Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 22. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Columbus kom
500 år for sent
Sydgrønland ruster sig til 1000-års jubilæet for
vikingernes opdagelse af Nordamerika og
kristendommens indførelse
■ IU V)KIU
Af Chr. Schultz-Lorentzen
Elven bugter sig med en svag
rislen ned ad den græs-
beklædte bjergryg få hundre-
de meter fra ruinresteme af
den gamle vikingegård Brat-
tahlid i en lille vig i Eriks-
fjord i Sydgrønland.
Sådan genlød vandløbets
klukken også for tusind år
siden, hvor kildevandet var
datidens vandhane for vikin-
gerne i Brattahlid - høvding
Erik den Rødes hovedsæde i
nordboernes Østerbygd i
Grønland og udgangspunktet
for hans søn Leif den Lykke-
liges senere så berømte færd
til Amerika.
Søfareren Christopher Co-
lumbus var som bekendt ikke
den første hvide mand, der
satte sine støvler på det ame-
rikanske kontinent. Det var
derimod vikingen og nord-
boen Leif den Lykkelige, der
i år 1000 - godt 500 år før
Columbus’ fodaftryk i ver-
denshistorien - menes at
være være i land på Baffin
Island i Canada.
Siden fulgte andre vikin-
ger, og historikere mener -
uden at der dog kan føres
klokkeklart videnskabeligt
bevis for påstanden - at nord-
boerne på deres udforsk-
nings-togter nåede helt ned
til området omkring New
York. Antagelsen bygger
blandt andet på fundet af en
norsk vikingemønt på en
tidligere indianerboplads ved
Blue Hiil Bay i Main-
området. Ifølge historikere er
der imidlertid en del skepsis
omkring møntfundet. Bl.a.
fordi vikingerne i Grønland
kun sjældent anvendte møn-
ter.
Nordatlantisk fest
Men det rykker ikke ved,
at hele det nordatlantiske
område - Grønland, Island,
Norge, Færøerne, Canada og
Amerika - til næste år fejrer,
at det var Leif den Lykke-
lige, der først fandt Vinland.
Netscape: The Leif Ericsson Miliennium Celebration
o> få tø <>•> mi a ft ©
Back Horn* Reload Op*n Print Find Stop
ØB

•» Horn« Pag*] | N«tS»arch | | Appl* Computer | | Appla Support | |AppW Softwar»|
The Leif Ericson Miliennium Celebration
l*E=
Introduction
What’sMew
Ab out L EMC
Poation
Hi story
Events
Cfgarozers
Parli apati on
Affiliates
Rdateil Link?
Joiii the Leif ftricsou
C ’onun em or a live Slam
jfipSSsfi
\\
Wdcome, Velkommen,
Vsilkomnien, Vdkomin, Tikilluarit, Tervetuloa,
Bienvenue
October 9. 2000 will mark the miliennium, or 1000 year anniversary of the first doeumented European to set
foot in North America. Leif Ericson, xcording to the Icelandic sagas, led this party of adventurers- Recent
archeologicai tindings by Helge and Anne Stine Ingstad confirm a Viking settlement in L'Anse aux Meadows,
Newfoundland, Canada dating to approximateiy 1000 CE. The exact date on which Leif Ericson and his party
first landed is not known, however Oktober 9 is offkially recognized by proclamationeaeh year as "Leif Ericson
Day" in the United States.
The Leif Ericson Millennial Celebration is being organized by the Leif Ericson Miliennium Committee (LEMC),
and will indude numerous activities both in North America and Scandinavia throughout the Leif Ericson Year
(October 9, 1999 through October 9, 2000) Additional activities will be posted as they ate organized, as well as
information on organizing or participating in these events.
Zontained in this site will be found a br ief historv of Leif Ericson and the surrounding Viking age of exploration:
[Information regarding Leif Ericson Millennial events; Information regarding the organizers; Information on how
;o participate in Leif Ericson Millennial activities. including joining as an individual or as an organizalion;
[information about our affiliated memhers; And links related to this site.
s the millennial year approaclies, additional features will be added to the site. By registering as an individual,
ou can be kept ’inforined of these additional features, activities and events.
