Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 15.09.1998, Page 2

Atuagagdliutit - 15.09.1998, Page 2
2 • TIRSDAG 15. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Poiitikkikkut partiiiersuunnemnut aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq. oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Granlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Flansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Flansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Louise M. Kleemann, lokal 23 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertOK Nielsen, lokal 35 DANMARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia Inatsimmi naligiinneq KALAALLIT NUNAANNI PIGAARPUT pinerluttulerinermi inatsit, pissutissaqarluta tulluusimaarutigisinnaas arput. Ukiut 50-it qaangiukkaluarput Inatsisileri- tuut misilittakkanik paasisassarsiorlutik Ka- laallit Nunaannut angalanerannit, tamatuma- lu kingoma Kalaallit Nunaanni eqqartuussi- sarnermi suleriaatsimi tunngavissaliillutik, taamaakkaluartorli inuit akomanni inooqa- taaqqilemissamik isuma pillaanermut taarsi- ullugu suli pitsaanerpaavoq. Ukiuni makkunani Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq iluarsartuussi- voq inooqatigiinnermi maleruagassanik uni- oqqutitsisoqarsimatillugu periaasiusunik a- tuutilersinneqartartunik, imaluunniit inuit akomanni akerleriittoqalersillugu aaqqiini- artamermik. Eqqartuussiveqarnerlu pillugu Ataatsimii- titaliarsuup angunianngilaa inuit akomanni inooqataaqqilemissamik isumap pillaasamer- mik taarsemeqarnissaanik, naak Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ukiut untritillit affaasa kingulliit ingerlaneranni pinerluuteqartame- mp tungaatigut ilungersunartunik atugaqarsi- magaluartut. TAAMAATTUMIK NALAATSORNE- RUNNGILAQ oqaaseq pillaaneq Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsimmut ilanngunneqarsimanngimmat, taarsiullugu oqaaseq pineqaatissiineq atomeqarmat, pi- nerluttulerinermi inatsimmik unioqqutitsiso- qarsimatillugu atomeqalersartoq. Kalaallit Nunaanni inuit ikippallaaqaagut pineqaatissinneqarsimasut isumakkiiginnar- nissaannut. Pineqaatissiinerit - tamatumani pineqarpata Kalaallit Nunaanni Danmark- imiluunniit inissiisarfmnut inissiinerit - taa- maattumik anguniagaraat pineqaatissinne- qarsimasut ilorraap tungaanut saateqqinnis- saat. Pineqaatissinneqarsimasullu pineqaatis- sinneqarsimanini malissimaguniuk, Piner- luuteqarsimasunullu Nakkutilliisoqarfiup maleqqusai malillugit, taava kalaallini inuia- qatigiinni inooqataalluinnartutut inooqataaq- qilissaaq. Allatut iliortoqarsinnaanngilaq. Unioqqu- titsisimasup pinerluutilluunniit qanoq ittuu- nerat eqqarsaatiginagu. FOLKETING-IMUT ILAASORTAQ Ellen Kristensen tallimanngormat Ekstra Bladet-ip saqqaani allaaserineqarpoq. Immaqalu ta- manna piumavallaanngikkaluarlugu. Tamatumani pineqarpoq allattaa Johnny Henriksen, 1988-imi Kalaallit Nunaanni pi- nerluttulerinermi inatsimmik unioqqutitsisi- masoq. Johnny Henriksen Nuup eqqartuussi- viani eqqartuussaavoq, eqqartuussisullu pi- neqaatissiissutai naammassillugit. Tassalu pi- neqaatissinneqamini qaangereerpaa. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni pinerlut- tulerinermi inatsisip isumaa unioqqutin- neqarluinnarpoq Ekstra Bladet-ip Ellen Kri- stensen pisuutinnialermagu ukiut qulit matu- ma siorna inatsisinik unioqqutitsisimaneq qa- ngali qaangerneqareersoq pillugu. Siornagut eqqartuunneqarsimasumik Ellen Kristensen-ip atorfinitsitsimanera ileqqoris- saamikut eqqartuussisamikkulluunniit akor- nutissaqanngilaq. Akerlianik pineqaatissin- neqarsimasut inooqataaqqilernissaannik anguniagaqameq malinniarsimavaa. Ajuusaamartumilli ileqqorissaamikkut pis- sutsit politikikkut ileqqorissaamermit allaa- nempput. SIORNAGUT INATSISINIK UNIOQQU- TITSISIMASUMIK allatsitut atorfinitsitsi- nermigut Ellen Kristensen allatut ajomartu- mik saassutarineqalerpoq. Ilisimasariaqaraluarpaa Johnny Henriksen allatsitut atorfinitsikkamiuk Ekstra Bladet-ip imaluunniit ajorsamerluttup ullut ilaanni eq- qaajumaaraa 1988-imi pisimasoq, taamalu nutarterlugu saqqummiuteqqillugu. Ellen Kristensen