Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 8
8 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Nutaamik aaqqissuusseqqinneq qitiulluni siammaanerunngilaq Nutaamik aqqissuussinermi angusarineqartut siulliit 1999-imi saqqummissasut Naalakkersuisunut ilaasortap Marianne Jensen-ip nunap immikkoortuinut eqiteriniamera tassaaneruvoq qitiusumik nuna tamakkerlugu napparsimmavissuaqameq. Landsstyremedlem Marianne Jensens regionalisering er snarere ét centralt landshospital. (JB) - Marlunngormat ualik- kut inatsisartut ataatsimiin- nerat qujanartumik naam- massiaarpoq, taamaalilluni AG-meersup naalakkersuisu- nut ilaasortaq Marianne Jen- sen oqaloqatigisinnaavaa, peqqinnissaqarfimmi missin- gersuusianik 42 millioner koruuninik sippuinermut aki- sussaasoq, soorlu tamanna kingullermik marlunngormat allaaserineqartoq. Sippuiner- mut pingaartumik pissutaa- voq peqqinnissaqarfik inutta- qanngingajattoq ingerlanne- qarsinnaanngimmat aningaa- sat atugassanngortinneqarsi- masut atorlugit, naatsorsuuti- gineqarmat ingerlatsivik i- ngerlalluartoq ingerlanne- qassasoq. Peqqinnissaqarfil- lu ingerlalluanngivippoq! - Aningaasatigut aqutsineq akomuteqanngilaq, Marian- ne Jensen oqarpoq. Tulluusi- maarutigaa aningaasatigut a- qutsineq taamatut ingerlatsi- nermi nammineq naalakker- suisuunermi nalaani ajun- ngilluartumik ingerlallualer- simammat. Taamaattumik a- ningaasatigut sippuineq tu- paallaatissaanngilaq. Piffis- sap ingerlanerani tamanna ilimasaarutigineqartarsimam- mat. Marianne Jensen-ip peq- qinnissaqarfimmik nutaamik aaqqissuussinerani aningaa- sanik atuiffiuvoq aaqqissuus- sineq ingerlanerliortoq, piu- masaqarfigineqartoq peqqin- nissaqarfimmi sulisunik an- nertuumik assigiinngitsunillu ilinniagaqarsimasunik suli- soqamissamik, ullumikkullu sulisut taamatut ilinniartin- neqarsinnaanngillat. Nali- nginnaasumillu sulisussaale- qineq pissutigalugu suliner- mi atugassarititaasut ima a- jortigaat, allaat naammattu- nik sulisussarsiortarneq a- jornakusoorsimalluni. Taa- matut pisoqamerani pissutsit nammineerlutik sakkortusi- artortarput. Tamatuma aammattaaq ki- ngunerisimavaa nakorsat peqqinnissaqarfimmilu su- lisussat allat sivikitsumik taartaasartussat tikisinneqar- tamerat pisariaqartarsimam- mat. Tamanna bilitsitigut a- kissarsiatigullu akisoorujus- suusimavoq, annertuumillu sippuinermut tamanna nas- suiaatissaalluarpoq. Taamaattumik maannak- kut piffissanngorpoq naalak- kersuisunut ilaasortap qanoq iliorniarnerluni oqaluttuar- nissaanut. Nutaamik aaqqis- suussineq qanoq ingerlava? Kikkut tullianik alloriassap- pat? Suna utaqqivarput? Inernernik qaqugu takusa- qassaagut? Aappaagu - Nutaamik aaqqissuussine- rup aallartisameqartup iner- nissai siulliit naatsorsuuti- gilluinarpara' 1999-ip inger- lanerani takussagivut, Mari- anne Jensen AG-mut oqar- poq. - Aqutsinerup allaffis- somerullu iluanni pisariillis- aanerit ingerlanneqassapput, sulisut amerlassusissaat aaq- qissuunneqassalluni, neriuu- tigilluinnarparalu innuttaasut napparsimasullu pitsannguu- tit malugiumaaraat, suliniutit nutaat nassatarisassaat. - Annertuumik allannguu- tissat sivisuumik utaqqisaria- qamerat naatsorsuutigisaria- qarparput. - Qanoq pisoqassagami? Peqqinnissaqarfiup nunap immikkoortuinut eqiterne- qamissaa sulissutigaajuk? - Siullermik oqaatigissa- vara peqqinnissaqarfiup nu- nap immikkoortuinut eqiter- neqamissaa pissutsit allan- ngorujussuamerannik kingu- neqartussaammat. Taassuma taarsissavaa periaaseq ukiut 250-it angullugit atorneqarsi- masoq, pisariaqarporlu qa- ngatut eqqarsartamerup qi- manneqarnissaa, nunap im- mikkoortuinut eqiterineq pi- viusunngortinneqartinnagu. - Nunap immikkoortuinut eqiterinissaq 1995-imi inatsi- sartunut ilaasortanngortut a- nguniagaraat, tamannalu taa- manikkulli sulissutigineqar- simavoq. Ukioq siulleq ator- simavarput innuttaasut, peq- qinnissaqarfimmi sulisut, kommuneni politikerit allallu isummamik tamatuminnga isumaqataatilemiarnerannut. - Tamanna naammassine- qareerpoq, ukiullu kingulliit marlussuit ingerlaneranni peqqinnissaqarfimmi pisortat ataatsimeersuartittarnerisigut nunap immikkoortuinut eqi- terinissaq oqallisigisarsima- varput. Isumaqarluinnarpu- nga nunap immikkoortuinut eqiterinissamik