Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 18

18 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Nunarput aningaasarsiomikkut qitiuffik?
Qularutigineqassanngilaq
Nunatta namminersortun-
ngornissaanut aningaasaqar-
neq apeqqutaanerpaavoq. In-
nuttaasut 70-80 procentiinut
(amerlanersatsinnut) apeqqu-
taavoq siumut takorluuisin-
naaneq, suliniutinik nunamut
aningaasanik amerlanernik
pissarsissutaasinnaasunik, i-
sumassarsianillu arlaatigut
sipaarutaasinnaasunik nas-
sassarsiornissaq. Ataatsi-
moorussamik tapiiffigine-
qartarnermut taarsiissutissa-
nik aningaasanik periarfissi-
ortariaqarpugut, Nunatsinni
tamatsinnut iluaqutaasinnaa-
sumik kaaviiaartinneqartus-
sat.
Tamatumunnga atatillugu
allamik periarfisseerusuppu-
nga. Isumaqarpunga avataani
uuliasiornissaq Nunatta ilua-
qutigalugu periarfissaasin-
naagaa. Aningaaseriviit isu-
massarsiaminnik pilemgutin-
ngillaq, avataanilu uuliasior-
nissaq ataatsimut isigalugu
Danmarkimi iluarineqanngi-
laq, ajorpallaanngilarli soor-
lut nunat soorlu Bahamas,
Cook-øerne, Cayman Island,
Jersey, Panama, Belize, Bar-
bados, Antigua aamma Bar-
buda qularnaatsumik isuma-
qatigisinnaavaat.
Aningaaseriviit
Nunarsuatsinni naalagaaf-
feeqqat namminersortuni qe-
qertaaqqanilu avataani uulia-
siomeq iluaqutigalugu ani-
ngaaseriviliorsinnaasimap-
put, nunat allamiut aningaa-
saannik, pappilissanik nali-
linnik akiitsornermullu up-
pernarsaatinik allanillu peri-
arfissaqarlutik, aningaasallu
tamakku atorlugit taarsigas-
sarsisitsisinnaallutik allati-
gullu aningaasaliissutinut pe-
riarfissiisinnaallutik. Naatsu-
mik oqaatigalugu ingerlatse-
qatigiiffiit inuinnaallu nuna-
mi aningaaseriveqartumi na-
jugaqanngitsut taarsigassar-
sisittarlugit. Aningaaseriviit
taakku iluaqutigissavaat nu-
nap atuuffiusup immannaan-
nguaq akileraartittarlugit,
taamaattorli akitsuutit akiliu-
tissallu allat atuuttut akiler-
nissaannut pisussaatitaallu-
tik.
Aningaaseriviit taamaattut
assigiinngitsorpassuarnik
aaqqissuunneqarsinnaapput,
assersuutilli ataaniittut taku-
tippaat sooq Nunatsinnut so-
qutiginaateqarsinnaasoq.
Aningaasatigut
kingunerlussanngilaq
Belize-mi (Amerika qiterleq)
aningaaserivik taamaattoq
nunat allamiuinnarnik nunal-
lu allamiut aningaasaliissu-
taannik suliaqarsinnaavoq,
taamaalilluni aningaaserivik
nunaqavissunut inuutissarsi-
ortunullu allanut pitsaanngit-
sumik aningaasatigut kingu-
nerlussinnaanngitsumik;
paarlattuanik aningaaserivik
Belize-mi ingerlatsinerminut
akiliisassaaq.
Aningaasat pisariaqartitat
Taama aningaaseriveqalerni-
araanni soorunami aningaa-
satigut qularnaveeqqutinik
peqartariaqarpoq. Antigua
aamma Barbuda-mi ikinner-
paamik 5 mio. dollars (33
mio kr. missaat) piumasari-
neqarput, isumatusaaraanni-
lu aningaasat taakku nunap
aningaaserivianut nakkartin-
neqassapput. Tassa aningaa-
sat amerlaneri tassunga nak-
kartinneqarpata aningaasali-
isinnaanerit assigisaallu peri-
arfissaanerulissapput.
