Atuagagdliutit - 09.03.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 9. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Siumut siuttunngoqqippoq

Imaassinnaavoq Siumup qinersinerup ki-
ngoma suut tamaasa pissusissaattut inger-
lassimagaluarai. Sisamanngormat kinguller-
mi tusagassiortunik katersortitsinerup ki-
ngoma taamatut eqqarsamarsivoq, kisianni
partiip siuttui tusarliussineq ajorsimapput,
taamaalillutillu »piunngitsoqameranik« isu-
maqartitsilerlutik. Allaasimanngikkaluar-
poq siulittaasup sulisuni aqussinnaanngik-
kai, qinersinerullu kingoma periarfissat pin-
ngortut takusinnaanagit. Allaasimanngilaq
suleqatissaminik toqqaaniamermini tassan-
ngaannaq misigissutsiminillu aqunneqarluni
toqqaasimasoq, malunnarluinnaraluarlunilu
Inuit Ataqatigiit aallaqqaammulli siuttutut i-
nissittut, naalakkersuisunngortullu saamim-
mut sangoriangaatsiartillugit aallartitillugit.
AG-p siusinnerusukkut allaaserisaqarluni
oqaatigaa partiit marluk akunnerminni sule-
qatigiinnissamut isumaqatigiissutaat IA-mit
suliarineqarsimasutut isikkoqartoq. Kisianni
»iluarsiinerit« kingulliit malillugit taama i-
sikkoqarunnaarpoq. Siumulli siulittaasua pi-
suulluni Inuit Ataqatigiit suleqatigiinnissa-
mut naalagaasutut isikkoqalersinneqaraluar-
put. »Paatsoornartummi« takkutsinnagit
aaqqissinnaasimanngilai.
Aamma Jonathan Motzfeldt-ip nipanger-
simanera pisuulluni IA-p siulittaasua periar-
fissarsivoq, akileraamermut tunngatillugu i-
sumaqatigiissummi periarfissaasinnaasut
saqqummiutissallugit, tamannalu Siumumit
ilaasortat arlallit sakkortuumik qisuariarfi-
gaat. Taakku isumaqaramik partiit suleqati-
giilersut akileraamermik iluarsartuusseqqin-
nissaq pillugu taama annertutigisunik isu-
maqatigiissuteqanngitsut, unikaallapput.
Juuntaap tusagassiutit aqqutigalugit isuma-
qatigiissutip oqaasertai innersuussutigiin-
narpai, ilumoorporlu oqarami akileraarutit i-
maluunniit akileraamermi ammut killissari-
titaasut iluarsinerisigut isertitat assigiinneru-
lersinniameqamissaat isumaqatigiissummi
allassimanngitsoq. Kisianni-
li Inuit Ataqatigiit allatut ta-
manna paasisimagaat.
Naalakkersuisuni suleqati-
giinnissap ajalusoortinne-
qarsinnaanera ilimanarsi-
sooraluarpoq, naak amerla-
nerit naatsorsuutigereera-
luaraat Siumumi akerliusut
ilaminnit inissinneqaru-
maartut.
TAAMATORPIARLI pi-
soqanngilaq. Siumumit ilaa-
sortat tallimaasut akerliune-
rat tupinnanngilaq, ilumoor-
pummi akileraamermut poli-
tikki, IA-p akileraamermut
pilersaarutaanut tunngavilii-
sinnaasoq pillugu isumaqati-
giissuteqartoqarsimanngit-
soq. Juuntaap kiisami pissu-
siviusut paasinarsitippai. IA
naalakkersuisuni ikinnerus-
suteqaraluarluni nukittuutut
aalajangiisutullu isikkoqa-
leraluarpoq. Pisulli kingulliit
paasinarsitippaat, ilimagine-
qartutut IA nukittutigisumik
inissisimanngitsoq.
Tamatumali paasineqar-
nissaata tungaanut Juuntaap inatsisartuni
parteeqatini oqaloqatigingaatsiaqqaartaria-
qarsimavai. Arlalinnik aaqqiissuteqamer-
mik kinguneqartumik, pingaartumik akile-
raamermik iluarsartuusseqqinnissaq pillugu
(aamma qupp. 4 takuuk, aaqq.).
»Ilassutit« oqaasertaliomeqarnerini sule-
qatigiinnissamut isumaqatigiissutip imai i-
ngasaassatut isikkullit peerneqarput.
Aallarteqqinnginnermi suut tamarmik pi-
moomssaallutik sivisuumillu misissuisoqas-
saat. Imaaliallaannaq akileraamtit iluarsar-
tuuteqqinneqassanngillat. Misissuisoqas-
saaq, kingunerisassanik misissuisoqassallu-
ni, politikkikkut isumaqatiginninniartoqas-
salluni aammalu tamatuma inatsisiliome-
qamissaa sioqqullugu sapinngisamik iluar-
sartuuteqqitassanik amerlanerpaanik naliler-
suisoqassalluni. Allanngortitsiniaannarluni
akileraamermik iluarsartuusseqqittoqassan-
ngilaq, siumukamissarli siunertaralugu taa-
maaliortoqassasoq suleqatigiinnissamut isu-
maqatigiissutip nutaartaani taama allassima-
voq.
