Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Side 19

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Side 19
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 23. SEPTEMBER 1999 - 19 Den frie presse og Siumut Af Johnny Henriksen, København Vort unge demokrati i Grøn- land er ved at finde sit folke- lige grundlag med en kvalifi- ceret kritisk journalistik og ligeledes med løbende kvali- ficerede debatter om fælles anliggender. Jeg husker tydeligt, hvor- dan jeg og mange andre igen- nem hjemmestyrets første mange år ikke altid kunne få lejlighed til at udtrykke os gennem pressen, da vores indlæg ikke stemte overens med Siumuts politik. Der var ikke så meget al gøre ved dette, da Siumuts politikere formåede at besætte vigtige formands- og lederposter inden for den grønlandske nyhedformidling. Siumut mener nu, at der er stærk behov for et landsdæk- kende dagblad, der »respek- terer befolkningens syns- . punkter og interesser«, for nu er Siumut blevet træt af den grønlandske presse! Og man postulerer, at det er pressens skyld, at Siumut ikke klarede sig bedre ved det seneste landstingsvalg. Udgangspunktet for Siu- muts ønske om en ny avis er en påstand om, at mediernes alsidighed og upartiskhed gennem flere år er blevet kri- tiseret og betvivlet. »Og at stemningen ikke har vendt sig til det bedre«. Hvad er det dog for en gang Siumut-ævl... Alle i det grønlandske samfund (bort- set fra Siumut) er blevet meget glade for den frie pres- se, der ikke længere dikteres af politikerne. Den offentlige debat i samfundet har udvik- let sig væk fra Siumuts dikta- tur om, hvilke særinteresser der kan påberåbe sig almen- vellets bevågenhed. Den udvikling inden for nyhedsformidling vi igen- nem de sidste par år er blevet vidne til, kan kun være noget, vi alle i demokratiets navn kan være glade for. For sådan var det også i det gam- le Grønland, hvor vore for- fædre betragtede offentlig debat som et mål i sig selv. Den frie udveksling af meninger skulle modne fol- ket og gøre grønlænderne bevidste om deres ansvar for almenvellet. Men blander man del hele sammen, som Siumut så ofte gør, ender .det hele i vrøvl og bragesnak. Politik og etik bliver i stedet underholdning, hvor vrøvlet meget ofte tager over. Sådan gider folk ikke være med til længere. Siumut har brugt nyheds- formidlingen som slørings- middel. Et middel man bru- ger, når beslutningerne og afgørelserne er truffet bag lukkede døre og nyhedsfor- midlingen og debatten beslår i retorisk at overbevise andre om, at det, Siumut har beslut- tet, er rigtigt. Så er det, jeg ikke kan lade være med at spørge Siumut: Er det debat? - Er det mediernes alsidighed og upartiskhed? - Er det at respektere befolkningens synspunkter og interesser? Debat som mål er den klassiske model. Grundige debatter, der stille og roligt øger debatdeltagernes og befolkningens meningsdan- nelse. Man kan ikke på for- hånd som tidligere lægge sig fast på, hvad debatten skal munde ud i. Det har heldig- vis ændret sig til glæde for befolkningen - men åbenbart til stor skuffelse for Siumut. Pressens påvirkning og udvikling i de seneste par år er faktorer, der har fået den offentlige debat - og meningsdannelse til al ændre karakter. Mængden af vrøvl er i hastig tilbagegang. Tidli- gere skulle man have de »rig- tige« Siumut-holdninger for at deltage i den offentlige debat. De grønlandske nyheds- formidlinger spiller i dag en central rolle i samfundets måde at debattere på. Og nu, hvor udviklingen med parti- ernes intensiverede kamp om marginalvælgerne og med- lemmernes stigende tendens til »utroskab« over for Siu- mut, er nok det, der har rystet Siumut. Det vigtigste synes at være, at der er to stridende parter ved denne debat - Siu- mut mod pressen. Offentlig- heden er ikke meddebattører. Vi er reduceret til tilskuere. Derfor denne kritik af Siu- mut og for at støtte den udskældte presse. Eksempel- vis er AG igen blevet demo- kratisk, til glæde for hele befolkningen, forstået på den måde, at AG ikke længere støtter ét bestemt partipoli- tisk synspunkt. (Et godt eksempel at tage op for andre aviser). AG har bragt beretninger om landsmænds oplevelser siden 1. januar 1861 - frem til dags dato. Grønlænderen kaldte det den gang »mor- skabsbladet«, men i så godt som hver eneste beretning var der død og ulykke, fortalt jævnt og ligetil, uden sensa- tionstrang og uden drama- tiske virkemidler. Atuagag- dliutit’s formål var at få skaf- fe grønlænderne noget til information, belæring i al almindelighed eller under- holdning. Og den bane har AG fundet igen. AG 'er igen blevet Grøn- lands frie demokratiske avis for alle. På forhånd er der intet standpunkt, der er mere tungtvejende end andre. Alle parter har adgang til at frem- føre sine argumenter. Det er demokrati og det må Siumut lære at indordne sig efter. Og eftersom Siumut behandler de grønlandske nyhedsformidlinger meget, meget nedladende, har jeg heller ikke kunnet undlade at være meget bekymret for ansvarsforholdene på medie- området, hvor landsstyret har anmodet Justitsministeriet om, at sagsområdet overføres til hjemmestyret. Udkastet til lov for Grøn- land om ansvarsforholdene på medieområdet forventes at træde i kraft i år 2000. Grønlands Hjemmestyre vil, hvis det bliver vedtaget, selv kunne fastsætte nærmere regler om ansvarsforholdene på medieområdet i Grønland, herunder regler om borger- nes ret til genmæle, regler for god presseskik og regler om oprettese af et grønlandsk pressenævn. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg er meget bekymret for, om Siumut atter vil begynde al diktere nyhedsformidlingerne. Siumut må på tærsklen til det nye årtusinde forstå, at det er på høje tid, at hele det grønlandske samfund også kommer fremad. Og det kan vi kun komme med en vågen, opsøgende og kritisk presse, der giver plads til alle og ikke kun i Siumut. Amarli eqqaassusemeqarli All. Margrethe Jerimiassen, Qasigiannguit Eqqarsaatit sulilooraluartut, timitaliinerli ajornartarpoq. Maanna nunatsinniit Dan- markimut angalalluni taku- saannarpagut arnanut eq- qaassutissat illoqarfinni assi- giinngitsuni. Arnaq naartu- soq, arnaq Fanømi imaannar- suarmut nasittoq, allallu assi- giinngitsuni napparneqarsi- masut. Aamma angutit arlalissuit eqqaassutissaqarput. Nunat- sinnili aamma arnat aasit ki- ngulliunneqarput. Taamaat- tumik nunatsinni arnaq aam- ma eqqaassusertariaqaler- poq. 25. juli 1999-imi qaannap piniartullu eqqaassutissaa u- leemeqarpoq, Qasigianngua- ni. Taamani katersuinermi ar- nat arlallit oqaluuppakka. U- na piniartorsuaq arnartaqara- ni ingerlasinnaasimanngilaq, uagulli sulisariaqarpugut. Eqqaassut arnaq inissittari- aqarpoq, taamatullu maani Diskobugtimi utoqqaat ataat- simut katersuunneranni saq- qummiuppara, taamaaliorta- riaqalersugut. Kulturimittaaq atisatigut, ammitigut inuuni- arnikkullu arnaq sunniute- qarsimaqaaq. Taamaattumik kulturikkut sulialinnut aallarniutissanik piumasaqaateqassagaanni tu- pigineqassanngilaq. Qaa ua- gulli arnat katersuinialerniar- ta. Arnaq kalaallit suliaasigut sunniuteqarsimaqisoq cq- qaassusemissaanut laperser- soqqulluta inuulluaqqusivu- nga. Meeqqat angerlarsimaffiat UULINERMIUT pissarsiorpoq Immikkoortortami pisortamik Førsteassistentimik Assistentimik »Uulinermiut« ulloq unnuarlu paaqqin- nittarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussanit ingerlanneqartoq, meeqqa- nut inuusuttuaqqanullu 0-18-inik ukiulin- nut 12-inut inissaqartoq. Meeqqat/inuu- suttuaqqat misigissutsikkut inooqataaner- milu annertuumik ajomarlorsiuteqartut, suliffiullu pingaarnertut suliassaraa meeqqat/inuussuttuaqqat toqqissisiman- artumik aalajaatsumillu atugaqamissaal, kiisalu ilinniartissallugit nalinginnaasu- mik najoqqulassatut piumasaqaatinik inuiaqatigiinni sapinngisamik pitsaaner- paamik inooqataalemissami. Ilaatigut tamanna pisarpoq ajunngitsunik misigisaqartinnerisigut ataatsimut sulia- qarluni soorlu najugaqarfimmi aallaarsi- maamermilu. Aamma