Atuagagdliutit - 12.01.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. JANUAR 1999 • 9
Kalaallit imminut
naleqartinnertik
utertittariaqarpaat
Ullumikkut aatsaat taamak namminersulivinnissamut
piareersimatigisugut Per Rosing Petersen, attaviitsutut
inatsisartunut qinigassanngortittoq oqarpoq
Per Rosing Petersen attaviitsutut inatsisartunut qinigassanngortippoq: - Danmark-ip
ataatsimut tapiissutigisartagai uatsinnut akisuallaaqaat. lnuttut atukkanut akisuallaarput.
Ineriartupiloornerup nalaani kalaaleq puigorneqarsimavoq.
Per Rosing Petersen opstiller til Landstinget som løsgænger: - Bloktilskuddet fra Danmark
koster os for dyrt. De menneskelige omkostninger er for høje. 1 den rivende udvikling,
der har været, har man glemt grønlænderen.
Selvværd tilbage til
grønlænderne
Vi kan ikke være mere klar til selvstændighed,
end vi er i dag, mener Per Rosing Petersen,
som stiller op til landstingsvalget som løsgænger
NUUK(LRH) - Toqutsinerit,
imminornerit aamma imigas-
samik meeqqanillu atomer-
luinerit inuiaqatigiit nappar-
simanerinut takussutissaap-
put, 37-inik ukiulik Per Ro-
sing Petersen isumaqarpoq.
Tamakkulu Per Rosing Pe-
tersen-ip aaqqiiniaqataaffi-
gerusuppai. Taamaammat at-
taviitsutut inatsisartunut qi-
nigassanngortinniarluni aala-
jangersimavoq. Partiimit Si-
umumit ukiorpassuarni ilaa-
sortaaffigisimasaminit qinig-
assanngortikkusulluni itigar-
tinneqarnermi kingorna taa-
maaliorpoq.
- Qanorluunniit Siumumit
ilaluugineqartigigaluaruma,
siumukkormiutut imminut
misigisimanera allanngortin-
neqarsinnaanngilaq, Per Ro-
sing Petersen oqarpoq, atta-
viitsutut qinigassanngortin-
niarluni aalajangeramili par-
tiimit tunuarniuteqaraluar-
nermi kingorna. Taamaam-
mat attaviitsutut qinigassan-
ngortikkaluarluni suli Siu-
mumut ilaasortaavoq.
Angallannermut
politikki
Per Rosing Petersen-ip ukiut
arlallit ingerlanerini timmi-
sartuutileqatigiiffik Suluit
Air aqqutigalugu malunniu-
teqarniarsimagaluarpoq. Si-
orna decemberimi taamaasi-
orsinnaanani paasivaa, inger-
latseqatigiiffillu akiliisinnaa-
junnaartutut nalunaarutigalu-
gu-
- Neriuutigiuarsimagaluar-
para ingerlatseqatigiffik aq-
qutigalugu timmisartukkut a-
ngallannemik akikillisitsisin-
naallunga, aammattaaq Bii-
niamiikkut Sakiusilu angala-
nissamut akiliisinnaalersin-
niarlugit. Politikerinut tim-
misartuussinermi aaqqiissu-
tissanik siunnersuuteqartarsi-
magaluarpunga, inuiaqati-
giinnut 50 millioner koruunit
pallillugit sipaarfiusinnaasu-
nik, tamatumalu saniatigut i-
nunnut ataasiakkaanut tim-
misartornermut akikinnera-
laarsuannguutaasinnaasunik.
Tamanna inuit amerlanerusut
timmisartukkut angalasin-
naalemerannik kinguneqaan-
narani, immaqa aamma inuit
najukkaminni najugaqaan-
narsinnaanerannik kingune-
qarsinnaavoq, nalunnginna-
mikku naammaginartumik a-
kiliillutik angalasinnaallutik.
- Tamannali iluatsinngilaq.
Maanna politikeritut sulillu-
nga politikerit sunnemiassa-
vakka
- Inatsisartunut qinigaassa-
guma qularinngilara politi-
kerit ilaatigut angallanner-
mut politikkip iluani allaa-
nerusumik isummersinnaa-
nissaannut sunniuteqarsin-
naallunga.
N amminersulivinnissaq
Per Rosing Petersen piffissa-
mi ungasinnerusumi Kalaal-
lit Nunaata namminersuli-
vinnissaanut suleqataarusup-
poq. Namminersulivilluni,
Danmark-imit ikiorneqarani.
- Namminersulivinnissaq
pillugu Inatsisartuni oqallit-
toqarnissaa angorusuppara.
Imaanngilaq aqagu nammi-
nersulivissasugut. Kisianni
ullumikkut oqallinnermi aar-
lerisaarutaasartut ilaatinnagit
oqallisissaagut. Oqallinneq
pilersitsiffiusussatut inger-
lanneqassaaq, aserorsaaffiu-
nani, Per Rosing Petersen o-
qarpoq.
