Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Side 9

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Side 9
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 23. SEPTEMBER 1999 • 9 Nunatsinni millionærinngortoq NUUK - Arfininngormat lottomik makitsinermi ki- sitsinik eqqortunik arfineq marlunnik eqquiffiusut marluupput. Eqquisut mar- luk taakku immikkut 2.038.212 koruuninik pis- sarsipput. Eqquisup aappaata eq- quissutini LynLotto, sa- paatit akunnerini tallimani atuuttussaq Kalaailit Nu- naanni tuniniaasartut i- laannit pisiarisimavaa. Eq- quisullu aappaata systemi annikillisaq (R 16-32) immersuinermini atorsi- mavaa, taannalu Born- holm-imi pisiaavoq. Lotto-millionær i Grønland NUUK - Der blev fundet i alt to rækker med syv ud- trukne vindertal efter lør- dagens Lotto-trækning. De to førstepræmievindere får hver et beløb på 2.038.212 kroner. Den ene af vinderne har de syv tal på en 5-ugers . LynLotto, som er købt hos en forhandler i Grønland. Den anden har vinderræk- ken på et reduceret system (R 16-32), som er spillet hos en forhandler på Bornholm. Tunumi PBC TUNU - Dansk Polarcente- rip atuagassiaata, Polarfron- ten-ip, tullianik saqqumme- runi allaaserissavaa Tu- numi inunnik misissui-neq. Misissuinerup takutip- paa Tunumi piniartut aam- minni toqunartumik PBC- mik ima annertutigisumik akoqartut, Canadami kil- lissarititaasut malillugit akuliuttoqartariaqalerluni. Toqunartut pingaartu- mik pisarpul puisinit, a- kuutissallu toqunartullit nunanut issitunul assartor- neqartarput anorimit sar- famillu, ilaatigut Euro- pami suliffissuaqarfinnit, taamalu nerisareqatigiin- nut akuliuttarlutik. Nakorsaatinik ilisima- salik Jens C. Hansen Insti- tut for Miljø- og Arbejds- medicin-imi Århus Uni- versitet-imeersup tikkuar- paa pingaartumik naartut ajoquserneqarsinnaanerat. - Toqunartut pasivavut timip iluani pisattanut ki- nguaassiuutinullu akor- nusiisartut. meeqqalu qa- rasaasa ineriartomerannut sunniisartutut, kingusin- nerusukkullu ilikkarniar- nermut pissusilersortarner- milu ajornartorsiortarner- mut sunniisartutut, taama Polarfronten-imut oqarpoq. Jens C. Hansen isuma- qarpoq kultureqarnermut nerisaqarnermullu politi- keqameq ujartorneqartari- aqartoq, siunissaq unga- sinnerusoq eqqarsaatigalu- gu kalaailit qangali nereri- aasiannik allanngortitsisin- naasumik. Kalaailit Nunaanni neris- aqarnermut Isumasioqati- giit avatangiisinut naalak- kersuisoq Alfred Jakobsen kajumissaarsimavaat ilisi- masaqarluartunik ataatsimi- ititamik pilersitseqqullugu, nunani issittuni ajomartor- siummik misissueqqissaar- tussamik, qanoq iliuuseqar- nissamullu inassuteqartus- samik. Raajamiutit pisoqalisut Aalisartut kattunnissaat pisariaqarpoq QEQERTARSUAQ (PM) - Sinerissamut qanittumi aali- sariutit pisoqalisut, inuussu- tissarsiutitigullu tapersiisar- nermi maleruagassat ullut- sinnut naleqqutinngitsut, Qe- qertarsuup Tunuani raajar- niat ulluinnarni ajornartor- siutitut sorsugaasa angisuut ilagaat. llulissani raajarniat peqati- giiffianni siulittaasoq Henrik Sandgreen, ungasinngitsuk- kut raajat pillugit Qeqertar- suarmi isumasioqatigiinner- mi peqataasoq AG-mut oqar- poq, raajat pisassiissutigine- qartut tamatigut tamarmik pisarineqarneq ajortut, raa- jarniutit pisoqalivallaarnerat pissutigalugu. - Aalisariutit amerlaner- saat sinerissamut qanittumi aalisarnermi atorneqartut ukiut 30-t sinnerlugit piso- qaassuseqarput, ullumikkul- lu aalisarnermut naleqquk- kunnaarlutik. Ullumikkut piumasaqaatinul sakkortuu- nut naleqqutinngillat. Taa- maattumik nalinginnaavoq soorlu ukiumut pisassiissuti- gineqartunit 6.000 tonsiusu- nil 1.000 imaluunniit 1.500 tonsil pisarineqanngitsoor- tarnerat. Tapiisarneq Raajarniat peqatigiiffiat 21- nik ilaasortaqarpoq. Taakku saniatigut aalisariutaati llit ataasiakkaat ilaasortaanngil- lat. Henrik Sandgreen AG-mut oqarpoq, nalinginnaaleralut- tuinnartoq ilaasortat