Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 10
10 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Skibstrafik og isbjømeunger Grønlandshavnen i Aalborg fejrer næste måned 25-års jubilæum - AG sætter de kommende uge fokus pa det grønlandske islæt i den nordjydske hovedstad AALBORG(CSL) - Grøn- Juullip inua ukiut tamaasa umiarsuarmik Aalborg-imut tikittarpoq. Julemanden kommer hvert år med skib til Aalborg. landshavnen i Aalborg, der den 31. oktober kan fejre 25- års jubilæum, er et knude- punkt for al skibstrafik mel- lem Danmark og Grønland. En slags livsline. Om det er juletræer, levnedsmidler, biler eller hvad det nu kan være, transporteres det alt sammen over Nordatlanten med start og slut i Aalborg. Cirka 300.000 kubimeter afskibes årligt fra Grønlands- havnen til Grønland. De kommende uger sætter AG fokus på det grønlandske islæt i Danmark, og vi lægger ud med den nordjyd- ske landsdel, der ikke blot er hjemsted for godt 2000 grøn- lændere, men også spiller en central rolle i samspillet mel- lem Danmark og Grønland. Der er unægteligt sket et og andet i forholdet mellem Grønland og Aalborg siden den navnkundige, nordjyd- ske kaptajn Ejnar Mikkelsen i 1960’eme skænkede Al- borg Zoo to isbjørneunger og aftalte en venskabsby-forbin- delse mellem den nordjydske hovedstad og Scoresbysund. Grønlandshavnen Det var således en markant beslutning der fandt sted i slut- ningen af 1969, da Folketinget besluttede at flytte den Konge- lige Grønlandske Handel fra København til Aalborg. Ud- slagsgivende var blandt andet den nye Limfjordstunnel og den nye østhavn. Aalborg Kommune påtog sig opgaven med indretning af infrastruktur, pakhuse, køle- og frysefaciliteter, ad- ministrationsbygninger med videre. Alt sammen i tæt sam- arbejde med det daværende Grønlandsministerium - og senere Hjemmestyret. Sejladsen varestages af Royal Arctic Line A/S, der i 1992 blev moderniseret og fik en moderne flåde af con- tainerskibe. Selskabet be- skæftiger i dag cirka 560 medarbejdere i Grønland og Aalborg. De 120 arbejds- pladser er placeret i Østhav- nen - som Grønlandshavnen også hedder - der dermed er en af de større arbejdspladser på havneanlægget. Aalborg Havn og Hjem- mestyret har gennem alle årene haft et tæt samarbejde. Blandt andet gennem fæl- leseje af havneområdet via selskabet Grønlandshavnens Ejendomme. Selskabet står også for opstillingen af den nye store containerkran, der er operationsklar først i 1999. Det var således ingen til- fældighed, at landstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt og vicekoncernchef i Royal Greenland fik tildelt Aalborg Erhvervsråds pris Aalborg Viking ved en reception i Kulturhuset Katuaq den 9. september. Travl havn Royal Greenland A/S er lige- ledes en af de store virksom- heder, der betyder meget for samhandlen mellem Aalborg og Grønland. I Aalborg er der beskæftiget cirka 300 medarbejdere, men virksom- heden er som bekendt særde- les international med afdelin- ger i Tyskland, England, Frankrig, Italien, Japan USA og naturligvis Grønland. Blandt andre virksomheder med daglige forbindelser til Grønland kan nævnes Recto A/S, Malik Supply, Arctic Import, Polar Seafood og Arctic Container Operations. At Grønlandshavnen spil- ler en betydelig