi
meget sårbar over for kon-
juktursvingninger og ud-
sving i fiskebestandene. I al
den tid, jeg kan forudse, vil
Rigsfællesskabet være nød-
vendigt for Grønland.
Men inden for rammerne af
Rigsfællesskabet bør vi arbej-
de for, at Grønland kan blive
en selvbærende økonomi. Det
kræver imidlertid, at den
grønlandske egenproduktion
bliver sat kraftigt i vejret.
I runde tal kan man vel
sige, at den grønlandske
egenproduktion pr. indbyg-
ger kun ligger på omkring en
tredjedel af niveauet i Dan-
mark. Da forbruget i Grøn-
land er tæt på niveauet i Dan-
mark, må gabet dækkes med
et tilskud. I runde tal udgør
det årlige tilskud fra Dan-
mark og EU omkring 60.000
kroner pr. grønlænder.
Ingen drømmer om at sæn-
ke levestandarden i Grøn-
land. Men hvis levestandar-
den i Grønland skal følge
med den øvrige industrialise-
rede verden samtidig med, at
Grønland bliver mindre
afhængigt af tilskud udefra,
så er der kun én vej:større
privat produktion i Grønland.
Jeg vil pege på fem nød-
vendige reformer af det
grønlandske samfund.
En fugl i hånden...
For det første må omfanget
af privat virksomhed øges.
Turismen forekommer at
være et oplagt område for en
større indsats. Med Grøn-
lands enestående natur, de
sjældne og interessante dyr
og de fantastiske isfjelde
burde Grønland være et op-
lagt mål for den »grønne
turisme«. Der er et stort mar-
ked for turister, som gerne
vil opleve den uspolerede
natur. Kunsten er at forene
masseturisme med beskyttel-
se af naturen. Men det er dog
lykkedes andre steder, for
eksempel i USA og Afrika.
Der er imidlertid en række
barrierer for at få gang i
turismen til Grønland.
Den værste af dem alle er
de afsindige priser for at
komme til og fra Grønland
og for at rejse i Grønland.
Midlet til at bryde denne bar-
riere er at få en fri og effektiv
konkurrence på blandt andet
flyrejser. Men i Grønland må
turismen også organiseres
bedre for at sikre, at der vir-
kelig er noget at se for turi-
sterne, og for at sikre et højt
serviceniveau.
Naturligvis kan vi alle
drømme om et mine-eventyr
i Grønland. Men på nuvæ-
rende tidspunkt kan det virke
som ti fugle på taget. Og
under alle omstændigheder
skal der en meget stor mine
til at gøre grønlandsk økono-
mi selvbærende.
Så i stedet for at henfalde
til drømmerier om en uvis
fremtid, er det nok tilrådeligt
at tage fat på det nære og rea-
listiske. Turismen forekom-
mer at være den nærliggende
mulighed, blandt andet også
fordi den i forhold til mange
andre private erhverv kræver
lavere investeringer pr.
beskæftiget.
Aktive erhvervsfolk
For det andet er det nødven-
digt at privatisere store dele
af hjemmestyrets virksomhe-
der.
Dels fordi eksistensen af et
offentligt monopol bremser
etableringen af nye, private
virksomheder. Dels fordi en
privatisering vil medføre en
tiltrængt effektivisering. For
eksempel bør nogle af KNI’s
butikker sælges eller udlejes
til private. Der kunne også
ske udlicitering af bygdean-
læg, som Royal Greenland i
dag varetager driften af. Des-
uden bør der laves retningsli-
nier, som forhindrer unfair
konkurrence mellem offent-
lige og private virksomheder.
Der bør sættes aktive er-
hvervsfolk ind i bestyrelser-
ne for de hjemmestyre-ejede
virksomheder. I dag er 52
procent af bestyrelsesmed-
lemmerne nuværende og tid-
ligere politikere samt em-
bedsmænd.
Endelig er det nødvendigt
at stimulere selvstændig-
hedskulturen, det vil sige