Atuagagdliutit - 23.09.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqat atuarfii amerlasuunik
aningaasaliiffiusariaqarput
Meeqqat atuarfiisa pitsanngortinriissaat akeqanngitsoorsinnaanngillat.
Naalakkersuisut kommunillu siunissami atuarfinnut
aningaasaliingaatsiartariaqarput
KANGERLUSSUAQ(KB)
Ataatsimeersuumermi siunnersuuterpassuit suleqatigiissitat
sisamat isumagisussanngorpaat. Angusaat ukiup tulliani
ataatsimeersuartoqalerpat saqqummiunneqassapput.
De mange forslag fra konferencens gruppearbejder tager
fire arbejdsgrupper nu med sig. Deres resultater bliver
fremlagt ved en midtvejskonference næste år.
Seqemup
qinngomera
»Teatret 10 fingre« Nunat-
sinni angalanerminni
Arsuk, Paamiut Nuullu ti-
kissavaat.
Inuusanik isiginnaartit-
sisoqassaq, isiginnaarlit-
sissuligissavaallu »En sol-
strålehistorie«. Nunat assi-
giinngitsut seqineq pillugu
oqaluttuatoqaannit imaqar-
poq. Qangarsuarli pisima-
suuvoq. Taamani seqineq
ammalortuuvoq, peqqis-
soq, nuannaartoq illaruma-
toorlu. Ullaat tamaasa
uumasul inuillu seqineq
pillugu erinarsortarput,
seqinerlu nuannaamermik
kaavittuinnanngortarluni.
Oqaluttuami pingaarnerit
ilaata kunngip panini inuu-
issiornerani seqinermik
lunissuteqarfigerusuppaa.
Helga Arnald Island-
imeersoq isiginnaartitsi-
nermi pisortaavoq Katuar-
lu suleqaligalugu isigin-
naartitsiniarlutik.
Arsummiissapput 23.
september, Paamiuni sep-
tembarip 24-anit 29-anul
Nuummilu 30-anit oktoba-
rip aallaqqaataanut.
Helga Arnald tarrat ator-
lugit isiginnaarlitsinermik
ilinniartitsisunik perorsaa-
sunillu pikkorissartilsis-
saaq.
En
solstrålehistorie
»Teatret 10 fingre« tager i
denne uge på en lille turné
i Grønland, hvor teatret
besøger Arsuk, Paamiut og
Nuuk.
»Teatret 10 fingre« viser
dukketeater og optræder
på sin turné med forestil-
lingen »En solstrålehisto-
rie«. Forestillingen hand-
ler om forskellige landes
sagn og myter om solen.
Historien fandt sled for
længe, længe siden. Den-
gang var solen rund og
sund og glad og lattermild.
Hver eneste morgen sang
dyrene og menneskene
solsangen, så jorden dreje-
de rundt af bar glæde. Her
vil kongen, som er én af
hovedpersonerne, forære
solen til sin datter i fød-
selsdagsgave.
Helga Arnald fra Island
står for teatret og vil vise
forestillignen i samarbejde
med Katuaq.
Teatret er i Arsuk 23.
september, i Paamiut fra
den 24. til 29. september
og i Nuuk 30. september
og 1. oktober.
Helga Arnald vil iøvrigt
lave kurser i skygge-teater
for lærere og pædagoger.
Meeqqat atuarfiini iluarsar-
tuusseqqinneq akeqartussaa-
voq. Tamanna naalakkersuisut
nalunngereeraat, ilinniartitaa-
nermut naalakkersuisoq, atu-
arfiit pillugit ataatsimeersua-
qataasut sapaatip akunnerata
matuma siuliani angerlanngin-
nerini eqqissisaalluni oqarpoq.
Pitsannguinissamut kissaati-
gisarpassuit piviusunngussap-
pata nunap karsiata kommunil-
lu ukiuni tullemi missingersuu-
siaannit meeqqat atuarfiinut
aningaasarpassuit nassaariniar-
neqassapput. Tamannalu piler-
saarutaasoq naalakkersuisunut
ilaasortaq uppemarsaavoq,
naak Kangerlussuarmi sapaatip
akunnerani ataatsimi oqallit-
sitsinermi iluarsartuusseqqin-
nissamul isumassarsiornissaq
siunertaancrugaluarloq.
Ilinniartitsisut, pisortat, a-
ngajoqqaat, siunnersortit, ilin-
niartitaanernil allanit inuus-
sutissarsiutitullu suliffinnit
aallartilat atuarfiup qanoq in-
nera pingaarlumillu siunissa-
mi aluarfiit ilusissaat pillugu
oqallinnissamut qaaqqune-
qamitik ilassilluarsimavaat.