- Isumaga malillugu qallu-
naat naalagaaffiannit 2,6 mil-
liarder koruunit pissarsiari-
sartakkatta kinguneri akisu-
allaarput. lnuttut atukkanut
akisuallaarput. Toqutsiner-
passuit, imminornerpassuit,
aamma meeqqanik imigassa-
millu atomerluinerpassuit ta-
kutippaat inuiaqatigiissuser-
put napparsimasoq. Ineriar-
tomeq sukkavallaamik inger-
lasimavoq. Kalaaleq piffis-
sap ingerlanerani puigorne-
qarsimavoq.
- Isit nutaat atorlugit ajor-
nartorsiutit isigisariaqarpa-
gut, aammalu inuiaqatigiinni
iliuuseqamissamut aallaaviu-
sussatut oqaatigineqartoq
tassaassaaq inuk.
- Inatsimmi tunuliaqutaas-
ni piviusunngortissavarput,
kalaallisut oqaatsit nunatsin-
ni salliutinneqarnissaat.
Aamma tuluttut oqaatsit alla-
miut oqaasiisut siullertut i-
linniartitsissutigineqartaria-
qarput. Tamatuma kingorna
qallunaatut ilinniarsinnaavu-
gut. Islandimi taama inger-
latsisoqarpoq, nunalu taanna
nunarsuarmi nunat pisuuner-
saasa sisamarilersimavaat.
Tamannalu pisimavoq innut-
taasut 1944-mi Danmark-
imit avissaaramik illuni issu-
mik qarmalinni najugaqarsi-
magaluarlutik.
- Aamma erfalasorput pil-
lugu politikkitsinni aalaja-
ngersimanerussaagut. Dan-
nebrog namminerluunniit er-
falasorput atussanerlugu o-
qallisissanngilagut, aappaata
aapparminit kusanarnerunera
peqqutigiinnarlugu. Uagut
erfalasorput kisiat atorsin-
naasariaqarparput, kinaassut-
sitsinnik takutitsisuummat.
Immitsinnut tatiginerput u-
tertittariaqarparput.
Aningaasaqarneq
Per Rosing Petersen-ip isu-
maa malillugu Kalaallit Nu-
naat namminersulivinnissa-
mut aatsaat taama piareersi-
matigaaq.
- Suut tamaasa pigaavut.
Illut, atuarfiit nunallu iluani
attaveqaasersuutit. Naqqaniit
aallartittariaqanngilagut.
Per Rosing Petersen-ip
Danmark ataatsimut tapiissu-
teqassaarpat suut tamarmik
ajalusoornissaannik aarleri-
saaruterpassuit ilumuunngin-
nerarpai.
- 2 milliarder koruunit
missaanni avammut tunisa-
qarnermi isertittarpagut. Tas-
sa innuttaasumut ataatsimut
35.000 koruuninik naleqar-
tut. Island-imi kisitsit taanna
37-38.000 koruuniuvoq. A-
jutoornissarput ernumagin-
ngilara. Aningaasaqarneq
malillugu naleqqussamissaq
soorunami pisariaqarpoq. Ki-
sianni ullumikkut sinnilinnik
peqarpugut.
- Aamma amerikarmiut
sakkutooqarfiata Pituffim-
miittup aningaasarsiutigisin-
naanera qularinngilara. Is-
land-imi aamma Phillipineri-
ni amerikarmiut sakkutoo-
qarfeqamerat nunat aningaa-
satigut iluanaarfigisarpaat.
- Soorunami isumaqan-
ngilanga qallunaat nunatsin-
nit anisissagivut. Tamatuma-
ni kalaallit imminnut nale-
qartinnerulernissaat pineqar-
poq. Qallunaanut asanninneq
ullumikkut ilaqutariissuseq
aqqutigalugu pigineqarpoq,
tamannalu soorunami allan-
ngortinneqarsinnaanngilaq.
- Kisianni kalaallip kingul-
liunneqartuamera qimattaria-
qarparput, assersuutigalugu
ineqarnermut atorfeqarner-
mullu atatillugu, Per Rosing
Petersen oqarpoq.
NUUK(LRH) - Mord, selv-
mord og misbrug af både
alkohol og børn er sympto-
mer på et sygt samfund,
mener den 37-årige Per Ro-
sing Petersen.
Det er forhold, som Per
Rosing Petersen ønsker at
være med til at rette op på.
Derfor har han besluttet sig
for at stille op til landstings-
valget som løsgænger. Det
sker efter, at han er blevet
afvist af partiet Siumut, som
han har været aktiv medlem
af igennem mange år.
- Uanset om jeg bliver eks-
kluderet af Siumut, så kan
man ikke ændre ved, at jeg
føler mig som siumutter, siger
Per Rosing Petersen, efter han
har forsøgt at melde sig ud af
partiet, da han besluttede at
stille op som løsgænger. Det
blev frarådet fra partiet. Så
selvom han stiller op som løs-
gænger, er han fortsat med-
lem af Siumut.
