Atuagagdliutit - 19.11.1998, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 19. NOVEMBER • 3
Inuit 1999-imi
isertitaqameralissanngillat
Akileraarutitigut isertitassat ikilisussaammata
kommunini nussuinissaq, akileraarutinik qaffaanissaq
annikinnerusumilluuniit qulakkeerinissaq
toqqartariaqarpaat
Kommunini pissakilliomerusuni Maniitsoq annerpaamik nunap karsianit tapiiffigineqassaaq.
Maniitsoq er topscorer blandt de vanskeligt stillede kommuner, som får tilskud fra landskassen.
NUUK(KK) - Decemberip
aallaqqaataa nallertinnagu
nunatsinni kommunit 18-
iusut 1999-imutkommuninut
akileraarutissat procentiat
aalajangertussaavaat.
Kommunini ataasiakkaani,
ilaatigut Ittoqqortoormiini
Aasiannilu akileraarutip an-
nertussusissaa aalajangeme-
qareerpoq, kommunalbesty-
relsillu arlallit sapaatip akun-
nerani matumani ataatsimiip-
put, kommunillu kingulliit,
ilaatigut nunatsinni kommu-
nit annersaata Nuup, akile-
raarutissaq sapaatip akunne-
rata tulliani annertussusiler-
tussaavaat.
Inatsisartut naalakkersui-
sullu qinigaaffiat ukiunik si-
samanik sivisussuseqartoq
naalerpoq - taamatullu Atas-
sutip Siumullu suleqatigiin-
nissamut isumaqatigiissu-
taat, akinik, akileraarutinik
akitsuutinillu allannguin-
nginnissamut pingaartitsiffi-
usoq aamma naalerluni.
Kommunit naalakkersui-
sooqatigiit kajumissaarutaat
malilluarlugu kommuninut
akileraarutit allanngortinna-
veersaarsimavaat. Taamaam-
mallu kommuninut akileraa-
rut agguaqatigiisillugu 1996-
imi, 1997-imi aamma 1998-
imi 26,6 procentiujuarsima-
voq.
Ulluni makkunani apeqqut
annertooq tassaavoq, kom-
munit inussiamisaarlutik su-
tigut tamatigut illuartiterisi-
magaluarlutik 1999-imut a-
kileraarutissaq allanngortin-
naveersaassallugu sapinngin-
neraat.
Namminersomerullutik O-
qartussat KANUKOKA-llu
naatsorsuutigaat 1999-imi
kommunit akileraarutitigut
isertitassaat ikiliumaartut.
Taamaammat kommunit
aningaasartuutigisariaqagaat
aningaasanik nussuinikkut,
akileraarutinik qaffaanikkut
imaluunniit annikinnerusu-
mik qulakkeerissuteqarnik-
kut taamaallaat matussuser-
neqarsinnaapput.
30 procent killiliuvoq
Kommunit 1999-imut missi-
ngersuusiomerannut AG ma-
linaavoq, decemberilu aallar-
titsiaannarpat kommunini
18-iusuni tamani akileraaru-
tissatut procentiliussat takus-
sutissiorlugit saqqummiuk-
kumaarlugit.
AG: - 1999-imi kommuni-
mut akileraarut qaffassava?
Kalaallit Nunaanni kom-
munit kattuffiata siulittaasua
Edvard Møller: - Kommunit
ataasiakkaat soorunami nam-
minneerlutik akileraarutip
procentissaa aalajangertus-
saavaat, ullunili makkunani
KANUKOKA-mut nalunaa-
rutigineqartut malillugit
kommunini aningaasaqameq
kipiluttunaraluartoq, ukiup
tulliani allanngortoqangaar-
navianngilaq.
Kalaallit Nunaanni kom-
muninut akileraarutip min-
nerpaaffissaa 20 procentiu-
voq, annerpaaffissaalu 30
procentiulluni.
Ivittuuni akileraarutip
minneraaffissaa 20 procenti-
usoq atuinnarniarneqarpoq.
