Atuagagdliutit - 20.10.1998, Qupperneq 6

6 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kisitseriaasitaaq
atorlugu sulisut
marloriaa-
tinngorput
Takornariartitsinermi sulisut
amerlassusaat Europami
kisitseriaaseq malillugu
naatsorsoruminarneripput,
sulisorpiaat misissorniarlugit
takornariartitsisut
attaveqarfiginnguarnagit
(EE) - Greenland Tourism-ip
aalajangiusimavaa Nunatsin-
ni Naatsorsueqqissaartarfiup
kisitsisaataasa marloriaa-
taannik takornariartitsinermi
sulisoqartoq.
Direktør Kim Follmann
Jørgensen sap. ak. kingulleq
allappoq takomariartitsineq
ullumikkut 500-nik suliffis-
saqartitsisoq. Kisitsineq Nu-
natsinni Naatsorsueqqis-
saartarfiup 1998-imut naat-
sorsuineranit allaanerulluin-
nartoq.
- Takomariartitsineq ullu-
mikkut - tassa 1998-imi -
ukiumut sulisunik 340-360-
inik pilersitsivoq, suliaqartut
taasartagaat toqqaannartu-
mik sulisorineqartut, saniati-
gullu allat 170-180-it suliso-
rineqarlutik. Ajomaallisarlu-
gu tassa suliffiit 500-it mis-
saat, Greenland Tourism pi-
sortaa allappoq.
Kim Follmann Jørgensenip
takomarissat 17.000-it 18.000-
inut amerlassusilerpai, tamar-
millu 1998-imi Nunatsinniin-
nerminni 10.000 kroninik atu-
isartut.
Sulisa-p nalunaarusiaani
»Kalaallit Nunaanni inuussu-
tissarsiornemp ineriartorne-
rani anguniakkat pilersaaru-
tillu« Naatsorsueqqissaartar-
fik suleqatigalugu suliami
erserpoq, suliffiit ukioq kaa-
jallallugu 210-usut.
1996-imi takomarissat
16.000-it tunngavigineqar-
put.
Kiffartuussineq
sanalukkallu
Ukioq kaajallallugu sulisut
210-t imaluunniit piffissaq
tamaat atorfillit Greenland
Tourism-ip sanalukkani tuni-
sassiomermut agguaappaai.
Akunnittarfinni neriniartar-
finnilu 80-it sulisorineqarput,
takornariartitsinermi 50-it,
50-it misigisassarsiortitsisar-
tut 30-llu sanalukkanik tuni-
sassiortut.
Takussutissiamissaaq er-
serpoq takornariartitsinermi
tikisitarpassuaqartoq. Sulisut
pingasuugaangata ataaseq ti-
kisitaavoq.
Sulisap nalunaarusiaani
naatsorsomeqarpoq, takoma-
riaq 1996-imi agguaqatigiis-
sillugu 9.500 kronit atortarai.
Atuinermi ilanngunneqarput
Nunatsinni angalanermut a-
Takussutissaq 5.1 Inuussutissarsiutini tunngavigisani sisamani 1996-imi sulisitat kaaviaar- ti tallu Oversigt 5.1 Beskæftigelse og omsætning i de fire erhvervssøjler 1996
' Sulisoriat Taak. Kai. Antal Nun. inunng. beskæf- Heraf født i tigede Grønland - procent Taak. nam. Taak. nammi- suliff. atasut nersortur Heraf tilknyttet Heraf private selvstændige virksomheder - procent - procent Taak. iiinnia- gallit Heraf med uddannelse - procent Kaaviiaartit tamarmiusut Brutto- omsætning 1.000 kr. Kaaviaar- titanit procenti Procent af omsætning
Sullsorlsat katillugit 29.700 87 22 44 39 9.712 100 Beskæftigede i alt
Ammukaartoq 1 - Sølje 1-De
Pisuuosutlt uumasauaillit 6.500 96 38 61 29 2.477 25' levende ressourcer
Aalisameq 3.450 fiskeri
Aalisakkanit tunisasslomeq 2.260 fiskeriproduktion
Piniamøq 500 fangst
Pinlakkanlt tunisassiomoq 170 (angstproduktion
Savaat&qamøq 120 fåre- og renavl
Ammukaartoq 2 - Aataltassat 40 75 5 50 50 225 2 Søjle 2 - Råstoffer
Ujarlømeq 20 efterforskning
Sulllssinøq 20 servicering
Ammukaartoq 3 - Ta korna riaqarneq 210 67 16 67 48 152 2 Søjle 3 - Turisme
Akunnittarfiit nøriniartarfiillu C bo) hotel og restauration
Takomarianik sullissineq 50 turistservice
Mislgisassaqartitsineq 50 oplevelsesformidling
Sanalunnoq 30 husflidsproduktion
Ammukaartoq 4- Søjle 4 - Øvrige
Nunami Inuusautlssarslutlt allat 8.100 81 9 32 46 6.858 71 landsbaserede erhverv
Sanaartomeq 1.990 bygge og aniseg
Niuemeq 3.540 handel
Akunnittarfiit neriniartarfiillu t eso) hotel og restauration
Tunisassiomoq 370 produktion
Siunnersuineq 510 rådgivning
Sullissineq 1.040 service
Naj.: Mål og strategier 1 den grønlandske erhvervsudvikling, 1998-imi marslmi Suliaamit saqqummersinneqar Kilde: Mål og strategier 1 den grønlandske erhvervsudvikling, udgivet af Sulisa marts
toq. 1998.

