Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 24. SEPTEMBER 1998 • 3
Pisuut ineqamermut
tapemeqartalissapput
Naalakkersuisut akissarsiakkaanut illunik nammineq
pigisatut sanaartornissamut erniaqanngitsunik
akilersugassaanngitsunillu taarsigassarsinissamut
periarfissiinialerput
Naalakkersuisut nammineri-
samik illuliornissamut ani-
ngaasaliisameq pillugu siun-
nersuutaat Inatsisartuni aku-
erineqassappat, inuiaqati-
giinni pigissaamerit illuin-
narmik sananissamut akigi-
titaasup 40 procentianik, uki-
uni 15-ini erniaqanngitsunik
akilersugassaanngitsunillu
taarsigassarsinissamut peri-
arfissaqalissapput.
Inatsisartut sulinerminni
najoqqutassatut pappiaraa-
taanni allassimavoq, neqe-
roorut taanna »ilaqutariinnut
akunnattunik akissarsialinnut
akissarsiakkaanullu, illuin-
narmik sananissamik kissaa-
teqartunut tunngatinneqar-
toq«.
' Naalakkersuisut eqqarsaa-
tigaat namminerisamik illuli-
assat akiisa 40 procentii
landskarsimit, 50 procentii
realkredit-imit aningaaseri-
vimmilluunniit taarsigassar-
sianit aamma 10 procentii
namminerisamik akiliutinit
aningaasalersorneqassasut.
Siunnersuutigineqartutut 40
procentit taakku ukiuni 15-
ini illumik piginnittup real-
kredit-imut aamma/imaluun-
niit aningaaserivimmut taar-
sigassarsiaminik akilersuine-
rani emiaqaratillu taarsersu-
gassaanngilluinnassapput.
Ineqamermut
akiliummut tapiut
Tamatuma kingunerisaanik
ilaqutariit, pisortat inissiaa-
taanni nutaami najugaqarsi-
masut namminneq illutaaru-
nik ineqamermut akiliutigi-
sartakkamik amerlaqatipa-
jaavinik akiliisalissapput.
Maanna Danmarkimi realk-
redit-imit taarsigassarsisarfiit
taarsigassarsiarititaminnut
erniarititai malillugit qaam-
mammut akiliutissaq akile-
raarutitigut iluanaarutissat
peereerlugit illumut 105 kva-
dratmeterinik annertussusil-
immut, kvadratmeterimut
13.500 koruuninik akilim-
mut 5000 koruuningajannik
annertussuseqassaaq. Akigi-
titaasumut qummut killissa-
rititaq naalakkersuisut pigin-
neqatigiilluni inissiaatilinnut
taarsigassarsisitsisamermin-
ni killissaritippaat. Illuliaq a-
kisunerussappat, tapemeqar-
sinnaasoq 13.500 kronimik
tunngaveqartarpoq, illulior-
tup akiata sinnera matullugu.
Illumut piginnittup qaam-
mammut 5000 koruuninga-
jannik ineqamermut akilii-
samermini 3.800 koruunin-
gajannik ineqamermut tapiif-
figineqartassaaq. Taakku
maanna ukiuni 15-ini taar-
sersugassatut taarsigassarsia-
nut emiarititaasut akilersuu-
tillu amerlaqatigaat. Realkre-
dit-imit taarsigassarsiat taar-
sersorneri naammassippata,
illumik piginnittup Nammi-
nersornerullutik Oqartussa-
nut taarsigassarsiani ukiuni
Inissianut aningaasartuutit
inissianut amerlanerusunut
atorumallugit,
naalakkersuisoq Daniel
Skifte taamaattumik
siunnersuuteqarpoq.
Landsstyremedlem Daniel
Skifte vil med sit forslag
strække byggebudgettet.
tulliuttuni qulini akilersor-
sinnaalissavai.
Erniarititaasussaq allan-
ngortinneqanngippat qaam-
mammut akiliutaasartussaq
5000 koruuningajaassaaq, ul-
lumikkutut. Inatsisartut siun-
nersuut akuerissappassuk,
illuutillit aammattaaq atugas-
sarititaasut assinginik atu-
gaqartinneqarlutik iluarsaas-
sinissamut pitsanngorsaanis-
samullu taarsigassarsisinnaa-
lissapput.
Nammineq akiliutit
Ineqamermut naalakkersui-
sup Daniel Skifte-p saqqum-
miinermini erseqqissaatigaa,
aningaasaleeriaaseq taanna
kalaallit ineqartitaanerisa al-
lanngortitemeqameranut ata-
tinneqartoq, aammalu ani-
ngaasaleeriaatsinut allanut i-
lapittuutitut isigineqassasoq.
- Pisortat aningaasaataat
atorlugit amerlanerusunik
inissialiortiternissaq, tamatu-
malu saniatigut inissiaatit a-
kornanni inissiat nammineq
pigisat amerlinissaat kissaa-
tigaarput.
