Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Kisitseriaasitaaq atorlugu sulisut marloriaa- tinngorput Takornariartitsinermi sulisut amerlassusaat Europami kisitseriaaseq malillugu naatsorsoruminarneripput, sulisorpiaat misissorniarlugit takornariartitsisut attaveqarfiginnguarnagit (EE) - Greenland Tourism-ip aalajangiusimavaa Nunatsin- ni Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaataasa marloriaa- taannik takornariartitsinermi sulisoqartoq. Direktør Kim Follmann Jørgensen sap. ak. kingulleq allappoq takomariartitsineq ullumikkut 500-nik suliffis- saqartitsisoq. Kisitsineq Nu- natsinni Naatsorsueqqis- saartarfiup 1998-imut naat- sorsuineranit allaanerulluin- nartoq. - Takomariartitsineq ullu- mikkut - tassa 1998-imi - ukiumut sulisunik 340-360- inik pilersitsivoq, suliaqartut taasartagaat toqqaannartu- mik sulisorineqartut, saniati- gullu allat 170-180-it suliso- rineqarlutik. Ajomaallisarlu- gu tassa suliffiit 500-it mis- saat, Greenland Tourism pi- sortaa allappoq. Kim Follmann Jørgensenip takomarissat 17.000-it 18.000- inut amerlassusilerpai, tamar- millu 1998-imi Nunatsinniin- nerminni 10.000 kroninik atu- isartut. Sulisa-p nalunaarusiaani »Kalaallit Nunaanni inuussu- tissarsiornemp ineriartorne- rani anguniakkat pilersaaru- tillu« Naatsorsueqqissaartar- fik suleqatigalugu suliami erserpoq, suliffiit ukioq kaa- jallallugu 210-usut. 1996-imi takomarissat 16.000-it tunngavigineqar- put. Kiffartuussineq sanalukkallu Ukioq kaajallallugu sulisut 210-t imaluunniit piffissaq tamaat atorfillit Greenland Tourism-ip sanalukkani tuni- sassiomermut agguaappaai. Akunnittarfinni neriniartar- finnilu 80-it sulisorineqarput, takornariartitsinermi 50-it, 50-it misigisassarsiortitsisar- tut 30-llu sanalukkanik tuni- sassiortut. Takussutissiamissaaq er- serpoq takornariartitsinermi tikisitarpassuaqartoq. Sulisut pingasuugaangata ataaseq ti- kisitaavoq. Sulisap nalunaarusiaani naatsorsomeqarpoq, takoma- riaq 1996-imi agguaqatigiis- sillugu 9.500 kronit atortarai. Atuinermi ilanngunneqarput Nunatsinni angalanermut a- Takussutissaq 5.1 Inuussutissarsiutini tunngavigisani sisamani 1996-imi sulisitat kaaviaar- ti tallu Oversigt 5.1 Beskæftigelse og omsætning i de fire erhvervssøjler 1996 ' Sulisoriat Taak. Kai. Antal Nun. inunng. beskæf- Heraf født i tigede Grønland - procent Taak. nam. Taak. nammi- suliff. atasut nersortur Heraf tilknyttet Heraf private selvstændige virksomheder - procent - procent Taak. iiinnia- gallit Heraf med uddannelse - procent Kaaviiaartit tamarmiusut Brutto- omsætning 1.000 kr. Kaaviaar- titanit procenti Procent af omsætning Sullsorlsat katillugit 29.700 87 22 44 39 9.712 100 Beskæftigede i alt Ammukaartoq 1 - Sølje 1-De Pisuuosutlt uumasauaillit 6.500 96 38 61 29 2.477 25' levende ressourcer Aalisameq 3.450 fiskeri Aalisakkanit tunisasslomeq 2.260 fiskeriproduktion Piniamøq 500 fangst Pinlakkanlt tunisassiomoq 170 (angstproduktion Savaat&qamøq 120 fåre- og renavl Ammukaartoq 2 - Aataltassat 40 75 5 50 50 225 2 Søjle 2 - Råstoffer Ujarlømeq 20 efterforskning Sulllssinøq 20 servicering Ammukaartoq 3 - Ta korna riaqarneq 210 67 16 67 48 152 2 Søjle 3 - Turisme Akunnittarfiit nøriniartarfiillu C bo) hotel og restauration Takomarianik sullissineq 50 turistservice Mislgisassaqartitsineq 50 oplevelsesformidling Sanalunnoq 30 husflidsproduktion Ammukaartoq 4- Søjle 4 - Øvrige Nunami Inuusautlssarslutlt allat 8.100 81 9 32 46 6.858 71 landsbaserede erhverv Sanaartomeq 1.990 bygge og aniseg Niuemeq 3.540 handel Akunnittarfiit neriniartarfiillu t eso) hotel og restauration Tunisassiomoq 370 produktion Siunnersuineq 510 rådgivning Sullissineq 1.040 service Naj.: Mål og strategier 1 