Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 18
18 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Illit isummat / Din mening Nunarput aningaasarsiomikkut qitiuffik? Qularutigineqassanngilaq Nunatta namminersortun- ngornissaanut aningaasaqar- neq apeqqutaanerpaavoq. In- nuttaasut 70-80 procentiinut (amerlanersatsinnut) apeqqu- taavoq siumut takorluuisin- naaneq, suliniutinik nunamut aningaasanik amerlanernik pissarsissutaasinnaasunik, i- sumassarsianillu arlaatigut sipaarutaasinnaasunik nas- sassarsiornissaq. Ataatsi- moorussamik tapiiffigine- qartarnermut taarsiissutissa- nik aningaasanik periarfissi- ortariaqarpugut, Nunatsinni tamatsinnut iluaqutaasinnaa- sumik kaaviiaartinneqartus- sat. Tamatumunnga atatillugu allamik periarfisseerusuppu- nga. Isumaqarpunga avataani uuliasiornissaq Nunatta ilua- qutigalugu periarfissaasin- naagaa. Aningaaseriviit isu- massarsiaminnik pilemgutin- ngillaq, avataanilu uuliasior- nissaq ataatsimut isigalugu Danmarkimi iluarineqanngi- laq, ajorpallaanngilarli soor- lut nunat soorlu Bahamas, Cook-øerne, Cayman Island, Jersey, Panama, Belize, Bar- bados, Antigua aamma Bar- buda qularnaatsumik isuma- qatigisinnaavaat. Aningaaseriviit Nunarsuatsinni naalagaaf- feeqqat namminersortuni qe- qertaaqqanilu avataani uulia- siomeq iluaqutigalugu ani- ngaaseriviliorsinnaasimap- put, nunat allamiut aningaa- saannik, pappilissanik nali- linnik akiitsornermullu up- pernarsaatinik allanillu peri- arfissaqarlutik, aningaasallu tamakku atorlugit taarsigas- sarsisitsisinnaallutik allati- gullu aningaasaliissutinut pe- riarfissiisinnaallutik. Naatsu- mik oqaatigalugu ingerlatse- qatigiiffiit inuinnaallu nuna- mi aningaaseriveqartumi na- jugaqanngitsut taarsigassar- sisittarlugit. Aningaaseriviit taakku iluaqutigissavaat nu- nap atuuffiusup immannaan- nguaq akileraartittarlugit, taamaattorli akitsuutit akiliu- tissallu allat atuuttut akiler- nissaannut pisussaatitaallu- tik. Aningaaseriviit taamaattut assigiinngitsorpassuarnik aaqqissuunneqarsinnaapput, assersuutilli ataaniittut taku- tippaat sooq Nunatsinnut so- qutiginaateqarsinnaasoq. Aningaasatigut kingunerlussanngilaq Belize-mi (Amerika qiterleq) aningaaserivik taamaattoq nunat allamiuinnarnik nunal- lu allamiut aningaasaliissu- taannik suliaqarsinnaavoq, taamaalilluni aningaaserivik nunaqavissunut inuutissarsi- ortunullu allanut pitsaanngit- sumik aningaasatigut kingu- nerlussinnaanngitsumik; paarlattuanik aningaaserivik Belize-mi ingerlatsinerminut akiliisassaaq. Aningaasat pisariaqartitat Taama aningaaseriveqalerni- araanni soorunami aningaa- satigut qularnaveeqqutinik peqartariaqarpoq. Antigua aamma Barbuda-mi ikinner- paamik 5 mio. dollars (33 mio kr. missaat) piumasari- neqarput, isumatusaaraanni- lu aningaasat taakku nunap aningaaserivianut nakkartin- neqassapput. Tassa aningaa- sat amerlaneri tassunga nak- kartinneqarpata aningaasali- isinnaanerit assigisaallu peri- arfissaanerulissapput. Akileraameq Tamatuma saniatigut nunap akileraarutitigut iluaqutigis- savaa. Iluarsiinerit assigiin- ngitsut aamma tassani periar- fissaapput. Barbados-imi 10 mio. dollarsinik sinneqarto- oraangata 2,5 procentimik a- kileraartittarpaat, 10 mio-nil- lu, kisiannili 20 mio-init i- kinnerit 2 procentimik. 20- nit 30-nut 1,5 procenti, ani- ngaaseriviillu 30 mio dollars sinnerlugu iluanaarutillit 1 procentimik akileraartinne- qartarput. Aningaaseriviit avataani uuliasiortunut nunanut inis- sikkusuttarput, ilisimaga- mikku sinneqartooruteqas- sallutik, qanorluunniillu ik- kaluarpat Landskarsimut ani- ngaasannassutaalluarsinnaa- voq. Oqaatigeqqillugu - ani- ngaaseriviit amerlaneruppata akileraarutit amerlanerussap- put. Sulisoqameq Tuluit ikeranni qeqertaq Jer- sey-mi innuttaasuni 85.000- iusuni 10.000-it missaat ava- taani uuliasiortut aningaase- riiviini suliaqartuupput. Nu- natsinni taamaalinissaa ili- manarpallaanngikkaluartoq aningaaseriviit taamaattut amerlanernik sulisoqartitsiti- lersinnaapput. Soorlu inatsi- siliomikkut aalajangerneqar- sinnaavoq aningaaserivik marlunnik pisortaqassasoq, aappaa