Narsami Qasigiannguanilu
akileraarutip annerpaaffissaa
tikingajallugu 29 procentiu-
voq. (Taakku saniatigut
kommuninut ataatsimut aki-
leraarut 4 procenti aamma
nunamut akileraarut 11 pro-
centi).
AG: - Kommuninut akile-
raarutip annerpaaffissaa 30
procentiusoq qaffattariaqa-
lissava?
Edvard Møller: - Naamik,
tamanna pillugu pilersaarute-
qartoqanngilaq.
Ataatsimut tapiissutit
inissipput
Namminersomerullutik O-
qartussat kommunillu kattuf-
fiata, inatsisartut 1999-imut
aningaasanut inatsisissamik
akuersereermata nunap kar-
sianit kommunit 18-iusut
karsiinut ukiup tulliani ataat-
simut tapiissutissat pillugit
isumaqatigeeqqammerput.
Ippassingami aningaasa-
qarnermut naalakkersuisup
Daniel Skifte-p KANUKO-
KA-llu siulittaasuata Edvard
Møller isumaqatigiissut,
kommunit ataatsimut 1999-
imi 621 millioner koruuninik
tapiiffigineqarnissaannut
tunngasoq atsiorpaat.
Isumaqatigiinniarneq an-
nertunerusumik pisoqarfiun-
ngitsumik naammassineqar-
poq, ilaatigut inaarutaasumik
isumaqatigiinniamermi mis-
singersuutitigut qanittumik
suleqatigiinnissaq pillugu i-
sumaqatigiissut, 1996-imeer-
soq aallaavigineqarmat.
Ukioq manna januarimili
illuatungeriinni allaffeqarfiit
missingersuutitigut suleqati-
giivi akuttunngitsumik ataat-
simiittarsimapput, 1999-imut
isumaqatigiissutissaq ataat-
simoortoq suliaralugu, aam-
malu Namminersomerullutik
Oqartussat taamatullu kom-
munit 18-iusut ataatsimut a-
ningaasatigut soqutigisaat
pillugit oqallisigisarlugit.
Taamatuttaaq nammatas-
sanik suliassanillu agguataa-
risameq, Namminersomerul-
lutik Oqartussani kommuni-
nilu periusissanik nassuiaaf-
fiusoq iluarsartuunneqartuar-
poq.
Daniel Skifte-p Edvard
Møller-illu ataatsimut tapiis-
sutissat 621 millioner koruu-
niusut isumaqatigiissutiigi-
sinnaasimagaluaraat, taakku
annertussusilerniamerat a-
jomakusuungaatsiarsimavoq.
Tapiissutissat ilaannakoortu-
mik tapiissutinik immikkoor-
tunillu arlalinnik katitigaap-
put.
- Ataatsimut tapiissutit u-
kiut arlallit ingerlanerini ilal-
lattaarinikkut naatsorsome-
qartarsimavoq, ullumikkullu
paasiuminaallisimavoq siu-
mullu oqaaseqarfigiuminaal-
lisimalluni, Edvard Møller
nassuerpoq.
Taamaammat KANUKO-
KA-p ataatsimut tapiissutit
akileraarutinillu nalimmas-
saariaatsit naatsorsorneqar-
tamerannik iluarsartuussitit-
sivoq. Nussuinikkut pisariil-
lisaasoqarsinnaavoq paasiu-
minarsaasoqarsinnaallunilu,
kisianni kommunit piitsut
pisuullu nalimmassaaffigine-
qamerat suli sakkortuumik
ingerlanneqartariaqarpoq.
Pissakilliorfiuvoq
Nunap karsianit kommunit
karsiinut ataatsimut tapiissu-
tini immikkoortut annersa-
raat atuarfeqarfimmut 291
millionit aamma isumagin-
ninnermut 167 millionit.
Taakku ataatsimut tapiissuti-
nit tamakkiisunit 621 millio-
niusunit katillugit 458 milli-
oninik atuiffiusussaapput.
