Atuagagdliutit - 24.09.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 24. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamani
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
Elna Egede, lokal 33
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Landskarsip eqqugassaatai
ANINGAASARPASSUARNIK EQQUI-
GIT, landskarsimut taarsigassarsinissamut
qinnuteqarnikkut. Eqquinissamut periarfis-
sat nunatsinni eqquiniaasitsisamemut ta-
manut sanilliukkaanni pitsaalluinnarput -
aamma AG-p atuartartuminut eqquiniaa-
sitsineranut. Tassunga uagut ilaasinnaati-
taanngilagut. Nunatsinni atugarissaartoo-
reersunut pitsaasunik atugassaqartitsilluni
taarsigassarsisinnaalernissamut siunner-
suut inatsisartuni akuerineqassappat, inis-
siaateqamikkut iluanaamiarsinnaalernissaq
ajornanngitsumillu aningaasarsiorsinnaa-
lernissaq ammaanneqassaaq. Ilanngaase-
reerlugit tigusassat millionip affaa tikillugu
amerlassuseqaleriataarsinnaapput.
Suliaq naatsumik isigalugu nunatsinni -
pingaartumik Nuummi - inissianik amigaa-
teqarpugut. Aamma Aasianni, Ilulissani
Qaqortumilu inissiat annertussutsimikkut
pilerigineqarnerpaat amigaatigineqarput,
inissianillu pisariaqartitsilluinnameq ilaati-
gut nammineq illuliortiternikkut aaqqiiffi-
giniameqartussanngorpoq.
Tamanna siuarsaaffiginiarlugu naalak-
kersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte siun-
nersuuteqarpoq, sanaartornermut akiusup
40 procentiinut pisortat aningaasaliisassa-
sut (aamma qupp. 3 atuaruk). Aningaasa-
liissutit taarsigassarsiatut, ukiuni 15-ini
erniaqartinneqaratillu akilersugassaan-
ngitsutut neqeroorutigineqarput, tamatu-
malu kingoma akilersuineq aallartittussaa-
voq emialiisoqartussaallunilu.
Taamatut taarsigassarsisitsisamissaq tys-
kit naalagaaffiata aningaasanik eqquiniaa-
sitsineratut pitsaatigipajaarpoq. Kalaallit
Nunaanni qangaanerusoq taarsigassarsisit-
sisamerup, kapital 4-mik taasap kingorna-
gut taamaaqataanik takusimanngilagut,
realkredit-imillu aningaasaliiffigineqarnik-
kut sananissaq ajomanngitsuararsuanngus-
saaq.
Kisianni taarsigassarsisisitsinissamut as-
sigiinngitsunik piumasaqartoqarpoq. Taak-
ku sukannerpallaanngillat, ataaserli aaq-
qinneqarsimasussaavoq. Taarsigassarsini-
artup sanaartornermut aningaasartuutissat
10 procentii nammineq pigissavai. Pisortat
- tassaasinnaapput Namminersornerullutik
Oqartussat kommunillu - 40 procentinik
aningaasaliissuteqassapput, sinnerilu ani-
ngaaserivinnut taarsigassarsisitsisarfinnul-
luunnit taarsigassarsinikkut aningaasaler-
neqassapput, taakkunanngalu arlallit Ka-
laallit Nunaanniitsitaqarput.
ANNERTUUMIK isigalugu inuit aalaja-
ngersimakannernerusumik akissarsiallit
kisimik illuliorsinnaatitaapput. Siunner-
suummi akunnattunik akissarsiallit akissar-
siakkaallu toqqaannartumik allassimapput,
tamannalu soorunami isumatusaameruvoq,
tassami taarsigassarsiat akilersomeqartus-
saapput, taarsigassarsisitsisarfmnut aamma
- ukiut aalajangersimasut qaangiuppata -
Namminersornerullutik Oqartussanut.
Ineqarnermut tapiissutit ima pitsaatigip-
put, allaat inunnut namminneq illuliorsin-
naangajalereersunut tunissutitut taaneqar-
sinnaallutik. Taakku illussaat 40 procenti-
mik akikinnerussapput, aningaasaliissutillu
taarsersomerisa nalaani ernianit iluanaaru-
titik atorlugit taarsigassarsiat sinneri aki-
lersorluarsi nnaavaat..
Taamaammat tunissutaasoq oqaatigine-
qarsinnaavoq, tassami illumik piginnittup
illu tuniguniuk akiliutaasoq tamakkerlugu
soorunami pisussaavaa. Pisortat karsii taa-
maalillutik nammineerluinnarlutik »siut-
tutut« aamma »aningaasanik iluanaamiar-
fittut« inissipput.
Matumani mamianartuuvoq, pisortat taa-
ma annertutigisumik inuiaqatigiinni im-
mikkoortut aalajangersimasut pisuunngor-
tinniarmagit. Inuit namminneerlutik inissi-
aliortitersinnaanerisa annertusiniarneqar-
nera ajorusuutigineqassanngilaq, kisiannili
matumani pigissaartorpaalunnguit pisuuju-
nerulissutissaannik aningaasanik nuussi-
nissaq pineqarpoq.
Siunnersuutip akuerineqannginnerani
pisortat karsiisa inissialiomissamut taarsi-
gassarsinermi ukiuni 15-ini erniarititaasu-
nik tamanik ilaanilluunniit pissarsisinnaa-
nissaat qulakkeeqqaartariaqarpoq.
LANDSKARSIP EQQUINIAASITSINE-
RANI eqquiniaanermik nuannarisallit nu-
naanni eqquiniaanermik nuannarisalinnut
eqquiniaasitsineq pissanganartutut nipeqa-
raluartoq, tunngaviatigut kikkut tamarmik
peqataasinnaasariaqaraluarput. Inatsisartu-
nut siunnersuutigineqartumi ataatsimoortut
ikittunnguanik inuttallit kisimik peqataa-
sinnaanissamut periarfissaqarput.
Ineqarnermut tapiissutissarpassuit taak-
ku aammattaaq soqutigivallaanngisatsinnik
sunniuteqartitseriaannaapput.
Daniel Skifte siusinnerusukkut AG aq-
qutigalugu inissialiortiterpallaarnissamut
mianersoqqussuteqarpoq, tamanna peqqu-
taalluni sanaartomeq akisunerulertussaam-
mat inissialiarineqartartullu ikilisussaallu-
tik. Uungaannarli isigisimassaaq pisortat
inissialiortitemerisa annertusinissaat kisiat
akerliuffigisimaguniuk. Tassami suliat
ataatsimut - suliaqarpallaalemerluunniit -
akinut aalajangiisuusarput. Tamatumani
sanasut sulikkemeqartarnerat piumanerlu
kisimi apeqqutaasarmat.
Aamma inissianik aningaasalersueriaa-
sissamik siunnersuutip nutaap nuanniitso-
rujussuamik sunniuteqarsinnaanissaa er-
numassutigisariaqarpoq. Tamannalu qallu-
naat oqariartaasitoqaannik aallaaveqarpoq:
Ajomannginaakkat ajomanngitsuararsuar-
mik peeruttarput.
Allatut oqaatigalugu. Ajomannginaarlu-
gu pissarsiat nammineq pilersitatut nalilit-
tut ataqqineqarneq ajorput. Pissusissaq
taanna peqqutaalluni sanaartomerit 40 pro-
centinik akikillippata (tapersiissummi taa-
ma isikkoqarpoq) piffissap sivikitsup
ingerlanerani sanaartomerup nalinginnaa-
sup, suliakkiissutinit piumanninnermillu
aqunneqartup ineriartorneratigut nalim-
massaaffigineqassapput.
Taamaalilluta sanaartornissamut piu-
manninnerup annertusiartomeratigut ine-
qarnermut tapersiissutit 40 procentiusut
nungunnissaat ersissutigissallugu tunnga-
vissaqarpugut.
Taaneqarsinnaasoq alla tassaavoq Nuummi
sanaartorfissat ikittuinnaammata (qupper-
nerup tullia takujuk). Sanaartorfissarissak-
kanik amigaateqarneq kisiat eqqarsaatigi-
gaanni, tamanna taarsigassarsiat pilerinar-
tut ineqamiamermut qanoq annertutigisu-
mik sunniuteqarsinnaanerinut killiliisus-
saavoq.
Landskasselotteriet
VIND STORE PENGE ved at søge lån fra
landskassen. Vinderchanceme er ubetinget
de bedste i sammenligning med samtlige
spil i Grønland - inklusive AG’s læserkon-
kurrencer. Her kan vi ikke være med. Hvis
forslaget om de fordelagtige lån til landets
i forvejen velstillede mennesker bliver
vedtaget i Landstinget, så er vejen banet
for let tjente penge. Nettogevinster på op
mod en halv million kroner kan let komme
på tale.
