Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 12
12 -TIRSDAG 19. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Oplevelsesrig arbejdslejrophold i Kenya To grønlændere deltog på en arbejdslejr i Kenya. Et oplevelse realiseret gennem samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke og KVDA På vegne af deltagerne på Mellemfolkeligt Samvirkes rejse, Doris Jakobsen og Linda Holm, Sisimiut Hvert år yder hjemmestyret støtte til to unge personer, der fra Grønland tager til Afrika for at deltage i en arbejdslejr arrangeret af Mel- lemfolkeligt Samvirke. I løbet af fire uger i juli måned i år, opførte unge fra hele verden et sygehus i den del af Turkana, hvor landets oprindelige folk bor, og hen- sigten med det var at hjælpe den meget fattige befolk- ningsdel og lære den at ken- de. I de forrige år har traditio- nen været, at man sendte to grønlændere sammen med ti deltagere fra Danmark på studietur i Tanzania. Men i år var der ikke ansøgere nok fra Danmark, og derfor fik de to grønlandske ansøgere tilbud om at deltage i en internatio- nal arbejdslejr i Turkana i Kenya, i stedet for den tradi- tionelle studierejse. Der var 64 unge deltagere fra Dan- mark, Sverige, Tyskland, Holland, Canada, Amerika, Frankrig, Korea, Japan og det meste af Afrika. Hovedformålet Hovedformålet med arbejdslejren var, at deltager- ne skulle lære hinanden at kende, og det var en travl tid, hvor vi lærte meget nyt, ja, i det hele taget en stor chance for os for at blive mere inter- esserede i vore medmenne- sker i verden. Vi ankom med fly til Kenya som planlagt den 3. juli, og blev hentet af guider fra Sarafitur i Kenya. Vi fik mulighed for at gå på seight-seeing i fem dage på egen hånd, og udnyttede det ved at tage på safaritur. Den 4. juli, ved ni-tiden om formiddagen var vi otte personer, der tog afsted sam- men med en af Safariturs guider i en jeep. Der var to danske ledere for arbejdslej- ren, et tysk par, en ameri- kansk kvinde, Linda og mig, og så var der den guidende afrikanske jeepfører. De første indtryk fra turen var meget stærke. Naturen, de mange dyr, den oprindeli- ge befolkning. Gennem de smale og ufremkommelige veje kom vi til små byer, og ved ankomsten kom mange fattige mennesker os i møde. Alle rakte de os hånden for at byde os velkommen. En god oplevelse En af de bedste oplevelser vi fik på turen var, da vi var i den store nationalpark, Mas- ai Mara, hvor vi så mange forskellige fredede dyr som elefanter, giraffer, zebraer, løver, geoparder, aber og mange flere. Det var synligt, at dyrene og folk i dette område levede i respekt for hinanden og i pagt med natu- ren. Det bliver bælgmørkt ved halv syv-tiden om aftenen, og derfor ser man lommelyg- ternes lys meget klarere, ligesom man kommer til at høre dyrelydene meget højt. Efter aftensmaden dansede Masai-erne rundt om et bål og underholdte. Efter en spændende aften, og når alle var gået i seng, var der kun de tydelige dyre- lyde tilbage. Idet dyr og folk som sagt lever i respekt for hinanden i pagt med naturen, er der et naturlig samarbejde mellem dem, og derfor er det dyrenes opgave at vække folk klokken seks om morge- nen. Det blev en safaritur, der er uforglemmelig for os del- tagere, og det er dejligt at opleve den lykke og ro, vi nåede at opleve under ophol- det. Kenyas hovedstad Da vi ankom til Kenyas hovedstad, Nairobi, var det det rene kaos for os. De man- ge mennesker, biler og højhuse. Folk og biler kryd- sede hinanden uafbrudt, og alt var kaotisk. Der var man- ge tiggere på vejene, børn som voksne. Det må være meget usundt at leve i byens centrum, fordi der er så mange røgfyldte biler og industrier. Det er far- ligt og risikofyldt at færdes alene i byen om aftenen. Dog er der hele tiden spændende ting, der foregår i byens cen- trum, også fordi miljøet og forholdene er så anderledes i forhold til Grønland. Det var meget spændende at skulle bo sammen med unge mennesker fra hele ver- den i hele fire uger, og ikke mindst skulle vi møde de oprindelige folk i Turkana. Det tager tre dage at tage med bus og lastbil til Turka- na, og derfor havde vi over- natninger i bussen og en enkelt gang på et motel. Før vi var nået halvvejs, og efter en overnatning på motellet skiftede vi til lastbil, og last- bilen var af samme art, som de lastbiler, der bruges til at transportere flygtninge i en del af verden. Vejen var meget ujævn, og under hele rejsen sad vi tæt meget sammen og blev rystet af den ujævne vej. Lastbilen havde en åben lade, og vejen var så tør og støvet, og derfor blev vi meget snavsede både i ansigtet og på tøjet. Første møde med Turkana Vort første møde med Turka- na var en meget uforglem- melig og positiv oplevelse for os allesammen. Den oprindelige befolkning hav- de lige som os med spænding ventet på os, og bød os vel- kommen med klapsalver