Atuagagdliutit - 12.01.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 12. JANUAR 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqatlinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan Fl. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Namminersomerusuni
akileraamikkut peqqusersiomerit
NAM MINERSORNERULLLUTIK
OQARTUSSAT naalagaaffimmi naalagaaf-
fiuvoq, quppemeq 5-imi allappugut. Nam-
minersomerusut aqutsisoqarfiata nunap
inatsisai inuiaqatigiinnilu iluarsaanerit qula-
ngeqqavai. Politikerit nuimasut atorfilittaalu
isumaqarput uagutsinnit qaffasinnerullutik.
Inatsisit malikkusunngilaat, pissutsinillu ilu-
arseeqquneqarlutik akileraamermut pisorta-
nit piffissalemeqarunik sussarinngilluinnar-
paat.
Pisortaqarfiit ilaasa biileqartitaanerit ajun-
ngitsorsiassalluunniit allat akileraamermik
pisortanut nalunaarutigisassatik nalunaaruti-
gisimanngilaat. Taamaaliorsimanngisaan-
narput. Ukiorpaalunngortuni pissusissami-
soortutut isigaat inuiaqatigiinni innuttaasut
»ajunngitsorsiat« akileraarutigisassagaat,
namminnerlu - namminersomerusut illus-
saarsuani aappaluttumiittuullutik - taamaali-
ussanatik.
Kanngunarluinnarpoq.
Ilisimanngilarput kikkut qanorluunniit
amerlatigisut akiliinngitsoorsimanersut, eq-
qarsaatigiinnaraannili namminersomerullu-
tik oqartussat nalunaarutiginissaannut aki-
leraamermut pisortat piumasaannik eqquut-
sisimasut affaannaammata, ileqqorissaar-
nikkut politikkikkullu suusupaginninnermik
pingaakujunnermillu uppemarsaataalluar-
put, tamannalu akuerineqarsinnaanngilaq.
Innuttaasut allat inatsisiliomermut qanoq
ilillutik ataqqinnissinnaappat, inatsisiliortut
namminneerlutik soqutiginngippassuk?
Nuummi Brugsen-ip saavani allagartaqar-
poq tamaani imigassartortoqaqqusaanngit-
soq. Inerteqqut taanna unioqqutinneqartuar-
poq, politiillu ilaanneeriarlutik anusinngor-
saaniarlutik pakasaariartaraluarput. Taman-
nali tamaaniittartunit paasineqarusunngilaq.
Seqinneraangat kikkut tamarmik immiaar-
artuuttarput, taamaaliortuassappullu - aam-
ma pakasaariareemerup tulliata kingoma.
Taamatuttaaq pisuinnaat ikaariartarfianni
qulleq aappaluttuutillugu ikaartoqartuarpoq,
tuttunillu killilersuineq soqutiginngilluin-
narlugu pisarisinnaasatik sipporlugit pisa-
qartuarlutik.
Taamatuttaaq Upemavimmi appat pisar-
paat, naak nungukkiartupiloortut, ukiullu ar-
laqarpallaanngitsut nunatta pinngortitaanit
tammariaannaasut.
Taamaappoq. Inatsit-uku soqutigisassaan-
ngitsut. Naak ajortussamik kinguneqarsin-
naagaluartoq.
Taavami? Innuttaasummi qanoq ilillutik
allatut eqqarsarsinnaappat, naalakkersuisut
taama iliortuarpata? Assersuutigalugu naa-
lakkersuisunut ilaasortata ajunngitsorsiat
pillugit pisortaqarfiit nalunaartussaanerat
soqutiginagu inatsisinik unioqqutitsiuarpa-
ta?
NAMMINERSORNERUNEQ nunatsin-
nisut ittoq alapemaasemeqartuarpoq. Inuia-
qatigiit ikittunnguupput, kalaallillu tusagas-
siuutaat ukiut ingerlanerini isorinnillaqqissi-
artuinnarput. Tamannalu politikerit tamar-
mik iluarivallaanngilaat, qanittukkkullu ta-
kuarput Konrad Steenholdt tusagassiorto-
qatitta ilaanik pikkorissumik qujanamium-
mik akissarsisitsisoq, qujanartumillu taassu-
ma akissarsiap tunngavia, tassa oqaatsinik
atuilluartameq, aalajangiusimavaa.
