Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Skibstrafik og isbjømeunger
Grønlandshavnen i Aalborg fejrer næste måned 25-års jubilæum - AG sætter
de kommende uge fokus pa det grønlandske islæt i den nordjydske hovedstad
AALBORG(CSL) - Grøn-
Juullip inua ukiut tamaasa umiarsuarmik Aalborg-imut
tikittarpoq.
Julemanden kommer hvert år med skib til Aalborg.
landshavnen i Aalborg, der
den 31. oktober kan fejre 25-
års jubilæum, er et knude-
punkt for al skibstrafik mel-
lem Danmark og Grønland.
En slags livsline. Om det er
juletræer, levnedsmidler,
biler eller hvad det nu kan
være, transporteres det alt
sammen over Nordatlanten
med start og slut i Aalborg.
Cirka 300.000 kubimeter
afskibes årligt fra Grønlands-
havnen til Grønland.
De kommende uger sætter
AG fokus på det grønlandske
islæt i Danmark, og vi
lægger ud med den nordjyd-
ske landsdel, der ikke blot er
hjemsted for godt 2000 grøn-
lændere, men også spiller en
central rolle i samspillet mel-
lem Danmark og Grønland.
Der er unægteligt sket et
og andet i forholdet mellem
Grønland og Aalborg siden
den navnkundige, nordjyd-
ske kaptajn Ejnar Mikkelsen
i 1960’eme skænkede Al-
borg Zoo to isbjørneunger og
aftalte en venskabsby-forbin-
delse mellem den nordjydske
hovedstad og Scoresbysund.
Grønlandshavnen
Det var således en markant
beslutning der fandt sted i slut-
ningen af 1969, da Folketinget
besluttede at flytte den Konge-
lige Grønlandske Handel fra
København til Aalborg. Ud-
slagsgivende var blandt andet
den nye Limfjordstunnel og
den nye østhavn.
Aalborg Kommune påtog
sig opgaven med indretning
af infrastruktur, pakhuse,
køle- og frysefaciliteter, ad-
ministrationsbygninger med
videre. Alt sammen i tæt sam-
arbejde med det daværende
Grønlandsministerium - og
senere Hjemmestyret.
Sejladsen varestages af
Royal Arctic Line A/S, der i
1992 blev moderniseret og
fik en moderne flåde af con-
tainerskibe. Selskabet be-
skæftiger i dag cirka 560
medarbejdere i Grønland og
Aalborg. De 120 arbejds-
pladser er placeret i Østhav-
nen - som Grønlandshavnen
også hedder - der dermed er
en af de større arbejdspladser
på havneanlægget.
Aalborg Havn og Hjem-
mestyret har gennem alle
årene haft et tæt samarbejde.
Blandt andet gennem fæl-
leseje af havneområdet via
selskabet Grønlandshavnens
Ejendomme. Selskabet står
også for opstillingen af den
nye store containerkran, der
er operationsklar først i
1999.
Det var således ingen til-
fældighed, at landstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt og
vicekoncernchef i Royal
Greenland fik tildelt Aalborg
Erhvervsråds pris Aalborg
Viking ved en reception i
Kulturhuset Katuaq den 9.
september.
Travl havn
Royal Greenland A/S er lige-
ledes en af de store virksom-
heder, der betyder meget for
samhandlen mellem Aalborg
og Grønland. I Aalborg er
der beskæftiget cirka 300
medarbejdere, men virksom-
heden er som bekendt særde-
les international med afdelin-
ger i Tyskland, England,
Frankrig, Italien, Japan USA
og naturligvis Grønland.
Blandt andre virksomheder
med daglige forbindelser til
Grønland kan nævnes Recto
A/S, Malik Supply, Arctic
Import, Polar Seafood og
Arctic Container Operations.
At Grønlandshavnen spil-
ler en betydelig rolle for det
nordjydske erhvervsliv, kan
der ikke herske tvivl om.
Ikke mindre end 43 procent
af al godstransport med Roy-
al Artic Line kommer fra
virksomheder i området.
Den store containertrafik
og tilknytningen til Grønland
sætter på flere måder sit præg
på Aalborg.
