Atuagagdliutit - 04.03.1999, Síða 2

2 • TORSDAG 4. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gi
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tit. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Robin Hood-imut malittaanullu isumassarsiaq
POLITIKERIT ARLALLIT Siumumeersut
imminnut akerleriilerput, naalakkersuisunngo-
qatissartik Inuit Ataqatigiit ilanngullugu aker-
lerilerlugu, pisuut akileraartalemissaat pissuti-
galugu. Pisuut akileraartalemissaat IA-p siun-
nersuutaani atequsiuvoq, akileraarutit aqquti-
galugit pisuut piitsullu akornanni isertitat na-
limmassameqamissaat anguniarlugu. Oqaaseq
pisuut akileraarutaat tusaminngilaq, immik-
koortitsinertut nipaqarluni, amerlasuut taama
oqarumassapput, tamatigullu - inuit ilaat inuit
ilaannut akiliussisalissappata - tamanna aker-
leriissuteqamermik akerliliinermillu pilersitsi-
sarpoq. Eqqomeqartut eqqunngitsuliorfigine-
qartutut misigisimasarput.
Imaanngikkaluarpoq pisuut akileraartaler-
nissaat annertuumik akerlerineqarsimamiTiat -
pingaartumik pisuut tungaannit. Ilaatigut
amerlasuut malinnaasinnaasimanngillat pisuut
akileraartalemissaat pillugu oqallinnermi o-
qaatsit atorneqartut pissutigalugit, ilaatigullu
immikkut pisinnaatitaaffeqaraanni allanut iki-
uunnissaq itigartisallugu ajornakusoortarpoq.
Qinersinissaq sioqqullugu pisuut qinersisar-
tut nipangersimapput. Ullormili qinersivimmi
erseqqissumik nangaanatillu taasipput. Taa-
matullu taasineq qularutigalugu Siumut aam-
ma Atassut erseqqissumik oqaaseqaruman-
ngillat, akileraartarnermut aaqqissuussineq
isertitaqqortussutsimut nalimmassaasoq eq-
qarsaatigalugu. Eqqartussallugu tunuarsimaar-
figineqarluni, politikerit ilaannit akerlerineqar-
luni, ilaasa oqallisigigaat paasiuminaatsumik
akisussaajumanatillu.
INUIT ATAQATIGIIT qularutissaqanngillat.
Pisuunit tigusat piitsunut tunniunneqassapput.
Partiip siullermik isumaa malillugu pisuut
»nivinngarneqassapput« isertitaqqortussuseq
malillugu akileraartalemikkut, tamannali isu-
maqatigineqanngilaq, taamaattumik Tuusip
malittaasalu naammagiinnartariaqarpaat pi-
suut suut pinngitsoorsinnaanerlugit isumaat.
Qinersineq naammassiinnartoq »Qatanngut
Jonathan« qanga suleqatigisimasaminut »nuli-
arsalerpoq«. Qulamtiginngilaa tassaasut »su-
leqatit ilumoortut« namminerminik suleqati-
minillu akornusiiniassanngitsut aningaasanik
atornerluisimasutut pisuutitsiniarlutik, naat-
sorsuutigalugulu nuannanneq aallartissinnaa-
lersoq.
Kisiannili Tuusi malittaalu imaaliallaannaq
uppilersinneqarsinnaanngillat, erseqqissumil-
lu aalajangiusimavaat Robin Hood-itut piler-
saarutitik naalakkersuisuni nutaani ingerlateq-
qinneqassasut.
Tamannali akerleriilersitsivoq. Siumut sin-
nerlugu Inatsisartunut ilaasortat isertitaqqor-
tuut paasilerpaat Inuit Ataqatigiit akileraartar-
neq pillugu isumartik aalajangiusimagaat, ta-
mannalu isumaanngilaq.
PISUUT AKILERAARUTAAT qanorluun-
niit pisoqaraluarpaat oqaasiuvoq »tusamiit-
soq«. Tamatumani marluk ajoqutaapput. Aap-
paa tassaavoq ateqartinneqamera (taannalu qa-
noq iliuuseqarfigineqarsinnaavoq. Aappaa pe-
riaatsinik tunngaveqarpoq (qanoq iliuuseqarfi-
gissallugu ajomarnemsoq).
