Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 24. SEPTEMBER 1998 • 11
Amanut inuiaqatigiinni
atugarliomemiittunut
ikiorsiut nutaaq
Kalaallit arnat kisimiilernissaminnik ernumassutillit
ikiorniarlugit najugaqaqatigiiffiliortoqarpoq
AALBORG(CSL) - Social-
Isumaginninnermi
siunnersorti Helle
Hifling: - Kalaal-
lit atugarliortut
inuiaqatigiinnut
qallunaanut ilan-
ngunn iassappata
oqaatsit ajomar-
torsiorfiunerisa
qaangemiamis-
saat siulliu-
sariaqarpoq.
Socialkonsulent
Helle Hilfling: -
Sproget er den
første hurdle, der
skal overvindes,
hvis socialt
dårligt stillede
grønlændere skal
integreres i det
danske samfund.
Nyt støtte til kvinder på
samfundets skyggeside
Bofællesskab skal afhjælpe grønlandske kvinders angst
for at være alene
AALBORG(CSL) Med pen-
ministeriap illoqarfissuamut
aningaasaliisarfiata aamma
Aalborg Kommune-p ani-
ngaasaliiffigisaannik Dan-
markimi amat kalaallit atu-
garliomerusut najugaqaqati-
giiffiannik siullermeerluni
sanasoqarpoq. Illu Kalaallit
Illuanut qanittumi, Aalborg-
imi Umanakvej-imi sanane-
qassaaq.
Kommunimi amarpaalun-
nik kalaallinik inooqatigiin-
nermi aappariinnermilu ti-
mikkut tarnikkullu aseruu-
taasunik inuusoqartoq nassu-
erutigineqarluni taamaalior-
toqarpoq. Amat taakku ni-
kanarsaataasunik atugaqara-
luarlutik kiserliulemissartik
ima emumagitigisarpaat, al-
laat inooqamminnik qimatsi-
nissartik kissaatigisarnagu.
Kalaallinik allanik najugaqa-
qateqamissamut neqeroorfi-
gisalemerisigut atugalliortu-
arnerisa kipitinneqarnissaat
neriuutaavoq.
Tamanna nalilersuutitut
nalunaarusiami »Kalaallit ar-
nat inuunerat - Danmarkimi
inuuneq«, tassanilu kalaallit
amat Åalborg-imi Kalaallit
Illuanni inuunerinik nalim-
massaatitsiniarluni ukiuni
arfinilinni sulisimaneq allaa-
serineqarpoq.
Suliniummi peqataasut ta-
mangajammik kiserliorlutik
inuusimapput, aammalu im-
miaaqqanik hash-imillu ator-
nerluisuusimallutik. Arnat
taakku illoqarfimmi imemi-
artarfinniikulasuusimapput,
arlaleriarlutillu sammisassa-
qartitsinernut inuunermillu
nalimmassaatitsinemut peqa-
taasareersimallutik.
- Kalaallit arnat ilarpassui
nuttangaatsiarsimapput, a-
ngutinilu nalaatsomerinnak-
kut naapitaminni illusima-
suusarsimallutik, Kalaallit Il-
luanni isumaginninnikkut si-
unnersorti Helle Hifling, na-
lilersuutitut nalunaarusiamik
suliarinneqataasoq oqarpoq.
- Ukiut ingerlanerini paa-
silluarsimavarput amat taak-
ku inooriaasiat kulturikkut
aalajangersimasumik kisimi-
illutillu inuunissamik ersis-
suteqarluinnarnermik aal-
laaveqartoq. Ersinerannik
tammartitsisinnaanata nassu-
emtigaarput, taamaammallu
amat kalaallit najugaqaqati-
giiffissaannik pilersitsiniar-
luta suliniuteqarsimavugut,
Helle Hifling oqaluttuarpoq.
Oqaatsinik
aj omartorsiuteqameq
Misissuinermi paasineqar-
poq arnat suliniummut peqa-
taasut akomanni oqaatsitigut
ajomartorsiuteqameq anner-
toorsuusoq.
- Amat oqaluttuarisaasigut
uppernarsivarput, kalaallit
atugarliortut inuiaqatigiinnut
qallunaanut ilanngunniassap-
pata oqaatsit ajornartorsiorfi-
unerisa qaangerniarnissaat
siulliusariaqartoq.