Huset og kulturen
Den erhvervsmæssige til-
knytning har også ført til tæt-
te bånd på det kulturelle om-
råde. På baggrund af de man-
ge grønlandske specialarbej-
dere, der arbejde på Aalborg
Værft i 70-erne, blev tanker-
ne om et fælles mødested
hurtigt til klare planer, og
efter nogle forskellige mid-
lertidige løsninger blev Det
Grønlandske Hus i 1973
etableret på Uummannaq-vej.
Huset rummer efter om-
bygningen i 1990 16 ungdoms-
boliger, mødefaciliteter og en
række kulturelle funktioner.
25-års jubilæet blev i foråret
fejret ved reception, udstillin-
ger og ikke mindst en stor gal-
laaften i Europahallen, hvor
flere hundrede gæster fra nær
og ijem gratulerede Det Grøn-
landske Hus med jubilæet.
Men også den store festaften
på Grand fortjener at blive
nævnt. Her var der grønland-
ske gæster på scenen med
trommedans, maskedans, kor-
sang og andre fremførelser.
Uddannelse
Antallet af grønlandske stu-
derende ved Aalborg Univer-
sitet er også i fortsat stigning,
fra cirka 30 i 1996 til cirka
60 i 1997. Og tallet ventes at
stige, da studiemiljøet er be-
rømt for sin gode integration
af nye studerende. Blandt an-
det, fordi der lægges vægt på
gruppearbejde, hvilket hur-
tigt skaber et socialt netværk.
Der er ligeledes en række
tætte samarbejder mellem
forskellige institutioner i Aal-
borg. Aalborg Handelsskole
og Aalborg tekniske skole
samarbejder med en række
uddannelses-institutioner i
Grønland (Nuuk og Sisi-
miut). Teknisk Skole har
blandt andet udveksling af
elever gennem et godt samar-
bejde med Royal Arctic Line.
Grønlandudvalget
Som noget ganske eneståen-
de - efter danske forhold -
har Aalborg Industri & Han-
delskammer gennem mange
år haft et stående Grønlands-
udvalg, der beskæftiger sig
primært med kommercielle
forhold. Udvalget har netop
været i Grønland og besøgt
en række virksomheder og
organisationer. Men også på
anden vis markeres samar-
bejdet og interessen for
Grønland sig.
Hvert år arrangerer Han-
delskammeret besøg af jule-
manden, der kommer med
skib fra Grønland, og Aal-
borg Erhvervsråd støtter bå-
de dette initiativ samt giver
økonomisk bistand til pro-
duktion af en videofilm, der
viser julemandens besøg, og
som vises blandt andet på
CNN og grønlandsk tv.
Umiarsuamik angalaneq aammalu nannut piaraat
Qaammatip tulliani Aalborg-imi Grønlandshavnen 25-iliilluni nalliuttorsiussaaq - Sap. akunnerini aggersuni AG-p
Jylland-ip Avannaani illoqarfiit pingaarnersaanni Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut sammissavai
AALBORG (CSL) - Aal-
borg-imi Grønlandshavnen
31. oktober ukiunik 25-liillu-
ni nalliuttorsiortussaq Dan-
mark-ip Kalaallit Nunaatalu
akornanni umiarsuakkut a-
ngalanermi qitiuvoq. Orpili-
assat, inuussutissat, biilit i-
maluunniit suugaluartut ta-
marmik Atlantikup Avannaa
aqqutigalugu Aalborg-imiit
assartorneqartarput. Ukiut
tamaasa nassiussat 300.000
kubikmeterinik annertussu-
seqartut Grønlandshavnen-
imiit Kalaallit Nunaannut
nassiunneqartarput.
Sap. akunnerini aggersuni
AG-p Danmark-imi Kalaallit
Nunaannut tunngassuteqartut
sammisassavai, aallarniuti-
gissavarpullu Jylland-ip A-
vannaa, kalaallinit 2000-it
sinneqartunit najugaqarfiuin-
nanngitsoq, aammali qitiusu-
mik pingaaruteqartoq Dan-
mark-ip Kalaallit Nunaatalu
ataqatigiinneranni.
