Atuagagdliutit - 12.01.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 12. JANUAR 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Gemytligt rigsmøde
i Hans Egedes
sovekammer
Udmeldelse af rigsfællesskabet kommer til at koste
bloktilskuddet. - Det kommer færingerne til at føle,
sagde statsministeren efter rigsmødet i Nuuk
(JB) - Mens statsminister
Poul Nyrup Rasmussen sad i
flyet på vej til rigsmøde i
Grønland, havde formanden
for hans eget udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi,
professor Christen Sørensen,
travlt med at bløde op på den
nedsablende kritik, han da-
gen før havde udsendt i sin
seneste beretning.
- Det står ikke så slemt til,
som det tager sig ud i vores
beretning, sagde Christen
Sørensen både til den danske
og den grønlandske radio-
avis. - Forholdene har ændret
sig, siden vi skrev beretnin-
gen. Priserne på rejer er ste-
get, og der kan åbenbart tilla-
des større fiskeri end tidlige-
re. Indtægtssiden ser altså
forholdsvis gunstig ud.
Det stemmer bare ikke så
godt med indholdet af Chri-
sten Sørensens beretning.
Dels er den dateret 28. de-
cember, altså længe efter, at
den gunstige udvikling for
rejerne blev kendt. Og dels
omtaler beretningen klart og
tydeligt udviklingen af både
priser og tilladte fangst-
mængder.
Der er altså ikke sket noget
nyt, siden beretningen blev
skrevet, og den opblødning af
Christen Sørensens egen
beretning, som han gjorde sig
til talsmand for, mens statsmi-
nisteren sad i maskinen på vej
til Grønland, virker påfaldende
godt timet. En høflighedsfrase
forud for samtalerne med vær-
ten for rigsmødet, Jonathan
Motzfeldt.
Forsinket statsminister
Og virkningen af Christen
Sørensens trækken i land
havde tid til at forplante sig.
Statsministeren var forsinket
flere timer, og ligesom rigs-
mødet derfor kom sent i
gang, trak det efterfølgende
pressemøde ud til efter mid-
nat. Alligevel skete der ikke
rigtig noget nyt, der var værd
at fortælle.
Men stemningen var god.
Journalisterne ventede i mere
end en time i pejsestuen i
Hans Egedes Hus, og i det
tilstødende lokale, hvor afdø-
de landsrådsformand Erling
Høegh har haft Hans Egedes
spøgelse siddende på senge-
kanten, trængte højrøstet lat-
ter gang på gang ud gennem
den kraftige dør og forplan-
tede sig til resten af huset.
På det efterfølgende pres-
semøde fortalte de tre »rege-
ringsledere« om udbyttet af
rigsmødet.
Egede ville være glad
Også Jonathan tænkte på
Hans Egede. Han var sikker
på, at husets første beboer
ville have glædet sig over, at
rigets nordiske repræsentan-
ter kunne samles her i hans
hus i et godt og frugtbart
samarbejde.
Jonathan Motzfeldt fortal-
te herefter, at han, statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen
og lagmand Anfinn Kalls-
berg havde orientereret hin-
anden om de ting, der ved-
rører alle tre områder i rigs-
fællesskabet.
Jonathan Motzfeldt var
glad for de staldtips han hav-
de fået forud for sit møde
med formanden for europa-
kommissionen Jaques Santer
25. januar.
- Det er blandt andet fi-
skeremner og miljø, der in-
teresserer mig mest i forhol-
det til EU, sagde landsstyre-
formanden, som også mente,
at han under mødet med San-
ter skal tale om mineralske
råstoffer.
Udenrigspolitik
- På rigsmødet beskæftigede
vi os med havforhold, med
problemerne indenfor sund-
hedsområdet, som vi kan
løse nogle af gennem ven-
skabsordninger med danske
sygehuse.
- Vi har diskuteret statsmi-
nisterens beretning om den
økonomiske udvikling i
Grønland, vi har drøftet be-
redskabet i Kangerlussuaq,
og diskuteret muligheden for
at give Grønland en mere
markant profil i udenrigspo-
litiske forhold. Grønlands
skal gøres mere synlig uden-
rigspolitisk.
- Og så har vi dyrket vores
venskab, sagde Jonathan
Motzfeldt. - Jeg har inviteret
begge vore venner her til ju-
bilæumsfestlighederne i for-
bindelse med Leif den Lyk-
keliges opdagelse af Ame-
rika.
Nyrup støtter Grønland
- Vi har haft en god, konkret
gennemgang af vore fælles
interesser, sagde statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen,
og han kom med det samme
ind på Grønlands udenrigs-
politiske muligheder i frem-
tiden.
- Der er enighed om at op-
rette et særligt udenrigspoli-
tisk kontor for det nordatlan-
tiske område, sagde han. -
Jeg har sagt ja til, at vi ned-
sætter en arbejdsgruppe, der
kan finde ud af, hvordan vi
skaber mulighed for, at
Grønland får en udenrigspo-
litisk profil, en helt rimelig
tilstedeværelse i situationer,
hvor Grønland er involveret.
