Atuagagdliutit - 19.11.1998, Side 14

14 • TORSDAG 19. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
STORKOLLEKTIV OG JURA
Dr. jur. Agnete Weis Bentzon, der deltog i den første juridiske ekspedition, har stadig et vågent øje for Grønland
J J-J
j-_r
Kredsmøde i Juliannehåb.
ger på det personlige plan -
med alt fra storkollektiv til en
omflakkende professionel til-
værelse med ansættelse ved
RUC til fungerende lands-
dommer i Grønland og delta-
gelse i den alternative kvinde-
konference i Peking. Og
hvordan var det at rejse rundt
i Grønland for 50 år siden og
indsamle oplysninger, der
skulle danne grundlag for
noget så væsentligt som rets-
væsenet?
Agnete Weis Bentzon, der
er født i Hellerup i det
nuværende Grønlænderhjem,
sidder på sit ryddelige kontor
i det indre København. Hen-
des hue fungerer i dagens
anledning som thehætte, og
øjnene er på en gang direkte
og forunderligt milde.
-1 1930- og 40-erne var der
utroligt mange skriverier om
Grønland. Knud Rasmussen
og Grønlandsprocessen var i
hvert fald emner, som blev
diskuteret i både min skole-
og studentertid. Grønland var
noget, der eksisterede i min
bevidsthed fra tidlig tid. Og så
var der det pudsige, at jeg i
skolen sad lige bag Holger
Balle (senere provst i Grøn-
land, red.), der berettede le-
vende om det grønlandske,
som han havde en tæt forbin-
delse til.
Allerede fra en tidlig alder
blev Agnete og hendes tre
søstre og lillebroderen opfor-
dret til at tage en uddannelse.
Det var for pigernes vedkom-
mende ikke så almindeligt til-
bage i slutningen af 1930-
eme.
- Min far havde den hold-
ning, at vi alle skulle have
studentereksamen, uddannel-
se, giftes og få mange børn.
Men han lagde også vægt på,
at vi vitterlig brugte vores
uddannelse. Den gang holdt
mange kvinder op med at
arbejde, når de fik børn. Jeg
har selv fået fire børn, så i
praksis må jeg sige at have
levet op til hans ønsker, for-
tæller Agnete, der i dag bor
under samme tag som sin
mand, søn og svigerdatter. De
boede også sammen i et stor-
kollektiv ved Gundsølille i 10
år.
- Det var mægtigt sjovt at
bo i storkollektiv. Men der
var mange unge mennesker,
og da de begyndte at få børn
og ville have kernefamilie,
opløste vi kollektivet i fuld
fordragelighed.
Agnetes farfar var profes-
sor i jura. Faderen var dom-
mer, så hun var allerede tid-
ligt arveligt belastet med en
familiær, juridisk baggrund,
og blev altså også selv jurist.
Senere blev hun gift med juri-
sten Verner Goldschmidt, der
ligeledes var draget af det
grønlandske, og da han - som
følge af kritikken af forholde-
ne i Grønland efter krigen -
blev deltager i den juridiske
ekspedition til Grønland, lyk-
kedes det Agnete at hægte sig
på. Først som hustru. Senere -
efter Verner Goldschmidts
anbefaling - som medlem af
ekspeditionen og foged for
Sydgrønland.
Ekspeditionen
Ekspeditionens opgave var at
kortlægge holdninger og sæd-
vaner på retsområdet blandt
grønlændere. Det var allerede
fra første færd ekspeditionens
tankegang, at en ny lovgiv-
ning ikke måtte feje de gamle
traditioner af bordet. Derfor
AGNETE WEIS BENTZON
var det vigtigt at vide, hvad
der var den herskende til-
stand.
- I starten havde vi nogle
forestillinger om, at vi kunne
tale med nogle grønlændere
om, hvordan det var at arbej-
de med retsvæsenets på den
ene eller anden måde. Hvad
var gældende o.s.v. Men det
kunne slet ikke lade sig gøre.
- 1 stedet måtte vi starte
med kommunerådene og sys-
selretternes protokoler. Her
kunne vi se hvilke sager og
spørgsmål, der var blevet
rejst. Oplysningerne var imid-
lertid meget sparsomme, så vi
måtte opsøge folk, der havde
fungeret i en længere årræk-
ke. Her fik vi detaljerede be-
retninger om konflikterne, og
hvordan de var blevet løst.
- Men vi ønskede også at få
indblik i den praksis, der ikke
omfattede konflikter, for
eksempel reglerne ved bryl-
lup, lån, bytte etc., og her tal-
te vi med præster, læger og
håndværkere.
- På ægteskabsområdet
viste det sig, at det i realiteten
kun var danskere, der kunne
opnå skilsmisse. Missionen
havde afskaffet skilsmisse for
grønlændere, selv om det ikke
var et oprindeligt inuit-træk,
og på det felt var der et udtalt
ønske om at få ændret retsor-
KØBENHAVN(CSL) - Hun
er en usædvanlig kvinde.
Agnete Weis Bentzon.
Og det gælder om at holde
ørerne stive, når den ube-
sværede og skapsindige ord-
strøm flyder fra den stadig
professionelt aktive 80-årige
dr.jur, der sammen med sin
mand Verner Goldschmidt og
Per Lindegaard udgjorde den
juridiske ekspertise i den juri-
diske ekspedition i Grønland i
1948.
En ekspedition, der på
mange måder fik afgørende
indflydelse på retsforholdene
i Grønland, da ekspeditionens
rapport dannede grundlag for
den lovgivning, der stadig
fungerer på en række områder
idag.
Blandt ekspeditionens vig-
tigste bidrag til nyskabelser
var oprettelsen af de nu så
velkendte kredsretter.
Et domstolssystem, der
adskiller sig afgørende fra
den danske retspraksis ved
ikke at have juridisk uddanne-
de medlemmer. Til gengæld
sikrede ordningen, at kreds-
rettens medlemmer altid be-
herskede det grønlandske
sprog og havde det tilstrække-
lige lokalkendskab til at be-
dømme en sag ud fra grøn-
landske forudsætninger. Sik-
rede, at der i videst muligt
omfang blev taget hensyn til
grønlandske sædvaner, tradi-
tioner og retsopfattelse. Det
var ikke mindst en sejr for
den grønlandske kultur, fordi
der fra politisk side i Dan-
mark var bestræbelser på at
fordanske det grønlandske
retsområde mest muligt.
Intet er statisk
At kredsretterne også i prak-
sis blev en succes, vidner de
stadig flere sager gennem åre-
ne om.
Men intet er statisk i en ver-
den, der påvirkes og globali-
seres som aldrig tidligere.
Slet ikke skikke og retsbegre-
ber. Og i Grønland - først og
fremmest i de store byer - er
der de sidste 30-40 år sket en
afgørende ændring af sam-
fundsforholdene. Derfor har
man som bekendt nedsat en
ny retsvæsenkommision med
Per Walsøe som formand, der
efter grundige forarbejder nu
arbejder med forslag til en
revidering af den grønlandske
kriminallov og retsplejelov.
Som et af de foreløbige
resultater kan nævnes et
uddannelsesforsøg, som om-
fatter syv fungerende kreds-
Qaqortumi ataatsimiinneq.
dommere, der nu undervises
ved Grønlands Landsrets vej-
ledningsafdeling i Nuuk. Et
forsøg, der ligesom retsvæs-
enkommissionens øvrige ar-
bejde, følges nøje og kritisk af
Agnete Weis Bentzon, hvis
forarbejde stadig nyder bety-
delig anerkendelse i juridiske
kredse.
Juridisk baggrund
Men hvilket menneske gem-
mer der sig bag Agnete Weis
Bentzons juridiske betragt-
ninger, der med sin indbygge-
de logik og argumentation
forekommer næsten som ma-
tematiske ligninger? Et men-
neske, der heller ikke har
været bange for at udfordrin-

1949-mi Nuummi issangiartor. Weiss kuunnguup sinaatigoorpoq.
Agnete erngutaqqiunnilu Konrad.
Agnete med oldebarnet Konrad.
Tøbrud i Nuuk i 1949. (Weiss går ved siden afen lille smelteflod.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO