Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nutaamik aaqqissuusseqqinneq
qitiulluni siammaanerunngilaq
Nutaamik aqqissuussinermi angusarineqartut siulliit 1999-imi saqqummissasut
Naalakkersuisunut ilaasortap Marianne Jensen-ip nunap
immikkoortuinut eqiteriniamera tassaaneruvoq qitiusumik
nuna tamakkerlugu napparsimmavissuaqameq.
Landsstyremedlem Marianne Jensens regionalisering er
snarere ét centralt landshospital.
(JB) - Marlunngormat ualik-
kut inatsisartut ataatsimiin-
nerat qujanartumik naam-
massiaarpoq, taamaalilluni
AG-meersup naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Marianne Jen-
sen oqaloqatigisinnaavaa,
peqqinnissaqarfimmi missin-
gersuusianik 42 millioner
koruuninik sippuinermut aki-
sussaasoq, soorlu tamanna
kingullermik marlunngormat
allaaserineqartoq. Sippuiner-
mut pingaartumik pissutaa-
voq peqqinnissaqarfik inutta-
qanngingajattoq ingerlanne-
qarsinnaanngimmat aningaa-
sat atugassanngortinneqarsi-
masut atorlugit, naatsorsuuti-
gineqarmat ingerlatsivik i-
ngerlalluartoq ingerlanne-
qassasoq. Peqqinnissaqarfil-
lu ingerlalluanngivippoq!
- Aningaasatigut aqutsineq
akomuteqanngilaq, Marian-
ne Jensen oqarpoq. Tulluusi-
maarutigaa aningaasatigut a-
qutsineq taamatut ingerlatsi-
nermi nammineq naalakker-
suisuunermi nalaani ajun-
ngilluartumik ingerlallualer-
simammat. Taamaattumik a-
ningaasatigut sippuineq tu-
paallaatissaanngilaq. Piffis-
sap ingerlanerani tamanna
ilimasaarutigineqartarsimam-
mat.
Marianne Jensen-ip peq-
qinnissaqarfimmik nutaamik
aaqqissuussinerani aningaa-
sanik atuiffiuvoq aaqqissuus-
sineq ingerlanerliortoq, piu-
masaqarfigineqartoq peqqin-
nissaqarfimmi sulisunik an-
nertuumik assigiinngitsunillu
ilinniagaqarsimasunik suli-
soqamissamik, ullumikkullu
sulisut taamatut ilinniartin-
neqarsinnaanngillat. Nali-
nginnaasumillu sulisussaale-
qineq pissutigalugu suliner-
mi atugassarititaasut ima a-
jortigaat, allaat naammattu-
nik sulisussarsiortarneq a-
jornakusoorsimalluni. Taa-
matut pisoqamerani pissutsit
nammineerlutik sakkortusi-
artortarput.
Tamatuma aammattaaq ki-
ngunerisimavaa nakorsat
peqqinnissaqarfimmilu su-
lisussat allat sivikitsumik
taartaasartussat tikisinneqar-
tamerat pisariaqartarsimam-
mat. Tamanna bilitsitigut a-
kissarsiatigullu akisoorujus-
suusimavoq, annertuumillu
sippuinermut tamanna nas-
suiaatissaalluarpoq.
Taamaattumik maannak-
kut piffissanngorpoq naalak-
kersuisunut ilaasortap qanoq
iliorniarnerluni oqaluttuar-
nissaanut. Nutaamik aaqqis-
suussineq qanoq ingerlava?
Kikkut tullianik alloriassap-
pat? Suna utaqqivarput?
Inernernik qaqugu takusa-
qassaagut?
Aappaagu
- Nutaamik aaqqissuussine-
rup aallartisameqartup iner-
nissai siulliit naatsorsuuti-
gilluinarpara' 1999-ip inger-
lanerani takussagivut, Mari-
anne Jensen AG-mut oqar-
poq. - Aqutsinerup allaffis-
somerullu iluanni pisariillis-
aanerit ingerlanneqassapput,
sulisut amerlassusissaat aaq-
qissuunneqassalluni, neriuu-
tigilluinnarparalu innuttaasut
napparsimasullu pitsannguu-
tit malugiumaaraat, suliniutit
nutaat nassatarisassaat.
