Atuagagdliutit - 19.11.1998, Side 8

8 • TORSDAG 19. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Qisuit sannakunik pladiliat marrarmut uunnatsitsiup
eqqaaniittut Nuussuup Atuarfiani ilusilersuisarfmmi
ikuallatsitsipput.
Nogle spånplader, der stod tæt på keramikovnen, blev
antændt og forårsagede branden i formningslokalet på
Nuussuup Atuarfia.
Qatserisartut pisortaata Knud Petersenip innaallagissamut
atortut marluk akornuteqarlutik ikuallatsitsisut tikkuarpai.
Brandinspektør Knud Petersen peger på de to varmelegemer
i bunden af keramikovnen, der var årsag til kortslutningen.
Nuussuup Atuarfiani
ikuallanneq
Atortunik ajoqusertoqarpallaanngilaq
Sukkassutsimik
uuttortaapput
NUUK - Qanittukkut
Nuummi politiit uuttor-
taammik nutaaliamik qin-
nguserlutik biilit sukkas-
susaannik misissuipput.
Suliaq tamanna novembe-
rip ingerlalaamerani aal-
larnemeqarpoq aqqusiner-
ni isumaannerusumik a-
ngallattoqarnissaa siuner-
taralugu. Taama sukkas-
sutsimik uuttortaanerit pif-
fissami aggersumi inger-
lanneqarallassapput.
Juullip tungaanut nuna
tamakkerlugu aamma bii-
lertunik unititsisaqattaarlu-
ni misissuisoqartassaaq i-
migassartorsimalluni bii-
lertunik paasiniaasoqarlu-
ni. Ulluni julefrokosterfiu-
suni taama misissuisoqar-
tassaaq.
Fartkontrol med
lasermåler
NUUK - En ny lasermåler
bliver for tiden brugt af
politiet i Nuuk til at måle
bilernes hastigheder. Dette
arbejde blev påbegyndt i
begyndelsen af måneden,
som led i en indsats for
større færdselssikkerhed,
der skal fortsætte i nogen
tid fremover.
Der vil også på lands-
plan i perioden frem til jul
blive foretaget stikprøver
for at afsløre spiritusbili-
ster. Disse stikprøver ‘ vil
blive foretaget på dage,
hvor der erfaringsmæssigt
holdes julefrokoster.
NUUK(PM) - »Nuussuup
Atuarfia«-ni marrarnik uun-
naaffik akomutilik ataatsin-
ngomeq 16. november un-
nukkut ikuallattoqameranut
pisvuuvoq. Atortut akomu-
serpallaanngillat, piffissarli
sivisulaartoq aatsaat qaangi-
uppat ini ilusilersuinermut
atuarfiusup atoqqilernissaa.
Uunnaaffiup teqeqqumiittup
sanianiittut qisuit sannakunik
pladiliat ikuallalersimapput,
uunnaaffimmi innaallagis-
samut atortut ajortillutik
ikuallatsitsimmata.
Ikuallanneq unnukkut aq-
Brand på
NUUK(PM) - Det var en
defekt keramikovn på
»Nuussuup Atuarfia« der var
skyld i en brand mandag
aften den 16. november. De
materielle skader er begræn-
sede, men det kommer til at
vare nogen tid, før form-
ningslokalet igen kan tages i
brug. I hjørnet, hvor kerami-
kovnen står, var der nogle
spånplader, der blev antændt
efter to varmelegemer i
ovnen brændte over og forår-
sagede en kortslutning.
Branden blev opdaget ved
22.30 tiden af en medarbej-
qannup qeqqa Securitas-imi
pigaartup naammattoorpaa,
politiillu kalerrimmagit qat-
serisartut kalerrinneqarput.
Qatserisarfiup pisortaata
Knud Petersenip taama ilio-
riaaseq eqqumiigaa. Isuma-
qarpoq qatserisartut toqqaan-
nartumik Securitas-imit ka-
lerrinneqanngimmata minut-
serpaaluit maangaannartin-
neqartut.