Teknikkimut tunngasut ar-
lallit 73 millioner koruuninik
atuiffiussapput. Tassa aqqu-
semit, kussinerit kuuffeqar-
fiillu ingerlanneqameri, nu-
namik saliineq, qatserisarto-
qameq allaffissomerlu. Ta-
matumanissaaq iliveqarfin-
nik ingerlatsineq sanaartor-
nerlu, kiisalu sanaartortitsi-
nermi oqartussaaneq nuna-
gissaanerlu pineqarput.
Sunngiffimmi sammisa-
qartitsineq 27 millioninik, a-
tuakkanik atomiartarfeqar-
neq 4 millioninik aamma in-
nuttaasunut paasissutissiisar-
neq 4 millioninik naleqas-
sapput.
Kommunit pissakilliome-
rusut ataatsimut 25 millioni-
nik aningaasaliiffigineqar-
put. Kommunit sisamat kisi-
mik, tassa Ivittuut, Nuuk,
Sisimiut Uulissallu ilaatin-
neqanngillat.
Naatsorsueriaatsit paasiu-
minaatsut malillugit Maniit-
soq kommunini pissakillior-
nerusuni annerpaamik 3,0
millioninik tunineqassaaq,
tulliuppullu Uummannaq 2,9
millioninik, Aasiaat 2,8 mil-
lioninik aammalu Ammas-
salik 2,7 millioner koruuni-
nik tunineqartussaallutik.
Folk kommer ikke til at tjene flere penge i 1999
Stagnerende skatteindtægter betydet et kommunalt valg mellem omprioritering, skattestigning eller mindre konsolidering
NUUK(KK) - Inden den 1.
december skal de 18 grøn-
landske kommuner fastsætte
den kommunale skattepro-
cent for 1999.
Enkelte kommuner, blandt
andet Ittoqqortoormiit og
Aasiaat, har allerede fastsat
skatten, en lang række kom-
munalbestyrelser holder
møde netop i denne uge, og
de sidste kommuner, blandt
andet Grønlands største
kommune Nuuk, fastsætter
skatteprocenten i næste uge.
Landstingets og landssty-
rets 4-årige valgperiode rin-
der ud - og dermed også sam-
arbejdsaftalen mellem Atas-
sut og Siumut, som med fast
hånd har holdt priser, skatter
og afgifter i ro.
Kommunerne har nøje
fulgt opfordringen fra koali-
tionsparteme og holdt kom-
muneskatten i ro. Den gen-
nemsnitlige kommunale skat
har derfor i 1996, 1997 og
1998 ligget nagelfast på 26,6
procent.
Det store spørgsmål i disse
dage er, om kommunerne på
trods af venlige henstillinger
i det hele taget er stand til at
holde deres skat i ro i 1999.
Både Grønlands Hjemme-
styre og de grønlandske
kommuners landsforening
KANUKOKA forventer, at
kommunernes skatteindtæg-
ter i 1999 vil være stagneren-
de i faste priser.
Det udgiftspres, som kom-
munerne er underlagt, vil
derfor kun kunne finansieres
ved omprioritering, skattes-
tigning eller ved mindre kon-
solidering.
Skatteloft på 30 procent
AG følger kommunernes
budgetlægning for 1999 og
vil straks efter den 1. decem-
ber bringe et skema over
samtlige 18 kommuners
skatteprocent.
AG: - Stiger kommune-
skatten i 1999?
Formanden for de grøn-
landske kommuners landsfor-
ening Edvard Møller: - Det er
naturligvis op til de enkelte
kommuner at fastsætte deres
egen skat, men de meldinger,
som vi i denne tid modtager i
KANUKOKA, peger trods en
stram kommunal økonomi
ikke frem mod de store
ændringer til næste år.
Den kommunale skat i
Grønland skal holde sig
indenfor en bundgrænse på
20 procent og et loft på 30
procent.