Kissaatit
Tamaluma inernerisa ilagaat
kissaatinut allattuiffik, meeq-
qat atuarfiisa annerluumik a-
ningaasaliiffigineqarnerinik
kinguneqartussaq:
Ilinniartitsisut pisortallu pit-
saanerusumik ilinniartitaa-
salissapput. Atuarfimmi ava-
tangiisit annertuumik pitsan-
Reformen af folkeskolen kom-
mer til at koste penge. Det ved
landsstyret allerede, lød de
beroligende ord fra landsstyre-
medlemmet for uddannelse,
Lise Lennert, inden hun sendte
deltagerne i den store skole-
konference hjem i sidste uge.
Både på landskassens og
kommunernes budgetter skal
der findes betydelige summer
ngorsamcqassapput, ilaatigul
atuarfittai initaalunutaalianik
atortulersuusersorneqassallu-
tik. Nunarsuarmut avatangii-
saasumul igalaal annertusi-
neqassappul, qarasaasiat a-
merlanerusul intemettimut at-
taveqaasersomerisigut. Aam-
ma ungasissumit atuartitsi-
nermut aqqutissiuutigineqas-
sapput. llinniartitseriaatsit ta-
malumunngalu atortussat nu-
laat ineriarlortinneqassapput.
Peqataasut 160-it ilusiler-
sueqqinnerup ingerlaqqinnis-
saata utaqqisinneqannginnis-
saanik, pilertortumilli aluar-
finni ineriartortitsinemut ilan-
ngutsinneqarnissaanik Lise
Lennert-ip kaammattuinera
malissappassuk, qinnuteqaatit
siulliit sinerissami kom-
munalbestyrelsinit KUP-mil-
luunniit tiguneqamissaannut
piffissaq sivisunavianngilaq.
til folkeskolen de kommende
år, hvis de mange ønsker om
forbedringer skal blive virke-
lighed. Og det er bestemt pla-
nen, forsikrede landsstyremed-
lemmet, selv om den ugelange
debat i Kangerlussuaq først og
fremmest havde til formål at
give inspiration til det videre
arbejde med reformen.
Lærere, ledere, forældre,
konsulenter, repræsentanter
for andre uddannelser og
erhvervsliv greb med kyshånd
invitationen til at diskutere
skolens tilstand og især deres
krav til fremtidens skole.
Ønskeseddel
El af resultaterne er en
omfattende ønskeseddel,
som kalder på betydeligt fle-
re penge til folkeskolen:
Lærere og lederes skal
uddannes bedre. De fysiske
rammer skal forbedres mar-
kant med moderne indretning
af skolerne og faglokaler
blandt andet. Vinduet til ver-
den skal udvides ved hjælp af
flere computere tilsluttet inter-
nettet. De skal også bane
vejen for fjernundervisning.
Og nye undervisningsmetoder
Suleqatigiissitat sisamat
Suleqatigiissitat sisamat,
KllP-mit Inerisaavimmillu
pilersinneqartut, ataatsimeer-
suarnermi oqariarluutaasut
lunngavigalugit suliassa-
qarfigisaminni immikkut al-
lannguutissanik siunnersuu-
teqassapput. Suleqatigiissi-
tap ataatsip ilinniarlitaanermi
siunertat piumasallu minner-
paaffissaat, ilinniartitsissu-
tissatut pilersaarulit iiinniar-
titsinermilu ililsersuutit, atu-
artitaanernik atuarfinnillu
naliliinerit, immikkut atuar-
titsinerit atuartitsissutiilu
sammissavai.
Suleqatigiissilaq alla atuar-
fiup angerlarsimaffiullu sule-
qatigiinnerisa pitsanngoriaa-
lissaannik, atuarfinnik ineriar-
tortitsinermi piumasaqaalinik
nutaanik, atuartitaanerup ta-
makkiisup ilaatiguliu avata-
og - materialer skal udvikles.
Følger de 160 deltagere
Lise Lennerts opfordring til
ikke at vente på det videre
reformarbejde, men hurtigst
muligt at sætte udvikling af
skolen på dagsordenen
lokalt, er der næppe længe
til, at de første ansøgninger
om flere penge ligger hos
kommunalbestyrelser på
kysten eller i KIIP.
Fire arbejdsgrupper
Fire arbejdsgrupper, der er
nedsat af KIIP og Inerisaav-
ik, skal på baggrund af kon-
ferencens udmeldinger kom-
me med forslag til ændringer
inden for hvert deres område.
En gruppe beskæftiger sig
med formål og minimums-
krav for undervisningen,
læseplaner og undervisnings-
vejledninger, evaluering af
undervisning og skoler, spe-
cialundervisning og under-
visningsmaterialer.
Den anden arbejdsgruppe
skal komme med forslag til
forbedringer af skole-hjem
samarbejde, nye krav til sko-
leudvikling, organisering af
hele skoleforløbet og de fysi-
ngiisit aaqqissuunnissaannik
siunnersuuteqassaaq. Taassu-
mattaaq ilitsersuinermi piu-
masaqaatit nutaat, qanorlu ili-
orluni atuarfiit suliffeqarfiiliu
ataqatigiinnerulersinne-qar-
sinnaanersut misissussavai.
a Suleqatigiissitap pingajuata
o ilinniartitsisunngorniat iiin-
2 niartitaanerisa, ilinniaqqittar-
5 nerit annertusisamillu ilinni-
11 arliaanerit aammalu ilinniar-
litsisut suliffimminni atugaat
misissussussavai. Sisamaat
atuarfimmi aqutsisut aningaa-
saqarnerullu pitsannguutigi-
sinnaasaanik misissuissaaq.
