Atuagagdliutit - 05.01.1999, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. JANUAR 1999 • 3
Indfør rigmandsskat
Inuit Ataqatigiit mener at gabet imellem borgernes indtægter er for stort
(EE) - Inuit Ataqatigiit går
til valg på en ekstra skat på
10 procent på for eksempel
indtægter over 250.000 kro-
ner. IA’s formand Josef
Motzfeldt, siger, at denne
ekstra skat skal bruges til
skattelettelse for de mindste
indtægter.
Langt de fleste borgere har
indtægter imellem 50.000 og
150.000 kroner. Mens en
mindre gruppe har mere end
250.000 kroner om året. Det
er for eksempel Hjemmesty-
rets tilkaldte ansatte, som
typisk lader en del af deres
løn gå ud af Grønland, ved at
investere i Danmark.
IA’s formand har regnet
ud, at der kan hentes 80 mil-
lioner kroner fra den mere
velsstillede del af befolknin-
gen. De penge skal bruges til
at give skattelettelser til bor-
gere med mindre indtægter,
som for eksempel lønmodta-
geren, der får løn efter SIK’s
overenskomst, og pensioni-
sten.
Josef Motzfeldt tror på, at
samfundet også vil få noget
ud af skattelettelserne. Det
bliver nemmere for det
offentlige at få inddrevet
gæld på milliarder af kroner,
som borgerne skylder.
Besparelser
Han understreger, at Inuit
Ataqatigiit går til valg på
indkomstudjævning, og skat-
teforslaget er et redskab til at
opnå det.
- Vi har noteret, at andre
partier nu går ind for en skat-
tereform. Ekstraskatten for
de højrere indtægter er vores
bud, siger han.
Netop indkomstudjævnin-
gen er vigtigt for partiet, sam-
men med nedskæring i den
offentlige administration.
- Vi bruger en lille milliard
kroner på at administrere
56.000 mennesker. Det er for
mange penge.
- Landsstyret kommer med
mange besparelsesforslag,
men administrationen er en
hellig ko, siger IA’s for-
mand.
Han understreger, at ind-
komstudjævningen er så vig-
tig for partiet, at forhandlinger
med de to andre partier efter
valget vil afhænge af det.
- Vi synes, at ekstraskatten
er et godt redskab til udligne
indkomsterne. Men hvis
andre har et andet forslag til
indkomstudjævning, så er vi
parat til at lytte, siger Josef
Motzfeldt.
Han understreger, at Inuit
Ataqatigiit er åben for for-
handlinger om landsstyre-
samarbejde efter valget, med
begge partier.
Pisuut akileraaruserlik
Inuit Ataqatigiit isumaqarput innuttaasut isertitaat assigiinngippallaartut
(EE) - Inuit Ataqatigiit qi-
neqqusaarutigissavaat, asser-
suutigalugu 250.000 kronit
sinnerlugit isertitallit qaa-
vatigut 10 procentimik akile-
raartalemissaat. IA-p siulit-
taasua Josef Motzfeldt oqar-
poq, taama qaavatigut akile-
raarusiineq isertitakinnerit
akileraamikkut oqilisaaffigi-
nerannut atomeqassasut.
Innutaasut amerlanersaat
50.000 aamma 150.000 kro-
ner akomanni isertitaqartar-
put. Ikinnerit ukiumut
250.000 kroner sinnerlugit
isertitaqartarlutik. Assersuu-
tigalugu tikisitat Nammi-
nersomerullutik Oqartussani
atorfillit, nalinginnaasumik
Danmarkimi aningaasarsior-
nissamut atorlugit akissarsia-
mik ilaannik Nunatsinnit an-
nissuisut.
IA-p siulittaasuata naatsor-
sorsimavaa innutaasuni pi-
suujunerit 80 millioner kro-
ninnaffigineqarsinnaasut. A-
ningaasat taakku innuttaasu-
ni isertitakinnerit akileraaru-
titigut oqilisaaffiginerinut a-
torneqasapput, soorlu suli-
nermik inuussutissarsiutillit
SIK malillugu akissarsiallit
utoqqalinersiaqartullu.
Josef Motzfeldt isumaqar-
poq akileraarutitigut oqili-
saaneq inuiaqatigiit iluaquti-
gisinnaagaat. Taamaalilluni
innuttaasut akiitsui milliard
kronit arlallit pisortat ajor-
naannerusumik pissarsiari-
sinnaavaat.
Sipaamiutit
Erseqqissaatigaa akissarsiat
naligiissamissaat Inuit Ata-
qatigiit qineqqusaarutigissa-
gaat, akileraamermullu taa-
ma siunnersuuteqarneq ta-
matumunnga sakkuulluarsin-
naasoq.