Akileraameq
Tamatuma saniatigut nunap
akileraarutitigut iluaqutigis-
savaa. Iluarsiinerit assigiin-
ngitsut aamma tassani periar-
fissaapput. Barbados-imi 10
mio. dollarsinik sinneqarto-
oraangata 2,5 procentimik a-
kileraartittarpaat, 10 mio-nil-
lu, kisiannili 20 mio-init i-
kinnerit 2 procentimik. 20-
nit 30-nut 1,5 procenti, ani-
ngaaseriviillu 30 mio dollars
sinnerlugu iluanaarutillit 1
procentimik akileraartinne-
qartarput.
Aningaaseriviit avataani
uuliasiortunut nunanut inis-
sikkusuttarput, ilisimaga-
mikku sinneqartooruteqas-
sallutik, qanorluunniillu ik-
kaluarpat Landskarsimut ani-
ngaasannassutaalluarsinnaa-
voq. Oqaatigeqqillugu - ani-
ngaaseriviit amerlaneruppata
akileraarutit amerlanerussap-
put.
Sulisoqameq
Tuluit ikeranni qeqertaq Jer-
sey-mi innuttaasuni 85.000-
iusuni 10.000-it missaat ava-
taani uuliasiortut aningaase-
riiviini suliaqartuupput. Nu-
natsinni taamaalinissaa ili-
manarpallaanngikkaluartoq
aningaaseriviit taamaattut
amerlanernik sulisoqartitsiti-
lersinnaapput. Soorlu inatsi-
siliomikkut aalajangerneqar-
sinnaavoq aningaaserivik
marlunnik pisortaqassasoq,
aappaa kalaaleq/qallunaaq
nunaqavissoq; soorlu Anti-
gua aamma Barbuda-mi taa-
maaliortut, soormi maani
taamaassanngila?
Uuliasiorneq FN-imi
ilaasortanngortitsisoq
Qeqertat Cook assersuutis-
saqqipput »aningaasat ilua-
qutiginagit« allatigut angusa-
qartoqarsinnaaneranik. Cook
New Zealand suleqatigaat,
soorlu Naalagaaffeqatigiin-
nermut eqqaanartumik, qe-
qertalli immikkut aningaa-
serivinnik aaqqissuussaqar-
put, avataani uuliasiomermik
tunngavilinnik. Qeqertat
Cook aningaaseriviit taakku
iluaqutsiullugit South Pacific
Forum-imut ilaasortanngor-
put, nunat tamaaniittut kisi-
mik ilaasortanngorfigisin-
naasaat, taakkulu nuna nam-
minersortutut ilaasortanngor-
nissaanik akuerimmassuk,
FN-ip Generalsekretær-ianit
akuerineqarlutik nunatut
namminersortutut isigineqar-
put arlalitsigut ilaasortaaf-
feqarlutik, soorlu UNESCO
aamma WHO. Imaassinnaa-
voq Nunatsinnut taama assi-
ngusumik periarfissiisoqar-
sinnaavoq.
Tusakkat
Aningaaseriviit taamaattut
pifftssap ingerlanerani piner-
lunniaqatigiit aningaasanik
toqqortivigisarsimavaat. Nu-
natsinni taamaattoqassanngi-
laq. Taamaattariaqanngilarlu-
mi. Inatsisitigut pitsaasuni
nunat tamani atomeqartunik
iluarsiisoqarsinnaavoq. Soor-
lu taamaaliorsinnaanermut
Jersey uppernarsaataavoq,
taamallu suliniuteqarnermin-
ni amerikamiut oqartussaan-
nit 1 mio dollarsinik akileme-
qarput.
