Atuagagdliutit - 23.09.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Namminersomerusuni tillittut saqqummerlik
AKILERAARUTINIK PEQQUSER-
LUUTEQARTUT TALLIM AT, sap. akun-
nerani kingullermi allaaserisavut, pisorta-
tigoortumik unnerluutigineqassanngillat.
Normumi kingullermi allaaseraarput aki-
sussaasutut pisuutinneqassasut, taamaalil-
lutik akiliisinneqarnissartik akuerissavaat,
akileraarutitigut peqquserluuteqarsimasu-
tut akileraartamermut oqartussanit piu-
maffigineqarnertik malillugu. Tamanna
taamaalilluni naammassivoq, inuunerlu
ingerlaqqisinnaavoq.
Taamaattariaqanngikkaluarporli.
Suliat allaffissornikkut isumaqatigiillu-
nilu aaqqinneqartamerat imanngikkaluar-
poq akornuteqarmat. Tamanna naammagi-
nartumik naapertuilluartumillu pisinnaa-
voq, eqqartuussivillu piffissaajameqassan-
ngilaq, suliallu pingaarutillit isumagalugit.
Tamannalu ajunngilaq.
Immaqalu aamma ajunngilaq akileraar-
nermut tunngasut naammaginartumik sua-
luttumillu annertussusillit allaffissornikkut
aaqqinneqartamerat, akileraartamermut
ingerlatsiviup iluani. Sulialli annikitsuin-
naat. Tassami akileraarutitigut peqquser-
luuteqarneq pinerluttuliomemvoq anner-
toorujussuaq. Innuttaasunut sammivoq,
allallu tunulliullugit nammineq pisuuneru-
lernissamik anguniagaqarfiulluni. Tassa
kikkunnit tamanit tillinniameq. Tillinniaq
aatsaat taama sualutsigisumik tillinniarsin-
naavoq. Qanoq eqqarsartoqassava kikkut
tamaasa tillinniarfigisimagaanni.
Tillinniaq inoqatiminik taama
ataqqinninngitsigaluni ukiut tulleriiaarlu-
git taama soqutigisaqanngitsigaluni allanit
tillinniartuartoq inoqatiminit ataqqineerut-
tarpoq. Tamanna paasineqarsimappat...
Oqaaseqaallu manna tamatuminnga
imaqarpoq.
INUIT 14-IT akileraarutaat maanna iluar-
sineqassapput, »ajunngitsorsiatik« eqqor-
tumik nalunaarutigisimannginnamikkit.
Taakkunannga qulingiluat piaaralutik
ajortuliorsimagunanngillat, suliallu aaqqii-
vigineqassapput akileraarutit iluarsineqar-
nerisigut, sinnerili tallimat eqqortumik ili-
orsimanngillat. Akileraarutitigut peqqu-
serluttuliorsimapput akiliisinneqartussan-
ngorlutillu.
Tamatumanilu inuit pineqarput kalaallit
innuttaasut kaasarfiinit tillinniarsimasut.
Namminersomerusuni suliffeqarput. Ilaat
immaqa politikeriupput, immaqalu nuima-
sut, akeqanngitsumik biileqartinneqarlutil-
lu telefoneqartinneqartut. Akileraartamer-
mut isumasioqatigiit nalunaarutigiumann-
gimmassuk uppernarsaatissaavoq poli-
tikerinik akoqartut.
Politikerit taakku akileraartartut allat tu-
nulliullugit imminnut pisuunngortinniarsi-
masutut maanna akiliisinneqartussan-
ngortut pisussaaffilerneqarsimapput nunap
aningaasaataanik isumaginnittussatut inu-
innaallu naalakkersueqataaneranni aala-
jangiisussatut. Ajunngitsorsiassanik peq-
quserluuteqarsimapput, allat maanna aki-
lertariaqaligaannik. Politikeriunerminnit
imminnut peersipput. Suliatik isumagisin-
naannginnamikkit tunuartariaqarput. Qi-
nersisartut ataqqinninnerat sumiginnarsi-
mavaat.
Aningaasaqarnermut pisortanit allatullu
aningaasanik peqquserluuteqarsimasunit
peqquserluuteqamertik pillugu annertuu-
mik pineqaatissinneqarsimasunit pitsaa-
nemnngillat.
Inunnik qinigaanertik pissutigalugu
ajornerupput. Allanit pitsaanertut innuttaa-
sunit toqqameqarsimapput, sullissisussat,
ilaatigut ataqqineqarnertik pissutigalugu.
Tamannali tunngavissaqarsimanngilaq.
Isumalluarfigineqarneq naammassisiman-
nginnamikku.