- Paasivarput partiit allat a-
kileraarusiinerup allanngorti-
samissaa isumaqatigigaat. A-
kissarsiaqarnerit qaavatigut
akileraartittalernissaat uagut
tamatumunnga tapiissutigis-
savarput, oqarpoq.
Isertitat naligiissamissaat
partiimut pingaaruteqarpoq,
taamatullu pisortat allaffis-
sornerisa millisarneqarnis-
saat.
- Inuit 56.000-it allaffis-
somikkut kiffartuunnerannut
1 milliard kronit atortarpa-
gut. Aningaasat amerlaval-
laaqaat.
- Naalakkersuisut sipaaru-
tissarpassuarnik siunnersuu-
teqartuarput, allaffissomerli
erlinnartuutitaavoq, IA-p siu-
littaasua oqarpoq.
Erseqqissaatigaa akissarsi-
at naligiissamissaat partiimut
ima pingaartigisoq qinersiso-
qareerpat partiinik marlunnik
isumaqatiginninniamissamut
apequtaalluinnartussaallun-
ni.
- Isumaqarpugut qaavati-
gut akileraarusiinissaq akis-
sarsiat naligiissarnissaannut
sakkussaqqilluartoq. Akis-
sarsialli naligiissarnissaannut
allat allanik siunnersuutissa-
qarpata tusarnaamissatsinnut
piareersimavugut, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
Erseqqissaatigaa qinersi-
soqareerpat Inuit Ataqatigiit
naalakkersuisooqatigiinnissa
mut isumaqatiginninniamis-
samut ammasoq, partiinut
tamanut marlunnut.
Siumup Atassut aamma
IA suleqatigisinnaavai
Qinersisartut aalajangiinerat partiinillu isumaqatiginninniarnerit
aalajangiisuussapput qinersereernermi Siumup arlaat suleqatigissaneraa
NUUK(LRH) - Qinersisoqa-
reertinnagu qinersinerup i-
nernera oqaaseqarfigiumi-
naappoq, naalakkersuisut si-
ulittaasuat Jonathan Motz-
feldt oqarpoq.
- Taamaattumik oqaatigi-
sinnaanngilara qinersisoqa-
reerpat partii sorleq suleqati-
gerusunnerlugu, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq, sapaatip
akunnera kingulleq 16. fe-
bruar qinersisoqarnissaanik
nalunaarutiginnittoq.
Qaammatini kingullemi si-
samani Atassummik suleqa-
teqameq Jonathan Motzfeld-
tip ippinnartoqartinngilaa.
- Naalakkersuisooqatigiin-
nitsinni suleqatigiilluarpu-
gut. Inatsisartut ataatsimiiti-
taliaanni ajornartorsiuteqar-
tarsimavugut - soorlu ani-
ngaasaqamermut ataatsimii-
titaliami. Tamakku eqqaas-
sanngikkaanni ingerlalluarsi-
mavoq.
Immaq IA
Taamaattorli naalakkersuisut
siulittaasuata Siumup suleqa-
tigisimasani IA uterfigisin-
naanera akornutissaqartin-
ngilaa.
Isumaqatiginninnian-
nginnitsinni qinersisartut taa-
seqqaassapput. Qinersereer-
nermilu isumaqatiginninniar-
nerit apeqqutaalluinnassap-
put arlaat suleqatigissallugu
toqqaanissatsinnut, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Atassummik suleqateqar-
neq Jonathan Motzfeldtip a-
kornutissaqartinngikkaluarlu
gu nassuerpoq qinersinerup
siusinnerusukkut pisinnaasi-
manera omiginerusimagalu-
arlugu.
- Decembariuinnartoq qi-
nigassanngortitassagut suli-
niutissatullu pilersaarutigut
piareerpagut, qinersinerup
nalunaarutigineqarnissaa
sukkulluunniit pisinnaasoq
naatsorsuutigigatsigu. Sule-
riaatsit assigiinngitsut peq-
qutaallutik maanna paasivar-
put qinersineq februarimi
pissasoq, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
Qinersinermut inatsit
nutaaq
Qinersinermut inatsit nutaaq
Jonathan Motzfeldtip anni-
laanngatiginngilaa pissan-
ngatigaali qinersinemp iner-
neranut qanoq kinguneqassa-
nersoq.
- Qinersinermi amerlane-
russuteqarnissaq soorunami
Siumup anguniarpaa. Qiner-
sinermili inatsisip nutaap qa-
noq kinguneqartissaneraa o-
qaaseqarfigisinnaanngilara.
- Qinersinermut inatsisip
nutaap pingaamersaraa inuit
maanna immikkoortinneqa-
mnnaamissaat. Qinigaagutta
nuna tamakkerlugu qinigaas-
saagut. Tamannalu pitsaasu-
tut isumaqarfigaara.
