Atuagagdliutit - 04.03.1999, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 4. MARTS 1999 • 11
10.000 grønlændere i
klemme i EU-direktiv
De grønlandske huse er fortsat tørlagt for grønlandsk mad
KØBENHAVN(CSL) - De
EU-mut isumaqatigiissutip nutaap atuutilerneratigut imaani
uumasut miluumasut niuerutiginiarlugit eqqussuunneqartar-
neri inerteqqutaalerpoq. Tamahna Danmarkimi kalaallit
illuinut ajomartoortitsivoq. Tassami kalaallit illuini puisit
arferillu neqaannik pisisoqarsinnaajunnaarpoq.
Et nyt EU-direktiv forbyder kommerciel import af
havpattedyr. Det har sat de grønlandske huse i Danmark i
en klemme. Det er nemlig ikke længere muligt for dem at
købe hverken sæl- eller hvalkød til videresalg i
grønlænderhusene.
godt 10.000 grønlændere i
Danmark kan fortsat ikke
købe sæl- og hvalkød i de
fire grønlandske huse, efter
et EU-direktiv for nylig for-
bød kommerciel import af
havpattedyr, der ikke er
dyrelægekontrolleret. En
kontrolforanstaltning, der
NUUK(LB)- Ullumi
meeqqavit apalaarnissaa
eqqaamaviuk? Taama
qulequtalimmik Paarisa
allagartarsualiortitsivoq,
februarip qiteqqunnerani
saqqummersitaminik.
Allagartarsuit tallimaa-
sut meeqqat assiginik as-
sigiinngitsunik assiliarta-
lerneqarsimapput. Taa-
matut allagartarsualior-
titsinermut pissutaavoq,
meeqqat ulluinnarni toq-
qissisimasumik inuune-
qartinnissaat oqallisaane-
ruleqqullugu.
husket at give dit barn et
knus i dag? Sådan lyder
overskriften på 5 plaka-
ter, som Paarisa har lavet.
Plakaterne udkom i mid-
ten af februar.
5 plakater er det blivet
til med forskellige bille-
der af børn. Formålet
med udgivelsen af disse
plakater er at sætte fokus
på børn og unge og skabe
debat om vigtigheden af
en tryg og harmonisk op-
vækst.
ikke foretages i Grønland i
dag.
- Vi står uforstående over-
for de skærpede krav, som
der ikke er nogen sundheds-
mæssig faglig baggrund for.
I de mange år vi har importe-
ret sæl- og hvalkød, har vi
aldrig haft sundhedsmæssige
problemer med madvarerne,
Meeqqavut siunissa-
raavut, taamaammat ajor-
nartorsiortut sattaaserluta
isiginngitsuusaaginnar-
sinnaanngilagut, taama
ilaatigut tusagassiutinut
allagartarsualiornermut
nassuiaatitut ilanngunne-
qarsimasumi allassimaso-
qarpoq. Nunatsinni
meeqqat inunngorner-
minniilli ajattorneqartar-
tut amerlavallaaqaat, ta-
makku pillugit oqallisigi-
nerusariaqarivut Paari-
sarmiut isumaqarput.
Vores børn er vores
fremtid, vi må ikke lukke
øjnene for problemerne,
men åbne op for debat om
børn og unges trivsel,
sådan lød forklaringen,
hvorfor man har lavet
disse plakater. I Grønland
har vi alt for mange om-
sorgssvigtede børn- børn
hvis livsgrundlag er spin-
kelt, allerede før de bliver
født, på den baggrund
mener Paarisa, at man bør
snakke mere om vigtig-
heden af et trygt liv.
så den nye regel forekommer
komplet meningsløs, siger
Svend Kolte, leder af Det
Grønlandske Hus i Odense.
Svend Kolte har på vegne
af de fire grønlandske huse i
Danmark rettet henvendelse
til hjemmestyrets medlem-
mer i håb om, at man fra
politisk hold kan være med
til at finde en mere smidig
ordning, så importen kan
genoptages.
- Vi mener ikke, at man i
Grønland skal begynde at
dyrelægekontrollere kødet.
Det ville kræve investeringer
i millionklassen. Det er næp-
pe realistisk og burde heller
ikke være nødvendigt. Men
måske er der andre løsnings-
muligheder.
- Under alle omstændighe-
der er den nuværende situati-
on uacceptabel. Det handler
jo ikke kun om paragrafer,
men også om grønlændernes
kulturelle rettigheder, siger
Svend Kolte, som oplyser, at
det grønlandske huse ikke tje-
ner på salget af sæl- og hval-
kød, men alene yder servicen
som en naturlig del af den vif-
te af funktioner, de grønland-
ske huse iøvrigt står for.
mark-imi kalaallit 10.000-er-
piaasut suli kalaallit illuini
sisamaasuni puisit arferillu
neqaannik pisisinnaanngillat,
qanittukkut EU-mut isuma-
qatigiissummi imaani uuma-
sut miluumasut uumasut na-
korsaannit misissorneqan-
ngitsut niuerutissatut nuna-
mut eqqussuunneqartarnerisa
inerteqqutigineqalernerata
kingunerisaanik. Misissui-
neq tamanna Kalaallit Nu-
naanni ullumikkut ingerlan-
neqassalluni nukissaqarfigi-
neqanngilaq.
- Piumasaqaatit peqqinnis-
sakkut misissuinermi tun-
ngavissaqanngitsut sukan-
nernerulersinneqarnerat paa-
siuminaatsipparput. Ukior-
passuarni puisit arferillu ne-
qaannik eqqussuisimavugut,
taakkulu peqqinnissakkut a-
jornartorsiuteqarfiusimanngi
saannarput, taamaammallu
maleruagassaq nutaaq taanna
isumaqanngilluinnartutut
paasinarpoq, Svend Kolte,
Odense-mi Kalaallit Illuanni
pisortaq oqarpoq.
Svend Kolte Danmark-imi
kalaallit illuisi sisamaasut
sinnerlugit Namminersorne-
rullutik Oqartussani ilaasor-
tanut saaffiginnissuteqarpoq,
neriulluni politikerit tu-
Ifølge Anne Ramløse,
Veterinær- og fødevaredirek-
toratet, er der i EU-direktivet
ikke mulighed for at give
dispensation. Tilgengæld er
den månedlige ration for pri-
ngaanniit eqaannerusumik
aaqqissuussisoqarnissaanik
aqqutissiuussisoqarumaar-
toq, eqqussuineq ingerlanne-
qaqqilerniassammat.
- Kalaallit Nunaanni neqit
uumasut nakorsaannit misis-
sorneqartalissasut isumaqan-
ngilagut. Taamaaliortoqas-
sappat millionilinnik ani-
ngaasaliisoqartariaqarpoq.
Piviusorpalaanngilaq pisaria-
qartariaqaranilu. Kisianni
aaqqiissutissanik allanik im-
ntaqa nassaarniartoqarsin-
naavoq.
- Kisianni maanna pissusi-
ulersut akuersaaruminaallu-
innarput. Tamatumani para-
grafit kisimik pineqanngillat,
aammali kalaallit kulturikkut
pisinnaatitaaffii pineqarlutik,
Svend Kolte oqarpoq, ilisi-
matitsissutigaalu kalaallit il-
luisa kalaalimineerniarnitik
akissarsiutiginngikkaat, kisi-
annili kalaallit illuisa sullis-
sinerisa ilaattut taamatut kif-
fartuussisarlutik.
Nersutaateqarnermut neri-
sassanullu pisortaqarfimmit
Anne Ramløse-p oqarnera-
tut, immikkut akuersissute-
qarnissamut EU-mut isuma-
qatigiissummi periarfissaqar-
titsisoqanngilaq. Akerlianik
puisit arferillu neqaannik
Kalaallit Nunaanniit Dan-
vat indførsel af sæl- og hval-
kød fra Grønland til Dan-
mark sat op til fem kilo, så
mon ikke pakkeposten fra
Grønland tynger tungere i
denne tid.
mark-imut qaammatikkaar-
tumik inuinnarnut nassiussi-
sarnerit 5 kilonngorlugit ila-
neqarput, tamannalu tunnga-
vigalugu Kalaallit Nunaannit
nassiussanik oqimaalutaasar-
neq sinniilaarfiusalissan-
nginnerluni.
Føroya Banki
qaqeqqippoq
THORSHAVN - Føroya
Banki, 1990-ikkut aallar-
tinneranni Savalimmiut
aningaasaqarnikkut ajor-
nartorsiulermat annaanne-
qartoq akiliisinnaassuse-
qarlualeqqippoq.
Aningaaseriviup ukiu-
mut naatsorsuutini saq-
qummiuteqqamerpai, tas-
sanilu takuneqarsinnaavoq
akileraarutinik akiliinissaq
sioqqullugu aningaaserivik
360 millioner koruuninik
sinneqartoortoq. Tamatu-
munnga ilaatigut peqqu-
taasut ilagaat, aningaase-
riviup ingerlatsineq aq-
qutigalugu illuartitat 202
millioner koruuniusut uter-
tillugit nuussinnaasimam-
magit.
1994-imi Føroya Banki
Sjovinnubankin-ilu kattuk-
kamik, aningaaseriviup
nammineq aningaasaatai
279 millioner koruuniup-
put. Taakku maanna 961
millioner koruuninut a-
merlineqarput.
Føroya Banki
oven vande
THORSHAVN - Føroya
Banki, der under Færøer-
nes økonomiske krise i
begyndelsen af 1990’erne
måtte reddes fra bankerot,
er igen en velkonsolideret
bank.
Banken, der netop har
offentliggjort sit årsregn-
skab, kan notere et over-
skud på 360 millioner kro-
ner før skat. Det skyldes
blandt andet at banken
over driften har kunnet til-
bageføre hensættelser på
202 millioner kroner.
Da Føroya Bank blev
fusioneret med Sjovinnu-
bankin i 1994, havde ban-
ken en egenkapital på 279
millioner kroner. Den er
nu øget til 961 millioner
kroner.
KATTUSSEQATIGIIT
Inatsisartunut qinigassanngortitaasa
angalaneranni ikiuussimasunut tamanut,
minnerunngitsumillu ajunngitsumik
ilassinnissimasunut tamanut,
atsiornerpassuarnut, akeqanngitsumik
ineqartitsisimasunut ajunngitsorpassuarnullu
tamanut qujavugut aammalu
qineqqusaaqatitsinnut tamanut
suleqatigiilluarsimanitsinnut,
minnerunngitsumillu qinersiserpassuatsinnut
qujanarujussuaq.
Suleriaqqinnissatsinnut nukissaq angisooq
tunniunneqartoq qutsatigalugu
sullissinissatsinnut qilanaarluta
inuulluaqqusivugut.
Loritha Hendriksen
Mogens Kleist
Mads Peter Grønvold
Anthon Frederiksen

Toqqissisimasumik
inuuneq-tassa nuan'
Paarisami sulisut isumaqarput
meeqqat akornanni
toqqissisimanerunissaq pillugu
oqallinnerusariaqartugut
Et trygt liv -
det er dejligt
Paarisa mener, at man bør snakke
mere om tryghed hos børn
NUUK(LB)- Har du
Kalaallit 10.000-it
EU-mut isumaqatigiissummit
eqqugaasut
Kalaallit Illui kalaalimeqanngittuarsinnarput
KØBENHAVN(CSL) - Dan-