Atuagagdliutit - 23.09.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 23. SEPTEMBER 1999 • 9
Nunatsinni
millionærinngortoq
NUUK - Arfininngormat
lottomik makitsinermi ki-
sitsinik eqqortunik arfineq
marlunnik eqquiffiusut
marluupput. Eqquisut mar-
luk taakku immikkut
2.038.212 koruuninik pis-
sarsipput.
Eqquisup aappaata eq-
quissutini LynLotto, sa-
paatit akunnerini tallimani
atuuttussaq Kalaailit Nu-
naanni tuniniaasartut i-
laannit pisiarisimavaa. Eq-
quisullu aappaata systemi
annikillisaq (R 16-32)
immersuinermini atorsi-
mavaa, taannalu Born-
holm-imi pisiaavoq.
Lotto-millionær
i Grønland
NUUK - Der blev fundet i
alt to rækker med syv ud-
trukne vindertal efter lør-
dagens Lotto-trækning. De
to førstepræmievindere får
hver et beløb på 2.038.212
kroner.
Den ene af vinderne har
de syv tal på en 5-ugers
. LynLotto, som er købt hos
en forhandler i Grønland.
Den anden har vinderræk-
ken på et reduceret system
(R 16-32), som er spillet hos
en forhandler på Bornholm.
Tunumi PBC
TUNU - Dansk Polarcente-
rip atuagassiaata, Polarfron-
ten-ip, tullianik saqqumme-
runi allaaserissavaa Tu-
numi inunnik misissui-neq.
Misissuinerup takutip-
paa Tunumi piniartut aam-
minni toqunartumik PBC-
mik ima annertutigisumik
akoqartut, Canadami kil-
lissarititaasut malillugit
akuliuttoqartariaqalerluni.
Toqunartut pingaartu-
mik pisarpul puisinit, a-
kuutissallu toqunartullit
nunanut issitunul assartor-
neqartarput anorimit sar-
famillu, ilaatigut Euro-
pami suliffissuaqarfinnit,
taamalu nerisareqatigiin-
nut akuliuttarlutik.
Nakorsaatinik ilisima-
salik Jens C. Hansen Insti-
tut for Miljø- og Arbejds-
medicin-imi Århus Uni-
versitet-imeersup tikkuar-
paa pingaartumik naartut
ajoquserneqarsinnaanerat.
- Toqunartut pasivavut
timip iluani pisattanut ki-
nguaassiuutinullu akor-
nusiisartut. meeqqalu qa-
rasaasa ineriartomerannut
sunniisartutut, kingusin-
nerusukkullu ilikkarniar-
nermut pissusilersortarner-
milu ajornartorsiortarner-
mut sunniisartutut, taama
Polarfronten-imut oqarpoq.
Jens C. Hansen isuma-
qarpoq kultureqarnermut
nerisaqarnermullu politi-
keqameq ujartorneqartari-
aqartoq, siunissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalu-
gu kalaailit qangali nereri-
aasiannik allanngortitsisin-
naasumik.
Kalaailit Nunaanni neris-
aqarnermut Isumasioqati-
giit avatangiisinut naalak-
kersuisoq Alfred Jakobsen
kajumissaarsimavaat ilisi-
masaqarluartunik ataatsimi-
ititamik pilersitseqqullugu,
nunani issittuni ajomartor-
siummik misissueqqissaar-
tussamik, qanoq iliuuseqar-
nissamullu inassuteqartus-
samik.
Raajamiutit pisoqalisut
Aalisartut kattunnissaat pisariaqarpoq
QEQERTARSUAQ (PM) -
Sinerissamut qanittumi aali-
sariutit pisoqalisut, inuussu-
tissarsiutitigullu tapersiisar-
nermi maleruagassat ullut-
sinnut naleqqutinngitsut, Qe-
qertarsuup Tunuani raajar-
niat ulluinnarni ajornartor-
siutitut sorsugaasa angisuut
ilagaat.
llulissani raajarniat peqati-
giiffianni siulittaasoq Henrik
Sandgreen, ungasinngitsuk-
kut raajat pillugit Qeqertar-
suarmi isumasioqatigiinner-
mi peqataasoq AG-mut oqar-
poq, raajat pisassiissutigine-
qartut tamatigut tamarmik
pisarineqarneq ajortut, raa-
jarniutit pisoqalivallaarnerat
pissutigalugu.