illup iluani sulias- sanik nalinginnaasunik aalajangersima- sumik suliassittarnerisigut, ulluinnami inuuneq nalinginnaasumik ingerlasin- naaqqullugu, taamalu meeqqal/inuusullu- aqqat akisussaaqataanermik nammineer- sinnaanermillu peqalersillugil. Perorsaanermi anguniagaq aaqqissuus- saavoq tunngavilersugaq, taamaalilluni anguniarneqarluni meeqqat/inuusuttut ikinnerit siomagut misigisarsimasaannit ulluinnaat imaqameroqqullugit toqqissi- simanarneroqqullugillu. Annertuumik isumaginiarparput sulisut lamarmik illu- mi maleruagassanik ilisimasaqamissaat paasisaqarnissaallu, taamaalilluni kikkut lamarmik assigiimmik periaaseqarsin- naaqqullugit. Ineqarfik avinneqarsimavoq meeqqanut immikkoortortamik arfineq-pingasunik inuttalimmik, aamma inuusuttunut im- mikkoortortamik sisamanik inultalim- mik. Immikkoorlortaqarfiit akornanni su- Icqatigiinncq qanimut pisarpoq. Suliffik 18-fodemik umiatsiaaraqarpoq marlunnillu illuaraqarluni kangerlummi aallaarsimaarnermut/perorsaanermut a- lorneqartartunik, taamaattumik angala- sinnaassaguit ajussanngeqaaq. Aamma sisoraateqarpugut, taamaalilluni meeq- qal/inuusuttuaqqat aasaanerani ukiuune- ranilu sunngiffimmi sammisassaqarsin- naaqqullugit. Tamatuma saniatigut naatsorsuutigaarpul perorsaasutut taassumaluunniit assigisaa- nik ilinniagaqarsimassasutit, aammalu pingaartillugu nammineersinnaasutit, su- lilluartuullutit sulcqatigisinnaallulalu a- taatsimut, eqqortumik malinnaalluarfiu- sumillu. Aamma sulisinnaassaatit peror- saanermi tunngavissat eqqorlugit. Assistentitul atorfik inultalerneqassaaq 1. januar 2000-imi. Saqqummiutcqqilaq: Assistcntitut atorfik piaartumik inuttalemiameqarpoq. Taanna sulerecrsumik inuttalemeqarpat qinnui- gineqarpulit atorfik alla soqutiginerlugu nalunaaqqullugu. Atorfiit qulaani pineqartut pillugit qinnu- igissavatsigit nalunaaqqullugu immik- koortortaqarfik sorleq suliffigissallugu soquligincril, sulisut akornanni paarla- gaassinnaaneq periarfissaqarmat. lmmikkoortortaqarfimmi pisorlatut ator- fik inuusuttunut immikkoortortaqarfim- miippoq. Piaartumik isumaqatigiissute- qarnerluunniit naapertorlugu atorfinitto- qassaaq. lmmikkoortortaqarfimmi pisortatut paa- sinnilluarsinnaassaatil tamannalu tunnga- vigalugu pilersaarusiorsinnaassallutit, naalakkiisinnaallutit suleqatitillu piumas- suseqalersinnaassallugil. Aamma pisorta- qatigiit suleqatigalugit qulamaassavat su- liffimmi aaqqissuussinerup malinneqar- nissaa, inuusuttunit aamma sulisunit. Atorfiit qanoq imaqameri pillugit allaa- serisat pissarsiarineqarsinnaapput. Pisortap saniatigut suliffik sulisoqartus- saatitaavoq perorsaasunik qulingiluanik kiisalu ikiortinik marlunnik. Sulisut aala- jaalsuupput sulilluartuullutillu. Sulinermi ilitsersomeqamissaq periarfissaqarpoq. Nikerartumik sulisamissaq naatsorsuuti- gineqassaaq, sap. akunneranut ataatsip missaanik piareersimasutut pigaartuuso- qartarluni aamma sap. akunnerisa naane- ri allortarlugit sulisoqartarluni, kiisalu kangerlummul aallaarsimasoqartarluni sivisunerpaamik sap. akunncrinik mar- lunnik sivisussuseqartumik. Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aam- ma P.l.P.-p isumaqatigiissutaat atuutlul malillugit akisaasersuisoqarlunilu suli- nermi atugassaqartitsisoqassaaq. Atorfinikkiartorluni angerlalernermilu angalanerni aamma pequtit nassiunneqar- neranni maleruagassat atuuttut malillugit akiliussisoqassaaq. Assistentitut immik- koortorlaqarfimmilu pisortatut atorfinnut inissaqartitsisoqassaaq, maleruagassat atugassaritilaasullu malillugit akilersor- neqartussamik, inissaaleqinerli pissutiga- lugu piffissami sivisuumi utaqqiisaasu- mik ineqarallarnissaq naatsorsuuligine- qassaaq. Paasissutissanik sukumiinerusunik paasi- saqarusukkuit saaffigisinnaavatit pisortaq Jette Kølbæk imaluunniit taartaasartoq Karen Rasmussen. Børnehjemmet UULINERMIUT Box 304 • Tlf. 32 11 41 • Fax 32 21 42 • 3900 Nuuk Qinnuteqatfissaq kingulleq: 11. oktober 1999.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.