Sagen er i al sin korthed, at vi her i lan-
det - og ganske særlig i Nuuk - mangler bo-
liger. Også Aasiaat, Ilulissat og Qaqortoq
mangler de mest populære lejlighedsstør-
relser, og det påtrængende boligbehov skal
nu imødekommes med blandt andet privat
byggeri.
For at fremme dét har landsstyremedlem
Daniel Skifte lagt op til en offentlig medfi-
nansiering på 40 procent af byggesummen
(læs også side 3). Finansieringen tilbydes i
form af lån, der er rente og afdragsfrie i
femten år, hvorefter indfrielse begynder,
og renter tilskrives.
Et sådan lån er stort set lige så godt som
at vinde i det tyske statslotteri. I Grønland
har vi ikke set noget lignende siden de
gamle kapital 4 lån, og i forbindelse med
realkreditfinansiering bliver det en over-
kommelig opgave at bygge.
Nu er det sådan, at der er knyttet forskel-
lige betingelser til lånet. De er ikke særligt
skrappe, men én ting skal være i orden.
Låntageren skal selv møde med 10 procent
af byggeomkostningerne. Det offentlige -
formentlig hjemmestyre og kommuner -
møder altså op med 40 procent, og resten
finansieres gennem anden form for lån fra
for eksempel bank og finansieringsinstitut-
ter, hvoraf flere er repræsenteret i Grøn-
land.
I DET STORE og hele betyder det, at det
kun er folk med en rimelig fast og sikker
indkomst, der kan bygge. I forslaget står
der rent ud mellem- og højindkomst grup-
pen, og det er der naturligvis rimelig god
fornuft i, for lånene skal jo betales tilbage,
både dem til finansieringsinstitutterne og -
ad åre - dem til hjemmestyret.
Boligstøtten er imidlertid så usædvanligt
fordelagtig, at det er en ren foræring til
folk, der allerede er tæt på at kunne klare et
byggeri. Reelt bliver deres huse 40 procent
billigere, og de renter, de tjener i finansie-
ringsperioden, kan rigeligt dække hele til-
bagebetalingen af lånet. Der er altså tale
om en reel foræring, for den dag, huset sæl-
ges, er det naturligvis husejeren der snup-
per hele gevinsten. De offentlige kasser har
helt frivilligt været både »tyr« og »økono-
misk hanrej«.
I denne sag støder det, at det offentlige i
så overvældende grad er med til at gøre en
bestemt befolkningsgruppe rigere. Der skal
ikke ankes over, at der banes vej for et øget
privat boligbyggeri, men her er der tale om
en kapitaloverførsel fra en mindre velstillet
gruppe til en velbemidlet.
Inden vedtagelsen af forslaget bør de
offentlige kasser ved salg af huset sikres
enten hele den 15 års forrentning af bolig-
lånet eller en væsentlig del af den.
LANDSKASSELOTTERI er ellers et
spændende begreb i spilleglade tider i et
spilleglad land, men principielt bør alle
kunne deltage. I det foreliggende forslag til
Landstinget er det en forholdsvis beskeden
gruppe, der kan være med.
Den overvældende boligstøtte skaber
desuden risiko for nogle afledte effekter,
som vi er meget lidt interesserede i.
Daniel Skifte har tidligere i AG advaret
imod et overophedet byggeri, fordi det vil
give højere byggepriser og færre nye boli-
ger. Men han ser isoleret på det, når han
alene er imod et øget offentligt boligbyg-
geri. Det er den samlede byggeaktivitet -
eller overophedning - der bestemmer pri-
serne. Det handler alene om udbud og
efterspørgsel af håndværksmestre og byg-
gehåndværkere.
Desuden må man frygte en meget ubeha-
gelig effekt af det nye boligfinansierings-
forslag. Og den har sit udspring i det gam-
le danske ordsprog: Hvad der kommer let,
går let.
Sagt på en anden måde. Det, der kommer
let, har man ikke helt den samme respekt
for som de værdier, man selv skaber. Den-
ne naturlov kan føre til, at et reelt fald i
byggepriserne på 40 procent (sådan virker
støtten), i løbet af forholdsvis kort tid bli-
ver udlignet af den almindelige prisudvik-
ling, der jo styres af udbud og efterspørg-
sel.
Vi har altså grund til at frygte, at den 40
procents boligstøtte bliver ædt op af den
stadigt stigende efterspørgsel på bygnings-
håndværk.
En anden ting er, at der i Nuuk kun er gan-
ske få byggegrunde (se næste side). Alene
manglen på byggemodning vil sætte
grænser for, hvor stor effekt, de fordelagti-
ge lån får på boligsituationen.