Atuagagdliutit - 15.09.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 15. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Poiitikkikkut partiiiersuunnemnut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Granlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Flansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Inatsimmi naligiinneq
KALAALLIT NUNAANNI PIGAARPUT
pinerluttulerinermi inatsit, pissutissaqarluta
tulluusimaarutigisinnaas arput.
Ukiut 50-it qaangiukkaluarput Inatsisileri-
tuut misilittakkanik paasisassarsiorlutik Ka-
laallit Nunaannut angalanerannit, tamatuma-
lu kingoma Kalaallit Nunaanni eqqartuussi-
sarnermi suleriaatsimi tunngavissaliillutik,
taamaakkaluartorli inuit akomanni inooqa-
taaqqilemissamik isuma pillaanermut taarsi-
ullugu suli pitsaanerpaavoq.
Ukiuni makkunani Eqqartuussiveqarneq
pillugu Ataatsimiititaliarsuaq iluarsartuussi-
voq inooqatigiinnermi maleruagassanik uni-
oqqutitsisoqarsimatillugu periaasiusunik a-
tuutilersinneqartartunik, imaluunniit inuit
akomanni akerleriittoqalersillugu aaqqiini-
artamermik.
Eqqartuussiveqarnerlu pillugu Ataatsimii-
titaliarsuup angunianngilaa inuit akomanni
inooqataaqqilemissamik isumap pillaasamer-
mik taarsemeqarnissaanik, naak Kalaallit
Nunaanni inuiaqatigiit ukiut untritillit affaasa
kingulliit ingerlaneranni pinerluuteqartame-
mp tungaatigut ilungersunartunik atugaqarsi-
magaluartut.
TAAMAATTUMIK NALAATSORNE-
RUNNGILAQ oqaaseq pillaaneq Kalaallit
Nunaanni pinerluttulerinermi inatsimmut
ilanngunneqarsimanngimmat, taarsiullugu
oqaaseq pineqaatissiineq atomeqarmat, pi-
nerluttulerinermi inatsimmik unioqqutitsiso-
qarsimatillugu atomeqalersartoq.
Kalaallit Nunaanni inuit ikippallaaqaagut
pineqaatissinneqarsimasut isumakkiiginnar-
nissaannut. Pineqaatissiinerit - tamatumani
pineqarpata Kalaallit Nunaanni Danmark-
imiluunniit inissiisarfmnut inissiinerit - taa-
maattumik anguniagaraat pineqaatissinne-
qarsimasut ilorraap tungaanut saateqqinnis-
saat. Pineqaatissinneqarsimasullu pineqaatis-
sinneqarsimanini malissimaguniuk, Piner-
luuteqarsimasunullu Nakkutilliisoqarfiup
maleqqusai malillugit, taava kalaallini inuia-
qatigiinni inooqataalluinnartutut inooqataaq-
qilissaaq.
Allatut iliortoqarsinnaanngilaq. Unioqqu-
titsisimasup pinerluutilluunniit qanoq ittuu-
nerat eqqarsaatiginagu.
FOLKETING-IMUT ILAASORTAQ Ellen
Kristensen tallimanngormat Ekstra Bladet-ip
saqqaani allaaserineqarpoq. Immaqalu ta-
manna piumavallaanngikkaluarlugu.
Tamatumani pineqarpoq allattaa Johnny
Henriksen, 1988-imi Kalaallit Nunaanni pi-
nerluttulerinermi inatsimmik unioqqutitsisi-
masoq. Johnny Henriksen Nuup eqqartuussi-
viani eqqartuussaavoq, eqqartuussisullu pi-
neqaatissiissutai naammassillugit. Tassalu pi-
neqaatissinneqamini qaangereerpaa.