rolle for det nordjydske erhvervsliv, kan der ikke herske tvivl om. Ikke mindre end 43 procent af al godstransport med Roy- al Artic Line kommer fra virksomheder i området. Den store containertrafik og tilknytningen til Grønland sætter på flere måder sit præg på Aalborg. Huset og kulturen Den erhvervsmæssige til- knytning har også ført til tæt- te bånd på det kulturelle om- råde. På baggrund af de man- ge grønlandske specialarbej- dere, der arbejde på Aalborg Værft i 70-erne, blev tanker- ne om et fælles mødested hurtigt til klare planer, og efter nogle forskellige mid- lertidige løsninger blev Det Grønlandske Hus i 1973 etableret på Uummannaq-vej. Huset rummer efter om- bygningen i 1990 16 ungdoms- boliger, mødefaciliteter og en række kulturelle funktioner. 25-års jubilæet blev i foråret fejret ved reception, udstillin- ger og ikke mindst en stor gal- laaften i Europahallen, hvor flere hundrede gæster fra nær og ijem gratulerede Det Grøn- landske Hus med jubilæet. Men også den store festaften på Grand fortjener at blive nævnt. Her var der grønland- ske gæster på scenen med trommedans, maskedans, kor- sang og andre fremførelser. Uddannelse Antallet af grønlandske stu- derende ved Aalborg Univer- sitet er også i fortsat stigning, fra cirka 30 i 1996 til cirka 60 i 1997. Og tallet ventes at stige, da studiemiljøet er be- rømt for sin gode integration af nye studerende. Blandt an- det, fordi der lægges vægt på gruppearbejde, hvilket hur- tigt skaber et socialt netværk. Der er ligeledes en række tætte samarbejder mellem forskellige institutioner i Aal- borg. Aalborg Handelsskole og Aalborg tekniske skole samarbejder med en række uddannelses-institutioner i Grønland (Nuuk og Sisi- miut). Teknisk Skole har blandt andet udveksling af elever gennem et godt samar- bejde med Royal Arctic Line. Grønlandudvalget Som noget ganske eneståen- de - efter danske forhold - har Aalborg Industri & Han- delskammer gennem mange år haft et stående Grønlands- udvalg, der beskæftiger sig primært med kommercielle forhold. Udvalget har netop været i Grønland og besøgt en række virksomheder og organisationer. Men også på anden vis markeres samar- bejdet og interessen for Grønland sig. Hvert år arrangerer Han- delskammeret besøg af jule- manden, der kommer med skib fra Grønland, og Aal- borg Erhvervsråd støtter bå- de dette initiativ samt giver økonomisk bistand til pro- duktion af en videofilm, der viser julemandens besøg, og som vises blandt andet på CNN og grønlandsk tv. Umiarsuamik angalaneq aammalu nannut piaraat Qaammatip tulliani Aalborg-imi Grønlandshavnen 25-iliilluni nalliuttorsiussaaq - Sap. akunnerini aggersuni AG-p Jylland-ip Avannaani illoqarfiit pingaarnersaanni Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut sammissavai AALBORG (CSL) - Aal- borg-imi Grønlandshavnen 31. oktober ukiunik 25-liillu- ni nalliuttorsiortussaq Dan- mark-ip Kalaallit Nunaatalu akornanni umiarsuakkut a- ngalanermi qitiuvoq. Orpili- assat, inuussutissat, biilit i- maluunniit suugaluartut ta- marmik Atlantikup Avannaa aqqutigalugu Aalborg-imiit assartorneqartarput. Ukiut tamaasa nassiussat 300.000 kubikmeterinik annertussu- seqartut Grønlandshavnen- imiit Kalaallit Nunaannut nassiunneqartarput. Sap. akunnerini aggersuni