naalakkersuisunut ilaa- sortatut siornagut inatsisinik unioqqutitsisi- masumik allatsissaminik atorfinitsitsima- suuppat sumilluunniit qisuariartoqarsimas- sanngikkaluarpoq. Pinerluuteqarsimasut inooqataaqqilernissaannik isuma Kalaallit Nunaanni paasilluarneqartarpoq, kisiannili Ellen Kristensen-ip taamatut Danmark-imi isummertoqarsinnaanera naatsorsuutigissan- ngilaa. Ellen Kristensen-ip puigorpaa Kalaal- lit Nunaanni inatsisinik unioqqutitsisimasut inuit akomanni inooqataaqqilernissaannik al- lani assissaqanngitsumik inatsimmik peqar- nermigut Danmark-imit pillaasarfiusumit ukiorpamjussuamik siulliunera. PITSAANERULINNGILARLU Ellen Kri- stensen-ip allatsini aamma inooqatigimmagu. Taamaalilluni aamma Kalaallit Nunaanni isornartorsiorneqartussanngorpoq. Nammi- nersomerunerup atulersinneqarnerata kingor- na partiimi politikeqarnermi ilaquttanik ator- finitsitsisameq atomeqartomjussuuvoq, taa- maattumik politikerit kinguaariit kingulliit tamanna ilinniutigisimasariaqaraluarpaat. Isumaqarpugut Ellen Kristensen isumatuu- jusoq nammineersinnaalluni. Kisiannili John- ny Henriksen-imik politikikkut suliaqamer- mik anguniagaqamsuttumik allatsitut atorfi- nitsitsinermigut isornartorsiorneqalerpoq, oqarniartunit Kalaallit Nunaat sinnerlugu Johnny Henriksen Folketing-imut qinigaasi- masoq. Tamanna Ellen Kristensen-ip siumut isi- gereersimasariaqaraluarpaa. Inuusutunnguu- nera politimillu ingerlatsinermi nuaniitsumik iliuuseqartamemik ileqqorlunnermillu ilisi- makinnera pisuutittariaqarparput. Lighed for loven VI HAR I GRØNLAND en kriminallov, som vi med rette kan være stolte af. Selv om det er 50 år siden, at Den juridiske Ekspedition rejste Grønland rundt for at ind- samle det erfaringsmateriale, som senere dannede grundlaget for det grønlandske rets- væsen, er tanken om resocialisering i stedet for straf den helt rigtige. I disse år foretager Den grønlandske Rets- væsenskommission en revision af de spille- regler, som træder i kraft, når folk overtræder fællesskabets normer og regler, eller når tvi- stigheder mellem to parter skal løses på en anstændig måde. Heller ikke Den grønlandske Retsvæsens- kommision lægger op til et brud på tanken om resocialisering i stedet for straf, selv om det grønlandske samfund har gennemlevet en turbulent periode i den sidste halvdel af dette århundrede. DET ER ALTSÅ ikke tilfældigt, at ordet straf ikke findes i en eneste paragraf i den grønlandske kriminallov, som i stedet taler om foranstaltninger, der træder i kraft ved overtrædelser af kriminalloven. Vi er så få mennesker i Grønland, at vi ikke har råd til at kasserer de dømte. Foranstalt- ninger, uanset om det er en dom til forsorg eller anbringelse i en anstalt i Grønland eller Danmark, har derfor til formål at få den døm- te på ret køl igen. Og har den dømte gennem- gået sin foranstaltning og fulgt de spillereg- ler, som Kriminalforsorgen har opstillet for ham, er han atter et fuldgyldigt medlem af det grønlandske samfund. Anderledes kan det ikke være. Uanset lovovertræderens og forbrydelsens karakter. FOLKETINGSMEDLEM Ellen Kristensen, Atassut, kom i fredags på forsiden af Ekstra Bladet. Det havde hun nok helst været foru- den. Sagen handlede om hendes sekretær John- ny Henriksen, som i 1988 overtrådte den grønlandske kriminallov. Johnny Henriksen blev dømt i kredsretten i Nuuk og gennem- førte de foranstaltninger, som kredsdomme- ren pålagde ham. Og så var den pot ude. Derfor er det et klart brud på ånden i den grønlandske kriminallov, når Ekstra Bladet og andre river Ellen Kristensen en 10 år gam- mel lovovertrædelse, der forlængst er udso- net, i næsen. Ellen Kristensen har moralsk og retssindigt intet gjort forkert ved at ansætte en tidligere dømt. Tværtimod har hun helt levet op til intensionerne om resocialisering af de dømte. Men desværre er ikke alt, som er moralsk korrekt, også politisk korrekt. VED AT ANSÆTTE en tidligere lovovertræ- der som sin sekretær i det danske folketing har Ellen Kristensen uvægerligt gjort sig selv til skydeskive. Hun burde have vist, da hun ansatte John- ny Henriksen som sin sekretær, at Ekstra Bla- det eller en dårlig