Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 12

12 -TIRSDAG 19. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Oplevelsesrig
arbejdslejrophold i Kenya
To grønlændere deltog på en arbejdslejr i Kenya.
Et oplevelse realiseret gennem samarbejde mellem
Mellemfolkeligt Samvirke og KVDA
På vegne af deltagerne på
Mellemfolkeligt Samvirkes
rejse, Doris Jakobsen og
Linda Holm, Sisimiut
Hvert år yder hjemmestyret
støtte til to unge personer,
der fra Grønland tager til
Afrika for at deltage i en
arbejdslejr arrangeret af Mel-
lemfolkeligt Samvirke.
I løbet af fire uger i juli
måned i år, opførte unge fra
hele verden et sygehus i den
del af Turkana, hvor landets
oprindelige folk bor, og hen-
sigten med det var at hjælpe
den meget fattige befolk-
ningsdel og lære den at ken-
de.
I de forrige år har traditio-
nen været, at man sendte to
grønlændere sammen med ti
deltagere fra Danmark på
studietur i Tanzania. Men i år
var der ikke ansøgere nok fra
Danmark, og derfor fik de to
grønlandske ansøgere tilbud
om at deltage i en internatio-
nal arbejdslejr i Turkana i
Kenya, i stedet for den tradi-
tionelle studierejse. Der var
64 unge deltagere fra Dan-
mark, Sverige, Tyskland,
Holland, Canada, Amerika,
Frankrig, Korea, Japan og
det meste af Afrika.
Hovedformålet
Hovedformålet med
arbejdslejren var, at deltager-
ne skulle lære hinanden at
kende, og det var en travl tid,
hvor vi lærte meget nyt, ja, i
det hele taget en stor chance
for os for at blive mere inter-
esserede i vore medmenne-
sker i verden.
Vi ankom med fly til
Kenya som planlagt den 3.
juli, og blev hentet af guider
fra Sarafitur i Kenya.
Vi fik mulighed for at gå
på seight-seeing i fem dage
på egen hånd, og udnyttede
det ved at tage på safaritur.
Den 4. juli, ved ni-tiden
om formiddagen var vi otte
personer, der tog afsted sam-
men med en af Safariturs
guider i en jeep. Der var to
danske ledere for arbejdslej-
ren, et tysk par, en ameri-
kansk kvinde, Linda og mig,
og så var der den guidende
afrikanske jeepfører.
De første indtryk fra turen
var meget stærke. Naturen,
de mange dyr, den oprindeli-
ge befolkning. Gennem de
smale og ufremkommelige
veje kom vi til små byer, og
ved ankomsten kom mange
fattige mennesker os i møde.
Alle rakte de os hånden for at
byde os velkommen.
En god oplevelse
En af de bedste oplevelser vi
fik på turen var, da vi var i
den store nationalpark, Mas-
ai Mara, hvor vi så mange
forskellige fredede dyr som
elefanter, giraffer, zebraer,
løver, geoparder, aber og
mange flere. Det var synligt,
at dyrene og folk i dette
område levede i respekt for
hinanden og i pagt med natu-
ren.
Det bliver bælgmørkt ved
halv syv-tiden om aftenen,
og derfor ser man lommelyg-
ternes lys meget klarere,
ligesom man kommer til at
høre dyrelydene meget højt.
Efter aftensmaden dansede
Masai-erne rundt om et bål
og underholdte.
Efter en spændende aften,
og når alle var gået i seng,
var der kun de tydelige dyre-
lyde tilbage. Idet dyr og folk
som sagt lever i respekt for
hinanden i pagt med naturen,
er der et naturlig samarbejde
mellem dem, og derfor er det
dyrenes opgave at vække
folk klokken seks om morge-
nen.
Det blev en safaritur, der
er uforglemmelig for os del-
tagere, og det er dejligt at
opleve den lykke og ro, vi
nåede at opleve under ophol-
det.
Kenyas hovedstad
Da vi ankom til Kenyas
hovedstad, Nairobi, var det
det rene kaos for os. De man-
ge mennesker, biler og
højhuse. Folk og biler kryd-
sede hinanden uafbrudt, og
alt var kaotisk. Der var man-
ge tiggere på vejene, børn
som voksne.
Det må være meget usundt
at leve i byens centrum, fordi
der er så mange røgfyldte
biler og industrier. Det er far-
ligt og risikofyldt at færdes
alene i byen om aftenen. Dog
er der hele tiden spændende
ting, der foregår i byens cen-
trum, også fordi miljøet og
forholdene er så anderledes i
forhold til Grønland.
Det var meget spændende
at skulle bo sammen med
unge mennesker fra hele ver-
den i hele fire uger, og ikke
mindst skulle vi møde de
oprindelige folk i Turkana.
Det tager tre dage at tage
med bus og lastbil til Turka-
na, og derfor havde vi over-
natninger i bussen og en
enkelt gang på et motel. Før
vi var nået halvvejs, og efter
en overnatning på motellet
skiftede vi til lastbil, og last-
bilen var af samme art, som
de lastbiler, der bruges til at
transportere flygtninge i en
del af verden.
Vejen var meget ujævn, og
under hele rejsen sad vi tæt
meget sammen og blev rystet
af den ujævne vej. Lastbilen
havde en åben lade, og vejen
var så tør og støvet, og derfor
blev vi meget snavsede både
i ansigtet og på tøjet.
Første møde med Turkana
Vort første møde med Turka-
na var en meget uforglem-
melig og positiv oplevelse
for os allesammen. Den
oprindelige befolkning hav-
de lige som os med spænding
ventet på os, og bød os vel-
kommen med klapsalver og
dans. Al maden var gjort
klar, og bålet var tændt. Vi
Turkana-miuaqqat suliffitta eqqaani alapemaattut. Tunuanni takuneqarsinnaapput
inuusuttut nunanit tamaneersut napparsimmavissamik suliaqartut.
Små børn fra Turkana er nysgerrige. Bagved ses unge fra forskellige lande, der er i gang
med at opføre sundhedsklinikken.
Turkana-mi nunap inuii qittasitoqqaminnik takutitsisut.
I Turkana viste de indfødte deres traditionelle danse.
var blevet trætte og sultne
undervejs, og musklerne var
noget så ømme efter rystetu-
ren, og derfor var det rigtigt
behageligt at komme frem til
målet.
Turkana ligger i Kenya, og
befolkningen har deres eget
sprog. Folk bor i hytter, de
selv har bygget med græs, og
de er så fattige, at de ikke
altid kan få mad hver dag.
Det er også svært at skaffe
vand hver dag, og især efter
solnedgang, kan man ikke
skaffe vand, og sådan var det
også på arbejdslejren i Tur-
kana.
Børn har ikke ret meget
tøj, og flere har overhovedet
ikke noget. Børn i Turkana er
tvunget til at tigge efter mad
og tøj hver dag fra tidlig
morgen til sent aften.
Alle de unge arbejdslejr-
deltagere boede sammen ét
sted. Deltagerne sørgede selv
for soveposer og hushold-
ningsredskaber. Der var lavet
rum udenfor til toiletter og
bad, der var bygget af
cement og græs og var åbne
foroven. Toiletterne var lavet
seperate, og der var ingen
sæder på dem, men der var et
lille hul til formålet. Bade-
rummene var delt i to, og var
dækket med grene, men var
åbne foroven. Der var ingen
brusere, men der blev brugt
spande til at transportere
badevandet.
Morgenholdet stod op
klokken seks, og lavede mor-
genmad til 64 personer.
Arbejdsholdet stod op klok-
ken syv, når morgenmaden
var klar, og mødte på arbejde
klokken ni.
Vandmangel
Når der var løbet tør for vand
om morgenen, og når solen
ikke var stået op, kunne vi
ikke vaske os eller drikke
vand. Derfor var det nødven-
digt at hente vand om dagen,
så der også var nok til om
morgenen. Der var meget
varmt om dagen, og arbejdet
var ikke lige let hver gang,
og derfor havde vi brug for
meget vand i løbet af dagen.
En person kunne drikke op til
fem liter vand om dagen.
Vi var delt op i syv grup-
per, og skiftedes til at lave
dagens gøremål. Grupperne
skiftedes til at sørge for køk-
kenet fra dag til dag, mens de
øvrige grupper arbejdede tre
timer ad gangen med at lave
blokke, skovle, samle sand
og sten. På lørdage og sønda-
ge havde vi fri. Køkkenhol-
det lavede mad fire gange i
løbet af dagen, og tilberedte
kenyanske mad hver dag.
Når arbejdsdagen var slut i
løbet af eftermiddagen, var
der tid til tøjvask, hvile, slik-
ke solskin, gåture og andre
ting. Når aftensmaden var
spist, var der møde, hvorefter
man kunne hygge sig med
dans og underholde hinanden
rundt om bålet. Lørdage og
søndage brugte vi til svøm-
ning og til seight-seeing,
ligesom vi kunne gå til guds-
tjeneste og besøge skoler om
søndagen og til hverdage.
Varme grønlændere
Vi grønlændere var jo ikke
vant til så høje varmegrader i
forvejen, og derfor var vi
nødt til at tage vore sovepo-
ser med ud og sove på jorden
om natten, uden at ænse de
småkryb, som vi normalt var
bange for og ikke kunne hol-
de ud at kigge på i daglyset.
Vi brugte flere dage til at
vænne os til toiletkummeme,
hvor vi tvang os selv til at
bruge dem. Den lille boplads,
vi boede i, havde ingen kiosk,
og da vi ind imellem så slik,
skyndte vi os derfor at spise
det, inden det var væk. Også
rent vand var en mangelvare,
og vi kunne være verdens
gladeste personer, når vi
endelig fik skaffet noget.
Vi var meget snavsede, når
vi fik fyraften, og når vi tæn-
ker tilbage på vores tid i
Kenya, kan vi ikke lade være
med at smile og grine.
Da arbejdslejren i Turkana
var slut, vendte vi allesam-
men tilbage Kenyas hoved-
stad, og bookede os ind på et
hotel sammen. Vi havde sta-
dig flere dage tilbage, så vi
tog på ferie i Mombassa sam-
men med mange af vore nye
venner fra Turkana, hvor vi
boede tæt ved stranden. Et
frodigt sted med masser al
palmer.
Endelig kan jeg ikke lade
være med at komme ind på,
at opholdet i Turkana sam-
men med så mange unge
mennesker fra hele verden,
er en god oplevelse, hvor vi
lærte at samarbejde, lærte
sprog, styrkede interessen for
at rejse mere og ikke mindst
fik mange nye venner fra
hele verden. Derfor vil jeg
opfordre de unge mennesker,
der har lyst til at tage ud at
rejse og opleve noget, til at
tage chancen, når den er der.
Når man er opmærksom og
har viljen, er det muligt at nå
langt.
Biilinik usisaassuamik Turkana-miit utimut Nairobi-mut ingerlaarneq. Tassani
takuneqarsinnaapput arnat pingasut Linda, Doris aamma Berty Danmark-imeersoq.
På vej tilbage til Nairobi fra Turkana på ladet afen lastbil. De tre piger er Linda,
Doris og Berty fra Danmark.
ASS./ FOTO: PRIVAT ’ ASS./ FOTO: PRIVAT