AG-p Danmark-imi Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut sammisassavai, aallarniuti- gissavarpullu Jylland-ip A- vannaa, kalaallinit 2000-it sinneqartunit najugaqarfiuin- nanngitsoq, aammali qitiusu- mik pingaaruteqartoq Dan- mark-ip Kalaallit Nunaatalu ataqatigiinneranni. Kalaallit Nunaata Aal- borg-illu atassuteqarneranni pisorpassuaqarsimavoq, ilisi- maneqarluartoq umiarsuup naalagaa Jylland-ip Avanna- aneersoq Ejnar Mikkelsen 1960-ikkunni Aalborg Zoo- mut nannut piaraannik mar- lunnik tunissuteqarmat, isu- maqatigiissutigalugu Jyl- land-ip Avannaani illoqarfiit pingaarnersaata Illoqqor- toormiullu illoqarfittut ikin- ngutigiilemissaat. • Grønlandshavnen 1969-illu naalernerani ma- lunnaatilimmik aalajangii- soqarpoq Folketingi aalaja- ngermat Den kongelige grønlandske Handel Køben- havn-imiit Aalborg-imut nuunneqassasoq. Aalaja- ngemermut pissutaanerpaa- voq Limfjorden ataaqqullugu aqqusinermik sullorsualiorsi- maneq aammalu illoqarfiup kangisissuani nutaamik umi- arsualittaarsimaneq. Aalborg Kommunep isuma- ginialerpaa aqqusemit atas- suteqaatillu allat, nioqqutissa- nik toqqorsiviit, nillataartitsi- viit qerititsiviillu, allaffeqarfiit assigisaasalu sananeqamis- saat. Tamakku tamarmik pip- put taamanikkut Ka-laallit Nu- naannut ministereqarfik qani- mut suleqatigalugu - kingusin- nerusukkullu Namminersor- nerullutik Oqartussat. Umiarsuamik angalassi- neq Royal Arctic Line A/S- imit isumagineqarpoq, 1992- imi nutaanngorsaaffigineqar- toq umiarsuamik contain-eri- nik usisaatinik nutaaliaasu- nik peqartilerlugu. Ingerlatsi- vik ullumikkut Kalaallit Nu- naanni Aalborg-imilu 560-it missaannik sulisoqarpoq. Østhavnen-imi - Grønlands- havnen aamma taamatut taa- neqartarmat - sulisut 120-nik amerlassuseqarput, taamalu umiarsualiveqarfimmi sulif- finnut annemut ilaalluni. Aalborg-imi umiarsualive- qarfik Namminersomerullu- tillu Oqartussat ukiut inger- laneranni qanimut suleqati- giittarsimapput. Ilaatigut u- miarsualiveqarfimmik ataat- simut piginneqatigiinnikkut, ingerlatsivik Grønlandshav- nens Ejendomme aqqutigalu- gu. Ingerlatsiviullu isumagis- savaa contain-erinik kivitsis- sussuup ikkussuunneqarnis- saa, 1999-ip aallartinnerani atomeqalersussaq. Taamaattumik nalaatsor- nikkut pinngilaq naalakker- suisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt aamma Royal Greenland-imi pisortaanerup tullia Lars Emil Johansen Aalborg Erhvervsråd-ip ner- sornaasiuttagaanik Aalborg Viking-imik kulturikkut il- lorsuarmi Katuami 9. sep- tember tunineqarmata. Ulapaarfiusoq Royal Greenland A/S aamma tassaavoq suliffiit angisuut ilaat Aalborg-ip Kalaallit Nunaatalu niueqatigiinneran- ni annertoorujussuarmik pi- ngaaruteqartoq. Aalborg-imi sulisorineqarput 300-t mis- saat, ilisimaneqartutulli i- ngerlatsivissuaq nunani assi- giinngitsuni aamma ingerla- taqarpoq, immikkoortorta- qarluni Tyskland-imi, Tuluit Nunaanni, Frankrig-imi, Ita- liami, Japanimi USA-milu, soorunalumi aamma Kalaal- lit Nunaanni. Suliffiit ullut tamaasa Ka- laallit Nunaannut atassute- qartartut allat taaneqarsin- naasut tassaapput Recto A/S, Malik Supply, Arctic Import, Polar Seafood aamma Arctic Container Operations. Jylland-ip Avannaani i- nuussutissarsiutinik ingerlat- sisunut Grønlandshavnen