Tusagassiortulli kisimik politikerinik ala-
pemaasertuunngillat. Innuttaasut, qinersi-
sartut aamma taamaaliorput. Mannalu iluat-
sillugu kaammattomeqassapput pineqartu-
mi matumani paasiniaaqqullugit. Tamatu-
manimi saammaassinissaq peqqutissaqan-
ngilaq. Maannatut itsillugu naalakkesuisu-
nut ilaasortat ilaat atorfillillu akileraamer-
mut peqquserloqattaarput, uagut allat ajoqu-
serluta.
Akileraamikkut peqqusersiomeq kukku-
nerujuassaaq, assigiinnarpaami sanilimit
ilaquttaminillu tilligamertut. Immikkulli
kukkunemvoq inatsisiliortoq suleqataaluun-
niit qaninneq taamaaliorpat.
Allaavoq inuup ilaqutallip piitsup ilua-
naamtimi nalunaamtiginissaa »puigorpagu«
(qaangiinissaminut ikiomeqassaqqaarpoq),
allaavorli inuiaqatigiinni pisuunersat ilaat
(politikerit atorfillillu nuimasut) aningaasa-
tigut imminnut iluaqusemiarlutik pissaaner-
minnik atuinerlukkunik. Tamanna soraarsi-
taanissamut tunngavissaavoq, allallu soraar-
sitsemsunngippata qinersisartut politikeri-
nik soraarsitsissapput.
Soraarsitsinissamut tunngavissatut piffis-
saliussaasoq 16. februar nalunaaqutaq un-
nukkut arfineq pingasunut naassaaq.
NAMMINERSORNERUSUNI piffissap
ingerlanerani politikkikkut atorfimmik su-
miginnaanerit tutsuiginassutsimmillu ajor-
nartorsiutit amigaatigisimanngeqaagut. Suli
eqqaamavagut qanga vinboden-imi imigas-
samik pisisinnaatitaanermut akiitsortitsisar-
nerit, taanna pisortanut qullemut »sulisut
kiffartuunnissaannut« pilersuisuusoq. Ator-
finitsitsisamerit arlallit suli eqqaamavagut,
ilaqutariissuseq kammalaatigiissuserlu kisi-
mik piginnaasaqamemut piumasaqaataasut.
Suli takujuarpagut politikkikkut kamma-
laatigiinneq paaseqatigiinnerlu politikkikkut
suleqatigiinnermi tunngaviusut ilagilluinna-
raat.
Naalakkersuisoqarfiillu ilaanni arlalinni
ilassinninnermut konto-t suli atuiffiuvallaar-
put. Maannamulli ilisimasatta arlaataluun-
niit nallersinnaanngilaa peqquserlunnerit,
tassa akileraarutissanik akiliinngitsoortar-
nerit, uffa nunatsinni innutaaasut tamarmik
pisussaaffigigaat.
Kanngunaannartumik ajorluinnarmat nu-
na tamakkerlugu politikkimik suliaqartut
kikkulluunniit taama ajortuliorsimasoq poli-
tikkimit tunuartariaqarpoq, sivisuumillu eq-
qarsarfissaqartitaalluni.
Skattesnyderi i Hjemmestyret
HJEMMESTYRET ER en stat i staten, skri-
ver vi en artikel på side 5. Den handler om,
at hjemmestyreadministrationen sætter sig
ud over landets love og samfundsorden.
Den handler om, at visse toppolitikere og
deres embedsmænd mener, de er hævet over
alle os andre. De vil ikke overholde loven,
og når skattemyndighederne giver dem en
frist til at bringe orden i sagerne, blæser de
dem en lang march.
Nogle direktorater har hverken indberet-
tet fri bil eller andre frynsegoder, som skal
opgives til skattemyndighederne. Det har de
aldrig gjort. I en årrække har det fundet det
rimeligt, at borgerne ude i samfundet skal
betale skat af »fryns«, mens de selv - i det
store røde hjemmestyreslot - slipper.
Det er noget forbandet svineri.