- Ilarpaalui qallunaatut o-
qallorluttuupput, tamatumalu
kingunerisaanik mattusima-
sorujussuullutik inuulertar-
put, pingaartumik inuiaqati-
giinni mikisuni kalaallinut
allanut attaveqaratik najuga-
qarsimagunik, imaluunniit i-
nooqataasoq qallunaajusi-
mappat. Mattusimanerminni
atukkatigut misigissutsitigul-
lu arlalinnik ajornartorsiute-
qalersarput, tamannalu peq-
qutaaqataalluni kalaallit atu-
garliornerusut atornerlui-
suujuartarput atugarliortuar-
tarlutillu, Helle Hifling isu-
maqarpoq.
Oqalutseqartameq
Kiisalu naliliissummi upper-
narsameqarpoq, oqalutseqar-
tarneq eqqarsaatigalugu a-
merlasuut sumiginnameqar-
tartartut. Isumaginnittut na-
korsallu aammalu pisortani
sullissiviit allat kalaallit qal-
lunaatut oqaatsit atorlugit i-
ngerlasinnaanissaat naatsor-
suutigisarpaat. Tamannali ta-
matigoortuuneq ajorpoq.
- Inuit taakku ataqqinnit-
torujussuusarput, taamaam-
mallu nakorsap isumaginnit-
tulluunniit paasissutissaq aa-
lajangersimasoq paasisima-
neraat pillugu aperigaangatik
akuersigajuttarlutik. Paasini-
aaffigilluaraannilu akuttun-
ngitsumik paasinarsisarpoq
oqariartuutaasoq paasisiman-
ngikkaqt. Taakku taamaallaat
kalaallit oqalutseqarnissamik
pisariaqartitsinerinut eqqu-
manerulernissaannut kaju-
missaarsinnaavagut, Helle
Hifling oqaluttuarpoq, isu-
maqarnerarporlu Danmark-
imi pitsaasumik inuuneqaler-
nissamut pitsaanemsumik o-
qaatsinik ilinniartitsisarneq
oqalutseqartamerlu aqqutis-
sat pingaarnersaasa ilagigaat.
Ilinniartitaaneq
- Kalaallit nunalisutulli alla-
tut oqaatsinik ilinniarfinni
pikkorissarnissamut neqe-
roortigineqartalernerinit uki-
ut pingasuinnaat ingerlasi-
mapput. Tamatumanili ajor-
nartorsiutaaginnarpoq soma-
liamiunik inuiannillu allanik,
nammineq kulturiminnit al-
laaneroqisunik kulturilinnik
atuaqateqartinneqartarmata,
taamatullu aamma atuaqataa-
sut ilaat atuarsinnaanatillu
allassinnaaneq ajorput.
- Illumi tamaani oqaatsinik
ilinniartitsisarnerput ukiuni
marlunni ingerlanneqareer-
poq, taannalu pitsaanero-
qaaq, tassami ilinniartut ta-
marmik kulturikkut assigiim-
mik tunuliaqutaqartarput.
Ajoraluartumilli Oqaatsinik
Ilinniarfik nalunaarpoq taa-
matut ilinniartitsinissamut a-
kissaarulluni, Helle Hifling
oqaluttuarpoq.
Naliliissutitut nalunaarusi-
aq malillugu amat amerlane-
rit naatsorsuutigaat suliniut
naammasseriarpat ataatsi-
moortarfik sullivillu suli a-
torsinnaassallugit.
ge fra Socialministeriets
Storbypulje og Aalborg
Kommune opføres der for
første gang et bofællesskab
for socialt dårligt stillede
grønlandske kvinder i Dan-
mark. Huset kommer til at
ligge tæt ved Det Grønland-
ske Hus på Uummannaq-vej
i Aalborg.
Der sker i erkendelse af, at
en del grønlandske kvinder i
kommunen lever i fysisk og
psykisk nedbrydende parfor-
hold og ægteskaber. Trods de
nedværdigende forhold fryg-
ter kvinderne ensomheden så
meget, at de ofte ikke ønsker
at forlade samleveren. Med
et tilbud om bofællesskab
med andre grønlændere kan
den onde ring forhåbentlig
brydes.