Ivittuut holder sig konse-
kvent på mindsteskatten på
20 procent. Narsaq og Qasi-
giannguit er ved at slå hove-
det mod loftet med en skatte-
procent på 29 procent. (Dertil
kommer den fælleskommu-
nale skat på fire procent og
landsskatten på 11 procent).
AG: - Bliver det nødven-
digt at forhøje det kommuna-
le skatteloft på 30 procent?
Edvard Møller: - Nej, det
er der ingen aktuelle planer
om.
Bloktilskud på plads
Grønlands Hjemmestyre og
de grønlandske kommuners
landsforening har efter
Landstingets vedtagelse af
Finansloven for 1999 netop
forhandlet bloktilskuddet fra
landskassen til de 18 kom-
munale kasser for næste år på
plads.
Forleden kunne landssty-
remedlemmet for økonomi
Daniel Skifte og KANUKO-
KAs formand Edvard Møller
underskrive en aftale, som
sikrer kommunerne et samlet
bloktilskud på 621 millioner
kroner i 1999.
Forhandlingerne skete
uden de store sværdslag,
blandt andet fordi de afslut-
tende forhandlinger byggede
på en aftale fra 1996 om et
tæt budgetsamarbejde.
Siden januar i år har en
administrativ budgetgruppe
fra de to parter holdt jævnli-
ge møder for at kunne indgå
en samlet aftale for 1999 og
for løbende at drøfte forhold
af fælles økonomisk interes-
se for såvel hjemmestyret
som de 18 kommuner.
Ligeledes er byrde- og
opgavefordelingen, som
angiver spillereglerne for
hjemmestyret og kommuner,
til stadighed til revision.
Selv om Daniel Skifte og
Edvard Møller forholdsvis
smertefrit kunne forhandle
en aftale om et bloktilskud på
621 millioner kroner på
plads, er fastsættelsen af
bloktilskuddet ganske kom-
pliceret. Bloktilskuddet er
sammensat af en snes deltil-
skud og et dusin objektive
kriterier.
- Udregningen af bloktil-
skuddet har i en årrække
udviklet sig ved knopskyd-
ning, og den er i dag uigen-
nemsigtigt og uforudsigeligt,
erkender Edvard Møller.
KANUKOKA arbejder
derfor på en revision af
udregningen af bloktilskud
og skatteudligning. En
omlægning skal sikre forenk-
ling og gennemsigtighed,
men der skal fortsat ske en
kraftig udligning mellem fat-
tige og rige kommuner.
Vanskeligt stillet
De største poster på bloktil-
skuddet fra landskassen til
kommunekasserne er skole-
væsenet til 291 millioner
kroner og det sociale område
på 167 millioner kroner. Til
sammen sluger disse to tunge
poster 458 millioner kroner
af det samlede bloktilskud på
621 millioner kroner.
En række tekniske opgaver
koster landskassen 73 millio-
ner kroner. Det gælder drif-
ten af veje, overfladeafvan-
ding og kloaknet, terrænple-
je, brandvæsen og admini-
strative opgaver. Det gælder
også drift og anlæggelse af
kirkegårde samt byggemyn-
dighed og byggemodning.
Fritidsvirksomhed koster
27 millioner kroner, bibliote-
kerne fire millioner kroner
og folkeoplysningen andre
fire millioner kroner.
Til vanskeligt stillede
kommuner er der et samlet
tilskud på 25 millioner kro-
ner. Kun fire kommuner, Ivi-
tuut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat, er ikke med i denne
kategori.
Efter meget indviklede
beregningsmetoder er Ma-
niitsoq topscorer blandt de
vanskeligt stillede kommuner
med et tilskud på 3,0 millio-
ner kroner efterfulgt af Uum-
mannaq med 2,9 millioner
kroner, Aasiaat med 2,8 milli-
oner kroner og Ammasssalik
med 2,7 millioner kroner.
ASSJ FOTO-ARKIV: AG