Minnerunngitsumillu inuit
amerlanemsut namminneer-
lutik inissianut aningaasalii-
tinneqartalernerisigut pisor-
tat ingerlatsinermut aserfal-
latsaaliinermullu aningaasar-
tuutaannut akisussaaffimmik
oqilisaanissaq kissaatigine-
qarpoq.
Naalakkersuisut siunner-
suutaat inatsisartut akueris-
sappassuk, isumassarsiap ta-
matuma pitsaasuunera Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat kommuninut paasititsiuti-
gissavaat. Taakkumi taarsi-
gassarsiarititassat erniaqan-
ngitsut akilersugassaanngit-
sullu affaannik akiliisussaap-
put. Taamaakkaluartoq Dani-
el Skifte siunnersuuteqarpoq
illuatungeriit arlaata kisimiil-
luni 40 procentinik aningaa-
saliisinnaanissanut periarfis-
siisoqassasoq.
Kommunit ikittut
Kisiannili periarfissamik pit-
saasumik taassuminnga in-
nuttaasut tamarmik assigiim-
mik periarfissinneqarsin-
naanngillat, Danmarkimi
realkredit-imik taarsigassar-
sisitsisarfiit kommunit ilaan-
naannut taarsigassarsisitsi-
sarmata. Assersuutigalugu
Realkreditinstituttet Dan-
mark taamaallaat kommuni-
nut arfinilinnut taarsigassars-
isitsisarpoq, tassa Qaqortu-
mut, Nuummut, Maniitsu-
mut, Sisimiunut, Ilulissanut
Aasiannullu. Kommunit sin-
nerini quliusuni innuttaasut
illuliomissaminnut allami a-
torfissaqanngikkunik, nam-
minneerlutik illuliap 60 pro-
centiata nalinganik aningaa-
saliisariaqassapput, taarsi-
gassarsiat pilerinartut iluaqu-
tigissagunikkit.
Sanaartorfissat ikittut
Nuup Kommuneani, innut-
taasut initaamissaminnut u-
kiuni 13-ini utaqqisariaqarfi-
anni illuinnamik sanaartor-
fissat amerlanngillat. Nuna-
minertat akuerineqareersi-
masut 30-iinnaapput. Taakku
saniatigut kommunip teknik-
kikkut ingerlatsiviata illoqar-
fiup ilaanik, illunik 43-nik
sanaartorfiusinnaasumik mi-
sissuilluni aallartissimavoq.
Sumiiffinnili pilersaarutit
kommunalbestyrelsip akue-
reqqaartussaavai tusamiaati-
geqqaartussaallugillu. Nuum-
mi nunaminertamik tunine-
qamissamut utaqqisut maan-
na 14-ioreerput.
Realkreditinstituttet Dan-
mark-ip Kalaallit Nunaanni
aallartitaata Bent Bøgh-ip,
aammattaaq Nuummi illunik
tuniniaasartuusup qularin-
ngilaa, erniaqanngitsunik
taarsersugassaanngitsunillu
taarsigassarsisalemissaq inu-
it akomanni soqutigineqale-
mmaartoq.
- Ukiuni kingullemi illunik
nammineq pigisassanik sa-
naartorneq unittoorluinna-
ngajassimavoq, oqarpoq. -
Ukiut arfmillit ingerlanerini
illut qulit missaanni taamaal-
laat sananeqarput.
Bent Bøgh-illi neqeroomt
pitsaasoq taanna illup akiinut
qanoq sunniuteqarsinnaaner-
soq oqaatigisinnaannginne-
rarpaa.
- Niuemermi nalinginnaa-
sumi atugassarititaasut ator-
lugit taarsigassarsisimasut,
aammalu erniaqanngitsunik
akilersugassaanngitsunillu
taarsigassarsisussat qaam-
mammut ineqamermut akili-
utaat annertuumik assigiin-
ngissuteqartussaapput, nalu-
arali tamanna illut akiinut
qanoq sunniuteqassanersoq,
oqarpoq.
Taarsigassarsiat ukiuni 15-inini erniaqanngitsut taarsersugassaanngikkallartullu
piginnittumut inissianut tapisiaapput, qaammammut 3.800 kroninik aningaasartallit.
Rente- og afdragsfrie lån i 15 år til en-familiehuse giver ejeren en formfor boligsikring, der
er på 3.800 kroner om måneden.
Boligsikring til de rige
Landsstyret vil gi' de højtlønnede mulighed for rente- og
afdragsfrie lån til byggeri af privatejede en-familieshuse
Samfundets velstillede bor-
gere får nu mulighed for at få
et lån på 40 procent af, hvad
et enfamilieshus koster, ren-
te- og afdragsfrit i 15 år, hvis
Landstinget godkender
landsstyrets forslag om
finansiering til privat bolig-
byggeri.
I Landstingets arbejdspa-
pirer hedder det at tilbuddet
er »tiltænkt familier med
mellem- som høj indkomst,
som ønsker at bygge en enfa-
miliebolig«.