TAAMAATTUMIK EQQORTULIOR-
NERUNNGILAQ taamatut akileraartar-
nermi suliaq aalajangiiffigineqarmat inu-
innaat avaqqullugit. Innuttaasut paasisari-
aqarpaat politikerit kikkut tillittuusimaner-
sut. Tunngaviatigut pingaaruteqarpoq aq-
qisa saqqummiunneqarnissaat, qinersisar-
tut iliuuseqarsinnaaqqullugit, maannakkut
imaluunniit tullianik qinersinissami.
Akileraarutitigut peqquserluuteqarnerup
assigaa sulisup sulitsisuminit tillinnera -
tassalu nammineq sulisitsisumi kaasarfii-
nit.
Politikerit akileraarutinut akiliinngit-
soorsimasut sulisitsisumik kontoanniit
piaaralutik tillissimapput. Taamatut piner-
luuteqarneq annertuallaaqimmat naam-
manngillat akiliisinneqarneq, oqaaqqis-
saarineq kanngusoqqusinerlu, matut ma-
toqqasut tunuanni.
Taamaattumik innuttaasutut piumasaria-
qarparput kikkut tamatumani pineqarner-
sut. Inatsisillu aqqutigalugit tamanna pi-
sinnaanngippat neriuutigisariaqarparput
sulisut ilaat paasissutissanik uppemarsaa-
tissaqarluartunik saqqummiussissasoq,
taakkulu aviisinit saqqummiunneqartillu-
git.
AG sassarpoq saqqummiussemsuttutut.
Eqqortonni saqqummiunneqartariaqar-
poq, pineqaatissinneqamissaq akiniaanis-
sarlu pinnagit, kisiannili inuinnaat
naalakkersueqataanerat pillugu.
Peqqinnissamut
tapiipallannissaq
(EE) - Rigshospitalimit akiligassatoqqat
peqqutaallulik, Peqqinnissamut Pisorta-
qarfiup aningaasaliissutinut ilassutissatut
qinnuteqaatai, siornatut amerlatigingajat-
tut amerlingaatsiarput.
Rigshospitali nukingisaarisimagunar-
poq, siorna suliaritinnerit, peqqinnissa-
qarfiup akilinngitsoorsimasai akileqqullu-
git. Akiligassat taakku pisorlaqarfimmi
takkuiitsoorneqarsimapput.
- Akiligassat taakku ataatsimut kakki-
gunneqarsimapput, taamaammallu akili-
gassanik akiliinerni pingasuni qalleq kisi-
mi akilerneqartutut nalunaarsorneqartarsi-
malluni, sinnerilu alliusut akiligassamut
ilaliussaannartut isigineqarsimallutik.
Missingersuutit misissornerini kukkunerit
taakku maluginngitsoorneqarsimasul Peq-
qinnissamut Pisortaqarfimmit allakkatigut
oqaatigineqarpoq, aammalu utoqqatsissu-
tigineqarluni aallaqqaammut akiligassat
akilerneqarsimannginneri Rigshospitali-
mit maluginngitsoomeqarsimasoq.
8.5 millioner koruunit taakku saniatigut
Inatsisartut nunap karsiani ujarlingaatsi-
aqqaartariaqarput, Rigshospitalimit ikior-
neqarluni suliaritinnerit akilerniarlugil.
Ukioq manna aningaasartuutissat arner-
lavallaarutaat 16,5 millioner koruunius-
sapput. Rigshospitali ukiuni kingullerni
akitsungaatsiarsimavoq. Taamaammallu
ukioq manna atukkat 71 millioner koruu-
nerpiaassallutik.
Aningaasanut ilassutissatut qinnuteqa-
atigineqartut katillugit 30 millioner
koruunerpiaapput. Qinnuteqaatigineqartut
sinneri Dronning Ingrid-ip Napparsima-
vissuani taarteqartarnermut, Danmark-
imilu kalaallit illuinut aningaasartuutit
amerlissutaannut matussutigineqassappul.
Hovsa-tilskud
til sundhed
(EE) - Gamle regninger fra Rigshospita-
let, får tillægsbevillingsansøgningen fra
Sundhedsdirektoratet til at svulme til høj-
der, der er næsten på niveau af overskri-
delserne sidste år.
Rigshospitalets rykkede tilsyneladende
fomylig forbetaling for behandlinger fra sid-
ste år, som sundhedsvæsenet ikke har betalt.
Det er regninger som direktoratet har overset.
- Disse regninger har været sammenklip-
set, hvorfor det i tre tilfælde er sket, at kun
den øverste regning er blevet registreret til
betaling, mens de øvrige vedhæftede regnin-
ger er blevet betragtet som underbilag. I for-
bindelse med den løbende budgetopfølgning
er disse fejl ikke blevet opdaget, skriver
sundhedsdirektoratet, som også undskylder
sig med, at Rigshospitalet i første omgang
ikke har opdaget de ubetalte regninger.
Foruden de 8,5 millioner kroner skal
Landstinget gribe dybt i Landskassen, for
at betale for behandlinger udført med
hjælp fra Rigshospitalet.