- Aalisariutit amerlaner-
saat sinerissamut qanittumi
aalisarnermi atorneqartut
ukiut 30-t sinnerlugit piso-
qaassuseqarput, ullumikkul-
lu aalisarnermut naleqquk-
kunnaarlutik. Ullumikkut
piumasaqaatinul sakkortuu-
nut naleqqutinngillat. Taa-
maattumik nalinginnaavoq
soorlu ukiumut pisassiissuti-
gineqartunit 6.000 tonsiusu-
nil 1.000 imaluunniit 1.500
tonsil pisarineqanngitsoor-
tarnerat.
Tapiisarneq
Raajarniat peqatigiiffiat 21-
nik ilaasortaqarpoq. Taakku
saniatigut aalisariutaati llit
ataasiakkaat ilaasortaanngil-
lat.
Henrik Sandgreen AG-mut
oqarpoq, nalinginnaaleralut-
tuinnartoq ilaasortat immin-
nut kattuttarnerat, taamalu
aalisariutinik nutaaliaaneru-
sunik annerusunillu ullutsin-
Sinerissamut qanittumi aalisarnermi aalisariutit
pisoqalisimanerat pissutigalugu pisassiissutit tamarmik
pisarineqarneq ajorput.
På grund af en forældet fiskerflåde bliver rejekvoterne
ikke opfisket i det kystnære fiskeri.
ni piumasaqaatinik naam-
massinnissimasunik pisaar-
tarlutik.
- Aalisariutit nulaanngilisi-
masut pillugit ajornartorsiutit
qaangerniarneranni nutaamik
eqqarsarnissaq pisariaqar-
poq. Aaqqiissutissat assigiin-
ngitsut sulissutigaavut.
Taarsigassarsisarneq
- Aalisartut inuussutissarsiu-
titigut tapersiisarfimmit taar-
sigassarsiaminnik taarsersue-
reersimasut taarsigassarseq-
qissinnaanngillal, angallati-
mik iluarsaannissaannut nu-
tarternissaannulluunniit ani-
ngaasanik pisariaqartitsiga-
luarunilluunniit. Taamaattu-
mik nalinginnaalersimavoq
aalisartut kattuttarnerat, pe-
riarfissanillu atorluaaniarlu-
tik.
- Maleruagassat malillugit
inuussutissarsiutitigul laper-
siisarfimmit taarsigassarseq-
qissinnaanngitsut aalisarto-
qalertillu suli taarsigassarsi-
sinnaasoq kaluttarput. Ataat-
simut kattunnikkut angallati-
mik aappaa nutartersinnaa-
vaat, imaluunniit annerusu-
mik ullulsinnullu naleqqun-
nerusumik pisaarsinnaallu-
tik, llulissani raajarniat peqa-
tigiiffianni siulittaasoq Hen-
rik Sandgreen AG-mut oqa-
luttuarpoq.
- Allat pisassatik naleq-
qunnerusunik angallatilinnut
lunisarpaat.
- Raajarniarneq inuiaqati-
giinnit isigalugu isumarput
malillugu pisariaqarpoq sine-
rissamut qanittumi aalisarne-
rup ingerlatiinnarnissaa. Taa-
maattumik pisariaqarluinnar-
poq Qeqertarsuarmi raajar-
niarneq pillugu isumasioqati-
giinnermi ajornartorsiutit eq-
qaaneqartut aaqqinneqarnis-
saat.
