Atuagagdliutit - 06.05.1999, Síða 2

2 • TORSDAG 6. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamani
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Politikerit eqqartuunneqarlik
NALINGINNAASUMIK PISSUTISSAR-
SIORNEQ ajorpugut annertuumik nalliut-
torsiomiaraangatta. Nalliuttorsiomerup nu-
annersua nalunngilarput, akomuteqanngit-
sumik nuannaartarluta, akomutit peerlugit
maannakkullu pisut ilorrisimaarutigalugit.
Suunngitsunnguit atorlugit nuannassinnaa-
nitsitut, aamma pisut pingaarutillit pissusis-
saq eqqorlugu malunnartinniartarpavut.
Oqalugiarsinnaavugut, aaqqissuussilluta pi-
lersaarusiorlutalu, nalliuttorsiomermilu ani-
ngaasanik sipaameq ajoratta, nuannattarpu-
gut... - nalliuttorsiorlutalu.
Ungasinngitsukkulli periarfissaq atun-
ngitsoorparput. Majip aallaqqaataani Nam-
minersomeruneq ukiunik 20-liilluni nalliut-
torsiorpoq, arfininngornikkut, tamattalu
upemalemerup isumalluamartuanik sunner-
neqarpugut. Kisiannili nalliuttorsiortoqan-
ngilaq, oqalugiartoqanngilaq, kusanartunik
oqaaseqartoqanngilaq killitsisimaartartu-
millu kingumut qiviartoqanngilaq. Nalliut-
torsiortoqanngilaq nuannaartoqaranilu. Su-
lisartullu allaat isumaqarput sulinerminni
atugarisatik pillugit sorsuutiginninnissamut
pissutissaqanngitsoq.
Nalliussineq pikkunaatsoq, naallu ukiunik
20-lilluni nalliuttorsiomeq inuiattut nalliut-
torsiortarfitsinni 21. juni nalliuttorsiutigine-
qartussaagaluartoq - qulamanngitsumik pi-
sameq malillugu - taamaattoq eqqumiiku-
luppoq arfininngormat eqqortumik nalliut-
torsiomeq maluginiameqanngitsoormat.
Immaqali eqqarsarluamtta tamanna eqqu-
miippallaanngilaq. Tassami namminersor-
neruneq demokratilu pillugit nalliuttorsiuti-
saqanngilaq tulluusimaarutissaqarnanilu.
Tassami paasiuarparput qinikkat - allaat
nuimanerpaat - inatsisit eqquutitissinnaan-
ngikkaat. Demokrati akomusersorsimavaat,
Inatsisartut nammineq inatsisaat suusupagi-
sarsimallugit, Inatsisartullu aalajangigaat
nutaarluinnaat toqqaannartumik unioqqutit-
tarsimallugit.
Peqqusersusaameq ima nalinginnaatigi-
lerpoq, allaat akuersaarlugu ilikkamissaa
navianaateqalerluni. Tassami ungasinngit-
sukkut qanoq iliuuseqanngikkutta, piumasa-
ralugulu qinikkat inatsisinik unioqqutitsisi-
masut pineqaatissinneqamissaat.
NUNAMI MAANI INNUTTAASOQ pi-
nerluuteqarsimaguni - annikitsumik anner-
tuumilluunniit - tamanna kinguneqarajup-
poq eqqartuunneqamermik pineqaatissinne-
qamermillu.
Unataamjussuarsimasoq persuttaasimani-
ni imaluunniit toqutseriarsimanini pillugu
pineqaatissinneqartarpoq. Pinngitsaaliisi-
masoq meeqqamilluunniit kinguaassiuuti-
tigut atornerluisimasoq pineqaatissinneqar-
simasunut inissiisarfimmiittussatut eqqar-
tuunneqartarpoq. Ikiaroomartumillu eqqus-
seriarsimasoq aamma taama pineqaatissin-
neqartarpoq. Eqqartuussivimmi ingerlaan-
naq eqqartuussisoqarneq ajorpoq, sulialli
ingerlanneqartarput, piffissallu ingerlanera-
ni unioqqutitsisimasut eqqartuunneqartar-
put.
Politikeri ataaserluunniit inatsisaatsulior-
simasoq manna tikillugu eqqartuussaanngi-
laq. Inuit qinigaata eqqartuussivimmut su-
liassanngortinneqamissaa pillugu suliniute-
qameq manna tikillugu iluatsissimanngilaq.
Ulluni makkunani politikerit nuimanerit
inatsisaatsuliortameri saqqummiunneqartut
imaaginnavipput. AG-p saqqummemeri ta-
maasa naalakkersuisunut ilaasortat akisus-
saanerat pillugu inatsit kiisa atomeqarsin-
naalerpoq. Naalakkersuisunut ilaasortat aq-
qi assingilu aviisimi saqqummiunneqartar-
put, qanorli pisoqameq ajorpoq. Pisuussute-
qartut nutaanik atorfinitsinneqartuarput,
atorfiginnerpaanngortuarlutik. Naak qiner-
sisartut erseqqilluinnartumik ima oqarsima-
galuartut: Tunuarniaritsi!
Ileqqorissuseq Jupiter-imi illoqarfiuvoq.
GRØNLANDSFLY-MI SIULITTAASUN-
NGORLAAQ, Peter Grønvold Samuelsen,
naalakkersuisoqarfimmi naveerneqarner-
paasartumi akisussaasuusimavoq. Taannali
allanit pisuussuteqarnerpaajusimagunarpoq.
Soqutaasimagunanngilaq kina akisussaasu-
tut naalakkersuisunut siulittaasuusimaner-
soq, taamalu naalakkersuisoqarfimmi kuk-
kussuteqartoqarluni. Inatsisit atorunnaarsin-
neqarput, taamalu naalakkersuisunut ilaa-
sortap nammineq unneqqarissutsimik inat-
sisinillu paasinninnera pisortaqarfimmi inat-
sisit pingaamersarilerpaat.
Eqqunngitsuliomerulli isumaa paasiumi-
naappoq. Soqutigisat suut kialu soqutigisai
isumaginiarsimanerpai?
Inatsisaatsuliornernut pissutaasimanerpa
politikikkut kissaatigineqarmat mittarfissap
ingerlaannaq sananeqarnissaa? Kommune-
mi politikerit Peter Grønvold Samuelsen-
imut imaluunniit naalakkersuisut siulittaa-
suannut tatinnissimanerpat? Qanorlu ilillu-
tik tatinnissinnaappat? Naagga, tamatumani
kommunemi politikerit pisuunngillat!
Nuna tamakkerlugu politikeqameq eqqar-
saatigineqarsimava? Naamerluinnaq. Taa-
ma iliomeq ajorput...
Imaluunniit aningaasat pineqarpat? Suliat
aallartinneqamissaanni aningaasatigut ilua-
naaruteqarnissaq arlaata soqutigisimaner-
paa? Sunalu pissutaava Peter Grønvold Sa-
muelsen tamatumani isumaginnissimam-
mat?
Soorunami aamma imaassinnaavoq suliaq
uatsinnutulli Peter Grønvold Samuelsen-
imut nutaarluinnaasoq. Imaassinnaavoq
Mittarfeqarfiit Sanaartortitsiviat, Inatsisartut
kinguartitsinissaat amigaataagaluartoq, en-
treprenør-imik isumaqatigiissuteqarsimasoq
»ilassutitut aningaasaliissuteqamissaq naat-
sorsuutigalugu«.
Taama pisoqarluarsinnaavoq, tamannali
piviusunit eqqoriaaneruneruvoq, tamannali
ilumoorsimappat naalakkersuisunut ilaasor-
tanngorlaaq Steffen Ulrich-Lynge, taama-
nikkut Mittarfeqarfiit Sanaartortitsivianni
pisortaasoq, annertuumik ajornartorsiuler-
sussaavoq.
Suliaq nikanarsaataasoq taamaallaat i-
naameqarsinnaavoq eqqartuussivimmi mi-
sissuinikkut, unnerluussinikkut eqqartuussi-
nikkullu. Taamatullu pisoqannginnerani su-
liami akuliussimasut ataqqisatut suliaminnit
tunuartinneqartariaqarput, soorlu assersuuti-
galugu Peter Grønvold Samuelsen, Grøn-
landsfly A/S-imi siulittaasunngortoq.
Politikerne skal retsforfølges
NORMALT BEHØVER VI ikke nogen
større anledning til at holde en ordentlig
fest. Vi kender festens glæde, og vi forstår at
slå os løs, slippe hæmningerne og nyde øje-
blikket. Og ligesom vi forstår at få et stort
brag ud af ingenting, så kan vi også marke-
re en væsentlig begivenhed med maner. Vi
kan holde taler, organisere og planlægge, og
da vi desuden ikke er karrige med festens
omkostninger, plejer vi at have det skægt
og... - festligt.
Forleden lod vi imidlertid en chance gå
fra os. Hjemmestyret fyldte 20 år den 1.
maj, det var lørdag, og vi var alle præget af
forårets optimisme. Men der var ingen fest,
ingen taler, ingen smukke ord og sentimen-
tale tilbageblik. Ingen fest, ingen glæde.
Ikke engang arbejderne syntes, den var en
kampdag værd.
Det var unægteligt en sløv forestilling, og
selvom der nok skal blive fejret 20 års fød-
selsdag på nationaldagen 21. juni - og sik-
kert med maner - så var det alligevel lidt
sært, at den rigtige fødselsdag i lørdags ikke
samlede opmærksomhed.
Men tænker vi os godt om, er det måske
ikke så mærkeligt. Det er nemlig alt andet
end fest og stolthed over hjemmestyre og
demokrati, der ligger øverst i sindet. Den
ene gang efter den anden har det vist sig, at
de folkevalgte - og endda de fremmeste af
dem - ikke kan finde ud af at holde sig til
loven. De har spændt ben for demokratiet,
negligeret Landstingets egne love og gået
direkte imod Landstingets døgnfriske
beslutninger.
Der er efterhånden risiko for, at luskerier-
ne bliver så almindelige, at vi lærer at accep-
tere den. I alt fald, hvis vi ikke snart tager
affære og forlanger konsekvenser for de fol-
kevalgte lovovertrædere.
NÅR EN BORGER her i landet begår en
forbrydelse - lille eller stor - så ender det
som regel med, at han eller hun kommer for
retten og bliver dømt.
Har man slået en eller anden halvt fordær-
vet, bliver man dømt for vold eller forsøg på
manddrab. Hvis man voldtager eller misbru-
ger børn seksuelt, bliver man dømt til
ophold i anstalt. Hvis man smugler hash går
det præcis ligesådan. Retsmaskineriet rider
ganske vist ikke samme dag, det sadler, men
sagerne bliver behandlet, og før eller siden
får de skyldige deres dom.
Endnu er ingen politiker blevet dømt for
de ulovligheder, de har begået. Endnu er det
ikke lykkedes at få taget et initiativ, der kan
føre til retsforfølgelse af en folkevalgt. Men
nu må hammeren falde. I øjeblikket vælter
det simpelthen ind med sager om toppoliti-
keres ulovligheder. Loven om landsstyre-
medlemmers ansvarlighed kan efterhånden
tages i brug, hver gang AG udkommer.
Landsstyremedlemmer med navn og ansigt
afsløres i aviserne, men intet sker. De skyl-
dige udnævnes til nye poster og bliver ved
med at blive til noget, igen og igen. Også
selvom vælgerne klart og tydeligt har afsagt
deres dom: Ud af vagten!
Anstændighed er en by på Jupiter.
DEN NYUDNÆVNTE Grønlandsfly-for-
mand, Peter Grønvold Samuelsen, var
ansvarlig leder af det landsstyreområde, der
ubestridt har fået flest skideballer. Men det
er nok mere hans egen skyld end nogen
andens. Det har åbenbart været ligegyldigt,
hvem hans overordende landsstyreformand
var, så gik der kuk i landsstyreområdet.
Loven blev sat ud af kraft, og landsstyre-
medlemmets personlige moral og retsopfat-
telse blev direktoratets grundlov.
Det er bare svært at finde mening i gal-
skaben. Hvilke - eller hvis - interesser har
han varetaget?
Kan ulovlighederne skyldes et politisk
ønske om at tryne landingsbanen igennem?
Er det lokalpolitikerne, der har lagt pres på
Peter Grønvold Samuelsen eller på landssty-
reformanden? Og hvilken slags pres skulle
de råde over? Nej, det er ikke lokalpolitiker-
ne!
Er det så landspolitiske hensyn? Nej, slet
ikke. Det ligger i sagens natur...
Eller er det penge? Er det nogen, der har
økonomiske interesser i at sætte arbejdet i
gang? Og hvad kunne begrunde, at Peter
Grønvold Samuelsen tager sig af det?
Det kan selvfølgelig også være, at sagen
er lige så ny for Peter Grønvold Samuelsen
som for alle os andre. Måske er det Grøn-
lands Lufthavnsvæsens Anlæg, der trods
Landstingets manglende udsættelse har
lavet en aftale med entreprenøren på »for-
ventet efterbevilling«.
Muligheden foreligger, men den er mere
teoretisk end virkelig, og skulle den endelig
være sand, så er der for alvor lagt i kakkel-
ovnen til det nye landsstyremedlem, Steffen
Ulrich-Lynge, der dengang var chef for
GLV-Anlæg.
Denne nedværdigende sag kan kun afslut-
tes ved en retslig undersøgelse, ved tiltale
og dom. Og indtil da, må de implicerede fra-
tages deres tillidshverv som for eksempel
Peter Grønvold Samuelsens formandsskab i
Grønlandsfly A/S.