isuma an- nertuumik ammaffigineqar- toq, taamaattumik periarfis- saqarsimavugut siuarsaaner- mik tunngavissalimmillu al- lomiarnissatsinnut. Tamatuma kingorna naa- lakkersuisunut ilaasortap nassuiaatigaa eqiterinissap ilaa, allanit siuarsimanerusu- mik pissuseqartoq. Nunap immikkoortuinut pingasunut napparsimmavinnut assi- giimmik ingerlanneqartussa- nut eqiterinissamut taarsiul- lugu, maannakkut aaqqis- suussisoqamialerpoq tunnga- veqartumik nuna tamakker- lugu qitiusumik napparsim- mavissuaqarnissaanik, Qe- qertarsuup Tunuani Kujataa- nilu napparsimmavinnik tun- ngaviusumik taasanik peqa- lissalluni, ajoqusernerit »kat- sorsameqarfigisinnaasaannik«, taakkulu saniatigut illoqar- finni ataasiakkaani nunaqar- finnilu qitiusumik peqqinnis- saqarfinnik pilersitsisoqar- nissaanik. Taamaalilluni qitiusumik napparsimmavinnut pingasu- nut eqiterisoqassanngilaq, soorlu tamanna amerlasuunit ersissutigineqarsimasoq, pi- neqassallunili aaqqissuussi- neq pisariillisagaq, inuttale- ruminartoq allaffitsigullu i- ngerlakkuminartoq. Pisariitsumik pitsaasumillu Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen AG-mut o- qarpoq, nutaamik aaqqis- suussinerup soorunami tun- ngavigigaa kissaatigineqar- mat peqqinnissaqarfik piler- sinneqassasoq akissaqartitas- sarput isumagisinnaasarpul- lu, aammali iluaqutissaqar- toq »atuisumut« iluaqutaa- sussanik. - Periaasissat ilaanni angu- niarneqarpoq periarfissat naammaginartut atorlugit napparsimasut katsorsane- qartassasut sapinngisamik najugaqarfimmik qanigi- saanni, Marianne Jensen o- qarpoq. - Taamaalilluni nap- paarsimasut pisariaqanngit- sumik ungasissumut angala- tinneqartassanngillat. Qiti- usumik peqqinnissaqarfimmi qanittumi ajoquserneq kat- sorsameqarsinnaappat, taava napparsimasoq tassani kat- sorsarneqartassaaq. Katsor- saanissami tunngaviusumik napparsimmavik pisariaqar- tinneqarpat, taava qaninneq soorunami atortassavarput, aammalu annertuumik kat- sorsaanissaq pisariaqartinne- qarpat, immikkut ilisimasal- lit atorneqartariaqarlutik, taa- va Nuummut aallartitsiso- qartassaaq - ajomerusumillu pisoqassappat Rigshospital- imut aallartitsisoqartassallu- ni. Manna tikillugu Qeqertar- suup Tununai suleqatigiissi- tap inassutigisimavaa eqiteri- nermik aaqqissuussisoqassa- soq, piffissami aggersumi aallartinneqartussamik. Ta- matumunnga atatillugu Ku- jataani suleqatigiissitaq aal- lartissaaq, nassaamiassalluni Kujataani eqiterilluni aaqqis- suussinissamut inassutigine- qartussanik. Nakorsiartitsisameq Naalakkersuisunut ilaasortap Marianne Jensen-ip oqaluttu- araa, Kalaallit Nunaanni qa- rasaasiat atorlugit nakorsiar- titsisamerup ineriartortinnis- saa sukumiisumik sulissuti- gineqartoq. Manna tikillugu misiligutitut pilersinneqarsi- mavoq Nuuk, Dronning Ingrid-ip Napparsimmavis- suata, Qeqertarsuatsiaat, Qa- qortup Rigshospital-illu a- komanni atassuteqameq. Ta- matumani misilittakkat ilua- risimaarneqarput, suleqati- giissitarlu maannakkut sulis- suteqarpoq Kalaallit Nu- naanni qarasaasiat atorlugit nakorsiartitsisarnerup suli ineriartortinneqamissaanik. Mariannes omstrukturering mere central en regional Første resultater af omstruktureringen allerede i 1999 (JB) - Heldigvis sluttede landstingsmødet tidligt tirs- dag eftermiddag, og det lyk- kedes AG at få en samtale med landsstyremedlem Ma- rianne Jensen, som er ansvar- lig for den overskridelse af sundhedsbudgettet på 42 millioner kroner, som avisen skrev om i tirsdags. Over- skridelserne skyldes først og fremmest, at det har været en umulig opgave at køre af del- vist affolket sundhedsvæsen for bevillinger, der er bereg- net på en organisation, der kører på skinner. Og det gør sundhedsvæsenet ikke! - Det er i hvert fald ikke økonomistyringssystemet, der er noget i vejen med, siger Marianne Jensen. Hun er stolt af, at netop den del af administrationen er kommet til at fungere perfekt i hendes periode. Derfor er der heller ikke noget overraskende i budgetoverskridelsen. Den har flere gange været annon- ceret undervejs. Det, der koster penge i Marianne Jensens sundheds- struktur, er en irrationel or- ganisation, der kræver sund- hedspersonale med et brede og alsidigt faglige forudsæt- ninger, som folk ikke