Feedback regarding the content of this site may be sent direetly to the 1.x:if Ericson Miliennium Committee. Any
operational problems with the site, may be reported to the WebMaster.

Amerikarmiut nutaamik »inuiattut nalliuttorsiortarfeqalerput« - Leif Ericson Day
- 9. oktober nalliussineqartartumik. Amerikarmiut quppernerat uani atuameqarsinnaavoq:
http://www. Ieif2000. orø/lemc. dl l/Default
Amerikanerne har fået en ny »nationaldag« - Leif Ericson Day - 9. oktober. Denne
amerikanske hjemmeside kan læses på adressen: http://www.leif2000.ore/lemc.dU/Default
Og allerede nu er der fuld
gang i planlægningen.
Projektets protektor er
landstyreformand Jonathan
Motzfeldt, og i USA er inte-
ressen for mærkedagen så
stor, at præsident Bill Clin-
ton har proklameret den 9.
oktober som officiel »Leif
Ericson Day«
Selv om der kan tænkes
indlysende turistmæssige
overvejelser bag dateringen,
har arkæologerne Helge og
Anne Stine Ingstad tids-
bestemt en vikingeboplads i
L’Anse aux Meadow i New-
foundland til at være bygget
omkring år 1000, ligesom
beretningene i de islandske
sagaer er nogenlunde i sam-
klang med denne datering.
For den historisk interesse-
rede vil det gamle Øster-
bygd-område Sydgrønland
byde på mange ekstraordi-
nære oplevelser fra næste år.
Arkæologer vil restaurere
en del af nordboruinerne.
Jubilæums-højtidlighederne
indledes således med ind-
vielsen af en genopbygget
Thjodhildurs Kirke (den før-
ste kirke i Grønland) og en
Leif-ip aamma kristumiussuseq Kalaallit Nunaannut
eqquppaa, tamannali angutaata Eriup Aappalaartup
nuannarinngilluinnarpaa. Una sanningasoq Vesterbygden-
imi Ameralimmi nassaarineqarpoq.
Det var også Leif der kristnede Grønland, men det
var hans far Erik den Røde ikke glad for. Her er et
krucifiks fra Ly sejjorden i Vesterbygden.
Qaqortukuluumi oqaluffikoq, qallunaatsiaat Kalaallit Nunaanniinneranni »sinneruttut«
pisoq kingulleq pillugu katersuufftgisaat. Tassani katittut eqqartorneqarput.
Hvalsø Kirkeruin er ramme om den sidste »levende« begivenhed i nordboernes Grønland.
Her omtales et bryllup.
kopi af Erik den Rødes lang-
gård i Brattahlid.
Befolkning på 3000
I Østerbygden har arkæo-
loger fundet over 330 gårde
- historiske vidnedsbyrd om
et aktivt norboliv gennem
mere end 400 år. Bygden
havde sågar sit eget bispe-
sæde, og på højdepunktet
menes ikke færre end 3000
mennesker at have levet her,
inden de af ukendte grunde
forsvandt ud af historien.
Nordboerne grundlagde
også den noget mindre
Vesterbygd i området om-
kring det nuværende Nuuk.
Ved fårholderstedet i Iga-
liko, som nordboerne kaldte
for Gardar, er der planer om
at etablere et nyt lokalmu-
seum. Her kan besøgende i
forvejen beundre ruinerne af
nordboernes domkirke »Set.
Nicolaus Katedralen« - altså
Gardar Domkirke - og se
resterne af en meget stor
bispegård. Dimensionerne
vidner om en livskraftig be-
byggelse. Et kulturcentrum.
Fantasien tændes og tanke-
rækker risikerer at løbe løbsk
på græssletten ned mod fjor-
den...
Blandt de smukkest be-
varede ruiner er dog Hvalsø
Kirke. Her fornemmer man
hele kirkerummet, og impo-
neres over, hvordan vikin-
gerne med præcision kunne
lægge tonstunge kampesten i