Taamaattumik Kalaallit Nunaanni pinerlut-
tulerinermi inatsisip isumaa unioqqutin-
neqarluinnarpoq Ekstra Bladet-ip Ellen Kri-
stensen pisuutinnialermagu ukiut qulit matu-
ma siorna inatsisinik unioqqutitsisimaneq qa-
ngali qaangerneqareersoq pillugu.
Siornagut eqqartuunneqarsimasumik Ellen
Kristensen-ip atorfinitsitsimanera ileqqoris-
saamikut eqqartuussisamikkulluunniit akor-
nutissaqanngilaq. Akerlianik pineqaatissin-
neqarsimasut inooqataaqqilernissaannik
anguniagaqameq malinniarsimavaa.
Ajuusaamartumilli ileqqorissaamikkut pis-
sutsit politikikkut ileqqorissaamermit allaa-
nempput.
SIORNAGUT INATSISINIK UNIOQQU-
TITSISIMASUMIK allatsitut atorfinitsitsi-
nermigut Ellen Kristensen allatut ajomartu-
mik saassutarineqalerpoq.
Ilisimasariaqaraluarpaa Johnny Henriksen
allatsitut atorfinitsikkamiuk Ekstra Bladet-ip
imaluunniit ajorsamerluttup ullut ilaanni eq-
qaajumaaraa 1988-imi pisimasoq, taamalu
nutarterlugu saqqummiuteqqillugu.
Ellen Kristensen naalakkersuisunut ilaa-
sortatut siornagut inatsisinik unioqqutitsisi-
masumik allatsissaminik atorfinitsitsima-
suuppat sumilluunniit qisuariartoqarsimas-
sanngikkaluarpoq. Pinerluuteqarsimasut
inooqataaqqilernissaannik isuma Kalaallit
Nunaanni paasilluarneqartarpoq, kisiannili
Ellen Kristensen-ip taamatut Danmark-imi
isummertoqarsinnaanera naatsorsuutigissan-
ngilaa. Ellen Kristensen-ip puigorpaa Kalaal-
lit Nunaanni inatsisinik unioqqutitsisimasut
inuit akomanni inooqataaqqilernissaannik al-
lani assissaqanngitsumik inatsimmik peqar-
nermigut Danmark-imit pillaasarfiusumit
ukiorpamjussuamik siulliunera.
PITSAANERULINNGILARLU Ellen Kri-
stensen-ip allatsini aamma inooqatigimmagu.
Taamaalilluni aamma Kalaallit Nunaanni
isornartorsiorneqartussanngorpoq. Nammi-
nersomerunerup atulersinneqarnerata kingor-
na partiimi politikeqarnermi ilaquttanik ator-
finitsitsisameq atomeqartomjussuuvoq, taa-
maattumik politikerit kinguaariit kingulliit
tamanna ilinniutigisimasariaqaraluarpaat.
Isumaqarpugut Ellen Kristensen isumatuu-
jusoq nammineersinnaalluni. Kisiannili John-
ny Henriksen-imik politikikkut suliaqamer-
mik anguniagaqamsuttumik allatsitut atorfi-
nitsitsinermigut isornartorsiorneqalerpoq,
oqarniartunit Kalaallit Nunaat sinnerlugu
Johnny Henriksen Folketing-imut qinigaasi-
masoq.
Tamanna Ellen Kristensen-ip siumut isi-
gereersimasariaqaraluarpaa. Inuusutunnguu-
nera politimillu ingerlatsinermi nuaniitsumik
iliuuseqartamemik ileqqorlunnermillu ilisi-
makinnera pisuutittariaqarparput.
Lighed for loven
VI HAR I GRØNLAND en kriminallov, som
vi med rette kan være stolte af.
Selv om det er 50 år siden, at Den juridiske
Ekspedition rejste Grønland rundt for at ind-
samle det erfaringsmateriale, som senere
dannede grundlaget for det grønlandske rets-
væsen, er tanken om resocialisering i stedet
for straf den helt rigtige.
