Atuagagdliutit - 05.01.1999, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. JANUAR 1999 • 11
Pinngortitap tunniussitmaasaannik inuussutissarsiuteqarpugut, taamaattumillu Vi lever af naturen, derfor er det vigtigt at leve i pagt med den, siger Landsstyreformanden,
naalakkersuisut siulittaasuata pinngortitaq ataqqillugu inuusariaqartugut.
hinandens måde at tænke på.
Her i vadestedet frem mod
det ny årtusinde kan vi
begynde at skimte en ny epo-
ke for alle os, der lever i Ark-
tis. Vi vil næste år hilse vores
brødre og søstre i Nunavut
velkommen blandt de områ-
der i verden som har fundet
sig en hjemmestyreordning
indenfor de eksisterende
statsdannelser. Vi er bevidst
om, at vi har kunnet være til
inspiration for befolkningen i
Nunavut i denne proces, og
vi kan af hele vort hjerte
ønske dem tillykke med de
fremskridt, de har nået.
Når vi ser os om i Arktis,
kan vi med god samvittighed
sige, at vi har et godt ud-
gangspunkt for at skabe visi-
onen om det menneskelige
arktiske samfund i det 21. år-
hundrede. Vi har vores sprog
og kultur intakt.Vi har de
demokratiske institutioner,
der skal spille en central rol-
le i alle samfundslivets be-
slutninger, og vi har økono-
miske udviklingsmuligheder.
Vi har kort sagt noget at til-
byde.
På mødet i november i
Oslo med de nordiske stats-
ministre var alle enige om, at
visionen for de nordiske lan-
de er en bæredygtig udvik-
ling, og jeg tror på, at vi fra
Grønlands side kan yde vort
bidrag til dette ved at starte
diskussionen om, hvad en
miljømæssig bæredygtig ud-
vikling for det arktiske vil
kræve af os fremover.
Uddannelser i top
Vi har i det forløbne år taget
de første skridt frem mod
løsningen af en af de aller-
største udfordringer vi har -
nemlig uddannelse af vores
borgere og ikke mindst børn
og unge mennesker. Vi har
fået en aftale med lærerne,
som fastlægger de økonomi-
ske rammer for de kommen-
de år.
Men dette er kun et første
skridt, for vi må erkende, at
den verden vi lever i i dag,
kræver et grundlæggende hø-
jere uddannelsesniveau end
vi tænkte os ved hjemmesty-
rets start.
Vi vil altid skulle hente
meget af vores viden i lan-
dene omkring os.
Det betyder måske, at vi
må arbejde lidt hårdere og
stille lidt skrappere krav til
hinanden, end man gør i de
store sprogområder, men
omvendt betyder det også, at
vi altid vil have antennerne
ude. På den måde kan vores
situation vendes til at være
en fordel.
Jeg tror på, at det kan bli-
ve nødvendigt i de kommen-
de år med omprioriteringer -
også økonomisk - hvis vi skal
sikre den kvalitet i uddannel-
sen på alle niveauer.
Afhængighed af miljø
Vi skal tage udfordringen op.
Vi skal skabe det moderne
arktiske samfund i pagt med
naturen og med respekt for
næsten. Vores afhængighed
af havet og dets ressourcer er
stadigvæk stor. Det blev
bekræftet på den miljøkonfe-
rence, som blev afviklet i
efteråret. At passe og pleje
vores ressourcer er en pligt,
som alle heroppe må tage
med i deres liv. Ganske vist
er vi - menneskene - i mind-
retal blandt de levende
væsner i og omkring vort
land, men vi er alligevel
dem, der er farligst for vores
omgivelser. Miljøspørgsmål
må vi i fællesskab tage vare
på i den kommende tid. Det
bliver en af de grundlæggen-
de problemstillinger, som vi
løbende må drøfte og justere.
Vi må tage vores forholds-
regler omkring bevarelsen af
miljø i samarbejde med fi-
sker- og fangerorganisatio-
neme.