taber en dag vil finde den gamle historie fra 1988 frem og støve den af. Havde Ellen Kristensen som landsstyre- medlem ansat en tidligere lovovertræder som sin sekretær, ville ingen have reageret. I Grønland er der forståelse for tanken om resocialisering, men Ellen Kristensen kan ikke forvente den samme tankegang i Dan- mark. Ellen Kristensen glemmer, at Grønland med sin enestående måde at resocialisere lovovertrædere er lysår foran et traditiont straffende Danmark. OG DET HELE bliver ikke bedre af, at Ellen Kristensen også privat kører parløb med sin sekretær. Dermed gør hun sig også til skydeskive for grønlandsk kritik. Vi har siden hjemmesty- rets indførelse opleveret så megen partipoli- tisk og familiær nepotisme, at den nye gene- ration af politikere burde have lært af denne lektie. Vi tror, at Ellen Kristensen har ben i næ- sen. Ved at ansætte en politisk meget ambi- tiøs Johnny Henriksen som sin sekretær leve- rer hun selv ammunition til de kritikere, der siger, at Grønland i virkeligheden har valgt Johnny Henriksen til Folketinget. Det burde Ellen Kristensen have forudset. Vi må tilskrive hendes unge alder denne mangel for kendskab til de beskidte tricks og den lave moral, som gælder i politik. MANGE, OGSÅ AG, har vist, at Ellen Kri- stensens sekretær har en kriminel fortid. Vi AMERLASUUNIT, AAMMA AG-MI, ilisi- maneqarsimavoq Ellen Kristensen-ip allattaa inatsisinik unioqqutitsisuusimasoq. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip isu- maa ataqqillugu isumaqarsimanngilagut pia- riaqartoq pisimasoq ukiunik qulinik piso- qaassusilik saqqummiuteqqinneqassasoq. Pi- summi qaangiutereerput. Taamaattumik Ellen Kristensen-imut aam- ma Johnny Henriksen-imut tunngasumi so- qutiginartuuvoq siornagut folketing-imut ilaasortaasimasoq Otto Steenholdt pisimasu- mik saqqummiussimmat. Ernini - Samo Steenholdt - aapparalugu ungasinngitsukkut atuartartut allagaannik saqqummiussivoq, u- kiut qulit matuma siorna inatsisinik unioqqu- titsisimaneq pillugu. Ullumikkut Otto Steenholdt narrujuummi- simaartuuvoq. Martsimi folketing-imut qi- nersinermi Ellen Kristensen ajugaaffigisin- naanngilaa, ajorsartitsisinilu maannakkut eqqomialerpaa inooqatissaminik allatsissa- minillu toqqaasimanera pillugu. Taamatut naakkinarpasitsigisumik Otto Steenholdt-ip iliuuseqarnera naammaginan- ngilluinnarpoq. Tamannali tupaallaatigin- ngilarput, nalunngilarpummi Otto Steenholdt qangali pikkorluttuummat. Apeqqutaalerporli Atassutip naammagissa- neraa angutit utoqqaat narrujuummersimasut partiip inuusuttaanik ajortitsiniartamerat. ATASSUTIP SIULITTAASUA Daniel Skif- te ullumikkut aviisimut oqarpoq piumasara- lugu taamatut ajortitsiniaaneq unitsinneqarta- riaqartoq. Tamanna isumatusaameruvoq. Ullumikkut inatsisartunut qinersinissaq taama qanitsigi- tillugu Atassutip naammagisinnaanngilaa akunnerminni annertuumik avissaartuutiler- nissaq. har med respekt for ånden i den grønlandske kriminallov ikke fundet anledning til at rippe op i en 10 år gammel historie. Den pot er jo ude. Det interessante i sagen om Ellen Kristen- sen & Johnny Henriksen er derfor, at det er det tidligere folketingsmedlem for Atassut Otto Steenholdt, som har sluppet katten ud af sækken. Sammen med sin søn, Samo Steen- holdt, sendte han forleden læserbreve til medierne med historien om den 10 år gamle lovovertrædelse. Otto Steenholdt er i dag en bitter mand. Han kunne ikke slå Ellen Kristensen ved fol- ketingsvalget i marts, og han prøver så i ste- det at ramme sin overmand gennem hendes valg af livspartner og sekretær. Det er for sølle, at Otto Steenholdt reagerer på denne ufine måde. Det kommer imidlertid ikke bag på os, thi Otto Steenholdt har alle dage været en lille mand. Spørgsmålet er imidlertid, om partiet Atas- sut kan leve med, at gamle, bitre mænd brin- ger partiets nye generation i miskredit. FORMANDEN FOR Atassut Daniel Skifte siger til dagens avis, at han kræver dette mud- derkasteri stoppet. Det er klogt gjort. Atassut kan ikke i en tid, hvor landstingsvalget står for døren, leve med så dyb en splid i egne rækker.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.