Naatsorsueqqissaartarfiup saqqummersitaani »Kalaallit Denne oversigt står beskrevet i Grønlands Statistiks
Nunaat 1998«-imi takussutissaq manna takuneqarsinnaavoq. »Grønland 1998«.
kiliutit. Atuineq Naatsorsu-
eqqissaartarfiup kinguller-
mik naatsorsorpaa misiliillu-
ni kisitsillattaamermi.
Bilitsinut
aningaasartuutit
Nunatsinni inuussutissarsior-
nerup ineriartomera pillugu
nalunaamsiortut sulisut naat-
sorsomerini nunatsinni tim-
misartornermut aningaasar-
tuutit ilanngutinngilaat.
Assersuutigalugu takoma-
rissap Kangerlussuaq-Ilulis-
sat uterlugulu 2.860 kroner
atortarpai. Taamaalilluni ta-
komarissap Ilulissiartup bi-
litsi ilanngunnagu kaaviaarti-
tatut 6.640 kroner atortarpai.
Greenland Tourism-ip pi-
sortaata Nunatsinni timmi-
sartomermut aningaasartuu-
tit taanngilai. Taamaattorli
takornariaqarnermut angal-
lannermullu naalakkersuisoq
oqarpoq, ilanngaaseereema-
ni isertitat naatsorsomeri Su-
lisap nalunaarusiaaniittut
Greenland Tourism-ip naat-
sorsuinerata assigigai. Taa-
maattumik takornarissap
10.000 kronit inuiaqatigiin-
nut aningaasartuutai tassaap-
put timmisartomermut ani-
ngaasartuutit ilanngullugit,
tassa Grønlandsfly-p kaavia-
artitai.
Kisikkuminarput
Inuussutissarsiomerup ineri-
artorneranik nalunaarusior-
tut, ilisimatusartut naatsorsu-
eqqissaartartullu, allapput a-
ngallannermi sulisunut sun-
niutaat ilanngussimanagit,
taamaakkaluarpat naatsorsui-
nerit tutsuiginarpallaassan-
ngimmata.
- Taamaattorli inuussutis-
sarsiornermi toqqaannartu-
mik sunniutai naatsorsorumi-
narput. Aningaasaqamikkulli
sunniutit naatsorsoruminaap-
put, apeqqutaalluinnarami
paasilluassallugu, nioqqutis-
sat kiffartuussinerillu qanoq
annertutigisut takomarissat
piumatigineraat, Kalaallit
Nunaata nammineq periarfis-
siissutigisinnaasai, nalunaa-
rasiortut allapput.
N aatsorsueriaaseq
nutaaliaq
Peter Grønvold Samuelsenip
erseqqissarpaa nammineq
naatsorsueriaaseq nutaaliaa-
nerusoq atorlugu. Takoma-
rissat amerlassusaat gannger-
neqassapput 10.000 kroni-
nik. Taamaalilluni takoma-
rissat kaaviaartitaat paasin-
eqassaaq. Peter Grønvold-ip
naatsorsueriaasia Europa-mit
pissarsiaq malillugu takoma-
riartitsinermi sulisoq ataaseq
500.000 kroneqarmat, kaavi-
iaartitat kisitsimmik taakku-
minnga agguameqassaaq.
Taama naatsorsuinikkut u-
kioq manna toqqaannartumik
ukioq kaajallallugu suliffiit
327,27 pilersinneqarsimap-
put. Kim Folmanna Jørgen-
senip taakkununnga suliffiit
toqqaannanngitsut ukioq
kaajallallugu suliffiusut 170-
180-it ilannguppai. Katillugit
suliffiit 500-t missaanniip-
put. Tassa Nunatsinni Naats-
orsueqqissaartarfiup saq-
qummersitaani »Kalaallit
Nunaat 1998« quppemq 79-
imi allaaserineqartunit kisit-
sisit marloriaataat sinnerlu-
gif
Moderne omregning dobler beskæftigelsen
Lettere at beregne beskæftigelsen på turismen med formler fra Europa, end at kontakte turisterhvervet for at
undersøge deres faktiske beskæftigelse
(EE) - Greenland Tourism
fastholder, at der er dobbelt
så mange beskæftiget i turis-
men, end anslået i Grønlands
Statistik.