Jonathan Motzfeldt sisamanngormat ullu-
gissaarpoq. Suleqataasut akunnerminni eq-
qissisimasut malunnarpoq, naalakkersuisun-
ngortullu tamakkiisumik isigalugit pissusis-
samisoorpasipput. Inuttariligaasa ilaat mar-
lussuit politikkip tungaatigut ilisarisiman-
ngilagut, ataaserli ilisarisimalluarparput.
Naalakkersuisunngortulli tamakkiisumik i-
sigalugit suleqatigiilluarsinnaasutut isikko-
qarput, taakkulu maanna pisinnaanertik ta-
kutissallugu periarfissaqalerput.
Siumut igen på toppen
Det kan godt være, Siumut alligevel har haft
styr på tingene lige siden valget. Noget kun-
ne tyde på det efter sidste torsdags presse-
møde, men indtil da har partiets ledelse gået
stille med dørene og efterladt det indtryk, at
der var »rav i den«. Det virkede, som om
formanden ikke havde styr på tropperne og
desuden manglede overblik over de mulig-
heder, valget skabte. Det så ud, som om
hans valg af samarbejdspartner var impul-
sivt og følelsesstyret, og det virkede klart,
som om Inuit Ataqatigiit fra begyndelsen
tog teten og styrede det nye landsstyre frem
til en startposition, der bar kraftigt til ven-
stre.
AG skrev for et par uger siden, at det mest
af alt så ud, som om samarbejdsaftalen mel-
lem de to partier var et lettere redigeret IA-
oplæg. Sådan virker det ikke efter de sene-
ste »præciseringer«. -Men det var Siumut-
formandens skyld, at man fik det indtryk, at
Inuit Ataqatigiit dominerede samarbejdet.
Han nåede nemlig aldrig at imødegå »mis-
forståelserne«, før nye dukkede op.
Det var også Jonathan Motzfeldts tavs-
hed, der muliggjorde IA-formandens for-
tolkninger af aftalens muligheder indenfor
skatteområdet, som fremkaldte så heftige
reaktioner fra adskillige Siumut-medlem-
mer. De mente ikke, at de to samarbejdspar-
ter havde indgået vidtrækkende aftaler om
en skattereform, og derfor slog de bremser-
ne i. I medierne henholdt Jonathan sig blot
til samarbejdsaftalens ordlyd, og her stod
der ganske rigtigt ikke noget om, at der
skulle laves indkomstudjævning ved hjælp
af hverken skat eller bundgrænser. Men
Inuit Ataqatigiit fortolkede det anderledes.
En overgang så det ud, som om lands-
styresamarbejdet var truet, selvom de fleste
regnede med, at de protesterende partimed-
lemmer i Siumut nok skulle blive »banket
på plads«.
HELT SÅDAN GIK det ikke. De fem Siu-
mut-medlemmers harme var retfærdig nok,
for de havde ret i, at der ikke i aftalen var
beskrevet en skattepolitik, som kunne
begrunde IA’s skatteplaner. Det var
Jonathan for længe om at udrede, og det
skabte et fordrejet billede af virkeligheden.
Inuit Ataqatigiit virkede på trods af sit
mindretal i landsstyret som den stærke og
toneangivende part. De seneste begiven-
heder tyder på, at IA er knap så domi-
nerende som først antaget.
Men før det stod klart, måtte Jonathan
igennem en lang og drøj diskussion med
sine fæller i landstingsgruppen. Diskussio-
nen førte til en række præciseringer, dog
først og fremmest omkring skattereformen
(se også side 4, red).
Formuleringen af disse »tilføjelser« til
samarbejdsaftalen ljemer det noget vidtløf-
tige indhold, som dele af samarbejdsaftalen
har efterladt.
»Hesten skal klappes« grundigt og længe,
før den sadles igen. En skattereform skal
ikke indføres hu hej. Undersøgelser, konse-
kvensberegninger, politiske forhandlinger
og en vurdering af flest mulige reformprin-
cipper skal gå forud for fremtidens lovfor-
slag på området. Der skal ikke laves skatte-
reform for forandringens skyld, men for
fremskridtets, fremgår det samarbejds-
aftalens nye specifikationer.
Jonathan Motzfeldt havde en god dag i
torsdags. Han fik skabt ro og orden i
geledderne og præsenteret et landsstyre, der
i det store og hele virker fornuftigt. Et par af
hans folk kender vi ikke politisk, en enkelt
kender vi særdeles godt. Men alt i alt ligner
det samlede landsstyre et godt hold, som nu
skal have chancen for at vise, hvad de dur
til.