kalaaleq/qallunaaq nunaqavissoq; soorlu Anti- gua aamma Barbuda-mi taa- maaliortut, soormi maani taamaassanngila? Uuliasiorneq FN-imi ilaasortanngortitsisoq Qeqertat Cook assersuutis- saqqipput »aningaasat ilua- qutiginagit« allatigut angusa- qartoqarsinnaaneranik. Cook New Zealand suleqatigaat, soorlu Naalagaaffeqatigiin- nermut eqqaanartumik, qe- qertalli immikkut aningaa- serivinnik aaqqissuussaqar- put, avataani uuliasiomermik tunngavilinnik. Qeqertat Cook aningaaseriviit taakku iluaqutsiullugit South Pacific Forum-imut ilaasortanngor- put, nunat tamaaniittut kisi- mik ilaasortanngorfigisin- naasaat, taakkulu nuna nam- minersortutut ilaasortanngor- nissaanik akuerimmassuk, FN-ip Generalsekretær-ianit akuerineqarlutik nunatut namminersortutut isigineqar- put arlalitsigut ilaasortaaf- feqarlutik, soorlu UNESCO aamma WHO. Imaassinnaa- voq Nunatsinnut taama assi- ngusumik periarfissiisoqar- sinnaavoq. Tusakkat Aningaaseriviit taamaattut pifftssap ingerlanerani piner- lunniaqatigiit aningaasanik toqqortivigisarsimavaat. Nu- natsinni taamaattoqassanngi- laq. Taamaattariaqanngilarlu- mi. Inatsisitigut pitsaasuni nunat tamani atomeqartunik iluarsiisoqarsinnaavoq. Soor- lu taamaaliorsinnaanermut Jersey uppernarsaataavoq, taamallu suliniuteqarnermin- ni amerikamiut oqartussaan- nit 1 mio dollarsinik akileme- qarput. Suleqatigiinnerit Taama pitsaasumik ineriar- torneq Nunatta ineriartorner- minut innuttani pisinnaassu- Jørgen Wæver Johansen sillit qanilaartullu iluaquti- gissavai, kiisalu suleqatigisa- qarsinnaanerit takorluuisin- naanerillu piviusunngortitsi- nermut iluaqutaasinnaasut. Suleqatigiinnikkut nunarput pitsaanerusumik siunissaqar- nissaa qularnaartigu, taamaa- liorsinnaavugullu isumassar- sianut nutaanut suliniutinullu tamatsinnut aningaasaqarnit- sinnullu iluaqutaasinnaasu- nut ammasumik iliornitsigut. All.: Jørgen Wæver Johansen Grønland som international fmans center? Lad der ikke herske nogen tvivl om, at nøglen til Grøn- lands selvstændighed først og fremmest beror på Grønlands økonomiske uafhængighed. Så for de 70-80 procent af befolkningen (størstedelen af os), som gerne engang ser et selvstændigt Grønland gæl- der det om at være visionære, at finde på nye tiltag som dels kan til-føre landet flere pen- ge, og ideer, som kan resulte- re i besparelser på den ene eller den anden måde. Det gælder om at skabe flere mid- ler som ikke er bloktilskuds- afhængige; det gælder om at skabe flere midler, som kan cirkulære i Grønland til gavn for os alle. 1 den forbindelse, vil jeg gerne fremkomme med end- nu et bud. Jeg mener at hele offshore-konceptet kunne være en mulighed, som Grønland med rette kunne drage fordel af. Forespørgel- ser i bankkredse har ikke ligefrem bidraget med inspi- ration, og i Danmark er man generelt negativt instillet overfor konceptet, men det skal ikke holde os tilbage, for offshore konceptet er ikke så ringe endda, det kan lande som Bahamas, Cook-øerne, Cayman Island, Jersey, Panama, Belize, Bårbados, Antigua og Barbuda og man- ge flere med sikkerhed skri- ve under på. Offshore-banking I en stor del af verdens selv- stændige microstater og små ø-samfund er det i dag muligt at etablere såkaldte offshore- banker, som kan modtage udenlandsk valuta, udenland- ske obligationer og gældsbre- ve med videre i det på- gældende land og bruge den- ne modtagene kapital til at finansiere lån og andre finan- sielle investeringer. Det går kort sagt ud på at udøve bank- virksomhed og yde finansiel service for selskaber, perso- ner med videre, som egentlig ikke er bosat i det land, hvor banken er placeret. Fordelen for de involverede banker er, at de såkaldte offshore-ban- kers overskud ikke beskattes sær-lig meget at værtslandet, og at de ikke er pålagt at beta- le en række af de afgifter og gebyrer der ellers gør sig gæl- dende. Der er mange forskellige offshore-bankkonstellatio- ner, men følgende eksempler viser, hvorfor det også kunne være interessant for Grøn- land. Ingen negative økonomiske konsekvenser I Belize (Mellemamerika), må en offshore bank