- Annertuumik allannguu-
tissat sivisuumik utaqqisaria-
qamerat naatsorsuutigisaria-
qarparput.
- Qanoq pisoqassagami?
Peqqinnissaqarfiup nunap
immikkoortuinut eqiterne-
qamissaa sulissutigaajuk?
- Siullermik oqaatigissa-
vara peqqinnissaqarfiup nu-
nap immikkoortuinut eqiter-
neqamissaa pissutsit allan-
ngorujussuamerannik kingu-
neqartussaammat. Taassuma
taarsissavaa periaaseq ukiut
250-it angullugit atorneqarsi-
masoq, pisariaqarporlu qa-
ngatut eqqarsartamerup qi-
manneqarnissaa, nunap im-
mikkoortuinut eqiterineq pi-
viusunngortinneqartinnagu.
- Nunap immikkoortuinut
eqiterinissaq 1995-imi inatsi-
sartunut ilaasortanngortut a-
nguniagaraat, tamannalu taa-
manikkulli sulissutigineqar-
simavoq. Ukioq siulleq ator-
simavarput innuttaasut, peq-
qinnissaqarfimmi sulisut,
kommuneni politikerit allallu
isummamik tamatuminnga
isumaqataatilemiarnerannut.
- Tamanna naammassine-
qareerpoq, ukiullu kingulliit
marlussuit ingerlaneranni
peqqinnissaqarfimmi pisortat
ataatsimeersuartittarnerisigut
nunap immikkoortuinut eqi-
terinissaq oqallisigisarsima-
varput. Isumaqarluinnarpu-
nga nunap immikkoortuinut
eqiterinissamik isuma an-
nertuumik ammaffigineqar-
toq, taamaattumik periarfis-
saqarsimavugut siuarsaaner-
mik tunngavissalimmillu al-
lomiarnissatsinnut.
Tamatuma kingorna naa-
lakkersuisunut ilaasortap
nassuiaatigaa eqiterinissap
ilaa, allanit siuarsimanerusu-
mik pissuseqartoq. Nunap
immikkoortuinut pingasunut
napparsimmavinnut assi-
giimmik ingerlanneqartussa-
nut eqiterinissamut taarsiul-
lugu, maannakkut aaqqis-
suussisoqamialerpoq tunnga-
veqartumik nuna tamakker-
lugu qitiusumik napparsim-
mavissuaqarnissaanik, Qe-
qertarsuup Tunuani Kujataa-
nilu napparsimmavinnik tun-
ngaviusumik taasanik peqa-
lissalluni, ajoqusernerit »kat-
sorsameqarfigisinnaasaannik«,
taakkulu saniatigut illoqar-
finni ataasiakkaani nunaqar-
finnilu qitiusumik peqqinnis-
saqarfinnik pilersitsisoqar-
nissaanik.
Taamaalilluni qitiusumik
napparsimmavinnut pingasu-
nut eqiterisoqassanngilaq,
soorlu tamanna amerlasuunit
ersissutigineqarsimasoq, pi-
neqassallunili aaqqissuussi-
neq pisariillisagaq, inuttale-
ruminartoq allaffitsigullu i-
ngerlakkuminartoq.
Pisariitsumik
pitsaasumillu
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Marianne Jensen AG-mut o-
qarpoq, nutaamik aaqqis-
suussinerup soorunami tun-
ngavigigaa kissaatigineqar-
mat peqqinnissaqarfik piler-
sinneqassasoq akissaqartitas-
sarput isumagisinnaasarpul-
lu, aammali iluaqutissaqar-
toq »atuisumut« iluaqutaa-
sussanik.