Suleqatigiinnerit
Taama pitsaasumik ineriar-
torneq Nunatta ineriartorner-
minut innuttani pisinnaassu-
Jørgen Wæver Johansen
sillit qanilaartullu iluaquti-
gissavai, kiisalu suleqatigisa-
qarsinnaanerit takorluuisin-
naanerillu piviusunngortitsi-
nermut iluaqutaasinnaasut.
Suleqatigiinnikkut nunarput
pitsaanerusumik siunissaqar-
nissaa qularnaartigu, taamaa-
liorsinnaavugullu isumassar-
sianut nutaanut suliniutinullu
tamatsinnut aningaasaqarnit-
sinnullu iluaqutaasinnaasu-
nut ammasumik iliornitsigut.
All.: Jørgen Wæver Johansen
Grønland som international fmans center?
Lad der ikke herske nogen
tvivl om, at nøglen til Grøn-
lands selvstændighed først og
fremmest beror på Grønlands
økonomiske uafhængighed.
Så for de 70-80 procent af
befolkningen (størstedelen af
os), som gerne engang ser et
selvstændigt Grønland gæl-
der det om at være visionære,
at finde på nye tiltag som dels
kan til-føre landet flere pen-
ge, og ideer, som kan resulte-
re i besparelser på den ene
eller den anden måde. Det
gælder om at skabe flere mid-
ler som ikke er bloktilskuds-
afhængige; det gælder om at
skabe flere midler, som kan
cirkulære i Grønland til gavn
for os alle.
1 den forbindelse, vil jeg
gerne fremkomme med end-
nu et bud. Jeg mener at hele
offshore-konceptet kunne
være en mulighed, som
Grønland med rette kunne
drage fordel af. Forespørgel-
ser i bankkredse har ikke
ligefrem bidraget med inspi-
ration, og i Danmark er man
generelt negativt instillet
overfor konceptet, men det
skal ikke holde os tilbage, for
offshore konceptet er ikke så
ringe endda, det kan lande
som Bahamas, Cook-øerne,
Cayman Island, Jersey,
Panama, Belize, Bårbados,
Antigua og Barbuda og man-
ge flere med sikkerhed skri-
ve under på.
Offshore-banking
I en stor del af verdens selv-
stændige microstater og små
ø-samfund er det i dag muligt
at etablere såkaldte offshore-
banker, som kan modtage
udenlandsk valuta, udenland-
ske obligationer og gældsbre-
ve med videre i det på-
gældende land og bruge den-
ne modtagene kapital til at
finansiere lån og andre finan-
sielle investeringer. Det går
kort sagt ud på at udøve bank-
virksomhed og yde finansiel
service for selskaber, perso-
ner med videre, som egentlig
ikke er bosat i det land, hvor
banken er placeret. Fordelen
for de involverede banker er,
at de såkaldte offshore-ban-
kers overskud ikke beskattes
sær-lig meget at værtslandet,
og at de ikke er pålagt at beta-
le en række af de afgifter og
gebyrer der ellers gør sig gæl-
dende.
Der er mange forskellige
offshore-bankkonstellatio-
ner, men følgende eksempler
viser, hvorfor det også kunne
være interessant for Grøn-
land.
Ingen negative
økonomiske konsekvenser
I Belize (Mellemamerika),
må en offshore bank kun be-
skæftige sig med udenland-
ske kunder og udenlandske
investeringer, hvilket betyder
at offshore-bankens place-
ring i landet ikke får nogen
negativ effekt på hverken
den fastboende befolkning
eller landets erhvervsliv;
tværtimod, for banken skal jo
selvfølgelig betale for at ope-
rerer fra Belize.
Kapital påkrævet
For at få licens til at opstarte
en offshore bank, skal den
som ansøger om at etablere
sådan en bank selvfølgelig
stille kapital i garanti. På
Antigua og Barbuda påkra-
ves der en kapital på mindst
5 mio. amerikanske dollars
(ca. 33 mio. kr.), og hvis man
er smart - som mange af ø-
samfundene er - så kræver
man denne kapital indbetalt
på en konto i den nationale
bank. Dette betyder, at jo fle-
re banker, der er, jo mere
kapital oplagres der i den
nationale bank, der naturlig-
vis tjener penge på denne
indsatte kapital gennem
videre investeringer, og så
videre.