Sulisoqarniarneq
Raajarniaruttulerfiup nalaani
aalisakkerivinni sulisut su-
liartunngitsoortarnerat Hen-
rik Sandgreen-ip oqaatigaa
ajornartorsiutaasoq anner-
tooq, ilaannikkullu raajat tu-
nineqarceraluartut igiinnar-
neqartariaqartarput.
- Pingaartumik ajornartor-
siut pilcrsarpoq akissarsif-
fiup nalaani, suliartunngit-
soortut ima amerlatigisarma-
ta, allaat pisanik tunisiniar-
neq ajornartorsiutaalersarlu-
ni. Sivisuumik utaqqisoqar-
tariaqartarpoq, isumasioqali-
giinncrmilu oqaatigineqartu-
tut tamanna kinguneqarsin-
naasarpoq raajat tunineqartut
igiinnarneqarnerannik.
- Ajornartorsiut lamanna
oqallisigineqarneq ajormat
uggornarpoq, tassami tama-
tumani akuusul oqaloqati-
giinneratigul ajornartorsiut
qaangerneqarsinnaammat.
KNAPK amigaataasoq
Henrik Sandgreen-ip ajuu-
saarutigaa kattuffik KNAPK
raajarniarneq pillugu Qeqer-
tarsuarmi isumasioqatigiin-
nermul sinniisunik aallartit-
sisimanngimmat. Isumaalu
malillugu avataasiutinik raa-
jarniutaatillit aamma sinnii-
sunik aallartitsisimasariaqa-
raluarput.
- Pitsaanerusunik aaqqiis-
suteqarnissami akuusut ta-
marmik isumaasa lusarnis-
saat.
Forældet fiskerflåde i rejefiskeriet
Nødvendigt at fiskerne slår sig sammen
QEQERTARSUAQ (PM)-
En forældet fiskerflåde i det
kystnære rejefiskeri og utids-
svarende regler indenfor er-
hvervsstøtten er lo af de
meget tunge problemer, reje-
fiskerne i Diskobugten har at
slås med til hverdag.
Formanden for rejefisker-
nes forening i I lulissat Hen-
rik Sandgreen, der har delta-
get ved det nyligt afsluttede
rejeseminar i Qeqertarsuaq
siger til AG, at rejekvoten
mange gange ikke kan op-
fiskes på grund af en for-
ældet fiskerflåde.
- De fleste kuttere i det
kystnære fiskeri er over 30 år
gamle og er ikke tidssvaren-
de til fiskeriet. De lever ikke
op til de høje krav, der stilles
i dag. Derfor er det alminde-
ligt, at mellem 1.000 tons og
1.500 tons af en årskvote på
for eksempel 6.000 tons slet
ikke fanges.
Erhvervsstøtten
Der er i alt 21 medlemmer af
rejefiskernes forening. Der-
udover er der enkelte kut-
terejere, der ikke er medlem-
mer.
Henrik Sandgreen siger til
AG, at det bliver mere og
mere almindeligt, at deres
medlemmer slår sig sammen
om anskaffelsen af mere
moderne og større fiskekut-
tere, der kan leve op til nu-
tidens kvalitetskrav.
- Det er nødvendigt at tæn-
ke i nye baner, for at komme
ud af problemerne omkring
den forældede fiskerflåde. Vi
arbejder med flere modeller.
Erhvervsstøttelån
- Fiskere, der har afviklet
deres erhvervsstøttelån kan
ikke komme i betragtning til
et nyt lån, uanset de har
behov for penge til reno-
vering og modernisering af
deres kuttere. Derfor er det
blevet meget almindeligt, at
fiskere finder sammen og
får del bedste ud af mulig-
hederne.
- De, der i følge reglerne
ikke kan opnå yderlige
erhvervsstøttelån finder ty-
pisk sammen med en kolle-
ga, der stadig har chance for
fornyet lån. Ved at slå kræf-
terne sammen kan de enten
modernisere en af deres kut-
tere eller anskaffe en større
og mere tidsvarende kutter,
fortæller formanden for reje-
fiskernes forening i Ilulissat,
Henrik Sandgreen til AG.