- Periaasissat ilaanni angu-
niarneqarpoq periarfissat
naammaginartut atorlugit
napparsimasut katsorsane-
qartassasut sapinngisamik
najugaqarfimmik qanigi-
saanni, Marianne Jensen o-
qarpoq. - Taamaalilluni nap-
paarsimasut pisariaqanngit-
sumik ungasissumut angala-
tinneqartassanngillat. Qiti-
usumik peqqinnissaqarfimmi
qanittumi ajoquserneq kat-
sorsameqarsinnaappat, taava
napparsimasoq tassani kat-
sorsarneqartassaaq. Katsor-
saanissami tunngaviusumik
napparsimmavik pisariaqar-
tinneqarpat, taava qaninneq
soorunami atortassavarput,
aammalu annertuumik kat-
sorsaanissaq pisariaqartinne-
qarpat, immikkut ilisimasal-
lit atorneqartariaqarlutik, taa-
va Nuummut aallartitsiso-
qartassaaq - ajomerusumillu
pisoqassappat Rigshospital-
imut aallartitsisoqartassallu-
ni.
Manna tikillugu Qeqertar-
suup Tununai suleqatigiissi-
tap inassutigisimavaa eqiteri-
nermik aaqqissuussisoqassa-
soq, piffissami aggersumi
aallartinneqartussamik. Ta-
matumunnga atatillugu Ku-
jataani suleqatigiissitaq aal-
lartissaaq, nassaamiassalluni
Kujataani eqiterilluni aaqqis-
suussinissamut inassutigine-
qartussanik.
Nakorsiartitsisameq
Naalakkersuisunut ilaasortap
Marianne Jensen-ip oqaluttu-
araa, Kalaallit Nunaanni qa-
rasaasiat atorlugit nakorsiar-
titsisamerup ineriartortinnis-
saa sukumiisumik sulissuti-
gineqartoq. Manna tikillugu
misiligutitut pilersinneqarsi-
mavoq Nuuk, Dronning
Ingrid-ip Napparsimmavis-
suata, Qeqertarsuatsiaat, Qa-
qortup Rigshospital-illu a-
komanni atassuteqameq. Ta-
matumani misilittakkat ilua-
risimaarneqarput, suleqati-
giissitarlu maannakkut sulis-
suteqarpoq Kalaallit Nu-
naanni qarasaasiat atorlugit
nakorsiartitsisarnerup suli
ineriartortinneqamissaanik.
Mariannes omstrukturering mere central en regional
Første resultater af omstruktureringen allerede i 1999
(JB) - Heldigvis sluttede
landstingsmødet tidligt tirs-
dag eftermiddag, og det lyk-
kedes AG at få en samtale
med landsstyremedlem Ma-
rianne Jensen, som er ansvar-
lig for den overskridelse af
sundhedsbudgettet på 42
millioner kroner, som avisen
skrev om i tirsdags. Over-
skridelserne skyldes først og
fremmest, at det har været en
umulig opgave at køre af del-
vist affolket sundhedsvæsen
for bevillinger, der er bereg-
net på en organisation, der
kører på skinner. Og det gør
sundhedsvæsenet ikke!
- Det er i hvert fald ikke
økonomistyringssystemet,
der er noget i vejen med,
siger Marianne Jensen. Hun
er stolt af, at netop den del af
administrationen er kommet
til at fungere perfekt i hendes
periode. Derfor er der heller
ikke noget overraskende i
budgetoverskridelsen. Den
har flere gange været annon-
ceret undervejs.
Det, der koster penge i
Marianne Jensens sundheds-
struktur, er en irrationel or-
ganisation, der kræver sund-
hedspersonale med et brede
og alsidigt faglige forudsæt-
ninger, som folk ikke uddan-
nes til i dag. Og på grund af
den almindelige personale-
mangel er arbejdsforholdene
så ringe, at det har været van-
skeligt at skaffe mandskab
nok. Der er noget selvfor-
stærkende i den situation.
Og det har så igen betydet,
at det har været nødvendigt
at trække læger og øvrigt
sundhedspersonale til i korte
vikariater. Det har været dyrt
i billetter og underhold, og
det har været en væsentlig
del af forklaringen på de sto-
re overskridelser.
Derfor er det på høje tid, at
landsstyremedlemmet for-
tæller, hvad hun agter at
gøre. Hvordan går det med
omstruktureringen ? Hvem
tager det næste skridt? Hvad
venter vi på? Hvornår ser vi
resultater?