Pisuut akileraartalemissaat pillugu akerli-
liisut oqaatiginiarpaat inuit sulerusussusiannik
arsaameqassanngitsut. Inuit sulinermik nuan-
narisaqartut, amerlanemit marloriaammik su-
lemlunnemsartut, taamaattumillu marloriaam-
mik akissarsiaqartariaqartut. Erseqqissumilli
amerlassusilemeqamissaat soorunami ajorna-
kusoorpoq, tunngaviatigulli periaaseq eqqor-
tuuvoq.
Pisuut akileraartinneqartalernissaannik
akerliusut oqarajupput (pingaartumik iserti-
taqqortussuseq malillugu akileraartartut) ko-
munit sinnerinit annemsumik akileraaruteqa-
lernikkut inuit sulerusussusaat peerneqas-
sasoq, taamaalilluni suliffissaqartitsiniameq
eqqomeqarluni, inuussutissarsiutit attuumas-
suteqartut ilanngullugit - ilaalu ilanngullugit.
Taamaattumik maannakkut ilimanarneruler-
poq atomeqalissasut akileraarnissamut killis-
sarititaasut minnerpaaffissaat/inuttut ilan-
ngaatit. Isertitatit amerliartortillugit inuttut
ilanngaatit ikiliartussapput. Tamatumalu assi-
gaa pisuut akileraartinneqartamerat.
Taamatulli aaqqiinermut ilaavoq »ajoqut«,
killissaqarmat pisuut akileraamtissaat qanoq
annertutigissasut, inuttut ilanngaatissat tamar-
mik ilanngaatigineqareerpata allanik ilanngaa-
tissaqassanngimmat. Ilimananngilarmi Robin
Hood qanorluunniit eqqarsariallaqqitsigisoq
iluaqutaanngitsumik ilanngaateqalemissamik
siunnersuuteqassasoq.
AAQQIISSUTISSAANNGILAQ pisuut aki-
leraartinneqartalemissaat, isertitaqqortussuseq
malillugu akileraartameq imaluunniit iserti-
taqqortunerit inuttut ilanngaataasa peemeqar-
nerat.
Illua'tungeriit itigartissimanngilaat inuttut
ilanngaatit aqqutigalugit aaqqiinissaq, taava
soormi tamanna ingerlanniameqanngila:
Naammaginanngilaq inuit inuuinnaru-
mallutik akissarsiaqartut akileraartinneqar-
tamerat. Ingerlaannarmi inunnik isumaginnif-
fimmut saaffiginnissapput akileraarutissamin-
nik aallerlutik.
Taamaattumik paasiniartariaqarparput ani-
ngaasat qanoq amerlatigisut atorlugit naam-
maginartumik inuuniartoqarsinnaanera. Ani-
ngaasat pineqartut tassaassapput akissaatit an-
nikinnerpaaffissaat imaluunniit inuttut ilan-
ngaatit. Taakku saniatigut isertitat akileraaru-
taassapput, soomnami akileraamtit procente-
qartinneqarlutik akileraamtitigut isertinneqar-
tut annertussuseqassallutik inuiaqatigiit ator-
fissaqartitaattut.
En ide til Robin Hood og de raske svende
EN HÅNDFULD Siumut-politikere er røget i
totterne på hinanden og på deres kommende
landsstyrepartner Inuit Ataqatigiit på grund af
rigmandsskatten. Rigmandsskatten er øgenav-
net på IA’s forslag om en skattestyret udjæv-
ning af realindkomsten mellem rig og fattig.
Og navnet har skurret mange i ørerne. Der er
noget negativt over begrebet rigmandsskat,
noget diskriminerende, vil mange sige, og som
altid - når én gruppe skal betale for en anden -
skaber det modstand og konflikt. Den gruppe,
det går ud over, føler sig snydt.