I disse år foretager Den grønlandske Rets-
væsenskommission en revision af de spille-
regler, som træder i kraft, når folk overtræder
fællesskabets normer og regler, eller når tvi-
stigheder mellem to parter skal løses på en
anstændig måde.
Heller ikke Den grønlandske Retsvæsens-
kommision lægger op til et brud på tanken
om resocialisering i stedet for straf, selv om
det grønlandske samfund har gennemlevet en
turbulent periode i den sidste halvdel af dette
århundrede.
DET ER ALTSÅ ikke tilfældigt, at ordet
straf ikke findes i en eneste paragraf i den
grønlandske kriminallov, som i stedet taler
om foranstaltninger, der træder i kraft ved
overtrædelser af kriminalloven.
Vi er så få mennesker i Grønland, at vi ikke
har råd til at kasserer de dømte. Foranstalt-
ninger, uanset om det er en dom til forsorg
eller anbringelse i en anstalt i Grønland eller
Danmark, har derfor til formål at få den døm-
te på ret køl igen. Og har den dømte gennem-
gået sin foranstaltning og fulgt de spillereg-
ler, som Kriminalforsorgen har opstillet for
ham, er han atter et fuldgyldigt medlem af det
grønlandske samfund.
Anderledes kan det ikke være. Uanset
lovovertræderens og forbrydelsens karakter.
FOLKETINGSMEDLEM Ellen Kristensen,
Atassut, kom i fredags på forsiden af Ekstra
Bladet. Det havde hun nok helst været foru-
den.
Sagen handlede om hendes sekretær John-
ny Henriksen, som i 1988 overtrådte den
grønlandske kriminallov. Johnny Henriksen
blev dømt i kredsretten i Nuuk og gennem-
førte de foranstaltninger, som kredsdomme-
ren pålagde ham. Og så var den pot ude.
Derfor er det et klart brud på ånden i den
grønlandske kriminallov, når Ekstra Bladet
og andre river Ellen Kristensen en 10 år gam-
mel lovovertrædelse, der forlængst er udso-
net, i næsen.
Ellen Kristensen har moralsk og retssindigt
intet gjort forkert ved at ansætte en tidligere
dømt. Tværtimod har hun helt levet op til
intensionerne om resocialisering af de dømte.
Men desværre er ikke alt, som er moralsk
korrekt, også politisk korrekt.
VED AT ANSÆTTE en tidligere lovovertræ-
der som sin sekretær i det danske folketing
har Ellen Kristensen uvægerligt gjort sig selv
til skydeskive.
Hun burde have vist, da hun ansatte John-
ny Henriksen som sin sekretær, at Ekstra Bla-
det eller en dårlig taber en dag vil finde den
gamle historie fra 1988 frem og støve den af.
Havde Ellen Kristensen som landsstyre-
medlem ansat en tidligere lovovertræder som
sin sekretær, ville ingen have reageret. I
Grønland er der forståelse for tanken om
resocialisering, men Ellen Kristensen kan
ikke forvente den samme tankegang i Dan-
mark. Ellen Kristensen glemmer, at Grønland
med sin enestående måde at resocialisere
lovovertrædere er lysår foran et traditiont
straffende Danmark.
OG DET HELE bliver ikke bedre af, at Ellen
Kristensen også privat kører parløb med sin
sekretær.
Dermed gør hun sig også til skydeskive for
grønlandsk kritik. Vi har siden hjemmesty-
rets indførelse opleveret så megen partipoli-
tisk og familiær nepotisme, at den nye gene-
ration af politikere burde have lært af denne
lektie.
Vi tror, at Ellen Kristensen har ben i næ-
sen. Ved at ansætte en politisk meget ambi-
tiøs Johnny Henriksen som sin sekretær leve-
rer hun selv ammunition til de kritikere, der
siger, at Grønland i virkeligheden har valgt
Johnny Henriksen til Folketinget.
Det burde Ellen Kristensen have forudset.