Direktør Kim Follmann
SKIFTESAMLING
I konkursboet Inussuk Elektronic
ApS, 3911 Sisimiut, reg.nr.
220.079 holdes afsluttende skifte-
samling
torsdag den 5. november 1998,
kl. 09.30
til stadfæstelse af udkast til regn-
skab og udlodning med en dividen-
de på 5,40215% til simple krav.
Udkastet ligger til eftersyn i skifte-
retten. Fordringer og andre krav,
der først anmeldes efter stadfæstel-
se af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning. Udbetaling foretages 4
uger efter stadfæstelsen, medmin-
dre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, retssal 3, Tj alfes vej
1,3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 13. oktober 1998.
Jørgensen skrev i sidste uge,
at turismen skaber 500 ar-
bejdspladser i dag. Det er en
opgørelse, der afviger kraf-
tigt fra beregninger vist i
Grønlands Statiks årbog for
1998.
- Turismen i dag - altså i
1998 - skaber ca. 340-360
årsværk i det, der blandt fag-
folk kaldes direkte beskæfti-
gelse, og yderligere 170-180
årsværk i den indirekte be-
skæftigelse. Det vil i runde
tal sige godt 500 arbejds-
pladser, skriver direktøren
for Greenland Tourism.
Kim Follmann Jørgensen
bygger sine tal på 17.000 til
18.000 turister, der alle bru-
ger 10.000 kroner på deres
rejse i Grønland i 1998.
I Sulisas bog »Mål og stra-
tegier i den grønlandske er-
hvervsudvikling«, der er ble-
vet til i samarbejde med
Grønlands Statistik fremgår
det, at beskæftigelsen er an-
slået til 210 årsværk.
Den bygger på 16.000 turi-
ster i 1996.
Service og husflid
De 210 såkaldte årsværk
eller fuldtidsarbejdspladser
er fordelt fra Greenland Tou-
rism til husflidsproduktion.
Det fremgår, at der er 80 års-
værk i hotel- og restaurati-
onsbranchen, 50 i turistservi-
ce, 50 i oplevelsesformidling
og 30 i husflidsproduktion.
I oversigten fremgår det
også, at der er mange tilkald-
te beskæftiget i turistbran-
chen. En ud af tre beskæfti-
gede er tilkaldt.
Statistikerne i Sulisas bog
skriver, at en turist gennem-
snitligt i 1996 brugte 9.500
kroner. I dette gennemsnitli-
ge forbrug er billetudgifter til
den interne trafik med. For-
bruget er sidst målt af Grøn-
lands Statistik ved en stik-
prøveundersøgelse.
Billetudgifter
I bogen om den grønlandske
erhvervsudvikling har forfat-
terne, i deres beregnings-
grundlag for beskæftigelsen,
udeladt udgiften til den inter-
ne flyvning.
Det er for eksempel turi-
stens returbillet Kangerlus-
suaq-Ilulissat til 2.860 kro-
ner. Det vil sige, at omsæt-
ningen uden billetudgiften
for denne turist til Ilulissat
bliver på 6.640 kroner.
Direktøren for Greenland
Tourism nævner ikke noget
om udgiften til den interne
beflyvning. Men landsstyre-
medlemmet for turisme og
trafik siger, at bruttoind-
tægtsberegningeme i Sulisas
bog er i overenstemmelse
med Greenland Tourism. Så
de 10.000 kroner som turi-
sten ligger i samfundet, er
med udgifter til den interne
beflyvning, altså omsætning
for Grønlandsfly.
Let at regne
Forfatterne til bogen om
erhvervsudviklingen, der er
forskere og statiskere, skri-
ver, at de har udeladt den be-
skæftigelsesmæssige effekt i
transportsektoren, fordi be-
regningerne vil være behæf-
tede med store usikkerheds-
momenter.
- Men ellers er det rimeligt
nemt at beregne den beskæf-
tigelsesmæssige effekt i di-
rekte erhverv. Men det er
vanskeligere at opgøre de
økonomiske virkninger, fordi
det er afgørende at fastslå,
hvor stor en del af varerne og
tjenesteydelserne turisterne
efterspørger, kan stilles til
rådighed af Grønland selv,
skriver forfatterne.
Moderne metode
Peter Grønvold Samuelsen
understreger at han bruger en
mere moderne omregnings-
faktor. Det er at gange antal-
let af turister med 10.000
kroner. Så har man omsæt-
ningen fra turismen. Og da
en turismearbejdsplads i Pe-
ter Grønvolds omregnings-
faktor fra Europa koster
550.000 kroner, skal omsæt-
ningen deles med det.
Så er der skabt 327,27
direkte årsværk i år. Og Kim
Folmann Jørgensen tilføjer
170-180 andre årsværk i
indirekte arbejdspladser. Det
giver godt 500 arbejdsplad-
ser i alt. Altså mere end det
dobbelte antal, der er beskre-
vet i Grønlands Statistiks
»Grønland 1998«, side 79.