immin- nut kattuttarnerat, taamalu aalisariutinik nutaaliaaneru- sunik annerusunillu ullutsin- Sinerissamut qanittumi aalisarnermi aalisariutit pisoqalisimanerat pissutigalugu pisassiissutit tamarmik pisarineqarneq ajorput. På grund af en forældet fiskerflåde bliver rejekvoterne ikke opfisket i det kystnære fiskeri. ni piumasaqaatinik naam- massinnissimasunik pisaar- tarlutik. - Aalisariutit nulaanngilisi- masut pillugit ajornartorsiutit qaangerniarneranni nutaamik eqqarsarnissaq pisariaqar- poq. Aaqqiissutissat assigiin- ngitsut sulissutigaavut. Taarsigassarsisarneq - Aalisartut inuussutissarsiu- titigut tapersiisarfimmit taar- sigassarsiaminnik taarsersue- reersimasut taarsigassarseq- qissinnaanngillal, angallati- mik iluarsaannissaannut nu- tarternissaannulluunniit ani- ngaasanik pisariaqartitsiga- luarunilluunniit. Taamaattu- mik nalinginnaalersimavoq aalisartut kattuttarnerat, pe- riarfissanillu atorluaaniarlu- tik. - Maleruagassat malillugit inuussutissarsiutitigul laper- siisarfimmit taarsigassarseq- qissinnaanngitsut aalisarto- qalertillu suli taarsigassarsi- sinnaasoq kaluttarput. Ataat- simut kattunnikkut angallati- mik aappaa nutartersinnaa- vaat, imaluunniit annerusu- mik ullulsinnullu naleqqun- nerusumik pisaarsinnaallu- tik, llulissani raajarniat peqa- tigiiffianni siulittaasoq Hen- rik Sandgreen AG-mut oqa- luttuarpoq. - Allat pisassatik naleq- qunnerusunik angallatilinnut lunisarpaat. - Raajarniarneq inuiaqati- giinnit isigalugu isumarput malillugu pisariaqarpoq sine- rissamut qanittumi aalisarne- rup ingerlatiinnarnissaa. Taa- maattumik pisariaqarluinnar- poq Qeqertarsuarmi raajar- niarneq pillugu isumasioqati- giinnermi ajornartorsiutit eq- qaaneqartut aaqqinneqarnis- saat. Sulisoqarniarneq Raajarniaruttulerfiup nalaani aalisakkerivinni sulisut su- liartunngitsoortarnerat Hen- rik Sandgreen-ip oqaatigaa ajornartorsiutaasoq anner- tooq, ilaannikkullu raajat tu- nineqarceraluartut igiinnar- neqartariaqartarput. - Pingaartumik ajornartor- siut pilcrsarpoq akissarsif- fiup nalaani, suliartunngit- soortut ima amerlatigisarma- ta, allaat pisanik tunisiniar- neq ajornartorsiutaalersarlu- ni. Sivisuumik utaqqisoqar- tariaqartarpoq, isumasioqali- giinncrmilu oqaatigineqartu- tut tamanna kinguneqarsin- naasarpoq raajat tunineqartut igiinnarneqarnerannik. - Ajornartorsiut lamanna oqallisigineqarneq ajormat uggornarpoq, tassami tama- tumani akuusul oqaloqati- giinneratigul ajornartorsiut qaangerneqarsinnaammat. KNAPK amigaataasoq Henrik Sandgreen-ip ajuu- saarutigaa kattuffik KNAPK raajarniarneq pillugu Qeqer- tarsuarmi isumasioqatigiin- nermul sinniisunik aallartit- sisimanngimmat. Isumaalu malillugu avataasiutinik raa- jarniutaatillit aamma sinnii- sunik aallartitsisimasariaqa- raluarput. - Pitsaanerusunik aaqqiis- suteqarnissami akuusut ta- marmik isumaasa lusarnis- saat. Forældet fiskerflåde i rejefiskeriet Nødvendigt at fiskerne slår sig sammen QEQERTARSUAQ (PM)- En forældet fiskerflåde i det kystnære rejefiskeri og utids- svarende regler indenfor er- hvervsstøtten er lo af de meget tunge problemer, reje- fiskerne i Diskobugten har at slås med til hverdag. Formanden for rejefisker- nes forening i I lulissat Hen- rik Sandgreen, der har delta- get ved det nyligt afsluttede rejeseminar i Qeqertarsuaq siger til AG, at rejekvoten mange gange ikke kan op- fiskes på grund af en for- ældet fiskerflåde. - De fleste kuttere i det kystnære fiskeri er over 30 år gamle og er ikke tidssvaren- de til fiskeriet. De lever ikke op til de høje krav, der stilles i dag. Derfor er det alminde- ligt, at mellem 1.000 tons og 1.500 tons af en årskvote på for eksempel 6.000 tons slet ikke fanges. Erhvervsstøtten Der er i alt 21 medlemmer af rejefiskernes forening. Der- udover er der enkelte kut- terejere, der ikke er medlem- mer. Henrik Sandgreen siger til AG, at det bliver mere og mere almindeligt, at deres medlemmer slår sig sammen om anskaffelsen af mere moderne og større fiskekut- tere, der kan leve op til nu- tidens kvalitetskrav. - Det er nødvendigt at tæn- ke i nye baner, for at komme ud af problemerne omkring den forældede fiskerflåde. Vi arbejder med flere modeller. Erhvervsstøttelån - Fiskere, der har afviklet deres erhvervsstøttelån kan ikke komme i betragtning til et nyt lån, uanset de har behov for penge til reno- vering og modernisering af deres kuttere. Derfor er det blevet meget almindeligt, at fiskere finder sammen og får del bedste ud af mulig- hederne. - De, der i følge reglerne ikke kan opnå yderlige erhvervsstøttelån finder ty- pisk sammen med en kolle- ga, der stadig har chance for fornyet lån. Ved at slå kræf- terne sammen kan de enten modernisere en af deres kut- tere eller anskaffe en større og mere tidsvarende kutter, fortæller formanden for reje- fiskernes forening i Ilulissat, Henrik Sandgreen til AG. - Andre igen sælger deres kvoter til de mere tidsvaren- de kuttere. - Når man ser samfunds- mæssigt på rejefiskeriet, er det efter vores mening nød- vendigt, al bevare det kyst- nære fiskeri. Derfor er det også helt nødvendigt, at de problemer, der blev nævnt på rejeseminaret i Qeqertarsuaq bliver løst. Når arbejdskraften svigter Henrik Sandgren nævner fabriksarbejdernes manglen- de fremmøde i højsæsonen som et alvorligt problem, der også i enkelte tilfælde bety- der, at de indhandledc rejer bliver kasseret. - Problemet opstår især omkring lønudbetaling, hvor fremmødet er så dårligt, at det skaber problemer om- kring indhandlingen af fang- sten. Det skaber lange vente- tider, og som det også blev sagt på seminaret, så kan det resultere med, at de indhand- lede rejer ender som affald i stedet for at komme videre i produktionen. - Det er en skam, at der ikke tales om dette problem, for det er kun en dialog imel- lem de forskellige implicere- de, der kan løse problemet. KNAPK manglede Henrik Sandgreen er ærger- lig over, at deres fællesorga- nisation KNAPK ikke havde sendt repræsentanter til se- minaret i Qeqertarsuaq. Efter hans mening burde der også have været repræsentanter for det havgående fiskeri med på mødet. - Det er nødvendigt at høre alle parter for at nå frem til de bedste løsninger. »Ilinniarta« Allattut atuarfimmit sungisarlutik sulisut Lena Olsen Tupaarnaq Mathiassen l l.ku Qorsussuaq Atuagaq »Ilinniarta« Paa- risa-p saqqummersitaraa. Atuartunut tulluarsagaa- voq, atorneqarluarsin- naallunilu. Imarisaata ila- gai niviarsiaqqanut nukap- piaqqanullu sammineqar- sinnaasut: Inerikkiartuler- neq, asannilertameq,nuan- naartorisarsorneq kingua- assiutinut tunngasut, ilaalu ilanngullugit. Ataatsimut laassagaanni inersimasunngulernermut tunngasunik paasissutissi- aavoq. Qupperncrilli amerla- nersaata imaraa ullorsiutit atuartunut tulluarluinnar- tut, ilinniagassanut alla- nulluunniit eqqaamasas- sanut allattuiffigalugit a- torneqarsinnaasut. Meeqqanut inuusuttunn- gulersunut atuartunut ini- ntaqa 6. klasseniit qum- mut, aluarlugu illakusun- narsinnaavoq aliikkutaal- lunilu. »Ilinniarta« Af erhvervspraktikanter Lena Olsen Tupaarnaq Mathiassen I l.ku Qorsussuaq Bogen »Ilinniarta« er ud- givet af Paarisa. Den er til- passet skoleelever og er velegnet. Nogle af emner- ne kan både piger og dren- ge tage op som tema: Pubertetaldcr, forelskelse, idoldyrkelse, sex med videre. Generelt handler bogen om informationer om dét at være på vej til at blive voksen. Bogen kan give anled- ning til fniseri og samvær for børn og teenagers, måske fra 6. klasser og op efter. ILERFUP UJARATTAA Takussutissai naqiial ull.ikkdii<ut qinmuigikkii NØRRESUNDBY STENHUGGERIas O FÆLLEDVEJ 18 DK-9400 NØRRESUNDBY FAX 98 17 01 76 TLF 98 17« 44 www.legetoys.dk Legetøj og spil til rigtige internetpriser Vi har et stort udvalg og flere og flere kunder på Grønland

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.