Trafikpolitik
Igennem flere år har Per Ro-
sing Petersen forsøgt at slå sig
igennem med flyselskabet
Suluit Air. I december sidste år
måtte han indse, at sådan skul-
le det ikke være, og han er-
klærede selskabet for konkurs.
- Det har altid været mit
håb, at jeg gennem selskabet
kunne være med til at gøre
flyrejser så billige, at de også
var til at betale for Benjamin
og Sakæus. Jeg har foreslået
o politikere løsninger på be-
% flyvningen, som ville spare
* op til 50 millioner kroner for
| samfundet og samtidig gøre
6 flyrejser meget billigere for
£ den enkelte. Ikke alene ville
det medføre flere flyrejser for
folk, men folk vil måske også
blive, der hvor de bor, når de
ved, at det kan lade sig gøre
at rejse til rimelige priser.
- Men det lykkedes ikke.
Nu vil jeg forsøge at påvirke
politikere gennem et aktivt
politisk liv.
- Hvis jeg bliver valgt til
Landstinget, er jeg sikker på,
at jeg kan påvirke politikere
til at se mere nuanceret på
blandt andet trafikpolitikken.
Selvstændighed
På længere sigt vil Per Ros-
ing Petersen gerne være med
til at gøre Grønland selvstæn-
dig. Fuldstændig selvstændig
uden hjælp fra Danmark.
- Jeg vil tage diskussionerne
om selvstændighed med ind i
Landstinget. Ikke fordi vi skal
være selvstændige i morgen.
Men vi skal debattere det uden
alle de underliggende trusler,
vi i dag hører i debatten. Det
skal være en konstruktiv og
ikke destruktiv debat, siger Per
Rosing Petersen.
- Efter min mening er de
2,6 milliarder kroner, vi får
fra den danske stat, for dyre.
De menneskelige omkostnin-
ger er for høje. De mange
mord, selvmord, misbrug af
børn og alkohold viser, at
vort samfund er sygt. Udvik-
lingen er gået for hurtig.
Grønlænderen er blevet
glemt undervejs.
- Vi må se på problemerne
med nye øjne, og sætte hand-
ling bag ordene om at ud-
gangspunktet for handlinger-
ne i samfundet er mennesket.
- Vi skal sætte handling
bag lovgivningen om, at
grønlandsk er det første
sprog i landet. Og så bør vi
iøvrigt lære engelsk som vort
første fremmedsprog. Deref-
ter kan vi lære dansk. Sådan
foregår det i Island, som har
udviklet sig til at blive ver-
dens 4. rigeste land. Og det
selvom indbyggerne boede i
jordhytter, da de i 1944 løs-
rev sig fra Danmark.
- Og så skal vi være konse-
kvente i politikken omkring
vort flag. Vi skal ikke disku-
tere, om vi kan flage med
Dannebrog, eller om det skal
være med vort eget flag, for-
di det ene er pænere end det
andet. Vi skal kun kunne fla-
ge med vort eget flag, fordi
det viser vores identitet. Vi
skal have selvfølelsen tilbage
blandt folk.
Økonomi
Ifølge Per Rosing Petersen
kan Grønland ikke være
mere parat til selvstændig-
hed, end det er i dag.
- Vi har alt. Bygninger,
skoler og infrastruktur. Vi
skal ikke starte fra bunden.
Per Rosing Petersen afvi-
ser de mange dommedags-
profetier om, at det vil gå
galt uden bloktilskuddet fra
Danmark.
- Vi har en eksport på
omkring 2 milliarder kroner.
Det svarer til omkring
35.000 pr. indbygger. I Is-
land er det tilsvarende tal 37-
38.000. Jeg er ikke bange
for, at vi ikke kan klare os.
Det er klart, at man må til-
passe sig, den økonomi man
har. Sådan er det også med
ens privatøkonomi. Men i
dag har vi i overflod.
- Og så er jeg sikker på, at vi
kan tjene penge på amerika-
nernes base i Pituffik. Både
Island og Phillipineme har
økonomisk gevinst ved ameri-
kanernes baser i deres lande.
- Jeg mener selvfølgelig
ikke, at vi skal smide dan-
skerne ud af landet. Det er
ikke det, det handler om. Det
handler om, at vi som grøn-
lændere skal have mere selv-
værd. Det kærlighedsforhold,
der er til danskerne i dag gen-
nem familier, det kan man
naturligvis ikke ændre på.
- Men vi skal væk fra, at
grønlænderen altid kommer i
anden række, for eksempel i
forbindelse med bolig og job,
siger Per Rosing Petersen.
Erfalasorput kinaassutsitta ilagaat. Taamaammat Kalaallit
Nunaanni Dannebrog atortariaqanngilarput, Per Rosing
Petersen isumaqarpoq.
Flaget er en del af vores identitet. Derfor skal vi ikke kunne
flage med Dannebrog i Grønland, mener Per Rosing Petersen.
ASS J FOTO: AG