- Andre igen sælger deres
kvoter til de mere tidsvaren-
de kuttere.
- Når man ser samfunds-
mæssigt på rejefiskeriet, er
det efter vores mening nød-
vendigt, al bevare det kyst-
nære fiskeri. Derfor er det
også helt nødvendigt, at de
problemer, der blev nævnt på
rejeseminaret i Qeqertarsuaq
bliver løst.
Når arbejdskraften
svigter
Henrik Sandgren nævner
fabriksarbejdernes manglen-
de fremmøde i højsæsonen
som et alvorligt problem, der
også i enkelte tilfælde bety-
der, at de indhandledc rejer
bliver kasseret.
- Problemet opstår især
omkring lønudbetaling, hvor
fremmødet er så dårligt, at
det skaber problemer om-
kring indhandlingen af fang-
sten. Det skaber lange vente-
tider, og som det også blev
sagt på seminaret, så kan det
resultere med, at de indhand-
lede rejer ender som affald i
stedet for at komme videre i
produktionen.
- Det er en skam, at der
ikke tales om dette problem,
for det er kun en dialog imel-
lem de forskellige implicere-
de, der kan løse problemet.
KNAPK manglede
Henrik Sandgreen er ærger-
lig over, at deres fællesorga-
nisation KNAPK ikke havde
sendt repræsentanter til se-
minaret i Qeqertarsuaq. Efter
hans mening burde der også
have været repræsentanter
for det havgående fiskeri
med på mødet.
- Det er nødvendigt at høre
alle parter for at nå frem til
de bedste løsninger.
»Ilinniarta«
Allattut atuarfimmit
sungisarlutik sulisut
Lena Olsen
Tupaarnaq Mathiassen
l l.ku Qorsussuaq
Atuagaq »Ilinniarta« Paa-
risa-p saqqummersitaraa.
Atuartunut tulluarsagaa-
voq, atorneqarluarsin-
naallunilu. Imarisaata ila-
gai niviarsiaqqanut nukap-
piaqqanullu sammineqar-
sinnaasut: Inerikkiartuler-
neq, asannilertameq,nuan-
naartorisarsorneq kingua-
assiutinut tunngasut, ilaalu
ilanngullugit.
Ataatsimut laassagaanni
inersimasunngulernermut
tunngasunik paasissutissi-
aavoq.
Qupperncrilli amerla-
nersaata imaraa ullorsiutit
atuartunut tulluarluinnar-
tut, ilinniagassanut alla-
nulluunniit eqqaamasas-
sanut allattuiffigalugit a-
torneqarsinnaasut.
Meeqqanut inuusuttunn-
gulersunut atuartunut ini-
ntaqa 6. klasseniit qum-
mut, aluarlugu illakusun-
narsinnaavoq aliikkutaal-
lunilu.
»Ilinniarta«
Af erhvervspraktikanter
Lena Olsen
Tupaarnaq Mathiassen
I l.ku Qorsussuaq
Bogen »Ilinniarta« er ud-
givet af Paarisa. Den er til-
passet skoleelever og er
velegnet. Nogle af emner-
ne kan både piger og dren-
ge tage op som tema:
Pubertetaldcr, forelskelse,
idoldyrkelse, sex med
videre.
Generelt handler bogen
om informationer om dét
at være på vej til at blive
voksen.
Bogen kan give anled-
ning til fniseri og samvær
for børn og teenagers,
måske fra 6. klasser og op
efter.
ILERFUP
UJARATTAA
Takussutissai naqiial ull.ikkdii<ut qinmuigikkii
NØRRESUNDBY
STENHUGGERIas
O FÆLLEDVEJ 18 DK-9400 NØRRESUNDBY
FAX 98 17 01 76 TLF 98 17« 44
www.legetoys.dk
Legetøj og spil til rigtige internetpriser
Vi har et stort udvalg og flere og flere
kunder på Grønland