Vi ved ikke, hvem der har snydt for at
betale, eller hvor mange, der har snydt, men
alene den omstændighed, at kun halvdelen
af dem, der ikke har indberettet, har efter-
kommet skattemyndighedernes krav, vidner
i den grad om moralsk og politisk lemfæl-
dighed og arrogance, at det ikke kan tolere-
res.
Hvordan kan de øvrige borgere have
respekt for lovgivningen, når lovens egne
fædre blæser på den?
På pladsen ved Brugsen i Nuuk hænger et
skilt, der forkynder, at det ikke er lovligt at
drikke alkohol på pladsen. Det forbud over-
trædes uophørligt, og tid efter anden laver
politiet en håbløs razzia for at statuere et
eksempel. Men det er der ingen forståelse
for på pladsen. Alle drikker øl, når solen
skinner, og det bliver de ved med - også
efter næste razzia.
På samme måde bliver borgerne ved med
at gå over for rødt lys i fodgængerfeltet, og
de blæser på rensdyrfredningen og skyder
mange, mange flere dyr end tilladt.
Det samme gør de i Upemavik med lom-
vier, selvom de er tmede og om føje år for-
svinder helt ud af den grønlandske natur.
Sådan er det. Loven, det er da noget man
blæser på. Selvom det er ris til egen røv.
Og hva’ så?
Hvordan skal borgerne kunne tro, det er
anderledes, når landsstyret gør det samme?
Når nogle landsstyremedlemmer for eksem-
pel overtræder loven og blæser på direktora-
tets indberetningspligt af frynsegoder?
ET HJEMMESTYRE som det, vi har her i
landet, er konstant under lup. Samfundet er
lille, og de grønlandske medier er blevet
mere kritsiske med årene. Det er alle politi-
kere ikke uden videre tilfredse med, og vi så
for nyligt Konrad Steenholdt overrække en
fedterøvspris til en af vore i øvrigt dygtige
kolleger, der var klog nok til at hæfte sig ved
de sproglige argumenter for prisens stiftelse.
Men det er ikke bare journalisterne, der
kigger politikerne efter i sømmene. Det gør
befolkningen, borgerne, vælgerne også. Og
de skal hermed opfordres til at kræve syn for
sagn i denne sag. Der er nemlig ingen forso-
nende elementer i den. Sådan som det ser
ud, er der nogle landsstyremedlemmer og
embedsmænd, der unddrager sig skat på
bekostning af os andre.
Det er altid forkert at snyde i skat, for det
er det samme som at stjæle op af lommen på
sin nabo og sin familie. Men det særlig for-
kert, når det er en lovgiver eller hans nær-
meste medarbejdere, der gør det.
Et er, hvis et fattigt menneske med fami-
lie i sin nød »glemmer« at opgive en fortje-
neste (han ville nu nok kunne få hjælp til at
klare sig), et andet når samfundets absolut
mest velstillede (top-politikere og top-
embedsmænd) misbruger deres magt til at
sikre sig økonomiske fordele. Det er
fyringsgrund, og det er vælgerne, der skal
fyre politikerne, hvis ingen andre vil.
Fyringsrunden slutter 16. februar klokken
20.
I HJEMMESTYRET har vi gennem tiden
haft rigeligt med troværdighedsproblemer
efter lemfældig politisk tjenestegørelse. Vi
husker stadig gamle dages sprutkonti i vin-
boden, der var leverandør af »personalefor-
plejningen« til topledelsen. Og vi kender en
lang række ansættelsessager, hvor familie-
relationer og kammeratskab var eneste kva-
lifikationer. Stadig ser vi, hvordan politisk
kammerateri og indforståethed er en bæren-
de forudsætning for en stor del af det politi-
ske samarbejde.
Der er også stadig et overforbrug af
repræsentationskonti i flere landsstyreområ-
der. Men intet af det, vi hidtil har kendt til,
måler sig med den svinestreg, det er at und-
drage sig en skattebetaling, som enhver bor-
ger i landet er forpligtet til.
Det er skandaløst dårligt, og enhver lands-
tingspolitiker, der har gjort sig skyldig i den
forseelse, bør trække sig tilbage fra politik
og tage en længere tænkepause.