Uden at have et godt
erhvervsliv kan intet sam-
fund i verden overleve. Fi-
sken kan være et usikkert
investeringsgrundlag. Den
kan komme i stimer i årevis,
men så forsvinder den ligeså
stille og roligt, og vi mister
indtægter. Torsken venter vi
stadigvæk på. Men trods dis-
se problemer synes vi, at vo-
re selskaber - såvel de offent-
lige som de private - har
levet op til at kunne klare sig
i konkurrencen. Og det er
meget glædeligt. Vi ønsker
dem fortsat god vind frem-
over. Vi støtter jeres anstren-
gelser.
Ny valglov
I det nye år skal vi have
landstingsvalg, og det er
første gang, at vi skal opleve
et valg til denne vigtige for-
samling med Kalaallit Nu-
naat som en valgkreds. Vi
kan have mange forskellige
meninger herom. Men tan-
ken om en valgkreds gør -
efter min mening - kommer
nærmere hinanden og ople-
ver en større grad af solidari-
tet. Vi skal nu finde den
kvinde eller den mand i et
parti eller i en politisk
bevægelse - som vi har tillid
til - til at repræsentere os i
Kalaallit Nunaats lovgivende
forsamling. De nære ting
omkring os løser vore kom-
munalbestyrelser og bygde-
bestyrelser samt menigheds-
råd, men de landsdækkende
opgaver må og skal løses i
Landstinget.
Derfor er denne nyhed i
folkestyrets korte historie
også en udfordring til det
kommende landsting og til
kommunalbestyrelserne samt
til det kommende nye styre.
Vi skal finde frem til en
samarbejdsform, der gør tin-
gene mere praktiske, mere
nærvæiende og finde en hur-
tigere vej til at få informatio-
ner ud til folket. Vi har tillid
til, at dette arbejde kan klares
af det nye landsting og lands-
styre.
Jeg vil til slut sende mine
varmeste hilsener til alle
grønlændere, der opholder
sig ude i verden. Nogen afjer
opholder sig i udlandet på
grund af sygdom, og det kan
til tider være et savn, der er
svært at bære. Men vi følger
jer alle i vores tanker. I er i
vores hjerter.
Nytårshilsener
Jeg sender en særlig hilsen til
Hendes Majestæt Dronnin-
gen og Hans Kgl. Højhed
Prinsen. Vi glæder os over de
varme følelser og stærke
bånd, der er mellem Konge-
huset og det grønlandske
folk, hvilket også kommer til
udtryk, når de kongelige
besøger vores land.
En hilsen skal også gå til
den danske regering, hvis
positive holdninger til Grøn-
land altid slår igennem, når
vi drøfter Rigets fælles anlig-
gender. Vi har i år haft besøg
af en række danske ministre,
og vore drøftelser har været
udbytterige, selvom vi natur-
ligvis ikke er enige om alle
spørgsmål. Men grundlæg-
gende er vi enige om fremti-
dens mål - enige om, hvor-
dan vi fastholder og videre-
udvikler det velfungerende
Rigsfællesskab.
Vores nordatlantiske nabo-
er - Island og Færøerne - skal
på denne dag også have en
særlig hilsen med ønsket om
et godt og lykkebringende
Nytår og med ønsket om, at
vi kan fortsætte det gode og
frugtbare samarbejde, vi har i
Vestnorden.
Jeg sender de varmeste hil-
sener til alle borgere i Grøn-
land og ønsker alle - såvel i
bygder og byer som på de
ensomme fåreholdersteder -
et godt nytår. Jeg er sikker
på, at I alle med jeres børn,
familie og venner går den
nye tid i møde med fortrøst-
ning på trods af den usikker-
hed, som fremtiden også
indeholder. Men vi ved alle-
sammen, at vi skal forsætte
hverdagen med alle de krav,
den stiller til os. Det gælder i
skole, hjem, kirke og på alle
arbejdspladser. Alle yder de-
res bedste for os allesammen.
Det siger vi også hjerteligt
tak for.
Gud velsigne Jer og være
med os allesammen.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV