Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Qupperneq 14
14 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999 ATU AGAG DLI UTIT Illit isummat / Din mening Nakorsiartartut misissomeqarluartariaqarput All. Najårak' Sethsen, allaffissomermik ilinniartoq, Aasiaat Nunatsinni naluneqanngilaq eqqartorneqaqalunilu nap- parsimaveqarfinni nakorsat marluinnaanngitsut amigaa- tigineqartut, aammalu nakor- sat taartaasartut paarlakaan- nerujussuat, Kalaallit Nu- naanni nakorsat ikippallaar- nerat pissutigalugu. Taamaattorli isumaqarpu- nga napparsimavcqarfimmi inuit ippigisaqarlutik nakor- siaraangamik ilanngui kingu- neqanngitsumik misissorne- qartartut. Oqarfigineqartarlutillu »a- joquteqanngilatil angerlar- niarit!«. Ingasageqaakka ajo- mik misissorneqaruni, inuu- quteqannginneraallutik a- nermik annaasaqarnissaq ngerlaqqusisartut. Nakorsiaq aperigaluarpat »soornti ilua- mik ntisissorussinga, upper- narsiniarlugu akornuteqan- ngitsunga?«, nakorsallu o- qartarput: »pisariaqanngilaq, akornuteqannginnavit nuan- naaginnarniarit!«. Inuup nalunngilaa taamak ippigisaqarluni nuannaagin- nartoqarsinnaanngitsoq, soormi iluamik misissorne- qaruni? Inuup ajortinnissaa- juna utaqqineqartartoq? Imaluunniit nakorsat ula- pippallaarlutik misissuilluar- nissaminnut piffissaqan- ngiinnartut? Aningaasarsia- qaatigaluguuna suliaqartar- tut, suliamullu lunngasuum- nrat assigiinnarpaa inuk ilua- Atuagaqjooruaraq All. Karl Siegstad, Aasiaat Siullermik, hr. Jørgen Fleis- cher (Juuluaraq), ataqqillutit qutsaviginiarpakkit atuakki- arsuarnut Jooruaqqamut (Jørgen Olsen). Keermiaasit silagut qaam- maamisilluarpatit, inuiaqati- giit qanga uatsinnut pingaa- ruteqangaartunik sullissisitta qanoq inuuneqarsimanera- nik, aammalu qanoq pigin- naaneqarsinrassusianik. Min- nerunngitsumillu inuiaqati- giinnut nutaamik ingerlaase- qalemissatsinnik ilungersuu- tiginnilluarsimasumik oqa- luttuuteqigatsigut, tassuuna- lu naqissusiivutil inuiaqati- giinni qanga pisimasunik qa- noq atorfissaqartitsiuarner- mik keermiaasiit oqaluttuu- teqigatsigut. Tamassaappullu inuiaqatigiit atorfissaqartit- tuartagaat tipisiuinerminni isumassarsiornerminnilu pin- ngitsoorsinnaanngisaat. Inui- aqatigiil nakuussuligisagaal nakussassaatigisagaallu, ava- taaniit inuiaqatigiinnut na- leqqutinngitsunik anersaa- visigut sanngiillisaasunut sorsunniarlutik inuiaqatimin- nut qununatik oqariartuute- qarumasunut nakussassaasu- nik. pinngitsoortinniarlugu. Qanoruna sullissiniartut? Inuiaqatigiinnununa sullissi- sut, inuunermik annaassini- arlulik imaluunniit assigiin- ngitsunik nappaataasunik pinngitsoortitsiniarlutik sul- iissisut. Inuk ippigisaqaleraangami nuannaanngilertarpoq, nam- mineq pigisaminik kissaa- tiginngisaminillu. Tassa an- nilaangassuteqarluni - ippigi- saqartuarluni - anniarusaar- tuarluni - nakorsiartuarluni, suneqassananilu uteqaltaas- sava? Tamanna inuiaqati- giinnit akuerineqarsinnaan- ngilaq! Nammineq inuttut nali- nginnaasumik nakorsiaralua- runik kinguneqanngitsumillu misissorneqarlutik iluaris- sanngikkaluarpaat, ikinngu- tinrinnut nalunngisaminnullu oqalullutik nakorsat torin- nginnerarlugit sullarlunne- rarlugillu. Nakorsanik iluarinnginnit- tunik ataasiinnaanngitsumik taamatut nakorsiaraluartarsi- masunit tusartarpunga. Tassa paasinarsisimavoq nakorsi- artunik upperinninneq ajortut aammalu inuiaqatigiinnik iluamik sullissinngitsut. Paatsoorneqassanngilanga »nakorsanik iluarinninngit- sunik« oqarama, tassa inun- nit nakorsiartarsimagaluartu- nit tusartarsimanera pillugu eqqaavara. Iluamik suleqatigiillusi i- kioqatigiillusilu sullissinia- ritsi, taamaaliorussi inuit na- korsiarnissaminnut kajumis- suseqarnerulissapput tunuar- simaaratillu. Taamaalillusi i- lissinnut ulapisikkunnaassaa- si, inuk ippigisaqarsimasoq aaqqissintalluni aggissaar- pat. Patienter skal undersøges nøjere Ataasialinngilatit inuiaqa- tigiit pilluta qanga pisimasu- nik oqaluttuuttarluta nuan- niinnaratik, aammali isuma- siugassarpassuarnik pingaar- tumillu kingumut qiviartitsi- saqalutil kukkunitta qanoq aaqqittariaqarnerinut isumas- sarsiornissamut, aammalu al- latut inuppalaartumik isum- mersorsinnaanermik tunisar- luta. Uggornarporlu ilittut it- tut ikittuinnaammata. Atuakkamik Jooruaqqa- mik tunivatsigut, allaat ajuu- saartariaqalersilluta, inum- mut tassunga inuunermit qi- magutereersumut, aatsaat paasileratsigu kingoqqutse- reerluta, sunaaffa taamaatto- qartarlunilu taamaattoqarsi- magaluarpoq. Naggataatigullu qujanar- suaq pereersimasuugaluanik oqariartuuteqarlutillu oqalut- tuuttaratsigut, silattorsaatis- satsinnik. Qanortoq una atuakkiaq Jooruaraq amerlasuunit pisi- arineqarniarli. Nuanniinnara- ni imartoqaaq, inuusutlunul- lu politikkimut iserniartunut isumassarsiorfissaqqissoru- jussuulluni. Inuulluarit, Juuluaraq, qu- janarsuarlu atuakkamut. Af Najårak' Sethsen, HK-studerende, Aasiaat Det er landskendt, at der mangler mere end et par læger i hele Grønland, og at der er udskiftning blandt vik- arerne på grund af den store lægemangel. Dog mener jeg, at konsul- tationerne foregår lidt for overfladisk for nogle patien- ters vedkommende. De får den besked, »du fej- ler ikke noget, du kan bare tage hjeml«. Efter min mening er det for meget. Når patienten spørger »hvad med at undersøge mig nærmere for at bekræfte, at jeg ikke fejler noget?«, svarer lægen blot »det nytter ikke noget, du skal kun være glad for, at du ikke fejler noget!«. En person kan ikke være glad, når han/hun har gener, så hvorfor ikke lave en nær- mere undersøgelse? Venter man kun på, at generne bli- ver værre? Eller er det fordi, lægerne har så travlt, at de ikke har tid til at undersøge deres patienter nærmere? De får løn for deres arbejde, og nær- mere undersøgelse er blandt lægens opgaver, og vil kun være en naturlig følge af hans arbejde for at redde liv. Hvordan er det, de vil løse deres opgaver? De arbejder for samfundet for at redde liv eller forebygge sygdomme. Et menneske bliver ned- trykl, når han/hun kan mær- ke, at der er et eller andet galt. Han/hun bliver bange, er hele tiden generet af sine smerter og går konstant til læge uden at få en diagnose. Det er et forhold, som sam- fundet ikke kan blive ved med at acceptere! Hvis det var lægen, der var patienten, og ikke kunne få stillet en diagnose for sine gener, ville lægen ikke være tilfreds, og ville fortælle sine venner vidt og bredt, at det var en dårlig læge, han/hun var inde hos. Jeg har mere end et par gange hørt folk, der forgæves har konsulteret lægen, tale om, hvor dårlige lægerne egentlig er. Derud af kan jeg forstå, at lægerne generelt ikke tror på deres patienter, og ikke laver deres arbejde godt nok. »Dårlige læger« skal ikke misforstås. Jeg bruger kun det udtryk, jeg hører fra folk. Jeg vil opfordre Jer, læger- ne, til at arbejde sammen om problemerne, fordi det vil skabe tryghed blandt folk, og fordi det vil medføre, at folk bliver mindre tilbageholden- de. Det vil nemlig betyde mindre arbejde til Jer, når en person med smerter overvin- der sine gener. Nu må det være kvindens tur til at få mindesmærke Af Margrethe Jerimiassen, Qasigiannguit Selv om tankerne kan få frit løb, er det vanskeligere at føre dem ud i livet. Når man tager fra Grønland til Dan- mark, er det tit, at man støder på et mindesmærke af kvin- der i de forskellige danske byer. Et mindesmærke af en gravid kvinde, et i Fanø af en kvinde, der spejder ud over havet og andre mindesmær- ker. Der er også mange min- desmærker af mænd. Men i Grønland er kvinderne atter forfordelt på det område. Derfor mener jeg, at det nu er på tide at få rejst et mindes- mærke af kvinder her i lan- det. Den 25. juli 1999 blev der rejst et mindesmærke af en kajak og en fanger her i Qasi- giannguit. Under indsamlingen til dette mindesmærke talte jeg med adskillige kvinder. Fan- geren kunne ikke have klaret sig uden kvindens hjælp, og det er derfor på tide, at vi kvinder griber ind. Vi må rejse et mindesmær- ke af kvinder, og dette for- slag fremlagde jeg under de ældres træf i hele Diskobug- ten. Kvinden har også præget kulturen meget med sit tøj, skindarbejde og andet erhvervsmæssigt. Derfor kan det ikke undre nogen, hvis vi beder vore kulturforvaltere om støtte til al starte et sådant projekt. Kom så kvinder, lad os sam- le ind. For at rejse et mindes- mærke af en kvinde, der har præget kulturen meget i tidens løb, beder jeg venligst jer om at støtte mig i mit arbejde. Tidsfristen er ude af proportioner Åbent brev til landsstyret Af Nikolaj Ludvigsen, borgmester i Nanortalik, formand for den Sydgrøn- landske kommuneforening Vi, de tre borgmestre i de sydgrønlandske kommuner, Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq, har med stor tilfreds- hed noteret os landsstyrets seneste udspil til støtte for det grønlandske erhvervsliv, nemlig den nystartede kam- pagne »Køb Grønlandsk«. Vi hilser initiativet vel- komment og håber det vil give den ønskede effekt - at erhvervslivet, i bred for- stand, og borgerne finder sammen - til gensidig glæde. Det er ligeledes vores håb og forventning, at initiativet sætter fokus på de vilkår og betingelser, det grønlandske erhvervsliv arbejder under. Men her holder vores begejstring op. Landsstyrets håndtering af et reelt og velbegrundet ønske fra en del af landets erhvervsliv, er- hvervsfiskerne og - fangerne om forlængelse af den tids- frist, hvori de kan sælge deres produkter, rensdyr og moskusokser, er fuldstændig ude af proportioner. Hvilken reel begrundelse ligger bag denne tidsfrist? Er det mon ønsket om at forhin- dre erhvervsfiskerne og -fan- gerne i at skabe et erhvervs- grundlag og en anstændig indtjening, eller ligger der andre og mere mystiske for- hold bag? Den naturlige regulering ligger i, at der kun må ned- lægges et vist antal dyr og i øvrigt kun af personer med jagttilladelse. Reguleringen er endvidere skærpet ved, at jagten kun kan foretages i et snævert tidsrum. Vores spørgsmål til lands- styret er, hvorfor indføre denne yderligere indskrænk- ning i afsætning af ellers lov- ligt erhvervet og nedlagte dyr? t Qujassut Asangaakkatta paninnguatta Nadia Diana Reinholdt Brandt-ip 120997-270899 toquk- kut peerunnerani misiginneqataasorpassuit, ilisaaneranilu qaniuisorpassuarnut ilaqut- tatsinnut, ikinngutitsinnut, “Mikisoq”-mi sulisunut, erinarsortartut “Inngeratsiler”- kkunut nunaqqaterpassuatsinnullu Tasiilaq- miunut qamannga pisumik qujangaarpugut. Christie Reinholdt aamma Gustav Brandt Taksigelse Vi ønsker at udtrykke vores dybeste tak til alle som var med til begravelsen af vor elskede datter Nadia Diana Reinholdt Brandt 120997-270899, heriblandt familie, venner, personalet i “Mikisoq”, sangkoret “Inngeratsiler” og vore medborgere i Ta- siilaq. Christie Reinholdt og Gustav Brandt.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.