Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 2
2 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilemeqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamani ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Louise M. Kleemann, lokal 23 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertoK Nielsen, lokal 35 Elna Egede, lokal 33 DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia Landskarsip eqqugassaatai ANINGAASARPASSUARNIK EQQUI- GIT, landskarsimut taarsigassarsinissamut qinnuteqarnikkut. Eqquinissamut periarfis- sat nunatsinni eqquiniaasitsisamemut ta- manut sanilliukkaanni pitsaalluinnarput - aamma AG-p atuartartuminut eqquiniaa- sitsineranut. Tassunga uagut ilaasinnaati- taanngilagut. Nunatsinni atugarissaartoo- reersunut pitsaasunik atugassaqartitsilluni taarsigassarsisinnaalernissamut siunner- suut inatsisartuni akuerineqassappat, inis- siaateqamikkut iluanaamiarsinnaalernissaq ajornanngitsumillu aningaasarsiorsinnaa- lernissaq ammaanneqassaaq. Ilanngaase- reerlugit tigusassat millionip affaa tikillugu amerlassuseqaleriataarsinnaapput. Suliaq naatsumik isigalugu nunatsinni - pingaartumik Nuummi - inissianik amigaa- teqarpugut. Aamma Aasianni, Ilulissani Qaqortumilu inissiat annertussutsimikkut pilerigineqarnerpaat amigaatigineqarput, inissianillu pisariaqartitsilluinnameq ilaati- gut nammineq illuliortiternikkut aaqqiiffi- giniameqartussanngorpoq. Tamanna siuarsaaffiginiarlugu naalak- kersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte siun- nersuuteqarpoq, sanaartornermut akiusup 40 procentiinut pisortat aningaasaliisassa- sut (aamma qupp. 3 atuaruk). Aningaasa- liissutit taarsigassarsiatut, ukiuni 15-ini erniaqartinneqaratillu akilersugassaan- ngitsutut neqeroorutigineqarput, tamatu- malu kingoma akilersuineq aallartittussaa- voq emialiisoqartussaallunilu. Taamatut taarsigassarsisitsisamissaq tys- kit naalagaaffiata aningaasanik eqquiniaa- sitsineratut pitsaatigipajaarpoq. Kalaallit Nunaanni qangaanerusoq taarsigassarsisit- sisamerup, kapital 4-mik taasap kingorna- gut taamaaqataanik takusimanngilagut, realkredit-imillu aningaasaliiffigineqarnik- kut sananissaq ajomanngitsuararsuanngus- saaq. Kisianni taarsigassarsisisitsinissamut as- sigiinngitsunik piumasaqartoqarpoq. Taak- ku sukannerpallaanngillat, ataaserli aaq- qinneqarsimasussaavoq. Taarsigassarsini- artup sanaartornermut aningaasartuutissat 10 procentii nammineq pigissavai. Pisortat - tassaasinnaapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu - 40 procentinik aningaasaliissuteqassapput, sinnerilu ani- ngaaserivinnut taarsigassarsisitsisarfinnul- luunnit taarsigassarsinikkut aningaasaler- neqassapput, taakkunanngalu arlallit Ka- laallit Nunaanniitsitaqarput. ANNERTUUMIK isigalugu inuit aalaja- ngersimakannernerusumik akissarsiallit kisimik illuliorsinnaatitaapput. Siunner- suummi akunnattunik akissarsiallit akissar- siakkaallu toqqaannartumik allassimapput, tamannalu soorunami isumatusaameruvoq, tassami taarsigassarsiat akilersomeqartus- saapput, taarsigassarsisitsisarfmnut aamma - ukiut aalajangersimasut qaangiuppata - Namminersornerullutik Oqartussanut. Ineqarnermut tapiissutit ima pitsaatigip- put, allaat inunnut namminneq illuliorsin- naangajalereersunut tunissutitut taaneqar- sinnaallutik. Taakku illussaat 40 procenti- mik akikinnerussapput, aningaasaliissutillu taarsersomerisa nalaani ernianit iluanaaru- titik atorlugit taarsigassarsiat sinneri aki- lersorluarsi nnaavaat.. Taamaammat tunissutaasoq oqaatigine- qarsinnaavoq, tassami illumik piginnittup illu tuniguniuk akiliutaasoq tamakkerlugu soorunami pisussaavaa. Pisortat karsii taa- maalillutik nammineerluinnarlutik »siut- tutut« aamma »aningaasanik iluanaamiar- fittut« inissipput. Matumani mamianartuuvoq, pisortat taa- ma annertutigisumik inuiaqatigiinni im- mikkoortut aalajangersimasut pisuunngor- tinniarmagit. Inuit namminneerlutik inissi- aliortitersinnaanerisa annertusiniarneqar- nera ajorusuutigineqassanngilaq, kisiannili matumani pigissaartorpaalunnguit pisuuju- nerulissutissaannik aningaasanik nuussi- nissaq pineqarpoq. Siunnersuutip akuerineqannginnerani pisortat karsiisa inissialiomissamut taarsi- gassarsinermi ukiuni 15-ini erniarititaasu- nik tamanik ilaanilluunniit pissarsisinnaa- nissaat qulakkeeqqaartariaqarpoq. LANDSKARSIP EQQUINIAASITSINE- RANI eqquiniaanermik nuannarisallit nu- naanni eqquiniaanermik nuannarisalinnut eqquiniaasitsineq pissanganartutut nipeqa- raluartoq, tunngaviatigut kikkut tamarmik peqataasinnaasariaqaraluarput. Inatsisartu- nut siunnersuutigineqartumi ataatsimoortut ikittunnguanik inuttallit kisimik peqataa- sinnaanissamut periarfissaqarput. Ineqarnermut tapiissutissarpassuit taak- ku aammattaaq soqutigivallaanngisatsinnik sunniuteqartitseriaannaapput. Daniel Skifte siusinnerusukkut AG aq- qutigalugu inissialiortiterpallaarnissamut mianersoqqussuteqarpoq, tamanna peqqu- taalluni sanaartomeq akisunerulertussaam- mat inissialiarineqartartullu ikilisussaallu- tik. Uungaannarli isigisimassaaq pisortat inissialiortitemerisa annertusinissaat kisiat akerliuffigisimaguniuk. Tassami suliat ataatsimut - suliaqarpallaalemerluunniit - akinut aalajangiisuusarput. Tamatumani sanasut sulikkemeqartarnerat piumanerlu kisimi apeqqutaasarmat. Aamma inissianik aningaasalersueriaa- sissamik siunnersuutip nutaap nuanniitso- rujussuamik sunniuteqarsinnaanissaa er- numassutigisariaqarpoq. Tamannalu qallu- naat oqariartaasitoqaannik aallaaveqarpoq: Ajomannginaakkat ajomanngitsuararsuar- mik peeruttarput. Allatut oqaatigalugu. Ajomannginaarlu- gu pissarsiat nammineq pilersitatut nalilit- tut ataqqineqarneq ajorput. Pissusissaq taanna peqqutaalluni sanaartomerit 40 pro- centinik akikillippata (tapersiissummi taa- ma isikkoqarpoq) piffissap sivikitsup ingerlanerani sanaartomerup nalinginnaa- sup, suliakkiissutinit piumanninnermillu aqunneqartup ineriartorneratigut nalim- massaaffigineqassapput. Taamaalilluta sanaartornissamut piu- manninnerup annertusiartomeratigut ine- qarnermut tapersiissutit 40 procentiusut nungunnissaat ersissutigissallugu tunnga- vissaqarpugut. Taaneqarsinnaasoq alla tassaavoq Nuummi sanaartorfissat ikittuinnaammata (qupper- nerup tullia takujuk). Sanaartorfissarissak- kanik amigaateqarneq kisiat eqqarsaatigi- gaanni, tamanna taarsigassarsiat pilerinar- tut ineqamiamermut qanoq annertutigisu- mik sunniuteqarsinnaanerinut killiliisus- saavoq. Landskasselotteriet VIND STORE PENGE ved at søge lån fra landskassen. Vinderchanceme er ubetinget de bedste i sammenligning med samtlige spil i Grønland - inklusive AG’s læserkon- kurrencer. Her kan vi ikke være med. Hvis forslaget om de fordelagtige lån til landets i forvejen velstillede mennesker bliver vedtaget i Landstinget, så er vejen banet for let tjente penge. Nettogevinster på op mod en halv million kroner kan let komme på tale. Sagen er i al sin korthed, at vi her i lan- det - og ganske særlig i Nuuk - mangler bo- liger. Også Aasiaat, Ilulissat og Qaqortoq mangler de mest populære lejlighedsstør- relser, og det påtrængende boligbehov skal nu imødekommes med blandt andet privat byggeri. For at fremme dét har landsstyremedlem Daniel Skifte lagt op til en offentlig medfi- nansiering på 40 procent af byggesummen (læs også side 3). Finansieringen tilbydes i form af lån, der er rente og afdragsfrie i femten år, hvorefter