uddan- nes til i dag. Og på grund af den almindelige personale- mangel er arbejdsforholdene så ringe, at det har været van- skeligt at skaffe mandskab nok. Der er noget selvfor- stærkende i den situation. Og det har så igen betydet, at det har været nødvendigt at trække læger og øvrigt sundhedspersonale til i korte vikariater. Det har været dyrt i billetter og underhold, og det har været en væsentlig del af forklaringen på de sto- re overskridelser. Derfor er det på høje tid, at landsstyremedlemmet for- tæller, hvad hun agter at gøre. Hvordan går det med omstruktureringen ? Hvem tager det næste skridt? Hvad venter vi på? Hvornår ser vi resultater? Forbedringer næste år - Jeg regner ganske bestemt med, at vi i løbet af 1999 ser de første praktiske resultater af en begyndende omstruktu- rering, siger Marianne Jen- sen til AG. - Der vil blive ra- tionaliseret indenfor ledelse og administration, normerin- gerne bliver revideret, og jeg håber bestemt også, at borge- re og patienter begynder at mærke noget til de forbedrin- ger, de første initiativer vil føre med sig. - De store forandringer må vi se i øjnene tager tid. - Hvad skal der egentlig ske? Er du i gang med om re- gionalisere sundhedsvæsenet? - Først vil jeg sige, at regio- naliseringen af sundhedsvæs- enet er en stor omvæltning. Den skal afløse et system, som har fungeret i op mod 250 år, og det er nødvendigt at skille sig af med en del vane- tænkning, inden regionalise- ringen kan føres ud i livet. - Regionaliseringen var det nye landsstyres målsætning fra 1995, og siden har der var arbejdet med den. De første år har vi brugt til at lade tan- ken modnes hos befolknin- gen, sundhedspersonalet, lo- kalpolitikere med flere. - Den proces er nu afsluttet, og vi har på de sidste par års ledelseskonferencer i sund- hedsvæsenet drøftet regio- naliseringen. Det er nu mit klare indtryk, at der en stor åbenhed for regionaliserings- tanken, og derfor har det væ- ret muligt at tage nogle mere radikale, praktiske skridt. Landsstyremedlemmet re- degør herefter for en regio- naliseringside, der er mere radikal end som så. I stedet for en egentlig regionalise- ring med tre sidestillede sy- gehuse, er der lagt op til en struktur, der bygger på ét centralt landshospital, et så- kaldt basishospital i Disko- bugten og i Sydgrønland, hvor elementære skader kan »lappes sammen« og derudo- ver en række sundhedscentre i de enkelte byer og bygder. Der er således ikke tale om en regionalisering med tre centralhospitaler, sådan som mange har frygtet det, men en rationel central organisati- on, der er nemmere at be- mande og administrere. Rationelt og godt Landsstyremedlem Marianne Jensen siger til AG, at den nye struktur naturligvis byg- ger på ønsket om at etablere et sundhedsvæsen, som vi har råd til og kan håndtere, men der er også fordele ved det, som kommer »brugeren« til gode. - Et af principperne går ud på, at vi i en rimelig balance med det mulige behandler patienterne så tæt ved deres hjem, som det kan lade sig gøre, siger Marianne Jensen. - Det vil sige, at patienterne ikke transporteres længere væk end nødvendigt. Hvis en skade kan klares på et nær- liggende sundhedscenter, så er det der, patienten bliver behandlet. Hvis behandlin- gen kræver et basissygehus, ja så bruger vi naturligvis det nærmeste, og hvis der er tale om en alvorligere behand- ling, som kræver specialister, så går turen til Nuuk - eller i værste fald til Rigshospitalet. Foreløbigt har en arbejds- gruppe i Diskobugten anbe- falet en regional struktur, som iværksættes i den kom- mende tid. Samtidig indleder en arbejdsgruppe i Sydgrøn- land et arbejde, der skal finde frem til en række anbefalin- ger for en regional struktur for Sydgrønland. Telemedicin Landsstyremedlem Marianne Jensen fortæller, at der arbej- des intensivt med udviklin- gen af telemedicin i Grøn- land. Foreløbig er der på for- søgsbasis oprettet forbindel- se mellem Nuuk, Dronning Ingrids Hospital, Qeqertarsu- atsiaat, Qaqortoq og Rigsho- spitalet. Erfaringerne herfra er meget positive, og en ar- bejdsgruppe arbejder i øje- blikket med at videreudvikle telemedicinen i Grønland: ASSy FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.