- Akunnermiliortoqamera
siunertaqanngilaq.
Ikuallannerli qaminneqan-
nginnermini qujanartumik
siaruarpallaarsimanngilaq.
der fra Securitas, der gik sin
rutinemæssige runde på sko-
len, og han alarmerede politi-
et, der gav meldingen videre
til brandvæsenet.
Brandinspektør Knud Pe-
tersen er forundret over den-
ne procedure. Han mener,
der går kostbare minutter til
spilde ved, at brandvæsenet
ikke kontaktes direkte af
Securitas.
- Det er uhensigtsmæssigt,
at der er et mellemled.
Branden havde heldigvis
ikke nået at sprede sig i sær-
ligt omfang, før den blev
Uunnaaffiup eqqaani nateq
iikkallu akornuserneqarne-
rupput, inili tamakkerluni
putsumit ajoqusemeqarpoq.
Atuarfiup pisortaa Erik
Poulsen oqarpoq, atuarfimmi
ininik atuartitsivissaaleqiffi-
oreersumi ilusilersuisarfik
maqaasinassaqisoq, sapaatip
akunneranut akunnerni 34-ni
atorneqartartoq. Tamatuma
saniatigut ini sunngiffimmi
atuartitsiffiusarpoq sapaatip
akunneranut nalunaaquttap
akunnerini arfinilinni.
slukket. Det er mest gået ud
over gulvet og væggen i
nærheden af keramikovnen,
men hele det store lokale er
røgskadet.
Skoleinspektør Erik Poul-
sen siger, at man i en skole,
der i forvejen har for få sko-
leklasser kommer til at lide
under at skulle undvære
formningslokalet, som an-
vendes i 34 timer om ugen.
Derudover bruges lokalet til
fritidsundervisning i seks
timer om ugen.
Nuussuup Atuarfia
De materielle skader er begrænsede
Agenda 21 Nunanut
avannarlemut atuutissaaq
(LMK) - Nunat avannar-
liit statsministeriisa nam-
minersornerusullu siulit-
taasuisa Oslo-mi 9. no-
vembarimi taatsimiinne-
ranni ataatsimoorussamik
isumaqatigiittoqarpoq
Nunat avannarliit piullu-
assasut. Perngaammi Ka-
laallit Nunaat taama isu-
maqatigiinnermi atsioqa-
taavoq, issittut piulluar-
nissaat pillugu ineriartor-
titsinissamut pilersaarusi-
orneq suleqataaffiusus-
saalluni.
Isumaqatigiittut assi-
ngusoq, Agenda 21, nu-
narpassuit akornanni i-
sumaqatigiissutaareerpoq,
ukiut hundredikkaat tul-
liini pitsaasumik suleqati-
giinnissamik siunertalik.
- Nunanut allanut poli-
tikkikkut kiinnertamerput
Nunatsinnit qangali sak-
kortusinissaa kissaati-
gaarput, ataatsimullu isu-
maqatigiinermi tamatuma
tungaanut pingaartumik
alloriarnertut isigaara,
naalakkersuisunut siulit-
taasoq Jonathan Motzfeldt
oqarpoq, nangillunilu:
- Nunani avannarlemi
pitsaasumik siuariartor-
nissaq nunanut tallimanu-
innaq atuutinngilaq, Nu-
nanili avannarlemi inui-
annut tamanut, taamaat-
tumik Nunatsinni aamma
akisussaaqataassaagut su-
leqataallutalu, naalakker-
suisunut siulittaasoq o-
qarpoq.