Det fremgår af evalue-
ringsrapporten »Grønlandsk
Kvindeliv - liv i Danmark«,
der beskriver seks års arbej-
de i et for-revalideringspro-
jekt for grønlandske kvinder
ved Det Grønlandske Hus i
Aalborg.
Deltagerne i projektet har
stort set alle levet ensomt og
haft misbrugsproblemer med
såvel øl og hash. Kvinderne,
der er hyppige gæster i byens
værtshusliv, har flere afbrud-
te aktiverings- og revalide-
rings-tilbud bag sig .
- En del af de grønlandske
kvinder flytter meget rundt
og finder husly hos tilfældige
mænd, siger socialkonsulent
ved Det Grønlandske Hus i
Ålborg, Helle Hilfling, der
har været med til at udarbej-
de evalueringsrapporten.
- Med årene er det blevet
tydeligt for os, at kvindernes
mønster bunder i en kultur-
bestemt og meget dybtlig-
gende angst for at bo alene.
Vi har erkendt, at vi ikke kan
fjerne den angst, og derfor
har vi arbejdet på at skabe et
bofællesskab for grønland-
< ske kvinder, fortæller Helle
I Hilfling.
i Sprogproblemer
Undersøgelsen viser at de
sproglige problemer fylder
meget, for en del af kvinder-
ne i projektet.
- Kvindernes udsagn be-
kræfter os i, at sproget er den
første hurdle, der skal over-
vindes, hvis socialt dårligt
stillede grønlændere skal
integreres i det danske sam-
fund.
- En del af dem taler så
dårligt dansk, at det fører til
en meget isoleret tilværelse,
især hvis de bor i mindre
samfund, uden kontakt til
andre grønlændere, eller hvis
samleveren er dansk. Isolati-
onen skaber en lang række
praktiske og følelsesmæssige
problemer, og den er med til
at fastholde de dårligst stille-
de grønlændere i misbrug og
social forarmelse, mener
Helle Hilfling.
Tolkebistand
Endelig bekræfter evaluerin-
gen, at mange svigtes, når det
gælder tolkebistand. Sagsbe-
handlere og læger og andre i
det offentlige system forven-
ter, at grønlændere kan klare
sig på dansk. Men det kan de
langt fra altid.
- De er meget høflige men-
nesker, og derfor svarer de
som regel ja, hvis lægen eller
sagsbehandleren spørger, om
de har forstået en konkret
information. Går man dem
på kniven viser det sig imid-
lertid ofte, at de ikke har for-
stået budskabet. Vi kan kun
opfordre til, at der bliver
mere opmærksomhed om
grønlænderes behov for tol-
kebistand, fortæller Helle
Hilfling, som mener, at bedre
sprogindlæring og tolkebi-
stand er blandt de vigtigste
løftestænger for et godt liv i
Danmark.
Undervisning
- Det er faktisk kun tre år
siden, man begyndte at tilby-
de grønlændere kurser på
sprogskoler i lighed med
andre indvandrere. Proble-
met er bare, at de placeres
med somaliere og andre fol-
keslag, hvis kultur ligger
fjernt fra deres egen, ligesom
en del af de andre kursister er
analfabeter.
- I to år havde vi vores
egen sprogundervisning her i
Huset, og det var langt bedre,
fordi alle havde en fælles,
kulturel baggrund. Men des-
værre meddelte Sprogskolen,
at de ikke længere har res-
sourcer til denne form for
undervisning, fortæller Helle
Hilfling.
I følge evalueringsrappor-
ten regner de fleste kvinder
med at bruge Værestedet og
Det Åbne Værksted, når de
stopper i projektet.
Aalborg-imi Kalaallit Illuat amerlasuunik sammisassaqarfiuvoq.
Det Grønlandske Hus i Aalborg har mange aktiviteter.
Dorthe Holding
24.09.48 - 24.09.98
Kære Dorthe, Mor,
Aanaa og Svigermor
Du ønskes hjertelig
tillykke med de 50 år.
Håber du får en god dag.
Vi glæder os til at se dig
d. 14.10.98.
Kærligst fra Jørn,
Josephine, Minik,
Naja, Nette, Anja,
Evy, Johs & Hasju.
ASSV FOTO: AG