Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Síða 6

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Síða 6
6 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Meeqqat atuarfii amerlasuunik aningaasaliiffiusariaqarput Meeqqat atuarfiisa pitsanngortinriissaat akeqanngitsoorsinnaanngillat. Naalakkersuisut kommunillu siunissami atuarfinnut aningaasaliingaatsiartariaqarput KANGERLUSSUAQ(KB) Ataatsimeersuumermi siunnersuuterpassuit suleqatigiissitat sisamat isumagisussanngorpaat. Angusaat ukiup tulliani ataatsimeersuartoqalerpat saqqummiunneqassapput. De mange forslag fra konferencens gruppearbejder tager fire arbejdsgrupper nu med sig. Deres resultater bliver fremlagt ved en midtvejskonference næste år. Seqemup qinngomera »Teatret 10 fingre« Nunat- sinni angalanerminni Arsuk, Paamiut Nuullu ti- kissavaat. Inuusanik isiginnaartit- sisoqassaq, isiginnaarlit- sissuligissavaallu »En sol- strålehistorie«. Nunat assi- giinngitsut seqineq pillugu oqaluttuatoqaannit imaqar- poq. Qangarsuarli pisima- suuvoq. Taamani seqineq ammalortuuvoq, peqqis- soq, nuannaartoq illaruma- toorlu. Ullaat tamaasa uumasul inuillu seqineq pillugu erinarsortarput, seqinerlu nuannaamermik kaavittuinnanngortarluni. Oqaluttuami pingaarnerit ilaata kunngip panini inuu- issiornerani seqinermik lunissuteqarfigerusuppaa. Helga Arnald Island- imeersoq isiginnaartitsi- nermi pisortaavoq Katuar- lu suleqaligalugu isigin- naartitsiniarlutik. Arsummiissapput 23. september, Paamiuni sep- tembarip 24-anit 29-anul Nuummilu 30-anit oktoba- rip aallaqqaataanut. Helga Arnald tarrat ator- lugit isiginnaarlitsinermik ilinniartitsisunik perorsaa- sunillu pikkorissartilsis- saaq. En solstrålehistorie »Teatret 10 fingre« tager i denne uge på en lille turné i Grønland, hvor teatret besøger Arsuk, Paamiut og Nuuk. »Teatret 10 fingre« viser dukketeater og optræder på sin turné med forestil- lingen »En solstrålehisto- rie«. Forestillingen hand- ler om forskellige landes sagn og myter om solen. Historien fandt sled for længe, længe siden. Den- gang var solen rund og sund og glad og lattermild. Hver eneste morgen sang dyrene og menneskene solsangen, så jorden dreje- de rundt af bar glæde. Her vil kongen, som er én af hovedpersonerne, forære solen til sin datter i fød- selsdagsgave. Helga Arnald fra Island står for teatret og vil vise forestillignen i samarbejde med Katuaq. Teatret er i Arsuk 23. september, i Paamiut fra den 24. til 29. september og i Nuuk 30. september og 1. oktober. Helga Arnald vil iøvrigt lave kurser i skygge-teater for lærere og pædagoger. Meeqqat atuarfiini iluarsar- tuusseqqinneq akeqartussaa- voq. Tamanna naalakkersuisut nalunngereeraat, ilinniartitaa- nermut naalakkersuisoq, atu- arfiit pillugit ataatsimeersua- qataasut sapaatip akunnerata matuma siuliani angerlanngin- nerini eqqissisaalluni oqarpoq. Pitsannguinissamut kissaati- gisarpassuit piviusunngussap- pata nunap karsiata kommunil- lu ukiuni tullemi missingersuu- siaannit meeqqat atuarfiinut aningaasarpassuit nassaariniar- neqassapput. Tamannalu piler- saarutaasoq naalakkersuisunut ilaasortaq uppemarsaavoq, naak Kangerlussuarmi sapaatip akunnerani ataatsimi oqallit- sitsinermi iluarsartuusseqqin- nissamul isumassarsiornissaq siunertaancrugaluarloq. Ilinniartitsisut, pisortat, a- ngajoqqaat, siunnersortit, ilin- niartitaanernil allanit inuus- sutissarsiutitullu suliffinnit aallartilat atuarfiup qanoq in- nera pingaarlumillu siunissa- mi aluarfiit ilusissaat pillugu oqallinnissamut qaaqqune- qamitik ilassilluarsimavaat. Kissaatit Tamaluma inernerisa ilagaat kissaatinut allattuiffik, meeq- qat atuarfiisa annerluumik a- ningaasaliiffigineqarnerinik kinguneqartussaq: Ilinniartitsisut pisortallu pit- saanerusumik ilinniartitaa- salissapput. Atuarfimmi ava- tangiisit annertuumik pitsan- Reformen af folkeskolen kom- mer til at