Atuagagdliutit - 23.09.1999, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Illit isummat / Din mening
Nakorsiartartut misissomeqarluartariaqarput
All. Najårak' Sethsen,
allaffissomermik ilinniartoq,
Aasiaat
Nunatsinni naluneqanngilaq
eqqartorneqaqalunilu nap-
parsimaveqarfinni nakorsat
marluinnaanngitsut amigaa-
tigineqartut, aammalu nakor-
sat taartaasartut paarlakaan-
nerujussuat, Kalaallit Nu-
naanni nakorsat ikippallaar-
nerat pissutigalugu.
Taamaattorli isumaqarpu-
nga napparsimavcqarfimmi
inuit ippigisaqarlutik nakor-
siaraangamik ilanngui kingu-
neqanngitsumik misissorne-
qartartut.
Oqarfigineqartarlutillu »a-
joquteqanngilatil angerlar-
niarit!«. Ingasageqaakka ajo- mik misissorneqaruni, inuu-
quteqannginneraallutik a- nermik annaasaqarnissaq
ngerlaqqusisartut. Nakorsiaq
aperigaluarpat »soornti ilua-
mik ntisissorussinga, upper-
narsiniarlugu akornuteqan-
ngitsunga?«, nakorsallu o-
qartarput: »pisariaqanngilaq,
akornuteqannginnavit nuan-
naaginnarniarit!«.
Inuup nalunngilaa taamak
ippigisaqarluni nuannaagin-
nartoqarsinnaanngitsoq,
soormi iluamik misissorne-
qaruni? Inuup ajortinnissaa-
juna utaqqineqartartoq?
Imaluunniit nakorsat ula-
pippallaarlutik misissuilluar-
nissaminnut piffissaqan-
ngiinnartut? Aningaasarsia-
qaatigaluguuna suliaqartar-
tut, suliamullu lunngasuum-
nrat assigiinnarpaa inuk ilua-
Atuagaqjooruaraq
All. Karl Siegstad, Aasiaat
Siullermik, hr. Jørgen Fleis-
cher (Juuluaraq), ataqqillutit
qutsaviginiarpakkit atuakki-
arsuarnut Jooruaqqamut
(Jørgen Olsen).
Keermiaasit silagut qaam-
maamisilluarpatit, inuiaqati-
giit qanga uatsinnut pingaa-
ruteqangaartunik sullissisitta
qanoq inuuneqarsimanera-
nik, aammalu qanoq pigin-
naaneqarsinrassusianik. Min-
nerunngitsumillu inuiaqati-
giinnut nutaamik ingerlaase-
qalemissatsinnik ilungersuu-
tiginnilluarsimasumik oqa-
luttuuteqigatsigut, tassuuna-
lu naqissusiivutil inuiaqati-
giinni qanga pisimasunik qa-
noq atorfissaqartitsiuarner-
mik keermiaasiit oqaluttuu-
teqigatsigut. Tamassaappullu
inuiaqatigiit atorfissaqartit-
tuartagaat tipisiuinerminni
isumassarsiornerminnilu pin-
ngitsoorsinnaanngisaat. Inui-
aqatigiil nakuussuligisagaal
nakussassaatigisagaallu, ava-
taaniit inuiaqatigiinnut na-
leqqutinngitsunik anersaa-
visigut sanngiillisaasunut
sorsunniarlutik inuiaqatimin-
nut qununatik oqariartuute-
qarumasunut nakussassaasu-
nik.
pinngitsoortinniarlugu.
Qanoruna sullissiniartut?
Inuiaqatigiinnununa sullissi-
sut, inuunermik annaassini-
arlulik imaluunniit assigiin-
ngitsunik nappaataasunik
pinngitsoortitsiniarlutik sul-
iissisut.
Inuk ippigisaqaleraangami
nuannaanngilertarpoq, nam-
mineq pigisaminik kissaa-
tiginngisaminillu. Tassa an-
nilaangassuteqarluni - ippigi-
saqartuarluni - anniarusaar-
tuarluni - nakorsiartuarluni,
suneqassananilu uteqaltaas-
sava? Tamanna inuiaqati-
giinnit akuerineqarsinnaan-
ngilaq!
Nammineq inuttut nali-
nginnaasumik nakorsiaralua-
runik kinguneqanngitsumillu
misissorneqarlutik iluaris-
sanngikkaluarpaat, ikinngu-
tinrinnut nalunngisaminnullu
oqalullutik nakorsat torin-
nginnerarlugit sullarlunne-
rarlugillu.
Nakorsanik iluarinnginnit-
tunik ataasiinnaanngitsumik
taamatut nakorsiaraluartarsi-
masunit tusartarpunga. Tassa
paasinarsisimavoq nakorsi-
artunik upperinninneq ajortut
aammalu inuiaqatigiinnik
iluamik sullissinngitsut.