Vi må tilskrive hendes unge alder denne
mangel for kendskab til de beskidte tricks og
den lave moral, som gælder i politik.
MANGE, OGSÅ AG, har vist, at Ellen Kri-
stensens sekretær har en kriminel fortid. Vi
AMERLASUUNIT, AAMMA AG-MI, ilisi-
maneqarsimavoq Ellen Kristensen-ip allattaa
inatsisinik unioqqutitsisuusimasoq. Kalaallit
Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip isu-
maa ataqqillugu isumaqarsimanngilagut pia-
riaqartoq pisimasoq ukiunik qulinik piso-
qaassusilik saqqummiuteqqinneqassasoq. Pi-
summi qaangiutereerput.
Taamaattumik Ellen Kristensen-imut aam-
ma Johnny Henriksen-imut tunngasumi so-
qutiginartuuvoq siornagut folketing-imut
ilaasortaasimasoq Otto Steenholdt pisimasu-
mik saqqummiussimmat. Ernini - Samo
Steenholdt - aapparalugu ungasinngitsukkut
atuartartut allagaannik saqqummiussivoq, u-
kiut qulit matuma siorna inatsisinik unioqqu-
titsisimaneq pillugu.
Ullumikkut Otto Steenholdt narrujuummi-
simaartuuvoq. Martsimi folketing-imut qi-
nersinermi Ellen Kristensen ajugaaffigisin-
naanngilaa, ajorsartitsisinilu maannakkut
eqqomialerpaa inooqatissaminik allatsissa-
minillu toqqaasimanera pillugu.
Taamatut naakkinarpasitsigisumik Otto
Steenholdt-ip iliuuseqarnera naammaginan-
ngilluinnarpoq. Tamannali tupaallaatigin-
ngilarput, nalunngilarpummi Otto Steenholdt
qangali pikkorluttuummat.
Apeqqutaalerporli Atassutip naammagissa-
neraa angutit utoqqaat narrujuummersimasut
partiip inuusuttaanik ajortitsiniartamerat.
ATASSUTIP SIULITTAASUA Daniel Skif-
te ullumikkut aviisimut oqarpoq piumasara-
lugu taamatut ajortitsiniaaneq unitsinneqarta-
riaqartoq.
Tamanna isumatusaameruvoq. Ullumikkut
inatsisartunut qinersinissaq taama qanitsigi-
tillugu Atassutip naammagisinnaanngilaa
akunnerminni annertuumik avissaartuutiler-
nissaq.
har med respekt for ånden i den grønlandske
kriminallov ikke fundet anledning til at rippe
op i en 10 år gammel historie. Den pot er jo
ude.
Det interessante i sagen om Ellen Kristen-
sen & Johnny Henriksen er derfor, at det er
det tidligere folketingsmedlem for Atassut
Otto Steenholdt, som har sluppet katten ud af
sækken. Sammen med sin søn, Samo Steen-
holdt, sendte han forleden læserbreve til
medierne med historien om den 10 år gamle
lovovertrædelse.
Otto Steenholdt er i dag en bitter mand.
Han kunne ikke slå Ellen Kristensen ved fol-
ketingsvalget i marts, og han prøver så i ste-
det at ramme sin overmand gennem hendes
valg af livspartner og sekretær.
Det er for sølle, at Otto Steenholdt reagerer
på denne ufine måde. Det kommer imidlertid
ikke bag på os, thi Otto Steenholdt har alle
dage været en lille mand.
Spørgsmålet er imidlertid, om partiet Atas-
sut kan leve med, at gamle, bitre mænd brin-
ger partiets nye generation i miskredit.
FORMANDEN FOR Atassut Daniel Skifte
siger til dagens avis, at han kræver dette mud-
derkasteri stoppet.
Det er klogt gjort. Atassut kan ikke i en tid,
hvor landstingsvalget står for døren, leve
med så dyb en splid i egne rækker.