Kalaallit Nunaata Aal-
borg-illu atassuteqarneranni
pisorpassuaqarsimavoq, ilisi-
maneqarluartoq umiarsuup
naalagaa Jylland-ip Avanna-
aneersoq Ejnar Mikkelsen
1960-ikkunni Aalborg Zoo-
mut nannut piaraannik mar-
lunnik tunissuteqarmat, isu-
maqatigiissutigalugu Jyl-
land-ip Avannaani illoqarfiit
pingaarnersaata Illoqqor-
toormiullu illoqarfittut ikin-
ngutigiilemissaat. •
Grønlandshavnen
1969-illu naalernerani ma-
lunnaatilimmik aalajangii-
soqarpoq Folketingi aalaja-
ngermat Den kongelige
grønlandske Handel Køben-
havn-imiit Aalborg-imut
nuunneqassasoq. Aalaja-
ngemermut pissutaanerpaa-
voq Limfjorden ataaqqullugu
aqqusinermik sullorsualiorsi-
maneq aammalu illoqarfiup
kangisissuani nutaamik umi-
arsualittaarsimaneq.
Aalborg Kommunep isuma-
ginialerpaa aqqusemit atas-
suteqaatillu allat, nioqqutissa-
nik toqqorsiviit, nillataartitsi-
viit qerititsiviillu, allaffeqarfiit
assigisaasalu sananeqamis-
saat. Tamakku tamarmik pip-
put taamanikkut Ka-laallit Nu-
naannut ministereqarfik qani-
mut suleqatigalugu - kingusin-
nerusukkullu Namminersor-
nerullutik Oqartussat.
Umiarsuamik angalassi-
neq Royal Arctic Line A/S-
imit isumagineqarpoq, 1992-
imi nutaanngorsaaffigineqar-
toq umiarsuamik contain-eri-
nik usisaatinik nutaaliaasu-
nik peqartilerlugu. Ingerlatsi-
vik ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni Aalborg-imilu 560-it
missaannik sulisoqarpoq.
Østhavnen-imi - Grønlands-
havnen aamma taamatut taa-
neqartarmat - sulisut 120-nik
amerlassuseqarput, taamalu
umiarsualiveqarfimmi sulif-
finnut annemut ilaalluni.
Aalborg-imi umiarsualive-
qarfik Namminersomerullu-
tillu Oqartussat ukiut inger-
laneranni qanimut suleqati-
giittarsimapput. Ilaatigut u-
miarsualiveqarfimmik ataat-
simut piginneqatigiinnikkut,
ingerlatsivik Grønlandshav-
nens Ejendomme aqqutigalu-
gu. Ingerlatsiviullu isumagis-
savaa contain-erinik kivitsis-
sussuup ikkussuunneqarnis-
saa, 1999-ip aallartinnerani
atomeqalersussaq.
Taamaattumik nalaatsor-
nikkut pinngilaq naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt aamma Royal
Greenland-imi pisortaanerup
tullia Lars Emil Johansen
Aalborg Erhvervsråd-ip ner-
sornaasiuttagaanik Aalborg
Viking-imik kulturikkut il-
lorsuarmi Katuami 9. sep-
tember tunineqarmata.
Ulapaarfiusoq
Royal Greenland A/S aamma
tassaavoq suliffiit angisuut
ilaat Aalborg-ip Kalaallit
Nunaatalu niueqatigiinneran-
ni annertoorujussuarmik pi-
ngaaruteqartoq. Aalborg-imi
sulisorineqarput 300-t mis-
saat, ilisimaneqartutulli i-
ngerlatsivissuaq nunani assi-
giinngitsuni aamma ingerla-
taqarpoq, immikkoortorta-
qarluni Tyskland-imi, Tuluit
Nunaanni, Frankrig-imi, Ita-
liami, Japanimi USA-milu,
soorunalumi aamma Kalaal-
lit Nunaanni.
Suliffiit ullut tamaasa Ka-
laallit Nunaannut atassute-
qartartut allat taaneqarsin-
naasut tassaapput Recto A/S,
Malik Supply, Arctic Import,
Polar Seafood aamma Arctic
Container Operations.
Jylland-ip Avannaani i-
nuussutissarsiutinik ingerlat-
sisunut Grønlandshavnen pi-
ngaaruteqarluarmat qularu-
tissaanngilaq. Royal Arctic
Line A/S-ip assartugassaasa
43 procentii Aalbrog-ip eq-
qaanit pisuummata.
Contain-erinik assartuineq
annertooq Kalaallit Nunaan-
nullu atassuteqameq arlalip-
passuartigut Aalborg-imi
malunnaateqarput.