Forbedringer næste år
- Jeg regner ganske bestemt
med, at vi i løbet af 1999 ser
de første praktiske resultater
af en begyndende omstruktu-
rering, siger Marianne Jen-
sen til AG. - Der vil blive ra-
tionaliseret indenfor ledelse
og administration, normerin-
gerne bliver revideret, og jeg
håber bestemt også, at borge-
re og patienter begynder at
mærke noget til de forbedrin-
ger, de første initiativer vil
føre med sig.
- De store forandringer må
vi se i øjnene tager tid.
- Hvad skal der egentlig
ske? Er du i gang med om re-
gionalisere sundhedsvæsenet?
- Først vil jeg sige, at regio-
naliseringen af sundhedsvæs-
enet er en stor omvæltning.
Den skal afløse et system,
som har fungeret i op mod
250 år, og det er nødvendigt at
skille sig af med en del vane-
tænkning, inden regionalise-
ringen kan føres ud i livet.
- Regionaliseringen var det
nye landsstyres målsætning
fra 1995, og siden har der var
arbejdet med den. De første
år har vi brugt til at lade tan-
ken modnes hos befolknin-
gen, sundhedspersonalet, lo-
kalpolitikere med flere.
- Den proces er nu afsluttet,
og vi har på de sidste par års
ledelseskonferencer i sund-
hedsvæsenet drøftet regio-
naliseringen. Det er nu mit
klare indtryk, at der en stor
åbenhed for regionaliserings-
tanken, og derfor har det væ-
ret muligt at tage nogle mere
radikale, praktiske skridt.
Landsstyremedlemmet re-
degør herefter for en regio-
naliseringside, der er mere
radikal end som så. I stedet
for en egentlig regionalise-
ring med tre sidestillede sy-
gehuse, er der lagt op til en
struktur, der bygger på ét
centralt landshospital, et så-
kaldt basishospital i Disko-
bugten og i Sydgrønland,
hvor elementære skader kan
»lappes sammen« og derudo-
ver en række sundhedscentre
i de enkelte byer og bygder.
Der er således ikke tale om
en regionalisering med tre
centralhospitaler, sådan som
mange har frygtet det, men
en rationel central organisati-
on, der er nemmere at be-
mande og administrere.
Rationelt og godt
Landsstyremedlem Marianne
Jensen siger til AG, at den
nye struktur naturligvis byg-
ger på ønsket om at etablere
et sundhedsvæsen, som vi
har råd til og kan håndtere,
men der er også fordele ved
det, som kommer »brugeren«
til gode.
- Et af principperne går ud
på, at vi i en rimelig balance
med det mulige behandler
patienterne så tæt ved deres
hjem, som det kan lade sig
gøre, siger Marianne Jensen.
- Det vil sige, at patienterne
ikke transporteres længere
væk end nødvendigt. Hvis en
skade kan klares på et nær-
liggende sundhedscenter, så
er det der, patienten bliver
behandlet. Hvis behandlin-
gen kræver et basissygehus,
ja så bruger vi naturligvis det
nærmeste, og hvis der er tale
om en alvorligere behand-
ling, som kræver specialister,
så går turen til Nuuk - eller i
værste fald til Rigshospitalet.
Foreløbigt har en arbejds-
gruppe i Diskobugten anbe-
falet en regional struktur,
som iværksættes i den kom-
mende tid. Samtidig indleder
en arbejdsgruppe i Sydgrøn-
land et arbejde, der skal finde
frem til en række anbefalin-
ger for en regional struktur
for Sydgrønland.
Telemedicin
Landsstyremedlem Marianne
Jensen fortæller, at der arbej-
des intensivt med udviklin-
gen af telemedicin i Grøn-
land. Foreløbig er der på for-
søgsbasis oprettet forbindel-
se mellem Nuuk, Dronning
Ingrids Hospital, Qeqertarsu-
atsiaat, Qaqortoq og Rigsho-
spitalet. Erfaringerne herfra
er meget positive, og en ar-
bejdsgruppe arbejder i øje-
blikket med at videreudvikle
telemedicinen i Grønland:

ASSy FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN