Atuagagdliutit - 04.03.1999, Blaðsíða 14
14 • TORSDAG 4. MARTS 1999
ATU AG AG DLI UTIT
■■■■
| ///Zz isummat / DZn mening
Oqariartuut/Namminersomerulemeq
All. Lars Erik Gabrielsen,
llulissat
Piffissami kingullermi tusar-
tualersimavarput namminer-
sornerulersinnaaneq, isuma-
galu malillugu oqaasiinnar-
mik ingerlanneqalersimasoq!
Uanga isumaqarama aatsaat
namminiilersinnaalluta uagut
inuit kinaassuserput/ataqqi-
nassuserput allanut kanngu-
giunnaarutsigu, uagut inuit
namminiiiernissamut akisus-
saaqataanerput, akisussaaf-
fimmik tiguserusunnerput, ti-
mikkut tarnikkullu nukittuu-
junerput nassaarigutsigu nas-
saareqqillugulu!
Maannakkut uagutsinnut
upperinngeruttoratta akisus-
saaffimmillu tigusinissamut
nukissaqanngeruttoratta ilut-
sinni eqqartortuarpagut pis-
sutsit nuannarinngisagut, ava-
taaniit sunnerneqarsimaner-
mit aallaaveqartut, pissutsillu
taamaattut aallaavigalugit
imigassamik atuinerput si-
ulliullugu sulissutassatut isi-
gilersimavarput uparuartuk-
katsinnit qimarratiginniffittut.
Maannakkut inuppassuit
naalliullutik ilaatigut sulip-
put, aningaasarsiat imigassa-
mut allanullu nuannaarniuti-
nut atugassatik sulissutigalu-
git, nunguppatalu ilaqutariit
iluminni atugarliuutigilertar-
lugu suuteqannginneq, ta-
mannalu meerarpassuit nam-
minneq pisuussutiginngikka-
luarlugu assorsuaq atugarli-
uutigilertarlugu.
Avammut nuannaarutissa-
tut saqqummiuttuartarparput
nunarput alianaatsorsuaq, i-
nuiattut pisuussutsigut, uffa
inuttut misigissutsitigut, tar-
nikkut timikkullu sumi inis-
sisimanerput ajorluinnartuu-
soq. Immaqa allat oqassaga-
luarput taama ingasatsigiso-
qanngitsoq, kisiannili eqqor-
toq tassaavoq inuppassuum-
mata ilaqutariippassuit im-
maqa avataanit taamatut isi-
gineqanngikkaluartut anger-
larsimaffimmi annertuunik
ajornartorsiuteqartut!
Qanorilillutami namminii-
lersinnaavugut kulturerput o-
qaasiinnaatillugu, timikkut
tarnikkullu sumi inissisima-
nersoq sianiginagu, uatsin-
nullu naleqassusermik pigi-
saqarata uparuartuiinnarner-
lu pigisaraluligu imigassaq
aqqutigalugu.
Paasisariaqalerparput uat-
sinnut susassareqatigiinner-
put, inuttut immitsinnut ataq-
qinissarput, aammalu inoqa-
titsinnut sanngiinnerusunut i-
korfartueqataanissarput, aat-
saammi inunnut allanut ikiu-
initsigut misigiumaaratsigu
qanoq pilluarnartigisoq ino-
qat ajunngitsumik pillugu
qujamasusnnermillu akine-
qarluni qanoq pilluaammer-
nartigisoq.
Namminersornerulersin-
naanngilagut nunarput inuit
atugarliuutaannik inuussutis-
sarsiuteqartillugu (afgift). I-
sumaqarpunga tamanna aaq-
qivigineqartariaqalersoq. A-
torunnaarsinnianngikkaanni
akimigut appaavigineqartari-
aqalerpoq. Tassami eqqortoq
unaammat; aningaasarsiffim-
mi amerlaqaat aningaasat un-
nuinnarmut nungungajanne-
qartarneri, uffa immaqa aat-
saat ullut 14-it qaangiuppata
aningaasarseqqiltussaagalu-
arlutik, tamannalu meeran-
nguanut atugarliortitsisaqaaq,
unitsinneqartariaqarlunilu.