Illu kulturilu
Inuussutissarsiornerullu tu-
ngaatigut ataqatigiinneq
aamma kinguneqarsimavoq
kulturikkut qanimut atassu-
teqalemermik. Kalaallit suli-
sartorpassuit 1970-ikkunni
Aalborg-ip Amutsiviani suli-
nerat pissutigalugu ataatsi-
mut naapittarfeqarnissamik
isuma ingerlaannaq piler-
saaruteqalemermik kingune-
qarpoq, assigiinngitsutigullu
aaqqiissuteqarallartarnerup
kingorna Kalaallit Illuutaat
1973-imi Uummannaq-vej-
imi atomeqalerpoq.
Illu 1990-imi allanngorti-
terneqarnermi kingorna i-
nuusuttunut 16-inut inissaqa-
lerpoq, ataatsimiittarfeqarlu-
ni assigiinngitsutigullu kul-
turikkut ingerlatsiviusarluni.
Upernaaq ukiunik 25-lii-
neq malunnartinniarneqar-
poq ilassisitsinermik, saq-
qummersitsinermik minne-
runngitsumillu Europahal-
len-imi nalliuttorsioqatigiin-
nermik, qaaqqusat qanittu-
meersut ungasissumeersullu
pilluaqqusiartormata Kalaal-
lit Illuutaata nalliuttorsiome-
ra pillugu. Aammalu Grand-
imi nalliuttorsioqatigiinneq
taanngitsoortariaqanngilaq.
Tassani kalaallit qaaqqusat
isiginnaartitsipput qilaater-
sorlutik, uaajeerlutik, erinar-
soqatigiillutik allatullu aliik-
kusersuillutik.
Ilinniartitaaneq
Kalaallillu ilinniagaqarut
Aalborg Universitet-imi atu-
artartut aamma amerliartor-
put, 1996-imi 30-t missaan-
nik amerlassuseqarlutik
1997-imi 60-it missaannik
amerlassuseqarmata. Naat-
sorsuutigineqarporlu amerli-
artussasut, ilinniarnertuun-
ngomiarfik ilisimaneqarmat
ilinniagaqartut nutaat akuli-
ulluarnissaannik isumagin-
nilluartartutut. Ilaatigut pin-
gaartinneqarmat eqimattak-
kuutaat suleqatigiissinneqar-
tarnerat, taamaalilluni ilinni-
agaqartut ingerlaannaq im-
minnut ilisarisimalersarlutik.
Aalborg-imilu suliffeqar-
fiit assigiinngitsut aamma
qanimut suleqatigiittarput.
Aalborg Handelskole aamma
Aalborg tekniske Skole Ka-
laallit Nunaanni (Nuummi
Sisimiunilu) ilinnarfinnik ar-
lalinnik qanimut suleqateqar-
put. Teknisk Skole-mi ilaati-
gut ilinniartut ilaatigut paar-
laateqatigiittarput Royal
Arctic Line-mik pitsaasumik
suleqateqamikkut.
Ataatsimiititaq
Allani pisartunit allaanerul-
luinnartumik - Danmark-imi
pissutsit eqqarsaatigalugit -
Aalborg Industri & Handel-
skammer ukiorpassuami Ka-
laallit Nunaannut Ataatsimii-
titaliamik ataavartumik pe-
qarsimavoq, pingaartumik i-
nuussutissarsiornikkut ilua-
naamiamermik sammisaqar-
tumik. Ataatsimiititaq Ka-
laallit Nunaanneeqqammer-
poq, suliffeqarfiit kattuffiillu
assigiinngitsut pulaartarsi-
mallugit. Aammali allatigut
Kalaallit Nunaannik suleqa-
teqameq soqutigisaqarnerlu
malunnaateqartarput.
Handelskammeret ukiut ta-
maasa juullip inuata pulaar-
neranik aaqqissuussisarpoq,
umiarsuarmut ilaalluni Ka-
laallit Nunaannit tikittumik,
aammalu Aalborg Er-hvervs-
råd-ip taamatut suliniuteqar-
neq tapersersortarpaa kiisalu
video-mut immiussi-neq ani-
ngaasatigut tapiiffigisimal-
lugu, takutitsisoq juullip inua-
ta tikeraameranik, i-laatigullu
immiussaq taanna CNN-imi
Kalaallit Nunaannilu TV-kut
takutinneqarsimavoq.
ASS./ FOTO: AG