Nunani avannarlemi
suleqatigiinneq Nunatsin-
nit saqqummiunneqarpoq
aamma nunani issittuni
siunnersuisoqatigiinnut
attuumassuteqartoq. Issit-
tuni siunnersuisoqatigit
ukioq manna septembari-
mi suleqatigiilerput. Ta-
matuma nassataraa Nunat
avannarliit oqallittariaqa-
lerput suleqatigiinnermut
tamatumunnga qanoq pe-
qataasinnaallutik.
Jonathan Motzfeldtip
naatsorsuutigaa Nunani
avannarlernerni minister-
it siunnersuisoqatigiivi u-
kiuni takkuttussani Nuna-
ni issittuni siunnersuiso-
qatitigiinni alaatsinaat-
tutut ilaasortanngornis-
sartik qinnuteqaatigissa-
gaat, taamaalilluni nunani
avannarlemi ataatsimut
ilisimasat misilittakkallu
suleqatigiinnermi peqa-
taatinneqarsinnaallutik.
- Nunani issittuni nunat
angisoorsuit USA, Cana-
da aamma Rusland sule-
qatigiinnermut ilaapput,
taamaattumik nunat a-
vannarliit qanimut sule-
qatigiilluartariaqarput i-
sumasioqatigiinni sunni-
uteqarniassagunik, naa-
lakkersuisunut siulittaa-
soq oqarpoq.
Jonathan Motzfeldtip
naatsorsuutigaa, nunani
avannarlemi suleqatigiin-
neq Nunani avannarlemi
qanigisaannilu ineriartor-
nermut iluaqutaassasoq,
tamannalu Nunat issittut
siunnersuisoqatigiivini
sulinermi siunertatut ilaa-
sinnaaluni.
Agenda 21 skal også
gælde for Norden
(LMK) - På mødet mel-
lem de nordiske statsmi-
nistre og lederne fra de
selvstyrende områder i
Norden, der foregik den
9. november i Oslo, blev
en fælles erklæring om et
bæredygtigt Norden ved-
taget. Grønland var for
første gang medunder-
skriver af en sådan erk-
læring hvor alle nordiske
lande i Norden vil samar-
bejde for udviklingen af
en handlingsplan for et
bæredygtigt arktis.
En lignende aftale, den
såkaldte Agenda 21, er
allerede blevet indgået
mellem flere af verdens
lande, hvor man vil sam-
arbejde for at skabe en
bæredygtig handlings-
plan ind i det næste
århundrede.
- Fra Grønlands side
har vi længe ønsket at
styrke vores udenrigspo-
litiske profil, og jeg ser
vedtagelsen af denne fæl-
les erklæring som et vig-
tigt skridt i den retning,
siger landsstyreforman
Jonathan Motzfeldt og
fortsætter: - En bæredyg-
tig udvikling for Norden
er ikke kun en sag for de
fem lande, men en sag for
alle folk i Norden, derfor
må vi fra Grønland også
tage ansvar og yde vort
bidrag, siger landsstyre-
formanden.
Grønland bragte også
temaet om Nordisk Sam-
arbejde i relation til Ark-
tisk Råd op på mødet.
Arktisk Råd begyndte
formelt arbejdet i sep-
tember i år. Dette bety-
der, at Norden nu må
diskutere, hvorledes man
deltager i dette samarbej-
de.
Jonatham Motzfeldt
forventer, at Nordisk
Ministerråd i det kom-
mende år formelt vil søge
om observatørstatus i
Arktisk Råd, således at
den fælles nordiske viden
og erfaring, som Mini-
sterrådet repræsenterer,
kan indgå i arbejdet.
- I det arktiske samar-
bejde er der tre store lan-
de, USA, Canada og Rus-
land, derfor må de nordi-
ske lande arbejde tæt
sammen for at få indfly-
delse på Rådets arbejde,
udtaler landsstyreforman-
den.
Jonathan Motzfeldt
forventer, at det nordiske
samarbejde om en bære-
dygtig udvikling i Nor-
den og dets nærområde
kan være med til at sætte
dagsordenen for Arktisk
Råds arbejde.