pi- ngaaruteqarluarmat qularu- tissaanngilaq. Royal Arctic Line A/S-ip assartugassaasa 43 procentii Aalbrog-ip eq- qaanit pisuummata. Contain-erinik assartuineq annertooq Kalaallit Nunaan- nullu atassuteqameq arlalip- passuartigut Aalborg-imi malunnaateqarput. Illu kulturilu Inuussutissarsiornerullu tu- ngaatigut ataqatigiinneq aamma kinguneqarsimavoq kulturikkut qanimut atassu- teqalemermik. Kalaallit suli- sartorpassuit 1970-ikkunni Aalborg-ip Amutsiviani suli- nerat pissutigalugu ataatsi- mut naapittarfeqarnissamik isuma ingerlaannaq piler- saaruteqalemermik kingune- qarpoq, assigiinngitsutigullu aaqqiissuteqarallartarnerup kingorna Kalaallit Illuutaat 1973-imi Uummannaq-vej- imi atomeqalerpoq. Illu 1990-imi allanngorti- terneqarnermi kingorna i- nuusuttunut 16-inut inissaqa- lerpoq, ataatsimiittarfeqarlu- ni assigiinngitsutigullu kul- turikkut ingerlatsiviusarluni. Upernaaq ukiunik 25-lii- neq malunnartinniarneqar- poq ilassisitsinermik, saq- qummersitsinermik minne- runngitsumillu Europahal- len-imi nalliuttorsioqatigiin- nermik, qaaqqusat qanittu- meersut ungasissumeersullu pilluaqqusiartormata Kalaal- lit Illuutaata nalliuttorsiome- ra pillugu. Aammalu Grand- imi nalliuttorsioqatigiinneq taanngitsoortariaqanngilaq. Tassani kalaallit qaaqqusat isiginnaartitsipput qilaater- sorlutik, uaajeerlutik, erinar- soqatigiillutik allatullu aliik- kusersuillutik. Ilinniartitaaneq Kalaallillu ilinniagaqarut Aalborg Universitet-imi atu- artartut aamma amerliartor- put, 1996-imi 30-t missaan- nik amerlassuseqarlutik 1997-imi 60-it missaannik amerlassuseqarmata. Naat- sorsuutigineqarporlu amerli- artussasut, ilinniarnertuun- ngomiarfik ilisimaneqarmat ilinniagaqartut nutaat akuli- ulluarnissaannik isumagin- nilluartartutut. Ilaatigut pin- gaartinneqarmat eqimattak- kuutaat suleqatigiissinneqar- tarnerat, taamaalilluni ilinni- agaqartut ingerlaannaq im- minnut ilisarisimalersarlutik. Aalborg-imilu suliffeqar- fiit assigiinngitsut aamma qanimut suleqatigiittarput. Aalborg Handelskole aamma Aalborg tekniske Skole Ka- laallit Nunaanni (Nuummi Sisimiunilu) ilinnarfinnik ar- lalinnik qanimut suleqateqar- put. Teknisk Skole-mi ilaati- gut ilinniartut ilaatigut paar- laateqatigiittarput Royal Arctic Line-mik pitsaasumik suleqateqamikkut. Ataatsimiititaq Allani pisartunit allaanerul- luinnartumik - Danmark-imi pissutsit eqqarsaatigalugit - Aalborg Industri & Handel- skammer ukiorpassuami Ka- laallit Nunaannut Ataatsimii- titaliamik ataavartumik pe- qarsimavoq, pingaartumik i- nuussutissarsiornikkut ilua- naamiamermik sammisaqar- tumik. Ataatsimiititaq Ka- laallit Nunaanneeqqammer- poq, suliffeqarfiit kattuffiillu assigiinngitsut pulaartarsi- mallugit. Aammali allatigut Kalaallit Nunaannik suleqa- teqameq soqutigisaqarnerlu malunnaateqartarput. Handelskammeret ukiut ta- maasa juullip inuata pulaar- neranik aaqqissuussisarpoq, umiarsuarmut ilaalluni Ka- laallit Nunaannit tikittumik, aammalu Aalborg Er-hvervs- råd-ip taamatut suliniuteqar- neq tapersersortarpaa kiisalu video-mut immiussi-neq ani- ngaasatigut tapiiffigisimal- lugu, takutitsisoq juullip inua- ta tikeraameranik, i-laatigullu immiussaq taanna CNN-imi Kalaallit Nunaannilu TV-kut takutinneqarsimavoq. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.