- Men jeg vil understrege,
at det må ske indenfor den
eksisterende lovgivnings
rammer, som da heldigvis
også er temmelig brede, til-
føjede statsministeren.
Statsministeren gav løfte
om, at Grønland i enhver in-
ternational forsamling, hvor
landet har særlige interesser,
vil være repræsenteret skul-
der ved skulder med Dan-
marks repræsentant. Det gæl-
der FN’s generalforsamling,
når oplagte grønlandske em-
ner er på tale, og det gælder
alle permanente forsamlin-
ger, der varetager oprindeli-
ge folks interesser. Det gæl-
der Arktisk Råd, hvor rigets
repræsentanter i fællesskab
kæmper for rigets interesser.
Der var øjensynlig også
enighed om at vente med at
snakke ny forsvarsaftale med
amerikanerne. Nyrup mener
ikke, tiden er inde, og Jo-
nathan protesterede ikke.
Nyrup bange for løfter
Belært at de sidste måneders
dyrt købte erfaringer kunne
statsministeren ikke love at
opretholde fiskeriinspektio-
nen ubeskåret. - Socialdemo-
kratiet er desværre ikke ene
om magten, sagde han, - men
jeg kan da sige, at jeg er me-
get positiv overfor tanken
om at fortsætte som hidtil.
Efter at statsministeren
havde bedyret, at han ikke
havde noget ønske om at
ændre ved bloktilskuddet,
blev der lukket og slukke for
pressemødet.
Rigsmødet varsler ikke i
sig selv nogen ny epoke i det
dansk-færøsk-grønlandske
samarbejde. Det var dog
tydeligt, at netop rigsfælles-
skabet vil være en forudsæt-
ning for at opretholde blok-
tilskud fra Danmark - og for-
mentlig enhver form for til-
skud. Statsministeren gjorde
det nemlig krystalklart, at
hvis Færøerne vælger løsri-
velse fra rigsfællesskabet, så
får det den uundgåeligt virk-
ning, at den økonomiske
hjælp fra Danmark standser.
Det samme kommer til at
gælde Grønland!
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen akunnernik arlalinnik kinguaattoorluni Nunatsinnut
tikippoq.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen kom til Grønland med flere timers forsinkelse.
Der skal skub
i privatiseringen
KNI bør være moden til at tage skridtet
KØBENHAVN(CSL) - Hvis
den grønlandske erhvervs-
sektor skal tilføres øget dy-
namik og bedre udviklings-
muligheder er tidspunktet
inde til at gå i gang med en
øget privatisering.
Hjemmestyret bør under-
søge muligheden for at pri-
vatisere dele af KNI. Der bør
også gives mulighed for øget
konkurrence fra private tra-
fikoperatører. Og endelig vil-
le det være hensigtsmæssigt
at reducere den politiske
repræsentation i selskabernes
bestyrelse.
Det vurderer Det Rådgi-
vende Udvalg Vedrørende
Grønlands Økonomi, der
med hensyn til KNI under-
streger, at det er vigtigt at
sikre, at privatiseringer ikke
blot indebærer, at et offent-
ligt monopol erstattes med et
privat monopol.
For at modvirke en eventu-
el frygt hos private investo-
rer for, at de hjemmestyrede
virksomheder vil udøve en
dominerende indflydelse på
deres erhvervsområde, kan
hjemmestyret udstikke ret-
ningslinier for, på hvilke
områder de hjemmestyrede
virksomheder må drive for-
retning, mener udvalget.
Med hensyn til konkurren-
de trafikoperatører bør man
gardere sig mod uhensigts-
mæssig planlægning ved at
opstille krav i forbindelse
med licitationer. Ikke kun
vedrørende servicekontrak-
terne, men også sikre, at der
sker en koordinering mellem
flytrafikken og skibstrafik-
ken. Samtidig kan der opstil-
les krav, som vil medføre en
billiggørelse af transporten
til og fra bygder og yderdi-
strikter. Det kan ske ved, at
Hjemmestyrets tilskud sim-
pelthen indbygges i licitati-
onsgrundlaget, mener udval-
get, der også gerne ser, at
man afskaffer enprissyste-
met.
Nyt system
Det er således udvalgets vur-
dering, at der ville være sam-
funds-økonomiske fordele
forbundet med at erstatte
ensprissystemet med et sy-
stem af mere direkte overfør-
sler. Enten gennem skattepo-
litikken eller i form af tilskud
til indbyggerne og dermed
forlade det nuværende sy-
stem, efter hvilket de forde-
lingspolitiske hensyn er
knyttet til forbrug og produk-
tion.
Med den rette indretning
vil det fremtidige tilskud til
bygder og yderområder kun-
ne udformes, så det imøde-
kommer de sociale og forde-
lingsmæssige målsætninger,
som landstinget ønsker, at
der tages højde for, lyder an-
befalingen fra Det Rådgiven-
de Udvalg Vedrørende Grøn-
lands Økonomi.
ASSJ FOTO: LOUISE-INGER KORDON