Imigassap akikillineratigut
immaqa aningaasat aaneqar-
sinnaagaluarput, soorlu mak-
kunatigut:
1) Ineqarnerup akitsuallan-
neratigut, tassungalu atatillu-
gu inigisamik piginnittussaa-
lersinnaanerup aqqutissiuun-
neratigut, tassungalu ilaallu-
innarpoq inuk akisussaassu-
seqarnerusutut misiginnilis-
sammat nammineq pigisas-
saminut akilersuilernermi-
gut!
2) Diesel-ip benziinallu a-
kitsuallannerisigut, immaqa
biilinik snescooterinillu a-
Inuutissarsiut suugaluaruni
tamanit
ataqqineqartariaqaraluarpoq
All. Nikolaj Heinrich, Nuuk
Ukiut ukiuni makkunani a-
tukkatta nalaappatigut arlaa-
tigut inuutissarsiuteqarutta
pisortat tungaanniit inuutis-
sarsiutitta suusupagisaasutut
misinnarsiartuinnarnera.
Aalisartutut, sulisartutut
annerusumilluunniit atorfe-
qaraanni, taakku tamarmik i-
nuutissarsiutaapput ilaquta-
riissutsip iluani pilersuinissa-
mut pingaaruteqarluinnar-
tut..Sulisartut suliffissaaruk-
kaangamik erloqiimmersar-
put inuuniarnerminni pisaria-
qartitatik tamakkiisumik aki-
lersinnaajunnaaraangamikkit.
Aalisartut piniartullu sulif-
fissaarutinngikkaluarlutik,
taamaattorli sulisartunut sa-
nilliukkaanni inuutissarsior-
nerup iluani periarfissat atu-
gaat ajornerulluinnartuupput.
Taakkumi silap ajorsisarnera
kisiat inuutissarsiutip kipe-
qattaarneranut tunngaviginn-
gilaat, aammali inuutissarsi-
ornerminni pisariaqartitaat
tammakartarput, pisareqqu-
saajunnaartarlutilluunniit.
Taamalu pisoqaraanga aali-
sartoq piniartorluunniit inuu-
tissarsiumminut atatillugu
periarfissaarutaasartarpoq,
naak akilersugassani kipi-
suillutik takkussoraluartut.
Pissutsit taamaannerat
maanna namminersorneru-
lernitsinni ukiuni 20-ni i-
ngerlareersuni pimoorullugu
pitsanngorsarniarneqanngi-
laq, tamannalu inuutissarsi-
ortuusunut paatsuunganarlu-
innartuuvoq. Saarullik tam-
makarmat pisortat isumaqar-
put tassa allamik periarfis-
saaruttoq. Tamanna ersiutaa-
voq inuutissarsiutip suugalu-
artup nalitsinni ataqqineqan-
nginneranut.
Savalimmionniut inuianngu-
upput kalaallinit ikinnerusut.
Ikinneruinnaratillu aamma Qal-
lunaat Nunaanniit ukiumut ta-
piissutinik Nunatsinnut sanilli-
ullugu ikinneroqisunik pissar-
sisartut, taamaakkaluartoq inui-
aapput aningaasarsiomikkut, a-
vammullu nioqqutissiomikkut
uatsinniit nuimanerungaartut.
Tamatumunnga pissutaarpiar-
poq inuutissarsiutip suugaluar-
tup tamanit ataqqineqarluni,
sianigeqqissaagaallunilu inger-
lanneqartamera.
llami Savalimmiut aalisar-
nikkut, naak uagutsinnit ikin-
nerugaluarlutik, avammut ni-
oqqutissiaat uagut kalaallit
nioqqutissiatta quleriaataa-
nik ukiumut annertussuse-
qartarput, naak ikinneruinna-
ratik, aammali imaq aalisar-
figisinnaasaat annikinneru-
ngaaraluartoq.
Pissutsit tamakku qangali
ilisimasakka pillugit ilaanni
kanngusuttarpunga uagut ka-
laallit periarfissanik atuillu-
annginnersuatta pilersitaanik
taamak annikitsuinnarmik
nioqqutissiomikkut atuiner-
put pillugu. Tamatumalu tun-
ngavigerpiarpaa inuutissarsi-
utitta pingarnersaanik uagut
kalaallit sianigisaqanngitsuu-
saarluta ataqqinninngilluin-
narnerput.
Tamanna ersarilluinnartu-
mik kingumut uppernarsar-
parput maanna ukiuunerani
Nuuk kommunea-ni aalisar-
tut, piniartullu peqatigiiffiat
qinnuteqarmat tuttunik killi-
limmik ilaasortami pisassa-
qarsinnaanissaat qinnuteqaati-
galugu. Tamatumunnga akis-
sutigineqarpoq aatsaat pisas-
siineqarsinnaasoq nuannariin-
narlugu aallaaniartartut nali-
gilluinnarlugit piniartoqassap-
pat.