Ataatsimeersuamissaq alla
Suleqatigiissitat ukiup tulliani
ataatsimeersuarnissami alla-
mi angusatik saqqummiutis-
savaat. Tamaluma kingoma
meeqqat atuarfiisa imassai
nutaat siunnersuusiorneqas-
sapput, Inatsisartunut saq-
qummiunneqartussat. Siun-
nersuut 2001-imi upemaak-
kut Inatsisartuni oqaluuseri-
neqartussanngorluni naam-
massisimassaaq piareersimas-
sallunilu.
Ukiakkut atuarfiit pillugit
peqqussutissamut siunner-
suut saqqummiunneqassaaq,
ukiakkut ataatsimiinnermi
polilikerinit suliarineqartus-
sanngussalluni.
Peqqussutip nutaap 1. au-
gust 2002-mi atuutilersin-
naanissaa pilersaarutigine-
qarpoq.
ske rammer blandt andet.
Gruppen skal også se på nye
krav til vejledning, og hvor-
dan der kan skabes tættere
sammenhæng mellem skolen
og arbejdslivet.
Forbedringer af lærerud-
dannelsen, efter- og videre-
uddannelsen og lærernes
arbejdsforhold er overskrif-
ten for den tredje arbejds-
gruppe. Den sidste gruppe
beskæftiger sig med, hvor-
dan skolernes ledelse og
økonomi skal forbedres.
Ny konference
Arbejdsgrupperne frem-
lægger deres resultater på en
ny konference til næste år.
Herefter udarbejdes et ram-
meforslag for folkeskolens
nye indhold til Landstinget.
Forslaget skal være færdigt
og klar til drøftelse i Lands-
tinget i foråret 2001.
Samme efterår gøres ud-
kastet til ny forordning for
folkeskolen færdigt, så det
kan behandles af politikerne
ved efterårssamlingen.
Planen er, at den ny for-
ordning træder i kraft 1.
august år 2002.
I-------------------------------------------|
i Møbelpolstring i ;
! Aasiaat by i
| Vi udfører møbelpolstring, autopolstring, |
I bådehynder. I
Tilbud gives. I
Peter Siegstadsvej 4, 3950 Aasiaat
Tlf. 89 12 51
I-------------------------------------------1
Kroner skal rulle til folkeskolen
Det er ikke gratis at forbedre folkeskolen. Både landsstyre og kommuner
skal afsætte betydeligt flere penge til skolen i fremtiden
KANGERLUSSUAQ(KB) -
Kalaallit
Nunaanni
uumasut
naasullu
KØBENHAVN(CSL) -
Atuakkiorfik atuakkamik
ilinniartitsissummik nutaa-
mik tuniniagaqaleqqam-
merpoq - Kalaallit Nu-
naanni uumasut naasullu -
tassanilu Kalaallit Nunaat
qitiutillugu sammineqar-
poq, tamatumali saniatigut
aamma issittumi uumasul
naasullu, issip kaperlaallu
ataani immikkut alugassa-
qartinneqartul. Aluagaq
aallaqqaammut qallunaa-
tuuinnaalluni saqqummer-
poq. Januarimi kalaalli-
suunngortinneqarnera tu-
luttuunngortinneqarneralu
saqqummissapput.
Atuagaq assitaqarluar-
toq 432-inik qupperneqar-
poq, sammineqartullu ila-
gaat: uumassuseqartuni
lunngaviusut, Kalaallit
Nunaanni uumassusillit
piffissami annetunerusu-
mi, silaannaap immallu
atugassarititai, imaani nu-
namilu uumassusillit, tap-
piorannartut assigiinngit-
sul issittumi avannarlermi
nalimmassartamerat aam-
ma pinngortitami oqimaa-
qatigiisitsinermi inuup
sunniutai.
Grønlands
økologi
KØBENHA VN(CSL) -
Forlaget Atuakkiorfik har
netop sendt en ny under-
visningsbog i handlen -
Grønlands Økologi - der
nok har Grønland som
centrum, men samtidig er
en bog om arktisk økologi
med de særlige levevilkår
kulde og mørke udsætter
mennesker, dyr og planter
for. I første omgang er det
kun den danske udgave,
der er tilgængelig. Til
januar kommer bogen på
grønlandsk og engelsk.
Den rigt illustrerede bog
er på 432 sider og behand-
ler emner som: grund-
læggende økologiske be-
greber, det grønlandske
livsrum i et større tidsper-
spektiv, klimatiske og
oceanografiske betingel-
ser, de økologiske forhold
i havet og på landjorden,
forskellige organismers til-
pasninger til livet i Arktis
og menneskets rolle i sam-
spillet med naturen.