den grønlandske erhvervsudvikling, 1998-imi marslmi Suliaamit saqqummersinneqar Kilde: Mål og strategier 1 den grønlandske erhvervsudvikling, udgivet af Sulisa marts toq. 1998. Naatsorsueqqissaartarfiup saqqummersitaani »Kalaallit Denne oversigt står beskrevet i Grønlands Statistiks Nunaat 1998«-imi takussutissaq manna takuneqarsinnaavoq. »Grønland 1998«. kiliutit. Atuineq Naatsorsu- eqqissaartarfiup kinguller- mik naatsorsorpaa misiliillu- ni kisitsillattaamermi. Bilitsinut aningaasartuutit Nunatsinni inuussutissarsior- nerup ineriartomera pillugu nalunaamsiortut sulisut naat- sorsomerini nunatsinni tim- misartornermut aningaasar- tuutit ilanngutinngilaat. Assersuutigalugu takoma- rissap Kangerlussuaq-Ilulis- sat uterlugulu 2.860 kroner atortarpai. Taamaalilluni ta- komarissap Ilulissiartup bi- litsi ilanngunnagu kaaviaarti- tatut 6.640 kroner atortarpai. Greenland Tourism-ip pi- sortaata Nunatsinni timmi- sartomermut aningaasartuu- tit taanngilai. Taamaattorli takornariaqarnermut angal- lannermullu naalakkersuisoq oqarpoq, ilanngaaseereema- ni isertitat naatsorsomeri Su- lisap nalunaarusiaaniittut Greenland Tourism-ip naat- sorsuinerata assigigai. Taa- maattumik takornarissap 10.000 kronit inuiaqatigiin- nut aningaasartuutai tassaap- put timmisartomermut ani- ngaasartuutit ilanngullugit, tassa Grønlandsfly-p kaavia- artitai. Kisikkuminarput Inuussutissarsiomerup ineri- artorneranik nalunaarusior- tut, ilisimatusartut naatsorsu- eqqissaartartullu, allapput a- ngallannermi sulisunut sun- niutaat ilanngussimanagit, taamaakkaluarpat naatsorsui- nerit tutsuiginarpallaassan- ngimmata. - Taamaattorli inuussutis- sarsiornermi toqqaannartu- mik sunniutai naatsorsorumi- narput. Aningaasaqamikkulli sunniutit naatsorsoruminaap- put, apeqqutaalluinnarami paasilluassallugu, nioqqutis- sat kiffartuussinerillu qanoq annertutigisut takomarissat piumatigineraat, Kalaallit Nunaata nammineq periarfis- siissutigisinnaasai, nalunaa- rasiortut allapput. N aatsorsueriaaseq nutaaliaq Peter Grønvold Samuelsenip erseqqissarpaa nammineq naatsorsueriaaseq nutaaliaa- nerusoq atorlugu. Takoma- rissat amerlassusaat gannger- neqassapput 10.000 kroni- nik. Taamaalilluni takoma- rissat kaaviaartitaat paasin- eqassaaq. Peter Grønvold-ip naatsorsueriaasia Europa-mit pissarsiaq malillugu takoma- riartitsinermi sulisoq ataaseq 500.000 kroneqarmat, kaavi- iaartitat kisitsimmik taakku- minnga agguameqassaaq. Taama naatsorsuinikkut u- kioq manna toqqaannartumik ukioq kaajallallugu suliffiit 327,27 pilersinneqarsimap- put. Kim Folmanna Jørgen- senip taakkununnga suliffiit toqqaannanngitsut ukioq kaajallallugu suliffiusut 170- 180-it ilannguppai. Katillugit suliffiit 500-t missaanniip- put. Tassa Nunatsinni Naats- orsueqqissaartarfiup saq- qummersitaani »Kalaallit Nunaat 1998« quppemq 79- imi allaaserineqartunit kisit- sisit marloriaataat sinnerlu- gif Moderne omregning dobler beskæftigelsen Lettere at beregne beskæftigelsen på turismen med formler fra Europa, end at kontakte turisterhvervet for at undersøge deres faktiske beskæftigelse (EE) - Greenland Tourism fastholder, at der er dobbelt så mange beskæftiget i turis- men, end anslået i Grønlands Statistik. Direktør Kim Follmann SKIFTESAMLING I konkursboet Inussuk Elektronic ApS, 3911 Sisimiut, reg.nr. 220.079 holdes afsluttende skifte- samling torsdag den 5. november 1998, kl. 09.30 til stadfæstelse af udkast til regn- skab og udlodning med en dividen- de på 5,40215% til simple krav. Udkastet ligger til eftersyn i skifte- retten. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter stadfæstel- se af regnskabet, kan ikke tages i betragtning. Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, medmin- dre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes i Grøn- lands Landsret, retssal 3, Tj alfes vej 1,3900 Nuuk. Grønlands Landsret den 13. oktober 1998. Jørgensen skrev i sidste uge, at turismen skaber 500 ar- bejdspladser i dag. Det er en opgørelse, der afviger kraf- tigt fra beregninger vist i Grønlands Statiks årbog for 1998. - Turismen i dag - altså i 1998 - skaber ca. 340-360 årsværk i det, der blandt fag- folk kaldes direkte beskæfti- gelse, og yderligere 170-180 årsværk i den indirekte be- skæftigelse. Det vil i runde tal sige godt 500 arbejds- pladser, skriver direktøren for Greenland Tourism. Kim Follmann Jørgensen bygger sine tal på 17.000 til 18.000 turister, der alle bru- ger 10.000 kroner på deres rejse i Grønland i 1998. I Sulisas bog »Mål og stra- tegier i den grønlandske er- hvervsudvikling«, der er ble- vet til i samarbejde med Grønlands Statistik fremgår det, at beskæftigelsen er an- slået til 210 årsværk. Den bygger på 16.000 turi- ster i 1996. Service og husflid De 210 såkaldte årsværk eller fuldtidsarbejdspladser er fordelt fra Greenland Tou- rism til husflidsproduktion. Det fremgår, at der er 80 års- værk i hotel- og restaurati- onsbranchen, 50 i turistservi- ce, 50 i oplevelsesformidling og 30 i husflidsproduktion. I oversigten fremgår det også, at der er mange tilkald- te beskæftiget i turistbran- chen. En ud af tre beskæfti- gede er tilkaldt. Statistikerne i Sulisas bog skriver, at en turist gennem- snitligt i 1996 brugte 9.500 kroner. I dette gennemsnitli- ge forbrug er billetudgifter til den interne trafik med. For- bruget er sidst målt af Grøn- lands Statistik ved en stik- prøveundersøgelse. Billetudgifter I bogen om den grønlandske erhvervsudvikling har forfat- terne, i deres beregnings- grundlag for beskæftigelsen, udeladt udgiften til den inter- ne flyvning. Det er for eksempel turi- stens returbillet Kangerlus- suaq-Ilulissat til 2.860 kro- ner. Det vil sige, at omsæt- ningen uden billetudgiften for denne turist til Ilulissat bliver på 6.640 kroner. Direktøren for Greenland Tourism nævner ikke noget om udgiften til den interne beflyvning. Men landsstyre- medlemmet for turisme og trafik siger, at bruttoind- tægtsberegningeme i Sulisas bog er i overenstemmelse med Greenland Tourism. Så de 10.000 kroner som turi- sten ligger i samfundet, er med udgifter til den interne beflyvning, altså omsætning for Grønlandsfly. Let at regne Forfatterne til bogen om erhvervsudviklingen, der er forskere og statiskere, skri- ver, at de har udeladt den be- skæftigelsesmæssige effekt i transportsektoren, fordi be- regningerne vil være behæf- tede med store usikkerheds- momenter. - Men ellers er det rimeligt nemt at beregne den beskæf- tigelsesmæssige effekt i di- rekte erhverv. Men det er vanskeligere at opgøre de økonomiske virkninger, fordi det er afgørende at fastslå, hvor stor en del af varerne og tjenesteydelserne turisterne efterspørger, kan stilles til rådighed af Grønland selv, skriver forfatterne. Moderne metode Peter Grønvold Samuelsen understreger at han bruger en mere moderne omregnings- faktor. Det er at gange antal- let af turister med 10.000 kroner. Så har man omsæt- ningen fra turismen. Og da en turismearbejdsplads i Pe- ter Grønvolds omregnings- faktor fra Europa koster 550.000 kroner, skal omsæt- ningen deles med det. Så er der skabt 327,27 direkte årsværk i år. Og Kim Folmann Jørgensen tilføjer 170-180 andre årsværk i indirekte arbejdspladser. Det giver godt 500 arbejdsplad- ser i alt. Altså mere end det dobbelte antal, der er beskre- vet i Grønlands Statistiks »Grønland 1998«, side 79.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.