Atuagagdliutit - 23.09.1999, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 23. SEPTEMBER 1999 - 19
Den frie presse og Siumut
Af Johnny Henriksen,
København
Vort unge demokrati i Grøn-
land er ved at finde sit folke-
lige grundlag med en kvalifi-
ceret kritisk journalistik og
ligeledes med løbende kvali-
ficerede debatter om fælles
anliggender.
Jeg husker tydeligt, hvor-
dan jeg og mange andre igen-
nem hjemmestyrets første
mange år ikke altid kunne få
lejlighed til at udtrykke os
gennem pressen, da vores
indlæg ikke stemte overens
med Siumuts politik. Der var
ikke så meget al gøre ved
dette, da Siumuts politikere
formåede at besætte vigtige
formands- og lederposter
inden for den grønlandske
nyhedformidling.
Siumut mener nu, at der er
stærk behov for et landsdæk-
kende dagblad, der »respek-
terer befolkningens syns-
. punkter og interesser«, for nu
er Siumut blevet træt af den
grønlandske presse! Og man
postulerer, at det er pressens
skyld, at Siumut ikke klarede
sig bedre ved det seneste
landstingsvalg.
Udgangspunktet for Siu-
muts ønske om en ny avis er
en påstand om, at mediernes
alsidighed og upartiskhed
gennem flere år er blevet kri-
tiseret og betvivlet. »Og at
stemningen ikke har vendt
sig til det bedre«.
Hvad er det dog for en
gang Siumut-ævl... Alle i det
grønlandske samfund (bort-
set fra Siumut) er blevet
meget glade for den frie pres-
se, der ikke længere dikteres
af politikerne. Den offentlige
debat i samfundet har udvik-
let sig væk fra Siumuts dikta-
tur om, hvilke særinteresser
der kan påberåbe sig almen-
vellets bevågenhed.
Den udvikling inden for
nyhedsformidling vi igen-
nem de sidste par år er blevet
vidne til, kan kun være
noget, vi alle i demokratiets
navn kan være glade for. For
sådan var det også i det gam-
le Grønland, hvor vore for-
fædre betragtede offentlig
debat som et mål i sig selv.
Den frie udveksling af
meninger skulle modne fol-
ket og gøre grønlænderne
bevidste om deres ansvar for
almenvellet.
Men blander man del hele
sammen, som Siumut så ofte
gør, ender .det hele i vrøvl og
bragesnak. Politik og etik
bliver i stedet underholdning,
hvor vrøvlet meget ofte tager
over. Sådan gider folk ikke
være med til længere.
Siumut har brugt nyheds-
formidlingen som slørings-
middel. Et middel man bru-
ger, når beslutningerne og
afgørelserne er truffet bag
lukkede døre og nyhedsfor-
midlingen og debatten beslår
i retorisk at overbevise andre
om, at det, Siumut har beslut-
tet, er rigtigt. Så er det, jeg
ikke kan lade være med at
spørge Siumut: Er det debat?
- Er det mediernes alsidighed
og upartiskhed? - Er det at
respektere befolkningens
synspunkter og interesser?
Debat som mål er den
klassiske model. Grundige
debatter, der stille og roligt
øger debatdeltagernes og
befolkningens meningsdan-
nelse. Man kan ikke på for-
hånd som tidligere lægge sig
fast på, hvad debatten skal
munde ud i. Det har heldig-
vis ændret sig til glæde for
befolkningen - men åbenbart
til stor skuffelse for Siumut.
Pressens påvirkning og
udvikling i de seneste par år
er faktorer, der har fået den
offentlige debat - og
meningsdannelse til al ændre
karakter. Mængden af vrøvl
er i hastig tilbagegang. Tidli-
gere skulle man have de »rig-
tige« Siumut-holdninger for
at deltage i den offentlige
debat.
De grønlandske nyheds-
formidlinger spiller i dag en
central rolle i samfundets
måde at debattere på. Og nu,
hvor udviklingen med parti-
ernes intensiverede kamp om
marginalvælgerne og med-
lemmernes stigende tendens
til »utroskab« over for Siu-
mut, er nok det, der har rystet
Siumut.
Det vigtigste synes at
være, at der er to stridende
parter ved denne debat - Siu-
mut mod pressen. Offentlig-
heden er ikke meddebattører.
Vi er reduceret til tilskuere.
Derfor denne kritik af Siu-
mut og for at støtte den
udskældte presse. Eksempel-
vis er AG igen blevet demo-
kratisk, til glæde for hele
befolkningen, forstået på den
måde, at AG ikke længere
støtter ét bestemt partipoli-
tisk synspunkt. (Et godt
eksempel at tage op for andre
aviser).
AG har bragt beretninger
om landsmænds oplevelser
siden 1. januar 1861 - frem
til dags dato. Grønlænderen
kaldte det den gang »mor-
skabsbladet«, men i så godt
som hver eneste beretning
var der død og ulykke, fortalt
jævnt og ligetil, uden sensa-
tionstrang og uden drama-
tiske virkemidler. Atuagag-
dliutit’s formål var at få skaf-
fe grønlænderne noget til
information, belæring i al
almindelighed eller under-
holdning. Og den bane har
AG fundet igen.
AG 'er igen blevet Grøn-
lands frie demokratiske avis
for alle. På forhånd er der
intet standpunkt, der er mere
tungtvejende end andre. Alle
parter har adgang til at frem-
føre sine argumenter. Det er
demokrati og det må Siumut
lære at indordne sig efter.
Og eftersom Siumut
behandler de grønlandske
nyhedsformidlinger meget,
meget nedladende, har jeg
heller ikke kunnet undlade at
være meget bekymret for
ansvarsforholdene på medie-
området, hvor landsstyret har
anmodet Justitsministeriet
om, at sagsområdet overføres
til hjemmestyret.
Udkastet til lov for Grøn-
land om ansvarsforholdene
på medieområdet forventes
at træde i kraft i år 2000.
Grønlands Hjemmestyre vil,
hvis det bliver vedtaget, selv
kunne fastsætte nærmere
regler om ansvarsforholdene
på medieområdet i Grønland,
herunder regler om borger-
nes ret til genmæle, regler for
god presseskik og regler om
oprettese af et grønlandsk
pressenævn. Jeg skal ærlig
indrømme, at jeg er meget
bekymret for, om Siumut
atter vil begynde al diktere
nyhedsformidlingerne.
Siumut må på tærsklen til
det nye årtusinde forstå, at
det er på høje tid, at hele det
grønlandske samfund også
kommer fremad. Og det kan
vi kun komme med en vågen,
opsøgende og kritisk presse,
der giver plads til alle og
ikke kun i Siumut.
Amarli eqqaassusemeqarli
All. Margrethe Jerimiassen,
Qasigiannguit
Eqqarsaatit sulilooraluartut,
timitaliinerli ajornartarpoq.
Maanna nunatsinniit Dan-
markimut angalalluni taku-
saannarpagut arnanut eq-
qaassutissat illoqarfinni assi-
giinngitsuni. Arnaq naartu-
soq, arnaq Fanømi imaannar-
suarmut nasittoq, allallu assi-
giinngitsuni napparneqarsi-
masut.
Aamma angutit arlalissuit
eqqaassutissaqarput. Nunat-
sinnili aamma arnat aasit ki-
ngulliunneqarput. Taamaat-
tumik nunatsinni arnaq aam-
ma eqqaassusertariaqaler-
poq.
25. juli 1999-imi qaannap
piniartullu eqqaassutissaa u-
leemeqarpoq, Qasigianngua-
ni.
Taamani katersuinermi ar-
nat arlallit oqaluuppakka. U-
na piniartorsuaq arnartaqara-
ni ingerlasinnaasimanngilaq,
uagulli sulisariaqarpugut.
Eqqaassut arnaq inissittari-
aqarpoq, taamatullu maani
Diskobugtimi utoqqaat ataat-
simut katersuunneranni saq-
qummiuppara, taamaaliorta-
riaqalersugut. Kulturimittaaq
atisatigut, ammitigut inuuni-
arnikkullu arnaq sunniute-
qarsimaqaaq.
Taamaattumik kulturikkut
sulialinnut aallarniutissanik
piumasaqaateqassagaanni tu-
pigineqassanngilaq. Qaa ua-
gulli arnat katersuinialerniar-
ta. Arnaq kalaallit suliaasigut
sunniuteqarsimaqisoq cq-
qaassusemissaanut laperser-
soqqulluta inuulluaqqusivu-
nga.
Meeqqat angerlarsimaffiat
UULINERMIUT pissarsiorpoq
Immikkoortortami pisortamik
Førsteassistentimik
Assistentimik
»Uulinermiut« ulloq unnuarlu paaqqin-
nittarfiuvoq Namminersornerullutik
Oqartussanit ingerlanneqartoq, meeqqa-
nut inuusuttuaqqanullu 0-18-inik ukiulin-
nut 12-inut inissaqartoq. Meeqqat/inuu-
suttuaqqat misigissutsikkut inooqataaner-
milu annertuumik ajomarlorsiuteqartut,
suliffiullu pingaarnertut suliassaraa
meeqqat/inuussuttuaqqat toqqissisiman-
artumik aalajaatsumillu atugaqamissaal,
kiisalu ilinniartissallugit nalinginnaasu-
mik najoqqulassatut piumasaqaatinik
inuiaqatigiinni sapinngisamik pitsaaner-
paamik inooqataalemissami.
Ilaatigut tamanna pisarpoq ajunngitsunik
misigisaqartinnerisigut ataatsimut sulia-
qarluni soorlu najugaqarfimmi aallaarsi-
maamermilu. Aamma illup iluani sulias-
sanik nalinginnaasunik aalajangersima-
sumik suliassittarnerisigut, ulluinnami
inuuneq nalinginnaasumik ingerlasin-
naaqqullugu, taamalu meeqqal/inuusullu-
aqqat akisussaaqataanermik nammineer-
sinnaanermillu peqalersillugil.
Perorsaanermi anguniagaq aaqqissuus-
saavoq tunngavilersugaq, taamaalilluni
anguniarneqarluni meeqqat/inuusuttut
ikinnerit siomagut misigisarsimasaannit
ulluinnaat imaqameroqqullugit toqqissi-
simanarneroqqullugillu. Annertuumik
isumaginiarparput sulisut lamarmik illu-
mi maleruagassanik ilisimasaqamissaat
paasisaqarnissaallu, taamaalilluni kikkut
lamarmik assigiimmik periaaseqarsin-
naaqqullugit.
Ineqarfik avinneqarsimavoq meeqqanut
immikkoortortamik arfineq-pingasunik
inuttalimmik, aamma inuusuttunut im-
mikkoortortamik sisamanik inultalim-
mik. Immikkoorlortaqarfiit akornanni su-
Icqatigiinncq qanimut pisarpoq.
Suliffik 18-fodemik umiatsiaaraqarpoq
marlunnillu illuaraqarluni kangerlummi
aallaarsimaarnermut/perorsaanermut a-
lorneqartartunik, taamaattumik angala-
sinnaassaguit ajussanngeqaaq. Aamma
sisoraateqarpugut, taamaalilluni meeq-
qal/inuusuttuaqqat aasaanerani ukiuune-
ranilu sunngiffimmi sammisassaqarsin-
naaqqullugit.
Tamatuma saniatigut naatsorsuutigaarpul
perorsaasutut taassumaluunniit assigisaa-
nik ilinniagaqarsimassasutit, aammalu
pingaartillugu nammineersinnaasutit, su-
lilluartuullutit sulcqatigisinnaallulalu a-
taatsimut, eqqortumik malinnaalluarfiu-
sumillu. Aamma sulisinnaassaatit peror-
saanermi tunngavissat eqqorlugit.
Assistentitul atorfik inultalerneqassaaq
1. januar 2000-imi.
Saqqummiutcqqilaq: Assistcntitut atorfik
piaartumik inuttalemiameqarpoq. Taanna
sulerecrsumik inuttalemeqarpat qinnui-
gineqarpulit atorfik alla soqutiginerlugu
nalunaaqqullugu.
Atorfiit qulaani pineqartut pillugit qinnu-
igissavatsigit nalunaaqqullugu immik-
koortortaqarfik sorleq suliffigissallugu
soquligincril, sulisut akornanni paarla-
gaassinnaaneq periarfissaqarmat.
lmmikkoortortaqarfimmi pisorlatut ator-
fik inuusuttunut immikkoortortaqarfim-
miippoq. Piaartumik isumaqatigiissute-
qarnerluunniit naapertorlugu atorfinitto-
qassaaq.
lmmikkoortortaqarfimmi pisortatut paa-
sinnilluarsinnaassaatil tamannalu tunnga-
vigalugu pilersaarusiorsinnaassallutit,
naalakkiisinnaallutit suleqatitillu piumas-
suseqalersinnaassallugil. Aamma pisorta-
qatigiit suleqatigalugit qulamaassavat su-
liffimmi aaqqissuussinerup malinneqar-
nissaa, inuusuttunit aamma sulisunit.
Atorfiit qanoq imaqameri pillugit allaa-
serisat pissarsiarineqarsinnaapput.
Pisortap saniatigut suliffik sulisoqartus-
saatitaavoq perorsaasunik qulingiluanik
kiisalu ikiortinik marlunnik. Sulisut aala-
jaalsuupput sulilluartuullutillu. Sulinermi
ilitsersomeqamissaq periarfissaqarpoq.
Nikerartumik sulisamissaq naatsorsuuti-
gineqassaaq, sap. akunneranut ataatsip
missaanik piareersimasutut pigaartuuso-
qartarluni aamma sap. akunnerisa naane-
ri allortarlugit sulisoqartarluni, kiisalu
kangerlummul aallaarsimasoqartarluni
sivisunerpaamik sap. akunncrinik mar-
lunnik sivisussuseqartumik.
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aam-
ma P.l.P.-p isumaqatigiissutaat atuutlul
malillugit akisaasersuisoqarlunilu suli-
nermi atugassaqartitsisoqassaaq.
Atorfinikkiartorluni angerlalernermilu
angalanerni aamma pequtit nassiunneqar-
neranni maleruagassat atuuttut malillugit
akiliussisoqassaaq. Assistentitut immik-
koortorlaqarfimmilu pisortatut atorfinnut
inissaqartitsisoqassaaq, maleruagassat
atugassaritilaasullu malillugit akilersor-
neqartussamik, inissaaleqinerli pissutiga-
lugu piffissami sivisuumi utaqqiisaasu-
mik ineqarallarnissaq naatsorsuuligine-
qassaaq.
Paasissutissanik sukumiinerusunik paasi-
saqarusukkuit saaffigisinnaavatit pisortaq
Jette Kølbæk imaluunniit taartaasartoq
Karen Rasmussen.
Børnehjemmet UULINERMIUT
Box 304 • Tlf. 32 11 41 • Fax 32 21 42 • 3900 Nuuk
Qinnuteqatfissaq kingulleq: 11. oktober 1999.