koste penge. Det ved landsstyret allerede, lød de beroligende ord fra landsstyre- medlemmet for uddannelse, Lise Lennert, inden hun sendte deltagerne i den store skole- konference hjem i sidste uge. Både på landskassens og kommunernes budgetter skal der findes betydelige summer ngorsamcqassapput, ilaatigul atuarfittai initaalunutaalianik atortulersuusersorneqassallu- tik. Nunarsuarmut avatangii- saasumul igalaal annertusi- neqassappul, qarasaasiat a- merlanerusul intemettimut at- taveqaasersomerisigut. Aam- ma ungasissumit atuartitsi- nermut aqqutissiuutigineqas- sapput. llinniartitseriaatsit ta- malumunngalu atortussat nu- laat ineriarlortinneqassapput. Peqataasut 160-it ilusiler- sueqqinnerup ingerlaqqinnis- saata utaqqisinneqannginnis- saanik, pilertortumilli aluar- finni ineriartortitsinemut ilan- ngutsinneqarnissaanik Lise Lennert-ip kaammattuinera malissappassuk, qinnuteqaatit siulliit sinerissami kom- munalbestyrelsinit KUP-mil- luunniit tiguneqamissaannut piffissaq sivisunavianngilaq. til folkeskolen de kommende år, hvis de mange ønsker om forbedringer skal blive virke- lighed. Og det er bestemt pla- nen, forsikrede landsstyremed- lemmet, selv om den ugelange debat i Kangerlussuaq først og fremmest havde til formål at give inspiration til det videre arbejde med reformen. Lærere, ledere, forældre, konsulenter, repræsentanter for andre uddannelser og erhvervsliv greb med kyshånd invitationen til at diskutere skolens tilstand og især deres krav til fremtidens skole. Ønskeseddel El af resultaterne er en omfattende ønskeseddel, som kalder på betydeligt fle- re penge til folkeskolen: Lærere og lederes skal uddannes bedre. De fysiske rammer skal forbedres mar- kant med moderne indretning af skolerne og faglokaler blandt andet. Vinduet til ver- den skal udvides ved hjælp af flere computere tilsluttet inter- nettet. De skal også bane vejen for fjernundervisning. Og nye undervisningsmetoder Suleqatigiissitat sisamat Suleqatigiissitat sisamat, KllP-mit Inerisaavimmillu pilersinneqartut, ataatsimeer- suarnermi oqariarluutaasut lunngavigalugit suliassa- qarfigisaminni immikkut al- lannguutissanik siunnersuu- teqassapput. Suleqatigiissi- tap ataatsip ilinniarlitaanermi siunertat piumasallu minner- paaffissaat, ilinniartitsissu- tissatut pilersaarulit iiinniar- titsinermilu ililsersuutit, atu- artitaanernik atuarfinnillu naliliinerit, immikkut atuar- titsinerit atuartitsissutiilu sammissavai. Suleqatigiissilaq alla atuar- fiup angerlarsimaffiullu sule- qatigiinnerisa pitsanngoriaa- lissaannik, atuarfinnik ineriar- tortitsinermi piumasaqaalinik nutaanik, atuartitaanerup ta- makkiisup ilaatiguliu avata- og - materialer skal udvikles. Følger de 160 deltagere Lise Lennerts opfordring til ikke at vente på det videre reformarbejde, men hurtigst muligt at sætte udvikling af skolen på dagsordenen lokalt, er der næppe længe til, at de første ansøgninger om flere penge ligger hos kommunalbestyrelser på kysten eller i KIIP. Fire arbejdsgrupper Fire arbejdsgrupper, der er nedsat af KIIP og Inerisaav- ik, skal på baggrund af kon- ferencens udmeldinger kom- me med forslag til ændringer inden for hvert deres område. En gruppe beskæftiger sig med formål og minimums- krav for undervisningen, læseplaner og undervisnings- vejledninger, evaluering af undervisning og skoler, spe- cialundervisning og under- visningsmaterialer. Den anden arbejdsgruppe skal komme med forslag til forbedringer af skole-hjem samarbejde, nye krav til sko- leudvikling, organisering af hele skoleforløbet og de fysi- ngiisit aaqqissuunnissaannik siunnersuuteqassaaq. Taassu- mattaaq ilitsersuinermi piu- masaqaatit nutaat, qanorlu ili- orluni atuarfiit suliffeqarfiiliu ataqatigiinnerulersinne-qar- sinnaanersut misissussavai. a Suleqatigiissitap pingajuata o ilinniartitsisunngorniat iiin- 2 niartitaanerisa, ilinniaqqittar- 