og dans. Al maden var gjort klar, og bålet var tændt. Vi Turkana-miuaqqat suliffitta eqqaani alapemaattut. Tunuanni takuneqarsinnaapput inuusuttut nunanit tamaneersut napparsimmavissamik suliaqartut. Små børn fra Turkana er nysgerrige. Bagved ses unge fra forskellige lande, der er i gang med at opføre sundhedsklinikken. Turkana-mi nunap inuii qittasitoqqaminnik takutitsisut. I Turkana viste de indfødte deres traditionelle danse. var blevet trætte og sultne undervejs, og musklerne var noget så ømme efter rystetu- ren, og derfor var det rigtigt behageligt at komme frem til målet. Turkana ligger i Kenya, og befolkningen har deres eget sprog. Folk bor i hytter, de selv har bygget med græs, og de er så fattige, at de ikke altid kan få mad hver dag. Det er også svært at skaffe vand hver dag, og især efter solnedgang, kan man ikke skaffe vand, og sådan var det også på arbejdslejren i Tur- kana. Børn har ikke ret meget tøj, og flere har overhovedet ikke noget. Børn i Turkana er tvunget til at tigge efter mad og tøj hver dag fra tidlig morgen til sent aften. Alle de unge arbejdslejr- deltagere boede sammen ét sted. Deltagerne sørgede selv for soveposer og hushold- ningsredskaber. Der var lavet rum udenfor til toiletter og bad, der var bygget af cement og græs og var åbne foroven. Toiletterne var lavet seperate, og der var ingen sæder på dem, men der var et lille hul til formålet. Bade- rummene var delt i to, og var dækket med grene, men var åbne foroven. Der var ingen brusere, men der blev brugt spande til at transportere badevandet. Morgenholdet stod op klokken seks, og lavede mor- genmad til 64 personer. Arbejdsholdet stod op klok- ken syv, når morgenmaden var klar, og mødte på arbejde klokken ni. Vandmangel Når der var løbet tør for vand om morgenen, og når solen ikke var stået op, kunne vi ikke vaske os eller drikke vand. Derfor var det nødven- digt at hente vand om dagen, så der også var nok til om morgenen. Der var meget varmt om dagen, og arbejdet var ikke lige let hver gang, og derfor havde vi brug for meget vand i løbet af dagen. En person kunne drikke op til fem liter vand om dagen. Vi var delt op i syv grup- per, og skiftedes til at lave dagens gøremål. Grupperne skiftedes til at sørge for køk- kenet fra dag til dag, mens de øvrige grupper arbejdede tre timer ad gangen med at lave blokke, skovle, samle sand og sten. På lørdage og sønda- ge havde vi fri. Køkkenhol- det lavede mad fire gange i løbet af dagen, og tilberedte kenyanske mad hver dag. Når arbejdsdagen var slut i løbet af eftermiddagen, var der tid til tøjvask, hvile, slik- ke solskin, gåture og andre ting. Når aftensmaden var spist, var der møde, hvorefter man kunne hygge sig med dans og underholde hinanden rundt om bålet. Lørdage og søndage brugte vi til svøm- ning og til seight-seeing, ligesom vi kunne gå til guds- tjeneste og besøge skoler om søndagen og til hverdage. Varme grønlændere Vi grønlændere var jo ikke vant til så høje varmegrader i forvejen, og derfor var vi nødt til at tage vore sovepo- ser med ud og sove på jorden om natten, uden at ænse de småkryb, som vi normalt var bange for og ikke kunne hol- de ud at kigge på i daglyset. Vi brugte flere dage til at vænne os til toiletkummeme, hvor vi tvang os selv til at bruge dem. Den lille boplads, vi boede i, havde ingen kiosk, og da vi ind imellem så slik, skyndte vi os derfor at spise det, inden det var væk. Også rent vand var en mangelvare, og vi kunne være verdens gladeste personer, når vi endelig fik skaffet noget. Vi var meget snavsede, når vi fik fyraften, og når vi tæn- ker tilbage på vores tid i Kenya, kan vi ikke lade være med at smile og grine. Da arbejdslejren i Turkana var slut, vendte vi allesam- men tilbage Kenyas hoved- stad, og bookede os ind på et hotel sammen. Vi havde sta- dig flere dage tilbage, så vi tog på ferie i Mombassa sam- men med mange af vore nye venner fra Turkana, hvor vi boede tæt ved stranden. Et frodigt sted med masser al palmer. Endelig kan jeg ikke lade være med at komme ind på, at opholdet i Turkana sam- men med så mange unge mennesker fra hele verden, er en god oplevelse, hvor vi lærte at samarbejde, lærte sprog, styrkede interessen for at rejse mere og ikke mindst fik mange nye venner fra hele verden. Derfor vil jeg opfordre de unge mennesker, der har lyst til at tage ud at rejse og opleve noget, til at tage chancen, når den er der. Når man er opmærksom og har viljen, er det muligt at nå langt. Biilinik usisaassuamik Turkana-miit utimut Nairobi-mut ingerlaarneq. Tassani takuneqarsinnaapput arnat pingasut Linda, Doris aamma Berty Danmark-imeersoq. På vej tilbage til Nairobi fra Turkana på ladet afen lastbil. De tre piger er Linda, Doris og Berty fra Danmark. ASS./ FOTO: PRIVAT ’ ASS./ FOTO: PRIVAT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.