16.5 millioner kroner kommer del til at
koste ekstra i år. Betalingen til hovedsa-
gelig Rigshospitalet er steget kraftigt i de
sidste år. Således topper forbruget i år
med godt 71 millioner kroner.
Alt i alt er der søgt om godt 30 millioner
kroner i tillægsbevilling. De øvrige ansøg-
ninger omfatter Dronning Ingrids Hospital,
øgede udgifter til vikardækning og flere
udgifter til grønlænderhjemmet i Danmark.
Hjemmestyrets tyveknægte må frem i lyset
DE FEM SKATTEBEDRØVERE, som vi
omtalte i sidste uge, slipper for offentlig
tiltale. I en artikel i sidste nummer fortalte
vi, at der bliver rejst ansvarssager imod
dem, og det betyder, at de kan vedkende
sig en bøde, som skattemyndighederne
pålægger dem for at have snydt i skat. Så
er den historie ude, og livet kan fortsætte.
Men sådan burde det ikke være.
Det er ikke fordi der er noget galt i, at en
sag kan ordnes administrativt og i minde-
lighed. Det kan sagtens foregå rimeligt og
retfærdigt, og det sparer tid for retsvæse-
net, så vigtigere sager kan ekspederes. Det
er godt nok.
Det er vel også godt nok, at skattesager
indtil en vis størrelse og en vis grel karakter
afgøres administrativt og inden for skatte-
forvaltningens fire vægge. Men kun meget
små sager. Skattesnyd er nemlig en usæd-
vanlig grov forbrydelse. Den er rettet imod
medborgeme, og den går ud på at blive rig
på andres bekostning. Det er en form for
tyveri imod alle. Man kan næsten ikke bli-
ve værre tyv. Tænk at have været i alles
lommer.
En tyveknægt, der i den grad foragter
sine medborgere, at han vedholdende år
efter år forsætligt stjæler fra alle, mister
anseelse og andre menneskers respekt.
Hvis det bliver opdaget...
Det er det, denne lille kommentar hand-
ler om.
FJORTEN MENNESKER får nu reguleret
skatten, fordi de ikke har opgivet deres
»frynsegoder« korrekt. Ni af dem har
åbenbart ikke gjort noget forkert med vil-
je, og sagerne ordnes alene med en regule-
ring af skatten, mens de fem sidste til
gengæld ikke har rent mel i posen. De har
gjort sig skyldige i skattesnyderi og får en
bøde.
Der er altså tale om folk, der har haft
hænderne i alle grønlandske medborgeres
lommer. De arbejder i hjemmestyret. Nog-
le er formentlig politikere, måske endda
toppolitikere, som jo har fri bil og telefon,
så det batter. Den omstændighed, at skatte-
rådet ikke engang vil oplyse, om der er
politikere imellem, beviser, at det er der.
Disse politikere, der nu får en bøde for at
have beriget sig på de øvrige skatteyderes
bekostning, er sat til at forvalte landets
penge og de demokratiske beslutninger.
De har snydt sig til nogle goder, som alle
andre skal betale for. De har diskvalificeret
sig selv som politikere. De må gå af, for de
har vist, at de ikke kan passe deres arbej-
de. De har svigtet den tillid, vælgerne hav-
de til dem.
De er ikke bedre, end økonomichefer,
der render med kassen og andre kassebed-
røvere, som bliver knaldet med hårde
domme for deres underslæb og bedrageri.
De er faktisk værre, for de er folkevalgt.
Det er udpeget af borgerne som de bedste,
dem vi vil satse på, blandt andet fordi vi
stoler på dem. Det har der altså ikke været
grund til. De har ikke levet op til de mest
elementære forventninger.
DERFOR ER DET forkert, at denne alvor-
lige skattesag afgøres udenfor offentlighe-
dens søgelys. Borgerne har krav på at vide,
hvilke politikere, der har stjålet fra dem.
Det er principielt vigtigt, at navnene kom-
mer frem, så vælgerne kan tage affære, om
ikke før så ved det kommende valg.
Skatteunddragelse svarer jo til, at en
ansat stjæler fra sin arbejdsgiver - oven i
købet op af arbejdsgiverens egen private
lomme.
De politikere, der har unddraget sig skat,
har forsætligt malket arbejdsgiverens pri-
vate konto. Den forbrydelse er for alvorlig
til, at forbryderen slipper med bøde, løftet
pe-gefinger og fy-fy-skamme for lukkede
døre og i dølgsmål.
Derfor må vi som borgere forlange at få
at vide, hvem det handler om. Og hvis det
ikke kan lade sig gøre med loven i hæn-
derne, må vi håbe, at en eller anden i syste-
met lækker oplysningerne med tilstrække-
lig dokumentation til, at aviserne kan
offentliggøre dem.
AG melder sig gerne som aftager. Sand-
heden skal nemlig frem, ikke for straffens
og for hævnens skyld, men for demokra-
tiets.