Paatsoorneqassanngilanga
»nakorsanik iluarinninngit-
sunik« oqarama, tassa inun-
nit nakorsiartarsimagaluartu-
nit tusartarsimanera pillugu
eqqaavara.
Iluamik suleqatigiillusi i-
kioqatigiillusilu sullissinia-
ritsi, taamaaliorussi inuit na-
korsiarnissaminnut kajumis-
suseqarnerulissapput tunuar-
simaaratillu. Taamaalillusi i-
lissinnut ulapisikkunnaassaa-
si, inuk ippigisaqarsimasoq
aaqqissintalluni aggissaar-
pat.
Patienter skal undersøges nøjere
Ataasialinngilatit inuiaqa-
tigiit pilluta qanga pisimasu-
nik oqaluttuuttarluta nuan-
niinnaratik, aammali isuma-
siugassarpassuarnik pingaar-
tumillu kingumut qiviartitsi-
saqalutil kukkunitta qanoq
aaqqittariaqarnerinut isumas-
sarsiornissamut, aammalu al-
latut inuppalaartumik isum-
mersorsinnaanermik tunisar-
luta. Uggornarporlu ilittut it-
tut ikittuinnaammata.
Atuakkamik Jooruaqqa-
mik tunivatsigut, allaat ajuu-
saartariaqalersilluta, inum-
mut tassunga inuunermit qi-
magutereersumut, aatsaat
paasileratsigu kingoqqutse-
reerluta, sunaaffa taamaatto-
qartarlunilu taamaattoqarsi-
magaluarpoq.
Naggataatigullu qujanar-
suaq pereersimasuugaluanik
oqariartuuteqarlutillu oqalut-
tuuttaratsigut, silattorsaatis-
satsinnik.
Qanortoq una atuakkiaq
Jooruaraq amerlasuunit pisi-
arineqarniarli. Nuanniinnara-
ni imartoqaaq, inuusutlunul-
lu politikkimut iserniartunut
isumassarsiorfissaqqissoru-
jussuulluni.
Inuulluarit, Juuluaraq, qu-
janarsuarlu atuakkamut.
Af Najårak' Sethsen,
HK-studerende, Aasiaat
Det er landskendt, at der
mangler mere end et par
læger i hele Grønland, og at
der er udskiftning blandt vik-
arerne på grund af den store
lægemangel.
Dog mener jeg, at konsul-
tationerne foregår lidt for
overfladisk for nogle patien-
ters vedkommende.
De får den besked, »du fej-
ler ikke noget, du kan bare
tage hjeml«. Efter min
mening er det for meget. Når
patienten spørger »hvad med
at undersøge mig nærmere
for at bekræfte, at jeg ikke
fejler noget?«, svarer lægen
blot »det nytter ikke noget,
du skal kun være glad for, at
du ikke fejler noget!«.
En person kan ikke være
glad, når han/hun har gener,
så hvorfor ikke lave en nær-
mere undersøgelse? Venter
man kun på, at generne bli-
ver værre?
Eller er det fordi, lægerne
har så travlt, at de ikke har
tid til at undersøge deres
patienter nærmere? De får
løn for deres arbejde, og nær-
mere undersøgelse er blandt
lægens opgaver, og vil kun
være en naturlig følge af
hans arbejde for at redde liv.
Hvordan er det, de vil løse
deres opgaver? De arbejder
for samfundet for at redde liv
eller forebygge sygdomme.
Et menneske bliver ned-
trykl, når han/hun kan mær-
ke, at der er et eller andet
galt. Han/hun bliver bange,
er hele tiden generet af sine
smerter og går konstant til
læge uden at få en diagnose.
Det er et forhold, som sam-
fundet ikke kan blive ved
med at acceptere!
Hvis det var lægen, der var
patienten, og ikke kunne få
stillet en diagnose for sine
gener, ville lægen ikke være
tilfreds, og ville fortælle sine
venner vidt og bredt, at det
var en dårlig læge, han/hun
var inde hos.
Jeg har mere end et par
gange hørt folk, der forgæves
har konsulteret lægen, tale
om, hvor dårlige lægerne
egentlig er. Derud af kan jeg
forstå, at lægerne generelt
ikke tror på deres patienter,
og ikke laver deres arbejde
godt nok.
»Dårlige læger« skal ikke
misforstås. Jeg bruger kun
det udtryk, jeg hører fra folk.
Jeg vil opfordre Jer, læger-
ne, til at arbejde sammen om
problemerne, fordi det vil
skabe tryghed blandt folk, og
fordi det vil medføre, at folk
bliver mindre tilbageholden-
de. Det vil nemlig betyde
mindre arbejde til Jer, når en
person med smerter overvin-
der sine gener.