Kanngusuppunga pisortat
inuutissarsiutip suugaluartup
qanoq pingaaruteqartiginera-
nik paasinnikkiartoratik suu-
supaginnileriartuinnarmata.
ngallateqartunut. Taamaalil-
luni inuiaqatigiit tamaasa eq-
qunngikkaluarlugit, ima-
luunniit pisariuallaarpat ta-
manut atuuttumik immaqa li-
terimt 25-50 øre-mik akitsui-
Iaarnikkut.
Isumaqarpungalu inuit atu-
garliuutaat pinnagit inuillu
tamarmik akisussaaqataane-
risigut aningaasartuutit ma-
tuneqartariaqartut, aammalu
aqqutissiuunneqartariaqartut.
Taamaattumik inuit tamat-
ta assigiimmik akisussaaqa-
taanerput sulissutigineqarta-
riaqalerpoq, atorfiup sunaa- masartut inuttulli allatut.
nera apeqqutaatinnagu, tas- Tamaanga killiinnarpara
sami immitsinnut qivialaa- suli imassaqaraluaqisoq, ne-
rutta assigiippugut, naligiil-
luta tamattalu ajornartorsiu-
teqarluta, qanorluunniit pe-
qartigigaluarutta peqanngit-
sigigaluaruttaluunniit!
Aammami paasineqartari-
aqarmat inuit pilissuartut isi-
gineqartut aamma allatulli a-
jornartorsiuteqartarmata ani-
ngaasanut tunnganngikkarlu-
artunik, eqqortormi ilaatigut
unaammat pilissuartut isigi-
neqartut ilaqutariit iluminni
ajornartorsiuteqartarneri an-
nertuunik, aammalu timikkut
tarnikkullu amigaateqalersi-
riuutigaaralu illit uannga atu-
artutit tamatumunnga eqqar-
saasersuummut isummersu-
lerumaartutit!
Tassami tamatta akisus-
saaffimmik misigilernitsigut
inuttut naleqassuserput uter-
tikkiartuaartissinnaagatsigu,
taamaalillutalu upperineru-
lersinnaallugu ilumut nam-
minersulersinnaalluta!
Aningaasarmi pingaarne-
rungimmat inuttullu naleqas-
suseq inoqatinullu asannin-
neq pingaarnerpaammata.
Budskab/Selvstændighed
Af Lars Erik Gabrielsen,
llulissat
Gennem den sidste længere
tid er selvstændighed blevet
debatteret, og efter min me-
ning er det efterhånden kun
blevet til tomme ord! Jeg
mener, at vi først kan blive
selvstændige, når vi ikke
længere skammer os over
vores identitet/anseelse over
for fremmede, og at samfun-
det har et medansvar for
selvstændighed. Det betyder,
at vi vil overtage ansvar, og
at vi finder og genfinder
vores styrke såvel psykisk
som fysisk!
I dag mangler vi så meget
tro på os selv og har dermed
ikke styrke til at overtage
ansvar. Sammen taler vi kun
om de ting, vi ikke kan lide.
Og med sådanne forhold som
udgangspunkt taler vi om, at
vi først skal gøre noget ved
vores spiritusforbrug, som vi
anser for at være en forflygti-
gede fra de ting, vi påpeger.
1 dag er der mange menne-
sker, der knokler og arbejder
for at kunne klare udgifterne
til spiritus og andre forlystel-
ser, og når pengene slipper
op, bliver det til et familie-
problem, som børnene ufor-
skyldt får gener af.
Vi bliver ved med at prom-
overe Grønland som et
smukt land over for omver-
denen, vores rigdomme som
et folk, selv om vi er ilde stil-
let følelsesmæssigt, psykisk
og fysisk. Der er nok nogle,
der vil sige, at det ikke er så
galt fat, men fakta er, at der
er mange mennesker, der
udefra betragtet ikke anses
for at være sådan, men har
store problemer i familien!
Hvordan kan vi blive selv-
stændige, når vores kultur
kun er en betegnelse, hvor vi
ikke kender vores placering
fysisk og psykisk, ej heller
ejer selvværd, og gennem
spiritus kun har forstand på
at bagtale hinanden.