indfrielse begynder, og renter tilskrives. Et sådan lån er stort set lige så godt som at vinde i det tyske statslotteri. I Grønland har vi ikke set noget lignende siden de gamle kapital 4 lån, og i forbindelse med realkreditfinansiering bliver det en over- kommelig opgave at bygge. Nu er det sådan, at der er knyttet forskel- lige betingelser til lånet. De er ikke særligt skrappe, men én ting skal være i orden. Låntageren skal selv møde med 10 procent af byggeomkostningerne. Det offentlige - formentlig hjemmestyre og kommuner - møder altså op med 40 procent, og resten finansieres gennem anden form for lån fra for eksempel bank og finansieringsinstitut- ter, hvoraf flere er repræsenteret i Grøn- land. I DET STORE og hele betyder det, at det kun er folk med en rimelig fast og sikker indkomst, der kan bygge. I forslaget står der rent ud mellem- og højindkomst grup- pen, og det er der naturligvis rimelig god fornuft i, for lånene skal jo betales tilbage, både dem til finansieringsinstitutterne og - ad åre - dem til hjemmestyret. Boligstøtten er imidlertid så usædvanligt fordelagtig, at det er en ren foræring til folk, der allerede er tæt på at kunne klare et byggeri. Reelt bliver deres huse 40 procent billigere, og de renter, de tjener i finansie- ringsperioden, kan rigeligt dække hele til- bagebetalingen af lånet. Der er altså tale om en reel foræring, for den dag, huset sæl- ges, er det naturligvis husejeren der snup- per hele gevinsten. De offentlige kasser har helt frivilligt været både »tyr« og »økono- misk hanrej«. I denne sag støder det, at det offentlige i så overvældende grad er med til at gøre en bestemt befolkningsgruppe rigere. Der skal ikke ankes over, at der banes vej for et øget privat boligbyggeri, men her er der tale om en kapitaloverførsel fra en mindre velstillet gruppe til en velbemidlet. Inden vedtagelsen af forslaget bør de offentlige kasser ved salg af huset sikres enten hele den 15 års forrentning af bolig- lånet eller en væsentlig del af den. LANDSKASSELOTTERI er ellers et spændende begreb i spilleglade tider i et spilleglad land, men principielt bør alle kunne deltage. I det foreliggende forslag til Landstinget er det en forholdsvis beskeden gruppe, der kan være med. Den overvældende boligstøtte skaber desuden risiko for nogle afledte effekter, som vi er meget lidt interesserede i. Daniel Skifte har tidligere i AG advaret imod et overophedet byggeri, fordi det vil give højere byggepriser og færre nye boli- ger. Men han ser isoleret på det, når han alene er imod et øget offentligt boligbyg- geri. Det er den samlede byggeaktivitet - eller overophedning - der bestemmer pri- serne. Det handler alene om udbud og efterspørgsel af håndværksmestre og byg- gehåndværkere. Desuden må man frygte en meget ubeha- gelig effekt af det nye boligfinansierings- forslag. Og den har sit udspring i det gam- le danske ordsprog: Hvad der kommer let, går let. Sagt på en anden måde. Det, der kommer let, har man ikke helt den samme respekt for som de værdier, man selv skaber. Den- ne naturlov kan føre til, at et reelt fald i byggepriserne på 40 procent (sådan virker støtten), i løbet af forholdsvis kort tid bli- ver udlignet af den almindelige prisudvik- ling, der jo styres af udbud og efterspørg- sel. Vi har altså grund til at frygte, at den 40 procents boligstøtte bliver ædt op af den stadigt stigende efterspørgsel på bygnings- håndværk. En anden ting er, at der i Nuuk kun er gan- ske få byggegrunde (se næste side). Alene manglen på byggemodning vil sætte grænser for, hvor stor effekt, de fordelagti- ge lån får på boligsituationen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.