Nu må det være kvindens tur til at få mindesmærke
Af Margrethe Jerimiassen,
Qasigiannguit
Selv om tankerne kan få frit
løb, er det vanskeligere at
føre dem ud i livet. Når man
tager fra Grønland til Dan-
mark, er det tit, at man støder
på et mindesmærke af kvin-
der i de forskellige danske
byer. Et mindesmærke af en
gravid kvinde, et i Fanø af en
kvinde, der spejder ud over
havet og andre mindesmær-
ker.
Der er også mange min-
desmærker af mænd. Men i
Grønland er kvinderne atter
forfordelt på det område.
Derfor mener jeg, at det nu er
på tide at få rejst et mindes-
mærke af kvinder her i lan-
det.
Den 25. juli 1999 blev der
rejst et mindesmærke af en
kajak og en fanger her i Qasi-
giannguit.
Under indsamlingen til
dette mindesmærke talte jeg
med adskillige kvinder. Fan-
geren kunne ikke have klaret
sig uden kvindens hjælp, og
det er derfor på tide, at vi
kvinder griber ind.
Vi må rejse et mindesmær-
ke af kvinder, og dette for-
slag fremlagde jeg under de
ældres træf i hele Diskobug-
ten. Kvinden har også præget
kulturen meget med sit tøj,
skindarbejde og andet
erhvervsmæssigt.
Derfor kan det ikke undre
nogen, hvis vi beder vore
kulturforvaltere om støtte til
al starte et sådant projekt.
Kom så kvinder, lad os sam-
le ind. For at rejse et mindes-
mærke af en kvinde, der har
præget kulturen meget i
tidens løb, beder jeg venligst
jer om at støtte mig i mit
arbejde.
Tidsfristen er ude af proportioner
Åbent brev til landsstyret
Af Nikolaj Ludvigsen,
borgmester i Nanortalik,
formand for den Sydgrøn-
landske kommuneforening
Vi, de tre borgmestre i de
sydgrønlandske kommuner,
Nanortalik, Qaqortoq og
Narsaq, har med stor tilfreds-
hed noteret os landsstyrets
seneste udspil til støtte for
det grønlandske erhvervsliv,
nemlig den nystartede kam-
pagne »Køb Grønlandsk«.
Vi hilser initiativet vel-
komment og håber det vil
give den ønskede effekt - at
erhvervslivet, i bred for-
stand, og borgerne finder
sammen - til gensidig glæde.
Det er ligeledes vores håb og
forventning, at initiativet
sætter fokus på de vilkår og
betingelser, det grønlandske
erhvervsliv arbejder under.
Men her holder vores
begejstring op. Landsstyrets
håndtering af et reelt og
velbegrundet ønske fra en
del af landets erhvervsliv, er-
hvervsfiskerne og - fangerne
om forlængelse af den tids-
frist, hvori de kan sælge
deres produkter, rensdyr og
moskusokser, er fuldstændig
ude af proportioner.
Hvilken reel begrundelse
ligger bag denne tidsfrist? Er
det mon ønsket om at forhin-
dre erhvervsfiskerne og -fan-
gerne i at skabe et erhvervs-
grundlag og en anstændig
indtjening, eller ligger der
andre og mere mystiske for-
hold bag?
Den naturlige regulering
ligger i, at der kun må ned-
lægges et vist antal dyr og i
øvrigt kun af personer med
jagttilladelse. Reguleringen
er endvidere skærpet ved, at
jagten kun kan foretages i et
snævert tidsrum.
Vores spørgsmål til lands-
styret er, hvorfor indføre
denne yderligere indskrænk-
ning i afsætning af ellers lov-
ligt erhvervet og nedlagte
dyr?
t
Qujassut
Asangaakkatta paninnguatta Nadia Diana
Reinholdt Brandt-ip 120997-270899 toquk-
kut peerunnerani misiginneqataasorpassuit,
ilisaaneranilu qaniuisorpassuarnut ilaqut-
tatsinnut, ikinngutitsinnut, “Mikisoq”-mi
sulisunut, erinarsortartut “Inngeratsiler”-
kkunut nunaqqaterpassuatsinnullu Tasiilaq-
miunut qamannga pisumik qujangaarpugut.
Christie Reinholdt aamma Gustav Brandt
Taksigelse
Vi ønsker at udtrykke vores dybeste tak til
alle som var med til begravelsen af vor
elskede datter Nadia Diana Reinholdt
Brandt 120997-270899, heriblandt familie,
venner, personalet i “Mikisoq”, sangkoret
“Inngeratsiler” og vore medborgere i Ta-
siilaq.
Christie Reinholdt og Gustav Brandt.