kun be- skæftige sig med udenland- ske kunder og udenlandske investeringer, hvilket betyder at offshore-bankens place- ring i landet ikke får nogen negativ effekt på hverken den fastboende befolkning eller landets erhvervsliv; tværtimod, for banken skal jo selvfølgelig betale for at ope- rerer fra Belize. Kapital påkrævet For at få licens til at opstarte en offshore bank, skal den som ansøger om at etablere sådan en bank selvfølgelig stille kapital i garanti. På Antigua og Barbuda påkra- ves der en kapital på mindst 5 mio. amerikanske dollars (ca. 33 mio. kr.), og hvis man er smart - som mange af ø- samfundene er - så kræver man denne kapital indbetalt på en konto i den nationale bank. Dette betyder, at jo fle- re banker, der er, jo mere kapital oplagres der i den nationale bank, der naturlig- vis tjener penge på denne indsatte kapital gennem videre investeringer, og så videre. Beskatning Derudover tjener værtsnatio- nen penge på offshore ban- kerne gennem beskatning. Igen er der mange forskellige konstellationer at vælge imellem. På Barbados har man valgt, at beskatningen af offshore bankernes overskud er på 2,5 procent for et over- skud på op til 10 millioner dollars, et overskud på over 10, men under 20 millioner beskattes med 2 procent, fra 20 til 30 mio. er procentsat- sen 1,5 og endelig beskattes banker med et overskud på over 30 dollars millioner med 1 procent. Bankerne har en tendens til at placere sig i offshore områderne netop fordi de producerer overskud, så der- for vil der under alle om- stændigheder her kunne ind- bringes nogle værdifulde kroner til Landskassen. Og igen - jo flere offshore ban- ker des mere indtjening i skat. Beskæftigelse På Jersey, en af øerne i den engelske kanal lever cirka 10.000 af øens 85.000 bebo- ere af at være ansat i forbin- delse med øens internationa- le offshore finans center. Selvom det nok ville være lidt for optimistisk at tro det samme for Grønland, vil off- shore bankerne under alle omstændigheder skabe øget beskæftigelse. Man kunne for eksempel ved lov be- stemme, at enhver offshore bank skal have to direktører, hvoraf den ene skal være grønlandsk/dansk statsborger og fastboende her i landet; det har man gjort i Antigua og Barbuda, så hvorfor skul- le vi ikke kunne gøre det? Offshore vejen til et selvstændigt sæde i FN Cook-øerne er et godt eksem- pel på, hvordan offshore kon- ceptet kan bruges til at opnå andre »ikke økonomiske« resultater. Cook-øerne er associeret med New Zealand i en ordning, der minder meget om vort Rigsfælles- skab, men øerne har et selvs- tændigt banksystem, som er baseret på offshore koncep- tet. Offshore konceptet bane- de blandt andet vej for Cook- øemes medlemskab i South Pacific Forum, hvor kun lan- de i regionen kan blive med- lem, og eftersom dette regio- nale forum havde godkendt landet som selvstændigt med- lem, har Cook-øerne med FN- Generalsekretærens ind- forståelse opnået selvstæn- digt medlemsskab af en ræk- ke FN-organer, blandt andet UNESCO og WHO. Hvem ved? Tilsvarende kunne sik- kert også være muligt for Grønland. Myter Mange offshore banker er igennem tidens løb blevet brugt til at hvidvaske penge fra såkaldte organiserede kri- minelle aktiviteter. Det skul- le vi jo helst ikke nyde noget af her i Grønland. Men sådan behøver det jo heller ikke være. Det handler bare om at indføre de korrekte lovgiv- ningsmæssige tiltag som er afpasset eksisterende inter- nationale standarder på om- rådet. Det kan lade sig gøre, det beviser tiltag fra Jersey, som sågar er blevet honore- ret med 1 million dollars fra de amerikanske myndighe- der for deres indsats på dette område. Samarbejde og visioner Vort lands udvikling skal baseres på den positive ener- gi, befolkningen har og ud- stråler, samt det samarbejde og de visioner, som kan vir- keliggøre dette. Lad os sam- arbejde og sikre vort land en bedre fremtid, og det kan vi gøre ved at være åbne over- for nye ideer og tiltag som vil være til gavn for vor økono- mi. Af Jørgen Wæver Johan ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.