Det er nu ikke, fordi der har været sagt så
meget imod rigmandsskatten - ikke fra de rige i
alt fald. Dels har mange af dem ikke kunnet føl-
ge med i debatten på det sprog, rigmandsskatten
blev drøftet på, og dels er det altid vanskeligt
som priviligeret at modsætte sig at hjælpe andre.
De rige vælgere var tavse før valget. Men på
valgdagen udtrykker de sig klart og kategorisk
med et kryds på stemmesedlen.Og usikkerhe-
den om dette kryds’ placering fik både Siumut
og Atassut til at holde lav profil i forhold til en
skatteordning, der regulerer realindkomsten.
Det blev en varm kartoffel, som nogle politi-
kere tog afstand fra, mens andre drøftede
emnet i forblommede og uforpligtende ven-
dinger.
INUIT ATAQATIGIIT var ikke i tvivl. Der
skulle tages fra de rige og gives til de fattige.
Efter partiets oprindelige opfattelse burde de
rige nærmest lynches med en progressiv
beskatning, men den politik var ikke til at sæl-
ge, og Tuusi og hans lystige svende må nøjes
med, hvad de rige synes, de kan undvære.
Aldrig så snart var valget slut, før »Bror
Jonathan« bejlede til sine medsammensvome
fra fordums tider. Han var sikker på, de var
»loyale samarbejdspartnere«, som ikke ville
falde ham og fællerne i ryggen med beskyld-
ninger om at tage af kassen, og så regnede han
egentlig med, at festen kunne begynde.
Men Tuusi og hans lystige svende er ikke
sådan at købe, og de var fast besluttet på at
føre deres Robin Hood-planer videre i det nye
landsstyre.
Men det gav ballade. Nogle forholdsvis vel-
bjærgede Siumut-medlemmer af Landstinget
indså, at Inuit Ataqatigiits skattepolitik ville
blive alvor, og det var ikke meningen.
RIGMANDSSKAT ER under alle omstæn-
digheder et »grimt« begreb. Der er to ting galt
med det. Den ene er selve betegnelsen (den
kan der gøres noget ved). Den anden princip-
perne (det er straks lidt vanskeligere).
Indvendingerne imod en rigmandsskat går
som regel på, at man ikke må tage initiativet
fra folk. Mennesker, der elsker at arbejde og
slider dobbelt så meget som de fleste andre,
skal vel også have sådan nogenlunde dobbelt
så meget i løn. Det er naturligvis svært at gøre
op, men princippet er rigtigt.
Normalt siger modstandere af rigmands-
skatten (især den progressive), at en større
beskatning af den sidste krone tager initiativet
fra de aktive, så man derved rammer beskæfti-
gelsen, de afledte erhverv - og så videre.
Derfor peger den mest sandsynlige model i
øjeblikket i retning af en faldende bund-
grænse/personfradrag. Jo mere du tjener, jo
mindre personfradrag. Princippet er det sam-
me som rigmandsskatten.
Men ordningen har den indbyggede »ulem-
pe«, at der er grænser for, hvor stor rigmands-
skatten kan blive, for når hele det personlige
fradrag er trukket, kan der ikke trækkes mere.
For det er vel næppe sandsynligt, at selv ikke
de smarteste Robin Hood’er vil foreslå et
negativt fradrag.
LØSNINGEN er hverken rigmandsskat, prog-
ressiv beskatning eller tjemelse af det person-
lige fradrag for de velstillede.
Ingen af partierne har været afvisende over-
for gennemførelse af en vis form for regule-
ring via det personlige fradrag, så hvorfor ikke
tage skridtet fuldt ud:
Det er urimeligt, at mennesker, der kun lige
akkurat tjener nok til at overleve, skal betale
skat. De farer med det samme på socialkonto-
ret for at få penge til skatten.
Derfor skal vi finde ud af, hvor stort et
beløb, der skal til for at overleve rimelig ans-
tændigt. Dette beløb skal være bundgrænse
eller personligt fradrag. Alt derud over skal
der svares skat af og naturligvis med en skat-
teprocent, der kan skabe det provenu, samfun-
det har brug for.