- Nuna ataasinngussaaq ili-
vitsoq, nunaqarfmnut isorliu-
nerusunullu agguluttorsi-
manngitsoq. Ataasiakkaat
nuna tamaat sinniisutut misi-
gissapput. Nuna tamakkerlu-
gu attuumasut isummerfigi-
sariaqalissavagut. Isorliune-
msuni sinniisoqameri soquti-
gisaallu peqqutigalugit isum-
mertamnnaassaagut.
Akisussaaffik
pisussaaffillu
- Aalajangigassat naammas-
sisassallu tamatta akisussaaf-
figilerlugillu pisussaaffigilis-
savagut - aamma isorliuneru-
sunut, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq, KNR-imullu aner-
saamluuteqarpoq.
- Inatsisartut qinersinermut
inatsimmik nutaamik pingaa-
rutilimmik eqqortumillu aku-
ersipput. Tamannalu KNR-ip
aamma pimooruttariaqarpaa.
KNR qinersinissamut arner-
lanerungaatsiartunik aalla-
kaatitsisariaqarpoq, maanna-
mi qinigassanngortittut ataa-
siakkaat nuna tamakkerlugu
sinniisunngussammata.
KNR-ip tamanna pisussaaffi-
gaa. Pingaartumik qineqqu-
saarnissaq maanna sivikit-
sussaatillugu. Qinigassan-
ngorterlaat tamanut anngun-
nissartik ajornakusoortissa-
vaat, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
Josef Motzfeldt
Siumut er både til
Atassut og IA
Vælgernes dom og forhandlinger med
de to partier vil argøre, hvem Siumut
vil samarbejde med efter valget
NUUK(LRH) - Det er aldrig
nemt at udtale sig om et valg-
udfald, før valget er over-
stået, siger landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt.
- Dermed kan jeg heller
ikke sige, hvilket parti vi vil
samarbejde med efter valget,
siger landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt, som i sid-
ste uge udskrev valget til tirs-
dag den 16. februar.
Jonathan Motzfeldt beteg-
ner de sidste fire års samar-
bejde med Atassut som upå-
klageligt.
-1 landsstyresammenhæng
har vi haft et fortrindeligt
samarbejde. Vi har haft nog-
le problemer i nogle lands-
tingsudvalg - som for eksem-
pel i finansudvalget. Ellers er
det gået godt.
Måske IA
Alligevel vil landsstyrefor-
manden ikke udelukke, at
Siumut kan finde på at vende
tilbage til den tidligere sam-
arbejdspartner IA.
- Vælgerne skal have sat
deres kryds, før vi begynder
at forhandle. Og forhandlin-
gerne efter valget vil have af-
gørende indflydelse på, hvil-
ken samarbejdspartner vi
vælger, siger Jonathan Motz-
feldt.
Selvom Jonathan Motz-
feldt ikke vil sætte en finger
på samarbejdet med Atsssut,
indrømmer han, at han gerne
havde set valget gennemført.
noget tidligere.
-1 Siumut havde vi allere-
de vore kandidater og valg-
program klar i december,
fordi vi kunne vente udskri-
velse af valg når som helst.
Det er forskellige tekniske
årsager, der gør, at vi nu har
fundet ud af, at valget skal
være i februar, siger Jona-
than Motzfeldt.
Ny valglov
Jonathan Motzfeldt er ikke
nervøs men spændt på, hvad
den nye valglov vil få af
betydning for valgudfaldet.
- Siumut går naturligvis
efter et flertal ved valget.
Men hvilken betydning den
nye valglov vil have på det,
kan jeg ikke udtale mig om.
- Det vigtigste ved den nye
valglov er, at den ikke læn-
gere gør forskel på folk. Når
vi bliver valgt, bliver vi valgt
for hele landet. Og det synes
jeg er godt.
- Vi bliver et helt land og
ikke et land opdelt i bygder
og yderdistrikter. De enkelte
vil føle sig som repræsentan-
ter for hele landet. Vi vil
være nødt til at tage stilling
til alt, hvad der har med hele
landet at gøre. Vi vil ikke
længere kunne lade være
med at tage stilling til, hvad
der sker i yderdistrikteme
med henvisning til, at de har
folkevalgte, der skal varetage
deres interesser.
Ansvar og forpligtelse
- Vi får alle et ansvar og for-
pligtelser overfor de ting, der
besluttes og gennemføres -
også for yderdistrikteme, si-
ger Jonathan Motzfdeldt,
som iøvrigt har et hjertesuk
over KNR.
- Landstinget har gennem-
ført en ny valglov, som er
vigtig og rigtig. Det bør
KNR også tage alvorligt.
KNR burde sørge for langt
flere valgprogrammer, nu
hvor hver enkelt kandidat re-
præsenterer hele landet. Det
har KNR en forpligtelse til.
Specielt i denne situation,
hvor der er en kort valg-
kamp. Det kan blive svært
nok for nye at nå ud til hvert
et hjem, siger Jonathan
Motzfeldt.
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN