Atuagagdliutit - 06.05.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 6. MAJ 1999 • 17
Å
Mit isummat / Din mening
Hf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Uagut tamikkut anniaateqartugut sooq
ikiomeqamaveersaartarpugut?
Allattup aqqa aaqqissuiso-
qarfiup ilisimavaa
Uagut tamikkut anniaateqar-
tugut sooq ikiomeqarnaveer-
saartarpugut, uffa pisariaqar-
titsilluta saaffiginnittaraluar-
luta. Inortuinnginnitsinni
saaffiginnikkutta tunisarpaa-
tigut sianiutigissaatit.
Soorlu qanittukkut TV-mi
aallakaatippaat arnaq inersi-
masoq meeraanermini pin-
ngitsaalineqarluni ilagine-
qartarsimasoq, massakkullu
ikiomeqarnissaminut inortui-
simasoq.
Uagulli suli immaqa ki-
ngusinaanngitsugut sianiuti-
gissaatinik tunineqaannartar-
pugut, naak tarnit nakorsaan-
nik pisariaqartitsinerput tun-
ngavigalugu allatsissimallu-
ta. Ilaanni nakorsaq imaluun-
Hvorfor bliver vi, som har psykiske
problemer bevidst nægtet at få hjælp?
Skribentens navn er
redaktionen bekendt
Hvorfor bliver vi, som har
psykiske problemer nægtet at
få hjælp, selvom vi har
behov for det?
Når vi henvender os inden
alt går galt, får vi blot udle-
veret nervemedicin. For
eksempel var der for nylig en
udsendelse i TV om en vok-
sen kvinde, der som barn var
blevet misbrugt. Fordi der
var gået så lang tid var det
blevet for sent at hjælpe hen-
de.
Vi, som ikke er nået så
langt, får blot udleveret ner-
vemedicin, selvom vi med
det formål at søge hjælp hos
psykolog eller psykiater
ønsker at blive skrevet op til
samtaler. Ved sådanne lejlig-
heder får vi af lægen eller
sygeplejersken oplyst, at det
er psykologer, der skal vur-
dere, om vi i det hele taget
har behov for den slags be-
handling. Men det er da os
selv, der bedst selv kan af-
gøre, om vi i det hele taget
har behovet.
Et eksempel:
Jeg bor et lille sted og har i
de seneste tre år prøvet at
komme til samtale hos en
psykolog ved at blive skrevet
op til samtale, når han/hun
kommer til byen. Jeg er ble-
vet lovet, at jeg ville blive
kontaktet. Men da der var
gået for lang tid, uden at jeg
hørte noget fra dem, hen-
vendte jeg mig igen til dem,
blot for at få at vide, at jeg
var blevet sprunget over.
Sådanne forhold er meget
frustrerende, da mine psyki-
ske sår har været åbne i
meget lang tid. Mine psyki-
ske sårs kendetegn er: let til
vrede, grædefærdighed, let
til at blive stødt over små-
ting, der til sidst synes at bli-
ve til store problemer, tan-
ker, der farer rundt og kan
være umulige at styre, en-
gang imellem bliver tankerne
så stærke, at jeg i det hele
taget ikke ved, hvad jeg tæn-
ker på, det er ligesom om, at
alting går i sort.
Det er selvsagt ikke sundt
for én, når man lever på den
måde. Man tænker hele tiden
på at overleve, og man ved
ikke, hvordan man skal takle
situationen.
Hvad skal vi gøre for at
overleve og redde os selv? Er
der mon et svar på dette
spørgsmål?
Der snakkes meget om at
forebygge selvmord. Man
kan ikke ved første blik se
om en person har problemer
eller ej, og hvis vedkommen-
de ikke selv giver sig til ken-
de, er der ingen chancer for
at hjælpe ham/hende.
Det sker, at når man hen-
vender sig til lægen, så får
man blot den besked, at man
må komme igen en anden dag.
Derved lukker man sig inde og
tilliden går sig en tur. Og så
kommer man til at mangle én
at snakke med, og det psykiske
sår bliver bare endnu større.
Man burde have mere tid
og tillid til den, som henven-
der sig ved at finde ud af,
hvordan vedkommende har
tænkt sig at få hjælp, og ved
at finde ud af hvordan man
kan hjælpe vedkommende.
Det er meget frustrerende
ikke at blive hørt, når man
Partisoldater og tilkaldte
En kommentar til Atuagalliutit nr. 31,1999 -
Effektivisering er vejen frem
Erik H.K. Heilmann
Organisatorisk næstformand
Atassut
Det er med interesse jeg
læste, at Landsstyremedlem-
met for Sociale Anliggender,
vil arbejde for, at det offentli-
ge arbejdspladser skulle
effektivisere og kun »have«
hjemmehørende arbejdskraft.
Det er en drøm, der tales
om her. Engang i fremtiden
når Grønland har tilstrække-
lig med højt uddannede, så
skal vi realisere drømmen.
For at den tid skal komme,
må vi alle i samfundet arbej-
de for at dygtiggøre os.
Uddannelse, uddannelse
og atter uddannelse. Det er
Atassuts gamle politik, så det
glæder mig, at landsstyre-
medlemmet for Sociale an-
liggender har erkendt, at han
bør tænke som en liberal, og
ikke som en socialist for at
skabe et selvstændigt Grøn-
land i fremtiden.
Krydssubsidieringen skal
helt fjernes. Fremover bør
alle serviceaftaler med det
offentlige blive indgået på
markedsmæssige vilkår og til
markedets pris. Det er kun på
denne måde, der kan skabes
bæredygtige erhverv. Erh-
verv, der tjener penge og
ikke bare »forbruger« penge.
Man skal i forbindelse med
hjemmestyreejede virksomhe-
der indsætte erhvervsfolk og
ikke »gode« partisoldater i
bestyrelserne. Såfremt man vil
fortsætte med den hiditidige
politik med »gode« partisol-
dater, opnår vi aldrig en selv-
bærende økonomi i fremtiden.
Der vil komme endnu flere
eksempler som investerin-
gerne i »Disko«, hvor vi
skatteborgere endnu engang
skal betale for »eksperimen-
ter«. Så tre milliarder i blok-
tilskud fra Danmark rækker
ikke langt, hvis man vil lege
på denne måde. Vi kan bare
har viljen til at hjælpe sig
selv. Selvom man har sit liv
kært, er det somme tider
sådan, at man vil afslutte
livet for at få fred. Jeg er nok
ikke den eneste, som vil sige
det på den måde.
Vi er nok mange, som
mangler én at henvende os
til, og som har svært ved at
tage det sidste skridt!
niit niviarsiaq oqartarput;
tarnit nakorsaata aalajangis-
sagaa pisariaqartitsinersutit,
uffa nammineq pisariaqartit-
silluta nalunagu.
Assersuut: Uanga nammi-
neq uannut eqqaassaguma u-
kiut tulleriit pingasut tarnit
nakorsaat anguniartaraluar-
para. Tikinnissaanut allatsit-
tarpunga. Neriorsortarpaan-
nga tusagaqassasunga, utaq-
qikatakkaangama paasiniaa-
sarpunga, utaqqisara aalla-
reersimasoq.
llungersunaqaaq taminni i-
kersuaq qangali ammagami,
makkulu ilisarnaatigisarpai:
Kamaqqajaanersuaq, qiaqqa-
jaaneq, ajuallajanersuaq, su-
namininnguaq sunarujussu-
anngortarpoq, eqqarsarner-
suarlu. Eqqarsaatit aqunneq
sapilerlugit. Ilaanni eqqarsar-
nermik suulluunniit eqqar-
saatiginerlugit nalusarpakka.
Soorlu nanineq sapilerlugit.
Taamatut inuulluni peq-
qinnanngilaq, imminut an-
naakkusukkaluarluni qanorli
iliussalluni nalullugu. Uat-
sinnut annaanniassagutta qa-
noruna iliorniartugut? Apeq-
qut taanna akineqarsinnaa-
nerpa?
Inuunerminnik immino-
nikkut qimatsisartut eqqar-
torneqartaqaat, qanoq ilillu-
git unitsissanerlugit. Inuk qi-
viaannarlugu artorsaateqar-
nersoq paasineqarsinnaan-
ngilaq, kisiannili aamma i-
laanni inuk saaffiginnittoq o-
qarfigineqartarpoq, ulloq alla
takkuteqqinna. Taama oqar-
figineqarluni mattunneq ki-
ngunerisarpaa, tatiginninner-
lu mattullugu.
Ammaffissaaleqinartarpoq
tarnikkullu ikeq annertusiar-
tuinnartarluni. Saaffiginnit-
tartut tatiginerulaartariaqar-
put, tusaaniarlugillu qanoq
imminut ikiorusunnersut.
Imminnut ikiorsulluni tusaa-
neqarani naalliunnaqaaq,
naak inuuneq iluatinnaralu-
artoq qimakkusunnartarpoq,
eqqisserusulluni. Kisimiin-
navianngilanga taama eqqar-
sartartoq, inuillu amerlaqaa-
gut saaffissaaleqisut alloriar-
nerli ajuliinnartut!
tage KNI som eksempel.
For danske skatteborgeres
penge vil man konkurrere
med det liberale erhverv i
Danmark.
Det har man accepteret fra
landsstyret. Man vil for god
ordens skyld udkonkurrere
erhverv, der tjener deres pen-
ge med bloktilskudspenge
fra Danmark i Danmark.
Man ønsker, at man i frem-
tiden ikke mere skal have
behov for de omkring 2700
tilkaldte. Ja, man kunne starte
i sit eget ansvarsområde. Se
lige landsstyremedlemmet for
Sociale anliggender, han kun-
ne jo have ansat en grønlæn-
der som sin direktør i direkto-
ratet, hvor han er ansvarlig.
Så ville der, som han
ønsker, havde været én til-
kaldt mindre. Det er jo rigtigt
nok, at han er dyr - ikke bare
at tilkalde til landet, men også
i de eksperimenter han foreta-
ger for vore skattepenge.
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Boliger
og Infrastruktur
Nuuk Værft
udbydes til overtagelse
I forbindelse med omdannelsen af
alle værftsenheder under Amutsi-
viit, Grønlands Værfter, udbydes
Nuuk Værft til overtagelse af
investorer pr. 1. juli 1999.
Materiale, indeholdende bl.a. en
beskrivelse af værftets fysiske ram-
mer, det nuværende forretnings-
grundlag, driftsregnskaber samt et
forslag til fremtidig forretningsplan
1999-2002 med tilhørende budget-
ter kan rekvireres ved brev eller
anden henvendelse til Direktoratet
for Boliger og Infrastruktur, Grøn-
lands Hjemmestyre, Box 909, 3900
Nuuk, fax 34 54 10.
Direktoratet anmoder firmaer eller
enkeltpersoner, der er interesserede
i helt eller delvist at overtage drif-
ten af Nuuk Værft om skriftligt at
tilkendegive deres interesse. Til-
kendegivelsen ønskes ledsaget af
supplerende økonomiske oplysnin-
ger som f.eks. årsregnskab/formue-
forhold til brug i det videre arbejde
med vurdering af indkomne interes-
setilkendegivelser.
Interessetilkendegivelsen skal
være direktoratet i hænde snarest
muligt og senest den 1. juni 1999
på nedenstående adresse. Alle
henvendelser behandles fortroligt.
For yderligere oplysninger skal
henvendelse rettes til Margrethe
Sørensen, Direktoratet for Boliger
og Infrastruktur.
Direktoratet for Boliger
og Infrastruktur
Box 909 • 3900 Nuuk
Telefon 34 50 00
Fax 34 54 10