Vi skal til at indse, at vi
kommer hinanden ved, og
skal som mennesker respek-
tere hinanden, og at vi skal
støtte vore svagere medmen-
nesker, for når vi først hjæl-
per et medmenneske kan vi
føle, hvor stor lykke det gør,
når nogen gengælder vores
godhed med taknemmelig-
hed.
Vi kan ikke blive selv-
stændige, så længe Grønland
giver sin befolkning dårlige
vilkår - såsom afgifter. Jeg
mener, at det bør der gøres
noget ved. Hvis man ikke vil
afskaffe den, må man sætte
priserne ned. For fakta er;
der er for mange, der bruger
næsten hele lønnen på en
enkelt aften på lønningsda-
gen, selv om man måske
først får løn 14 dage efter.
Netop dette giver dårlige vil-
kår for børnene, og det skal
stoppes.
Ved at sætte spirituspriser-
ne ned, kunne man måske
hente pengene fra for eksem-
pel:
1) Mindre huslejeforhøjel-
se, og i den forbindelse finde
muligheder for at blive ejer af
lejligheden, og her kan man
ikke komme udenom, at folk
får mere ansvarsfølelse, når
de begynder at betale husleje
for en lejlighed, som de i
fremtiden kommer til at eje!
2) Mindre forhøjelse af
diesel- og benzinpriserne, for
eksempel for bil- og sne-
scooterejere. Derved kunne
man undgå at ramme alle,
men hvis det er for bes-
værligt kunne man forhøje
med 25 til 50 øre, der gælder
for alle.
Jeg mener, at man skal
dække udgifterne, uden at
tænke på folks dårlige vilkår,
men ud fra tanken om med-
ansvar, og det skal vi finde
udveje for.
Derfor skal vi til at fokuse-
re på, at vi alle har lige med-
ansvar, og ikke skele til hvil-
ket arbejde vi har, for vi er
alle ens, når vi gransker os
selv, og vi er alle lige og har
problemer, uanset hvor me-
get eller hvor lidt vi ejer!
Man må også til at forstå,
at de såkaldte velstillede
mennesker også har proble-
mer, omend det ikke er af
økonomisk art, for mange af
de såkaldt velstillede menne-
sker har familiemæssige og
menneskelige problemer at
slås med, og lige som andre
mennesker psykisk og fysisk
kan blive fattige.
Der er ellers flere emner
man kunne tage op i denne
forbindelse, men jeg vil af-
slutte her, og jeg håber, at du,
der læser dette indlæg vil
gøre dig dine tanker om
emnet!
Vi kan alle ved at føle
medansvar efterhånden få
vores selvværd tilbage, og
derved tro mere på, at vi reelt
kan få selvstændighed!
Økonomien er jo ikke det
altafgørende, men det vigtig-
ste er selvværd som menne-
ske og næstekærlighed.
Tupinnanngilaq
Siulersuisut sinnerlugit,
Rigmor Th. Høegh,
NSIP-mi siulittaasoq
Beathe Henriksen,
Siulitt. Tullia,
Dorthe Thorsen,
Allatsi
Ulloq 22. februar 1999 ualigaa
radiukkut SIK'p siulittaasua
Jess G. Berthelsen-ip naalak-
kersuisunngortitsineq pillugu
oqaaseqaateqarnernerminut
aperineqarpoq SIK sinnerlugu
qinigassanngortinneragai inuit
sisamat pillugit.
Radiukkut Jess G. Berthel-
senip oqaaseqaataa tusarnaar-
lugu oqaatsit atorneqartut
soorlu ima nipillit: - SIK'p
tunuliaquttani aperisimagai
qinigassanngortitani pillugit,
kisianni taamaanngi-laq.
Qineqqusaartut aallartili-
vissut immikkoortortaqar-
fimmi paasissutissat naqitat
apuunneqarput.
Aperineqarsimanngisaan-
narpugut immikkoortortaqar-
fiit, nakkutilliisoqarfimmilu-
unniit oqartoqarsimanngilaq
inuit taakku sisamat pillugit,
taamaattumik tupinnanngilaq
SIK'p qineqqusaartitsinerani
qinigaasoqanngimmat taa-
matut periuseq uagut Nuum-
mi sungiusimannginnatsigu.
Ilumoorpoq aamma ullumik-
kut SIK'p iluani Odaq Olsen-
itut ittoq amigaataammat.