Atuagagdliutit - 06.05.1999, Síða 18

18 • TORSDAG 6. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nunaqarfiit aamma 2000-kkunni?
All. Steen R. Jeppson,
Qasiginannguit
2000-mut ikaarsaaleriartor-
nitsinnut apeqquterpaaluit a-
kiuminaatsut, akueriumi-
naatsut pinngorartarput. Qi-
nersisoqareermat puigugaa-
sussat kingornalu eqqartor-
neqassanatik tikinneqartus-
saanatik.
Ullutsinni nunatsinni suli
assigiinngisitsivallaartoqar-
poq. Uani eqqarsaatigaara
assigiimmik akeqartitsinerup
suli atugaanera. Naalakker-
suisunngortut qanoq piniar-
nerpaat, kisianni issaq qineq-
qusaarnerup nalaani qaqin-
neqaraluartoq, tassa sooq nu-
naqarfinni isorliunerusuni si-
Bygderne - også i år 2000?
All. Steen R. Jeppson,
Qasigiannguit
Her op mod år 2000, er der
opstået flere spørgsmål, der
er svære at besvare og accep-
tere. Valget er overstået, og
det er ikke sikkert, at spørgs-
målene vil blive taget op igen
og drøftet.
I dag er der alt for store
forskelle i forholdene i lan-
det. Her tænker jeg på ens-
prissystemet. Det er spænd-
ende, hvad det nye landssty-
re vil gøre ved det, men
under valgkampen var man
lidt inde på, hvorfor priserne
i islægsområdene er så høje,
og det er noget, man sådan
uden videre kan glemme.
Her er det ikke kun bygder-
ne, der er ramt. I begyndel-
sen af året kom det frem, at
KNI-butikkernes varer i
islægsområderne er meget
højere end i resten at landet.
Hvorfor denne store for-
skelsbehandling, og hvornår
bliver sådanne forhold lige-
stillede? Det kan man ikke
komme udenom.
Den 18. april 1999 havde
radioavisen et indlæg om
vore frænder i Canada. Sta-
ten i Canada forsyner yderdi-
strikterne med flyfrisk frugt
og grønt. Dog er priserne
meget lavere der. Hvorfor
kan vi ikke lære af forholde-
ne og udnytte dem? Vore
frænder har jo set op til os,
blandt andet på grund af vort
hjemmestyre.
Et andet spørgsmål.
Landsstyret har før været ude
med, at man var i gang med
at decentralisere hjemmesty-
ret virksomheder til kysten.
Vi har længe været klar
over, at landets cirka 60 byg-
der er et tabuemne.
Det gælder især for vore
politikere, som ikke har villet
røre sagen med en ildtang. Et
af de varme emner, der er i
landet i de seneste år har
været kommunerne. Om de
er for mange, og den store
bureaukrati m.m.
I Diskobugten drøfter man
blandt andet, om man skal slå
kommunerne sammen. Nogle
er enige, mens andre er uenige.
Landspolitikerne snakker
om decentralisering, men efter
AIDS-FOND-IMUT
QINNUTEQAQQUSINEQ
HIV akiorniarlugu AIDS-Fondip siunertarai:
■ nunatsinni HIV-mik tunillatsissimasut AIDS-
imillu nappaateqalersimasut tapersersussallugit,
■ HIV AIDS-ilu pillugit paasititsiniaanerit taper-
sersussallugit kiisalu,
■ nunatsinni HIV-imik tunillatsinnermit nappaatit,
AIDS-illu nappaataanera pillugit ilisimatusar-
nerit tapersersussallugit.
Qinnuteqaat 1. juni 1999 nallertinnagu AIDS-Fon-
dip tigoreersimassavaa. Qinnuteqamermi immer-
suiffissaq PAARISA-mi Napparsimavinni, kom-
muuninilu pinaveersaartitsinermut siunnersortini
saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput. Qin-
nuteqaat uunga nassiunneqassaaq:
AIDS-FONDEN INDKALDER
ANSØGNINGER
Til bekæmpelse af HIV har AIDS-fonden til formål:
■ at yde støtte til mennesker med HIV/AIDS,
■ at støtte oplysning om HIV og AIDS og,
■ at støtte forskning inden for HIV/AIDS.
Ansøgning skal være AIDS-Fonden i hænde inden
1. juni 1999. Ansøgningsskema kan rekvireres hos
PAARISA, på alle sygehuse og hos kommunernes
forebyggelseskonsulenter. Ansøgning fremsendes
til:
\ll S I ... 1.1.
Paarisa • Box 1160 • 3900 Nuuk
Tlf.: 34 66 75 ■ Fax: 32 66 28
min mening er man i gang med
en centralisering i stedet for.
Landspolitikerne gør det
nemlig på den måde, at fire
byer får frie hænder til
udvikling, og det drejer sig
om Ilulissat, Sisimiut, Nuuk
og Qaqortoq.
Konsekvensen af dette kan
nemt blive udflytning fra
bygderne og de mindre byer
til de såkaldte storbyer.
Kan det være rigtigt, at
landsstyret stiltiende er i
gang med at lukke bygder og
byer med ringere udviklings-
muligheder?
Hvis det ikke er tilfældet,
har landsstyret så råd til at
opretholde de cirka 60 byg-
der i landet?
Er der interesse for at op-
retholde de mindre byer? Et
klart svar kræves af det
offentlige.
kusartuniittuni pisiassat taa-
ma allaniit qaffasitsigineri,
puigorneqaannarsinnaanngi-
laq. Nunaqarfiinnaat uani ki-
simik eqqugaanngillat. Uki-
up aallartinnerani aamma tu-
sarparput illoqarfiit sikusar-
tuniittut KNI-p pisiniarfiini
pisiassat nunatta sinneraniit
qaffasinnerungaarneri. Sooq
taama assigiinngisitsisoqarti-
gissava, qaqugulu tassuunar-
piaq naligiisitsisoqassava?
Asuli tamanna qatangiinnar-
neqarsinnaanngilaq.
Aprilip 18-iani 99 radioa-
viisimi Canadami naggueqa-
tivut eqqartorneqarput. Illo-
qarfiit nunaqarfiillu avinnga-
rusimasumiittut ukiuunerani
timmisartukkut naatitanik,
nerisassanik pisiassanik nu-
taaqqinnaanik Canadap naa-
lagaaffianiit pajunneqartar-
put. Akit aningaasartorfiusut
nunatsinniit appasinneru-
ngaarput. Sooq uagut periaa-
sii ilinniarfigisinnanngilagut
atorniarsaralugillu? Aali ua-
gut kalaallit naggueqatitsin-
niit alutorsaatigalugu siuarsi-
maniakujuttartugut, nammi-
nersulernikuugatta il.il.
Apeqqut alla. Naalakker-
suisoqarfimmiit siornatigut
oqaatigineqartaraluarpoq nu-
natsinni illoqarfinnut Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat suliffeqarfiinik tigummi-
neqarsimasunik siammartite-
risoqartoq.
Qangali nalunngilarput nu-
naqarfippassuagut 60-it mis-
saanniittut siunissami ataa-
vartinneqartuarniarneqameri
paqugineqartartoq.
Tamanna ingammik politi-
keritsinnit iluamik attorneqa-
rusuttarsimanngilaq. Nunat-
sinni kommunit ukiuni ki-
ngullerni eqqartugaalerni-
kuupput, amerlavallaarsin-
naanerat, allaffissornerujus-
suit il. il.
Kommunit akornanni e-
qikkaanerulemeq Qeqertar-
suup Tunuani ilaatigut eq-
qartorneqalersimavoq. Ilaat
ajornartoqartinngikkaluar-
paat, allalli tunuarsimaarfi-
gaat.
Naalagaamminniit tassa
naalakkersuiniit illoqarfinnut
siammartitserinermik oqalut-
toqaraluartoq, isumaqarpu-
nga eqikkaatitsisoqartoq.
Naalakkersuisummi taa-
maaliorput illoqarfiit sisa-
mat, tassa Ilulissat, Sisimiut,
Nuuk Qaqortorlu pimoorus-
saanerusumik ineriartortin-
neqarlutik.
Tamatuma kingunerisin-
naakuttoorpaa, soorlu nunar-
suatsinni ineriartorsimanerup
takutittaraa, asimioqarfinniit
illoqarfinniillu minnemit »il-
loqarfissuamut« nussuinerit.
Ilumut maanna naalakker-
suisut eqikkaanerminni iser-
tugaasumik nunaqarfippaalu-
it illoqarfiillumi ineriartor-
nissami periarfissakinnerit
arriitsumik matooramiarsari-
vai?
Taamaattoqanngippat siu-
nissami naalakkersuisut nu-
naqarfiit 60-it missaanniittut
ataavartinneqartuarnissaan-
nut akissaqarpa?
Illoqarfiimmi minnerit suli
ineriartortinneqarnissaannut
soqutiginnittoqarpa? Akissut
ersarissoq pisortaniit maan-
nangaaq kissaatiginaqaaq.

Udlejes i Upernavik
Nyopført hus, B 1443 på 84 m2
udlejes snarest.
Nærmere henvendelse til:
Grønlandsflys boligafdeling
3900 Nuuk • Tlf 34 32 07
Amalie K. Jensen
Afdelingsleder
til POST Greenland’s bankfunktion
BANKFUNKTIONEN
Funktionen løser opgaver inden for betalingsformidling og bankbetjening
POST Greenland gennem eget produktsortiment udbyder eller varetager i
de med GrønlandsBANKEN, KNI Pilersuisoq A/S og BG Bank A/S.
som
samarbej-
AFDELINGSLEDEREN
Stillingen som afdelingsleder for BANK-afdelingen refererer direkte til Postchefen
og indgår i POST Greenland's ledelse med placering i Nuuk. Arbejdet byder på
udfordringer i en virksomhed under forandring.
Ansvars- og arbejdsområde
• Support af kolleger på posthusene
• Udfærdigelse og vedligeholdelse af forretnings-
gange
• Medvirke til udarbejdelse af uddannelsesmateriale
• Produktudvikling
• Rentabilitetsberegninger
• Vurdere og fortolke aftalekomplekser
• Kontakt og support til nuværende og fremtidige
samarbejdspartnere
• I samarbejde med Postchefen forhandle aftale-
komplekser med underleverandører og samar-
bejdspartnere
Kvalifikationer
• Uddannelse inden for den finansielle sektor
• Flere års erfaring inden for betalingsformidling
• Kunne arbejde selvstændigt
• Være kreativ og utraditionel
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest eller efter nærme-
re aftale. Aflønning forhandles på individuel
kontrakt. Bolig stilles til rådighed mod betaling
efter gældende regler. Der ydes fri til- og fratræ-
delsesrejse, bohaveflytning samt feriefrirejser
efter gældende regler.
Yderligere oplysninger
Såfremt ovennævnte har din interesse, er du vel-
kommen til at kontakte Postchef Per Svendsen på
telefon 32 74 55 lokal 1800 eller e-mail:psv@tele.gl
Ansøgning (mrk. 18.22/99.39) med oplysninger om
uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt kopi
af eksamensbeviser og eventuelle referencer m.v.
sendes til vores moderselskab på nedenstående
adresse, senest den 25. maj 1999.
TELE Greenland A/S
Personaleafdelingen
Postboks 1002
3900 Nuuk
For yderligere
oplysninger:
Besøg vores
hjemmeside
http://www.tele.gl
og klik på
postlogoet.
▼5
POST
GREENLAND