5 nerit annertusisamillu ilinni- 11 arliaanerit aammalu ilinniar- litsisut suliffimminni atugaat misissussussavai. Sisamaat atuarfimmi aqutsisut aningaa- saqarnerullu pitsannguutigi- sinnaasaanik misissuissaaq. Ataatsimeersuamissaq alla Suleqatigiissitat ukiup tulliani ataatsimeersuarnissami alla- mi angusatik saqqummiutis- savaat. Tamaluma kingoma meeqqat atuarfiisa imassai nutaat siunnersuusiorneqas- sapput, Inatsisartunut saq- qummiunneqartussat. Siun- nersuut 2001-imi upemaak- kut Inatsisartuni oqaluuseri- neqartussanngorluni naam- massisimassaaq piareersimas- sallunilu. Ukiakkut atuarfiit pillugit peqqussutissamut siunner- suut saqqummiunneqassaaq, ukiakkut ataatsimiinnermi polilikerinit suliarineqartus- sanngussalluni. Peqqussutip nutaap 1. au- gust 2002-mi atuutilersin- naanissaa pilersaarutigine- qarpoq. ske rammer blandt andet. Gruppen skal også se på nye krav til vejledning, og hvor- dan der kan skabes tættere sammenhæng mellem skolen og arbejdslivet. Forbedringer af lærerud- dannelsen, efter- og videre- uddannelsen og lærernes arbejdsforhold er overskrif- ten for den tredje arbejds- gruppe. Den sidste gruppe beskæftiger sig med, hvor- dan skolernes ledelse og økonomi skal forbedres. Ny konference Arbejdsgrupperne frem- lægger deres resultater på en ny konference til næste år. Herefter udarbejdes et ram- meforslag for folkeskolens nye indhold til Landstinget. Forslaget skal være færdigt og klar til drøftelse i Lands- tinget i foråret 2001. Samme efterår gøres ud- kastet til ny forordning for folkeskolen færdigt, så det kan behandles af politikerne ved efterårssamlingen. Planen er, at den ny for- ordning træder i kraft 1. august år 2002. I-------------------------------------------| i Møbelpolstring i ; ! Aasiaat by i | Vi udfører møbelpolstring, autopolstring, | I bådehynder. I Tilbud gives. I Peter Siegstadsvej 4, 3950 Aasiaat Tlf. 89 12 51 I-------------------------------------------1 Kroner skal rulle til folkeskolen Det er ikke gratis at forbedre folkeskolen. Både landsstyre og kommuner skal afsætte betydeligt flere penge til skolen i fremtiden KANGERLUSSUAQ(KB) - Kalaallit Nunaanni uumasut naasullu KØBENHAVN(CSL) - Atuakkiorfik atuakkamik ilinniartitsissummik nutaa- mik tuniniagaqaleqqam- merpoq - Kalaallit Nu- naanni uumasut naasullu - tassanilu Kalaallit Nunaat qitiutillugu sammineqar- poq, tamatumali saniatigut aamma issittumi uumasul naasullu, issip kaperlaallu ataani immikkut alugassa- qartinneqartul. Aluagaq aallaqqaammut qallunaa- tuuinnaalluni saqqummer- poq. Januarimi kalaalli- suunngortinneqarnera tu- luttuunngortinneqarneralu saqqummissapput. Atuagaq assitaqarluar- toq 432-inik qupperneqar- poq, sammineqartullu ila- gaat: uumassuseqartuni lunngaviusut, Kalaallit Nunaanni uumassusillit piffissami annetunerusu- mi, silaannaap immallu atugassarititai, imaani nu- namilu uumassusillit, tap- piorannartut assigiinngit- sul issittumi avannarlermi nalimmassartamerat aam- ma pinngortitami oqimaa- qatigiisitsinermi inuup sunniutai. Grønlands økologi KØBENHA VN(CSL) - Forlaget Atuakkiorfik har netop sendt en ny under- visningsbog i handlen - Grønlands Økologi - der nok har Grønland som centrum, men samtidig er en bog om arktisk økologi med de særlige levevilkår kulde og mørke udsætter mennesker, dyr og planter for. I første omgang er det kun den danske udgave, der er tilgængelig. Til januar kommer bogen på grønlandsk og engelsk. Den rigt illustrerede bog er på 432 sider og behand- ler emner som: grund- læggende økologiske be- greber, det grønlandske livsrum i et større tidsper- spektiv, klimatiske og oceanografiske betingel- ser, de økologiske forhold i havet og på landjorden, forskellige organismers til- pasninger til livet i Arktis og menneskets rolle i sam- spillet med naturen.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.