Beskatning
Derudover tjener værtsnatio-
nen penge på offshore ban-
kerne gennem beskatning.
Igen er der mange forskellige
konstellationer at vælge
imellem. På Barbados har
man valgt, at beskatningen af
offshore bankernes overskud
er på 2,5 procent for et over-
skud på op til 10 millioner
dollars, et overskud på over
10, men under 20 millioner
beskattes med 2 procent, fra
20 til 30 mio. er procentsat-
sen 1,5 og endelig beskattes
banker med et overskud på
over 30 dollars millioner
med 1 procent.
Bankerne har en tendens
til at placere sig i offshore
områderne netop fordi de
producerer overskud, så der-
for vil der under alle om-
stændigheder her kunne ind-
bringes nogle værdifulde
kroner til Landskassen. Og
igen - jo flere offshore ban-
ker des mere indtjening i
skat.
Beskæftigelse
På Jersey, en af øerne i den
engelske kanal lever cirka
10.000 af øens 85.000 bebo-
ere af at være ansat i forbin-
delse med øens internationa-
le offshore finans center.
Selvom det nok ville være
lidt for optimistisk at tro det
samme for Grønland, vil off-
shore bankerne under alle
omstændigheder skabe øget
beskæftigelse. Man kunne
for eksempel ved lov be-
stemme, at enhver offshore
bank skal have to direktører,
hvoraf den ene skal være
grønlandsk/dansk statsborger
og fastboende her i landet;
det har man gjort i Antigua
og Barbuda, så hvorfor skul-
le vi ikke kunne gøre det?
Offshore vejen til et
selvstændigt sæde i FN
Cook-øerne er et godt eksem-
pel på, hvordan offshore kon-
ceptet kan bruges til at opnå
andre »ikke økonomiske«
resultater. Cook-øerne er
associeret med New Zealand
i en ordning, der minder
meget om vort Rigsfælles-
skab, men øerne har et selvs-
tændigt banksystem, som er
baseret på offshore koncep-
tet. Offshore konceptet bane-
de blandt andet vej for Cook-
øemes medlemskab i South
Pacific Forum, hvor kun lan-
de i regionen kan blive med-
lem, og eftersom dette regio-
nale forum havde godkendt
landet som selvstændigt med-
lem, har Cook-øerne med
FN- Generalsekretærens ind-
forståelse opnået selvstæn-
digt medlemsskab af en ræk-
ke FN-organer, blandt andet
UNESCO og WHO. Hvem
ved? Tilsvarende kunne sik-
kert også være muligt for
Grønland.
Myter
Mange offshore banker er
igennem tidens løb blevet
brugt til at hvidvaske penge
fra såkaldte organiserede kri-
minelle aktiviteter. Det skul-
le vi jo helst ikke nyde noget
af her i Grønland. Men sådan
behøver det jo heller ikke
være. Det handler bare om at
indføre de korrekte lovgiv-
ningsmæssige tiltag som er
afpasset eksisterende inter-
nationale standarder på om-
rådet. Det kan lade sig gøre,
det beviser tiltag fra Jersey,
som sågar er blevet honore-
ret med 1 million dollars fra
de amerikanske myndighe-
der for deres indsats på dette
område.
Samarbejde og visioner
Vort lands udvikling skal
baseres på den positive ener-
gi, befolkningen har og ud-
stråler, samt det samarbejde
og de visioner, som kan vir-
keliggøre dette. Lad os sam-
arbejde og sikre vort land en
bedre fremtid, og det kan vi
gøre ved at være åbne over-
for nye ideer og tiltag som vil
være til gavn for vor økono-
mi.
Af Jørgen Wæver Johan
ASS J FOTO: AG