Landsstyret forestiller sig,
at det private husbyggeri skal
finansieres med 40 procent
af landskassen, 50 procent
med et realkredit- eller bank-
lån og 10 procent med eget
indskud. De 40 procent er
som foreslået totalt rente- og
afdragsfrie i 15 år, mens hus-
ejeren betaler sit realkredit-
og/eller banklån.
Husle jetilskud
Det vil sige at en familie, der
har boet i en forholdsvis ny-
bygget lejlighed i det offent-
lige byggeri, stort set kan
komme til at sidde med sam-
me husleje i sit eget hus.
Med de nuværende rentesat-
ser for lån i de danske realk-
reditinstitutter, vil den må-
nedlige ydelse efter skatte-
fordel blive på knap 5000
kroner for et hus på 105 kva-
dratmeter med en kvadrat-
meterpris på 13.500 kroner.
Det er det prisloft, landssty-
ret har fastsat for lån til
andelsboligforeninger, og de
samme retningslinier vil for-
modentlig blive gældende
for de nye byggelån.
Det offentlige rente- og af-
dragsfrie lån vil altså maksi-
malt udgøre cirka 5.400 kro-
ner pr. kvadratmeter.
Med en husleje på knap
5000 kroner om måneden får
husejeren et boligtilskud, på
knap 3.800 kroner. Det er
hvad et tilsvarende lån må-
nedligt vil koste i renter og
afdrag på det nuværende ren-
teniveau med en løbetid på
15 år. Når realkreditlånet er
tilbagebetalt, kan husejeren
starte med at tilbagebetale
hjemmestyrelånet som løber
de næste 10 år.
Hvis renten er uændret vil
den månedlige ydelse blive
på knap 5000 kroner, som i
dag. Hvis Landstinget god-
kender forslaget vil boligeje-
re også få muligheder for at
få lån til istandsættelse og
forbedringer på samme be-
tingelser.
private boligkroner
Landsstyremedlem for boli-
ger Daniel Skifte understre-
ger i sit forelæggelsesnotat at
finansieringsmodellen er et
led i omstruktureringen af
det grønlandske boligmarked
og skal betragtes som sup-
plement til en række finansi-
eringsmuligheder.
- Vi ønsker flere boliger
for de offentlige penge sam-
tidig med, at vi vil øge pri-
vatejede boliger i den samle-
de boligmasse.
Ikke mindst ønsker det
offentlige at få lettet ansvaret
for drifts- og vedligeholdel-
sesudgifter, ved at få flere
private med ind i finansierin-
gen af boliger.
Hvis Landstinget godken-
der landsstyrets forslag, så
skal hjemmestyret overbevi-
se kommunerne om, at det er
en god ide. Det er nemlig
dem, der skal yde halvdelen
af det rente- og afdragsfrie
lån. Men Daniel Skifte fores-
lår dog, at begge parter får
mulighed for at yde de 40
procent alene.
Få kommuner
Det er dog ikke alle borgere,
der kan drage nytte af det
favorable tilbud fordi de dan-
ske realkreditinstitutter langt
fra yder lån i alle kommuner.
For eksempel yder Realkre-
ditinstituttet Danmark kun
lån i seks kommuner, nemlig
Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq,
Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat.
I de andre ti kommuner må
borgerne indstille sig på selv
at lægge pengene på bordet,
for at få et rente- og afdrags-
frit lån til et nyt hus, hvis
ikke der er andre lånemulig-
heder.
Få byggegrunde
Nuuk kommune, hvis borge-
re har en ventetid på 13 år til
en bolig, har ikke plads til
mange en-familieshuse. Alt i
alt er der kun 30 byggemod-
nede og godkendte grunde til
en-familieshuse. Desuden er
kommunens tekniske forvalt-
ning igang med at undersøge
bydele, der kan rumme 43
en-familieshuse.
Kommunalbestyrelsen
skal dog først godkende lo-
kalplanerne og sende dem til
høringer. Nuuk har allerede
14 på venteliste til arealtilde-
linger.
Realkreditinstituttet Dan-
marks repræsentant i Grøn-
land, Bent Bøgh, der også er
ejendomshandler i Nuuk er
overbevist om, at tilbuddet
om et rente- og afdragsfrit
lån vil vække interesse
blandt folk.
-1 de sidste år er det priva-
te byggeri af en-familiehuse
stort set gået i stå, siger han.
- Der er kun bygget cirka ti
på seks år.
Men Bent Bøgh kan ikke
sige noget om, hvilken ind-
flydelse det favorable lån vil
få på huspriserne.
- Der vil i hvert fald være
stor forskel på den månedli-
ge boligydelse imellem dem,
der for nylig har bygget med
lån på almindelige markeds-
betingelser, og dem der nu
får det rente- og afdragsfrie
lån, men jeg ved ikke, hvil-
ken indflydelse det får for
ejendomspriserne, siger han.
ASSyARKIVFOTO:LOUISE-INGER KORDON